Januarlykkeglimt – røde kinder, besøg af storken, brunch og abstinenser

Nytårsbrunch  ‘Må jeg ta’ en?’  Det, frisk luft gør ved én <3  Brødre <3 Udsigten til et kommende sygehus… Det nye år er startet pænt Favoritmenu – opskriften på nuggets er lige her  Storken kom forbi – vi fejrede fødselsdag på afstand med lækre, hurtige og nemme fastelavnsboller – opskriften er her  Eftermiddagssnacks – friskbagte focaccia pizzaer er altid et hit. Opskriften er her

Januarlykkeglimt fra de første par uger af det nye år.
Der har allerede været mange forskellige ting på programmet. Både sjove, spændende, dramatiske og hverdagsagtige.

Vi skød året i gang med en nytårsbrunch d. 1. januar. Vi ville så gerne gøre alt, hvad vi kunne, for at blive gode venner med året fra start 😉 Det var også en helt perfekt anledning til at få brugt resterne fra nytårsaften.

Inden skole- og børnehavelivet kaldte igen, fik vi afprøvet et par legepladser, som vi ikke kommer på så tit. Det er altid et hit at køre lidt væk og udforske ‘nye’ territorier i jagten på de røde kinder. Så går der nemt et par timer med sjov og tumleri.

Da året stadig var helt nyt, blev vi et familiemedlem rigere, og mens vi ventede på at kunne få syn for sagen, og se ham sådan rigtigt, fejrede vi fødselsdag herhjemme. Med friskbagte fastelavnsboller. Vi er nemlig enige om herhjemme, at de sagtens kan spises ‘udenfor sæsonen’ også 🙂
Et par timer før ovnen sprang i luften fik jeg bagt en ny omgang focaccia minipizzaer til madpakkerne, der dog hurtigt blev halveret i antal, da drengene kom eftermiddagssultne hjem fra skole 😉

Nu er halvdelen af den berygtede januarmåned snart gået, og jeg har allerede (eller skulle jeg skrive stadigvæk) en anelse svært ved at følge med.
Har planer om at skulle nå at nyde lidt – og lade op – inden februar og 4. semester venter. For så vidt jeg kan gennemskue på studienet, så bliver det (endnu) et krævende, hektisk semester…

Men allermest går jeg og venter på, at ovnen bliver lavet igen, så jeg kan stresse af med lidt kagebagning og madlavning. Krydser fingre for, det bliver en af de nærmeste dage, så mine abstinenser ikke behøver toppe yderligere… 😉

God aften derude

Nytårsaften 2018

 Traditionen tro: Hjemmelavet kransekage – med mindeflag fra året, der gik ‘Se mor, det var dengang du bar mig på skuldrene’
De to æsker med små kransekagebidder var ‘ud-af-huset’ til min bror og svigerinde og min mor, morbror og tanteBlinis til forret… og vandbakkelser med laks og dildcremeHovedret: Øko okseculotte, pommes duchesse, 3 slags salat og rødvinssauceDesserten – efter drengenes ønske: Islagkage med stracciatella- og jordbæris og chokoladebunde. Pyntet med masser af friske bær og stribede kysHotdogs og Bezzerwizzer til natmad

Inden det nye år kommer alt for godt i gang, vil jeg lige dele lidt glimt fra nytårsaften med jer.
Nytårsbordet har jeg dog allerede afsløret i dette indlæg.

Vi var 7 til bords nytårsaften. Udover os 5 herhjemme havde vi selskab af A’s mor og søster. Jeg har på ingen måde behov for en kæmpe fest nytårsaften. Jeg vil i stedet gerne nyde den med god mad og hygge.
Vi satte os til bords efter dronningens fantastiske nytårstale og startede med en fiskeforret bestående af binis med creme fraiche, stenbiderrogn og rejer og små vandbakkelser med røget laks og dildcreme.

Derefter serverede jeg hovedretten. En økologisk okseculotte med små pommes duchesse og rødvinssauce, der havde simret i 5 timer og derudover 3 salater; en tomatsalat med feta, en rødbedesalat med agurk, feta, blåbær og ananaskirsebær og en broccolisalat.

Drengene havde ønsket, at vi skulle have islagkage til dessert, og det passede ret godt som det søde punktum. Endnu mere, når nu det var iselskere, der var inviteret med til bords 🙂

Da vi havde spist os mætte, gav vi os i kast med spil og hygge, og inden vi fik set os om, var det tid til at poppe midnatschampagnen og sætte kransekagen på bordet.
Efter skålerier og et kæmpe stort (gratis) fyrværkerishow udenfor, spillede vi videre, mens vi spiste hotdogs (som er endnu en nytårstradition herhjemme). Da klokken havde slået 2, var det tid til at krybe til køjs, så vi også kunne få lidt ud af den første dag i det nye år 🙂

Og heldigvis kan vi nu glæde os over, at tiden med helt små børn, der vågner kl. 5.30 d. 1. januar – nærmest når man selv lige er faldet i søvn – er ovre. Dét er virkelig værd at nyde (og fejre), for manner, jeg har hadet 1.januar de sidste mange år. Den har bare været knaldhård at komme igennem, synes jeg. Hvad vi fik dagen til at gå med, vil jeg dog gemme til et andet indlæg.

Hvis du har lyst til at se et tilbageblik på 2018, og læse nogle af mine tanker om året, der gik, og det nye, der venter, kan du kigge forbi lige her

Rigtig god aften

P.S. Her er links til opskrifter på nogle af de ting, vi smovsede nytårsaften:
Blinis
Islagkage med chokoladebunde
Vandbakkelser
Kransekage
Hotdogtilbehør
Hotdogbrød

Vær velkommen, nye år – og et tilbageblik på det gamle

Godt nytår derude. Håber, I kom godt ind i det nye år.

Egentlig er det måske nok lidt trist, ligefrem at glæde sig til at tage afsked med året, og få lov at starte på et nyt. Ikke desto mindre er det sådan, jeg har det.
Skulle man have forsøgt at vride mere glæde og godhed ud af året, hvis man sidder tilbage med den følelse, når året rinder ud? Tja, måske. Men indimellem gør livet det bare svært for én at bevare optimismen og positivismen hele tiden. Jeg synes ellers, jeg gør et ihærdigt forsøg på at ‘hænge mig” i de gode stunder, men det er bare ikke altid nok.
Og 2018 vil helt sikkert være et år, vi tænker tilbage på med blandede følelser. Jeg startede da også årets sidste dag, i går, med at græde af udmattethed og fortvivlelse. Fordi det hele bare lige var blevet for meget. Sådan kan jeg få det indimellem. Heldigvis sluttede jeg året af med et varmt smil, efter nogle hyggelige timer med spil, grin, god mad og tid til nydning.

Hvis jeg skal skære alle de hårde facts fra, om alt det, vi har kæmpet med i 2018 som død, sygdom og faglige udfordringer, så kunne vi jo godt tage at være glade for, at vi stadig er her, ikke er alvorligt syge og at vi har hinanden.
At årets modstand (endnu en gang) har gjort os stærkere. Selvom vi næsten ikke tænkte, det kunne være muligt at blive det. Vi har klaret os igennem mange små og store kriser sammen. Udefrakommende ting, som livet har forsøgt at teste os med. Og vi har bestået testene. Dét kunne vi måske godt tage at være ret stolte af!
Og ja, det hele kunne være endnu værre. Men sådan er det jo (næsten) altid. Det kan måske nok blive endnu mere sort, men nogle gange er sort slemt nok.

Når jeg kigger året igennem i glimt, som dem nedenfor, så har vi mange ting at være glade for, og tænke tilbage på med et smil. Oplevelser, der bestemt er værd at putte over i mindebogen. Især de første – næsten – 5 måneder, var skønne, farverige og fyldt med gode oplevelser. Derfra hobede udfordringerne sig op foran os, og vi blev slået ud af kurs igen og igen. Det er de benhårde facts, og når jeg ser tilbage nu, er det også med en smule stolthed. For vi står stadig oprejst, omend vi indimellem er nødt til at læne os op ad hinanden, for at kunne det. Men det er jo også netop dét, der er testen. Og heldigvis kan vi skiftes til at have gummiknæ.

Især L’s sorg er enormt svær, fordi døden er så ukonkret. Og fordi han slet ikke er sig selv. Der går ikke en dag, hvor vi ikke bliver mødt af den, på den ene eller anden måde. De fleste gange skjult i form af vredesudbrud eller ‘angst’ – men det kan man jo godt forstå, når én, man så flere gange om ugen, pludselig aldrig kommer mere. Angsten for at miste flere, af dem man holder af, må fylde så meget i det lille hjerte, at jeg næsten ikke kan bære det. Og når jeg selv er slidt, trist, ked og udmattet af livets skyggeside(r), kan det være svært at have overskud til at gentage sig selv utallige gange, være forstående og rolig. Men vi klarer det – sammen. Og ja, indimellem så træder jeg (også) ved siden af, og får ikke mødt ham ‘rigtigt’. Men jeg forsøger.
Og forhåbentlig hjælper de lysere tider, og tiden, i det hele taget, på det. ‘Det bliver lettere med tiden’ messer jeg ofte i mit hoved. Det bliver lettere med tiden.

Nu glæder jeg mig til at tage hul på et nyt år. Forhåbentlig et godt et. Et roligt et. Et med nye, spændende udfordringer, der giver energi og løfter. Et der har noget mindre behov for at teste os. Og som måske åbner nye muligheder, lyster, veje?

Herunder er der et lille tilbageblik på året, der gik, måned for måned:

Januar bød på afslutning i vuggestuen for L. En epoke i vores liv, der endte. Det var både glædeligt og også lidt trist. Endnu mere fordi vi ikke rigtigt havde en god mavefornemmelse, med det der videre skulle ske…
Det meste af måneden gik derudover med eksamensforberedelse og nervepirrende eksamen, der heldigvis endte ganske fint. Og så var vejret smukt og blev nydt i ‘baghaven’.

Februar blev nydt, med et nyt semester, der skulle indtages, og en 7 års fødselsdag, der skulle fejres. Blandt andet med en skolefest, med alt hvad der til hører. Og så var der også MGP-party i stuen, med snacks, islagkage, sang og glimmer. Ikke nogen dum måde at tage afsked med vinteren på 🙂

Marts er vist nok min yndlingsmåned – måske nok på en delt førsteplads med december. Det er måneden hvor både A og jeg fylder år – og nu også vores lille spirrevip, Saga. Så der er nærmest lagt i ovnen til en helt måneds festivitas, og det er lige mig 🙂
Udover at holde lyserød tøsefest fik vi også smovset forskellige påskelækkerier og smækre middage.

April bød på både varme og sne, og blev nydt med både påskefest, ferietur, påskefrokost og Harry Potter tyvstart slash generalprøve.

Maj startede solrigt og fint, omend det er en svær måned, der får hjertesorgen til at pible igen.
L’s 3 års fødselsdag blev fejret ad flere omgang, og især Gurli Gris festen vil nok blive husket længe 😉
Måneden sluttede desværre med noget af en udfordring, da A’s akillessene sprang, og de efterfølgende måneder blev alt andet end det, vi havde forestillet os og planlagt efter.

Juni bød på havedage, nydning, sommermad, Sankt Hans fest, afsked med mit kliniksted gennem 10 uger, sommerstrik og 9 års bryllupsdag. Og så lige en eksamen og et afsluttet semester, til at gå på sommerferie med.

Juli var en begivenhedsrig måned, der krævede sin kvinde! 😉
W fejrede sin første runde fødselsdag. Den helt store fest blev holdt i haven, med Harry Potter som omdrejningspunkt. Det var en virkelig god dag, som han (og vi) stadig snakker om og mindes.
L og jeg var på dyrskue og det varme vejr blev nydt i haven. Midt på måneden tog vi i sommerhus og fejrede 70 års fødselsdag, blandt andet med et kæmpe kagebord.
Derefter var det tid til at begive os sydpå, hele vejen til Sydfrankrig. Det tog enormt mange af mine kræfter at skulle køre bilen, når nu A var lænket til en kæmpe støvle. Men det var også en stor personlig sejr, som jeg vil huske tilbage på, når jeg (indimellem) mister troen på mig selv! Selve ferien var der heller ikke noget at sætte en finger på. L snakkede så sent som i går om, at han gerne ville tilbage til den store swimmingpool 🙂
Mine feriedagbøger, der indeholder både smil og tårer, kan læses her, her, her og her.

August bød på skolestart for de to ældste lykkespirer, mens jeg (heldigvis) stadig kunne nyde at have fri – og komme mig ovenpå den egentlig rimelig udmattende tur sydpå. Jeg var slet ikke forberedt på, at det ville dræne mig så meget for energi.
Måneden bød også på fine sommeraftener og alenetid med W, tur til Vesterhavet og fejring af min mors fødselsdag.

September startede roligt, med fejring af min mors pensionering, og W’s første badmintonmedalje (sådan helt rigtigt).
Den endte desværre med at tage en noget uventet og ubeskriveligt trist drejning. A’s far, drengenes farfar, min svigerfar, som vi, kun et par måneder forinden, havde fejret stor 70 års fødselsdag for, døde.
Samtidig kæmpede jeg selv en hel del med at finde mig til rette på mit kliniksted. Det var 8 virkelig hårde uger, som jeg egentlig ikke helt forstår, hvordan jeg kom igennem, men heldigvis kan man mere, end man selv tror.

September var med til at sætte 2018 på vores sorte liste over år, der trak tænder ud og som bliver svære at mindes. Og hvor livet endnu en gang lærte os, at man ikke skal tage noget for givet. Og selv her, på første dag i 2019, og længe fremover, vil det være med til at sætte dagsordenen for vores liv.

Oktober bød blandt andet på kagehygge, Halloweenuhygge, en fin tur sydpå til Femern og frisk luft i kinderne på springture i ‘baghaven’.

November blev måneden, hvor L sagde farvel til sine sutter.
Julestemningen blev kickstartet i Tivoli, på vores weekendtur til København med min mor.
Vi mødte drengenes nye firbenede ‘fætter’, Huxi, for første gang og så tyvstartede vi på julegodterne.
Ved udgangen af måneden ventede nye udfordringer på A, der medførte et nyt, bedre overblik i køkkenet.

December er stadig helt frisk i erindringen, og bestemt en måned, der er værd at mindes, på trods af den sorg, som sådan en måned også bringer med sig.
Vi har, alle 5, forsøgt at få det bedste ud af hver eneste dag og har grinet sammen utallige gange til The Julekalender, bagt og smagt småkager, dækket op og budt indenfor.
Sideløbende knoklede jeg med at gøre min eksamensopgave færdig, så jeg kunne nyde juleferien helt og aldeles! Det har været fantastisk – og tiltrængt <3

Nu venter et nyt, sprødt år – og jeg er spændt på, hvad vi kan få ud af det.

Godt nytår!

Lykkeglimt: Blonder, rester, hverdag, knokleri og naturlig skønhed i baghaven

037  Blomsten fra julebordet, der bliver smukkere og smukkere – og bedst af det hele; minder mig om min far <3065
På vej til 60 års fødselsdagsfest…
076
… i regnvejr
001
Rester fra nytårsmenuen gjorde 1. januar noget nemmere at komme igennem…
003 005 008 028017
Den bedste start på den sidste juleferiedag
020
Opskriften på verdens bedste (og nemmeste) morgenboller er lige her
023
En anden af mine fine julegaver – klik her og se to mere…
027 029 040
Vores smukke baghave
066
Mit hjørne når der skal skrives opgave og eksamensterpes
041091 107
Når hovedet kræver frisk luft, gør det bestemt ikke noget, at det også er pænt!
127
Søndagsskriveri
153
Ristet rugbrød har altid gjort mig blød i knæene 🙂
172
Når man lige finder en solstråle…
215
Søndagspandekager – et koncept, der kan anbefales! Opskriften på pandekager er lige her

Wow, sikke en smuk start på ugen, med frostklart vejr og den fineste solnedgang i baghaven!
Jeg håber, det er et billede på, hvordan ugen kommer til at forløbe. Indtil videre er den faktisk startet helt fint, på trods af mandagstravlhed, logistikudfordringer, børnehavebekymring og en anelse træthed.

Sidste uge var halv fornøjelse, halv arbejde. Det var lige til at holde til, omend det var liiidt hårdt at komme i omdrejninger igen. Især det med at skulle sætte vækkeuret til 5.30, har jeg ikke savnet – eller at smøre madpakker… Men det hører jo med til hverdagen, som alt i alt er helt okay…

Det meste af weekenden gik med opgaveskrivning for mit vedkommende, mens drengene hyggede hos farmor og farfar og A var på vagt. Til vejledning i dag blev jeg (heldigvis) bekræftet i, at jeg er på helt rette vej. Så nu skal jeg have skrevet opgaven færdig, rettet den igennem og afleveret. Én bekymring mindre – altså når den (forhåbentlig) er godkendt, that is…

Efter to dage med eksamensterperi og opgaveskrivning blev jeg rastløs, og kom til at lave om på billedvæggen herhjemme. Men det må I vente med at se… 🙂 (Der er dog et lille sneak peek på Instagram @mormedmegetmere)

Vi afsluttede weekenden med pandekager til dessert og det var slet ikke dumt 🙂
Rigtig god januaruge til jer. Tænk engang, nu er vi allerede en uge inde i det nye år!

I 2018 skal….

img_1287

Det nye år er allerede godt i gang og jeg løber af sted og forsøger at følge med. Især eksamensforberedelser og opgaveskrivning fylder en hel del lige nu!
Når det nye år rammer, bliver jeg altid en kende sentimental og nostalgisk og funderer en hel del, både over det gamle år, der gik, og det nye, der venter.

Jeg tror ikke på nytårsforsæt, for jeg har ikke lyst til at skulle gå og holde regnskab, men jeg synes nu alligevel det kan være helt fint at sætte sig mål, udstikke en retning og have noget på to do listen, man gerne vil og kan glæde sig til. Måske endda sætte sig et par (svære) mål, der har en gulerod i enden, hvis de nås…

Desværre starter året ikke, som jeg havde håbet. Flere grene af familien er ramt af svær sygdom og det er ikke til at bære! Det er så urimeligt og tungt. Men på ulykkelig vis, kliché eller ej, minder det mig også om, at tiden er nu!

Jeg har lavet en ‘lille’ liste over året, der venter, så jeg ved, hvad jeg har at se frem til og glæde mig til… Lidt længere nede er der også et spørgsmål ti jer, samt en lille reminder.

I 2018 skal…

… jeg overleve januar, forhåbentlig, med eksamensforberedelser, vuggestueafsked, pensum, fødselsdagsplanlægning, klinik og hverdag on the side
… jeg bestå og afslutte et par semestre (åh, det håber jeg virkelig!)
… L starte i børnehave (om en måned, that is!!)
… blive meget, meget klogere og udvikle mig 😉
… jeg smøre en h…. masse madpakker
… jeg komme et år tættere på drømmen om at blive sygeplejerske
… jeg nyde en lang sommerferie med mine <3
… vi fejre den første runde fødselsdag for en af vores drenge. Dét er vildt!
… jeg rykke mine grænser og turde tro mere på mig selv
… jeg blive bedre til at strikke – måske endda strikke noget ‘rigtigt’ til mig selv eller drengene…
… vi forhåbentlig nyde en helt masse rare stunder sammen
… jeg fortsætte med at nyde de små øjeblikke
… jeg give plads til mit savn og min sorg
… jeg fortsat øve mig på at sige ‘pyt’
… vi til flere forskellige familiefester
… vi fejre 9 års bryllupsdag (dét er vildt)
… jeg kysse en masse – på min mand og mine børn
… jeg holde fast i at hylde de små ting og hverdagsstunder
… jeg prøve kræfter med tutor-jobbet. Det glæder jeg mig til, helt ydmygt og en anelse stolt
… vi ud at se de nye kunstværker i Skovsnogen, som vi var ellevilde med, da vi besøgte den første gang
… jeg slå mine folder på en sygehusafdeling for første gang, sådan for alvor
… jeg lave masser af mad
… jeg læse virkelig meget faglitteratur – og forhåbentlig lidt skønlitteratur også
… jeg bage kager i massevis
… jeg spise mindre kage (som om!)
… jeg gå masser af lange gåture med Saga
… jeg læse andet end kun faglitteratur
… vi nyde en lang, varm, dansk sommer (man har jo lov at håbe!)
… jeg drikke masser af kaffe
… jeg nyde de stille weekendmorgener med A
… jeg grine (meget) hver dag
… jeg nyde at der kommer motorvej hele vejen til studiet! = ekstra tid til studier eller familie! Juhu!
… vi måske få drømmen, om at holde jul et sneklædt sted, til at gå i opfyldelse….
… jeg blive bedre til at turde invitere nogen på en kop kaffe – nye venskaber skal jo starte et sted…
… vi huske at få drengene passet og lave noget, bare A og jeg <3
… vi forhåbentlig til gensynskoncert med det band, der spillede til vores bryllup
… jeg tænke på 3 ting, jeg er taknemmelig for, inden jeg lægger mig til at sove
… jeg forhåbentlig udvikle (flere) bekendtskaber og relationer på studiet
… jeg melde mig til Den store bagedyst (altså hvis mine drenge kunne bestemme…)

Og forhåbentlig en masse andre spændende, grænseoverskridende, udviklende, fantastiske, rare, nærværende ting, jeg ikke ved noget om endnu eller har glemt 🙂

Men hvad skal 2018 byde på her på bloggen? Kom endelig med ideer og feedback. Mere eller mindre af noget? Flere opskrifter, temafester eller indlæg om sygeplejestudiet/studielivet, der efterhånden optager meget af min tid? Byd gerne ind, det vil gøre mig glad at høre, hvad I sætter pris på at finde her hos mig.

God aften derude!

 

P.S. Hvis I skal nå at bestille en måneds gratis vitaminer, leveret direkte hjem til jer, så hop over til indlægget her (der indeholder reklame) – i morgen er sidste chance! 🙂