14 dessert- og kageopskrifter med æble – perfekt efterårsforkælelse

Miniroulader med æble

Det er søndag og regnen siler ned udenfor. Vinden kaster dråberne ind på ruden og det eneste, vi har lyst til i dag, er at blive indendøre, tænde stearinlys og bage kage til eftermiddagshyggen. Blæsten får æblerne til at dryppe af træerne. Jeg må hellere komme ud og samle dem op, så vi kan få gavn af dem før fuglene.

Jeg kom derfor til at tænke på, at jeg kunne samle en omgang gode, lækre opskrifter på desserter og kager med æble. Måske I også er heldige at være forkælet med lækre, sprøde efterårsæbler og kunne bruge lidt inspiration til lækkerier med æbler.
Nu skal jeg så bare lige beslutte mig for, hvad jeg skal kaste mig ud i. Synes egentlig det er lidt svært at beslutte sig…

Med to store æbletræer i haven, har vi stort set æblemos i køleskabet hele efteråret. Drengene elsker det. På havregrynene om morgenen og som en lille ‘dessert’ om aftenen med lidt skyr eller yoghurt til. Jeg tilsætter det også gerne til kagerne, som et lille efterårstwist. Det fungerer ret godt til mange ting. Giver et lækkert, syrligt twist til det søde.
Jeg laver æblemos hurtigt og nemt – uden sukker; koger æbler, vanillepulver og vand sammen og kører det med stavblenderen.

Inden jeg kan kaste mig over kagebagningen, ser dagens program dog en anelse anderledes ud, da det er dagen hvor min farmor skal flyttes på plejehjem. Men så kan jeg jo gå og overveje imens, hvad jeg skal servere for drengene senere 🙂

Herunder er der links til 14 opskrifter med æble, der er helt og aldeles hygge- og efterårsegnet. Håber, de kan bruges som inspiration.
God fornøjelse med bagning og kokkerering – og rigtig god søndag 🙂

 Æblekage med blåbær og sprød crumble på toppen – opskriften er herChokoladekage med flødeskum og syrlig æblemos – opskriften på chokoladekage er her Efterårskrans med æble og kanel – opskriften er her Roulade med æblemos og flødeskum – opskriften er her  Kanelsnegle med æblesyrligt twist – opskriften er herLækre, tynde pandekager med æblemos – opskriften er herSmå, sprøde tærter med marcipan og æbleroser – opskriften er her Lækker og nem æblekage med marcipan – opskriften er her Æblecrumble, der er perfekt som nem og hurtig dessert – opskriften er herSprøde æblechips – opskriften er herSprøde medaljer, der sagtens kan laves med en æbleoverraskelse i midten – grundopskriften er her – tilsæt selv æblemos eller stykker af bagt æble indeni Vandbakkelser i forskellige former, der fx kan tilsættes æblemos eller små stykker bagt eller kogt æble. Opskriften på vandbakkelse er herEn walesstang kan også sagtens laves i en æblevariant. Fx med æblemos eller friske/bagte æbler mellem vandbakkelseslagene. Opskriften på walesstang er herHindbærsnitter med æblemos giver et lækkert, syrligt twist. Opskriften på hindbærsnitter er her

Når bægeret er helt fyldt – og øjnene flyder over…

Måske kender I det godt? At alt for meget, man ikke er forberedt på, rammer én. Oveni hinanden. Overvælder én. Skubber én ud af kurs. Til sidst er bægeret fyldt, og det hele bliver for meget.
Måske gør I ikke… Indimellem kan jeg ihvertfald godt føle det som om, jeg er den eneste, der ikke kan stå model ’til livet’. At jeg kommer til at tage det for meget ind. I stedet for at sige ‘pyt’….
Måske, når jeg får sat ord på det her, virker det pludselig som små ting, der ikke er værd at blive slået ud over. Måske hjælper det, alene det at få sat ord på det hele. Se det lidt udefra. Måske er det prisen, jeg må betale, når jeg lever med et bredmasket sind, der tager det meste ind. Helt derind, hvor det kan mærkes…

De sidste par uger har været hårde! Sådan rigtigt hårde. For mig. En masse små dråber er landet i mit bæger.
Indimellem føler jeg, at jeg bliver ramt af stimer af uheld og svære ting. I stedet for at det kunne være fordelt lidt mere ligeligt udover året. For jeg ved jo godt, at livet slår fra sig. Det ved jeg virkelig godt! Men det gør bare stadig ondt, når det gør…

De sidste par uger er mange små ting måske blevet til én stor. Et bånd om min brystkasse. En tåre i øjenkrogen, når ingen kigger.

I morges startede min dag med, at mine øjne flød over. Tåren i øjenkrogen hev flere med sig og jeg måtte sidde på sengekanten et øjeblik, med den friske morgenluft i ansigtet, fra det åbne vindue foran mig, og tage mig sammen. A var på vej ud af døren på arbejde og på den anden side af soveværelsesdøren ventede to friske fyre, klar til skole og børnehave, og en mere, der var vågnet kl. 5, syg. En aflyst skoledag for både ham og mig.

De sidste par uger har jeg set frem til næste uge; ‘så bliver det hele nemmere’. Men jeg har egentlig slet ikke lyst til at have det sådan. For jeg vil gerne nyde hver dag og få det bedste ud af den. ‘Don’t count the days – Make the days count’

Mange vil sikkert også tænke, at det ikke ser ud til, at jeg er ved at drukne. Fordi jeg insisterer på at hæfte mig ved de gode stunder. Og skabe dem, selvom alting taler lidt i den anden retning. Når tingene vokser mig op over ørerne, går jeg i køkkenet og bager. Eller laver mad. Fordi jeg kan slå hovedet lidt fra imens. Eller netop bruge det til at få styr på tankerne. Når det hele bliver for meget, får jeg netop brug for at gøre noget godt – for mig og for dem omkring mig. Det er ikke nødvendigvis tegn på, at jeg har overskud. Men tegn på, at jeg forsøger at skabe overskud.

Inderst inde ville jeg gerne altid kunne tænke, at så længe vi stadig lever og ikke er alvorligt syge, så er der ikke noget at være ked af. Men altså; det kan man jo ikke! Vi er jo bare mennesker. Og det er ikke kun sygdom og død, der sætter spor. Det gør livet også.

De sidste par uger har mange store emner fyldt meget. Alt fra studiestart og mobning til forældremøder, syg hund og flytning af min farmor fra lejlighed til plejehjem.

Alene det at være fuldmagtshaver for min farmor, der fra den ene dag til den anden fik tilbud plejehjemsplads og 14 dage til at flytte i, har tæret voldsomt på kræfterne. Oveni studiestart har det fyldt nærmest alt i mit hoved. Og gjort det svært at skulle rumme 100 andre ting samtidig. Og misforstå mig ikke! Jeg gør det gerne for min farmor. Hun har fortjent det. At komme et sted hen, hvor hun kan få en god, sidste tid. Men det kræver virkelig meget energi at skulle holde overblik, når der er så meget (andet). Opsigelse af lejlighed, boligstøtte, tv-abonnement, madservice. Flytning af forsikringer, adresse, læge. Underskrifter på utallige dokumenter og kontrakter. Breve frem og tilbage. Fremvisning af den gamle lejlighed, samtaler med kommunedamer, der insisterer på at skælde én ud, inden man overhoved har sagt ‘goddag’. Og som efterfølgende bløder op, når de godt kan høre, at man har gjort sit forarbejde.
For ikke at snakke om tømning af den 4-værelses lejlighed, hun har boet i, i mere end 53 år!

Så blev Saga syg. Med kløende udslæt over det hele, der blev til sår, og som krævede dyrlægebesøg og piller. Piller, der ikke virkede, og som krævede endnu en omgang penicillin, denne gang af en anden slags. Og weekenderne har budt på badmintonstævner, hvor man skal kunne ‘bære’ at blive overfuset af forældre, der ikke ved, hvordan man taler ordentligt. Sådan noget, man måske kan se gennem fingre med, når der ikke er 100 andre ting, der også tærer på én og lægger bånd på ens overskud. Dryp – dryp. Små dråber…

Derudover ser det ud til, at min dejlige, gamle mormor efterhånden er ved at løbe tør for kræfter. Omend jeg ved, at hun har et inderligt ønske om, at det snart skal være slut, i en flot alder af 94 år, så gør det stadig ondt. Jeg ønsker så inderligt, at hun kommer herfra på en ordentlig, værdig måde. Og det fylder for mig, hvordan hendes sidste tid bliver. Om det så er timer, dage eller uger, vi snakker om. Jeg vil gerne være hos hende, men hvornår? Mit hjerte kan ikke følge med.

På søndag er det 1 år siden, at vi på tragisk vis tog afsked med A’s far. En årsdag, der er svær. Tung. Som kræver sin plads. Jeg ved det. Jeg har prøvet det før.
Men lige nu står den i kø. Blandt alt det andet, der også gør ondt. Fylder og stjæler min energi.
Når jeg kommer til kl. 14 hver dag, giver mine muskler op. Som om jeg ikke kan holde mit hoved længere. Jeg er nødt til at sætte mig lidt – eller allerhelst ligge mig på sofaen bare et øjeblik. Trætheden gør ondt. Tænk, om man kunne sætte sig selv i en turbooplader…

Jeg får dårlig samvittighed over, at jeg ikke får kysset nok på A. Fordi jeg simpelthen glemmer det, midt i alt det praktiske. Forhåbentlig mærker han mine små nus, når vi sidder ved siden af hinanden i sofaen om aftenen, når vi giver os selv lov til at ‘lave ingenting’ lidt.
Jeg får dårlig samvittighed over for mit studie. De timer, jeg misser og det, jeg ikke får læst. Selvom jeg egentlig synes, jeg er blevet ret god til at prioritere.
Jeg får dårlig samvittighed over for min studiegruppe, selvom vi ikke har noget arbejde, der skal løses i gruppen lige nu. Alligevel føler jeg, at jeg burde være der til samtlige timer, så jeg også hører alt det, der bliver sagt og fortalt. Jeg vil helst ikke være hende, der ikke gør det, der skal til.
Jeg får dårlig samvittighed, når jeg kigger mig omkring. Ser på rodet, som jeg ikke orker at rydde op.

Jeg synes egentlig, det er et rigtig godt karaktertræk at være pligtopfyldende og gerne vil gøre (al)ting godt, men indimellem kan det godt nok også spænde ben for én. Så er det, jeg skal huske det med, at man først skal tage iltmasken på selv, inden man kan hjælper andre…. Og netop derfor giver jeg mig selv lov til at sætte mig i hjørnet af sofaen i dag, krybe sammen under et tæppe med en varm kop kaffe og se lige dét, jeg har lyst til på Netflix. Slå tankerne fra, bare et øjeblik. Så jeg kan vende tilbage til virkeligheden igen, måske en smule mere frisk. Måske det kan fungere som min turbooplader…

Jeg ved, at jeg er stærk. Robust, måske egentlig. Jeg skal nok komme igennem det her også. Jeg har gjort det SÅ mange gange før. Men ikke uden at kæmpe. Og sejre. Snart, håber jeg.
Og nu har jeg lige snakket med min mor. Det hjælper altid <3
Nu skal jeg bare lige have S på højkant igen, så vi ikke går weekenden i møde med sygdom indenfor væggene. Og huske at glæde mig til, at jeg skal se drengene spille badminton på lørdag. Se min farmors glade øjne, når vi sætter hende i ynglingsstolen på søndag, i de nye, gode rammer. Glæde mig over, at det hårde arbejde er det hele værd. Og kysse lidt ekstra på A, når han kommer hjem i morgen.
Og så må ‘alt det andet’ lige vente lidt. Jeg indhenter, når jeg kan…

Og nu kom solen og afløste regnen, der måske har været med til at fylde de sidste dråber i bægeret de sidste par dage… Det lysner derude, omend nogle skyer stadig hænger tungt og kaster skygger… Måske de driver den anden vej…

Rigtig god dag derude!

Vitrineskabene og alt det, de gemmer på

I dag kan I komme på besøg i vitrineskabene, der gemmer på masser af fine skatte – især til borddækning.

Som mange af jer måske allerede ved, så elsker jeg at dimse rundt og dække (smukke, finurlige) borde til vores familiemiddage. Jeg holder af at gøre ‘lidt ekstra’ ud af det meste. Både til hverdag og fest, for hvorfor vente til en særlig lejlighed, når man, nemt og hurtigt, kan gøre hverdagen lidt ekstra magisk med smukke tallerkner og fine glas? Og nu hvor jeg har fået rummelige skabe, er det hele lige ved hånden. Jeg er mega fan 🙂

Mine elskede skabe, som jeg var så heldig at få i julegave af A, rummer masser af skatte, og er efterhånden fyldt godt op med mine mange yndlingsting. Og der kommer hele tiden nye ting til. Enten fordi jeg er heldig at få en ny, smuk ting i (jule- eller fødselsdags)gave eller fordi jeg har heldet med mig i en genbrugsbutik.

De sidste mange år har jeg også haft en tradition med at købe et stykke keramik med hjem fra vores sommerferier.
Mixet mellem nyt og gammelt, håndlavet og masseproduceret er fantastisk, hvis du spørger mig, og jeg holder af at dække bordet personligt. Det skal helst ikke matche alt for meget – og så alligevel. For farverne er netop med til at binde tingene sammen.

Skabene er opdelt i ‘farvet’ og ‘blåt’. Fordi jeg har ret meget blåt, der som bekendt er en af mine absolutte yndlingsfarver. Og også meget farvet – fordi farver gør mig glad.
Og selvom man måske kunne tro, at drengene tager det som en selvfølge at sætte sig ved et veldækket bord, så kan jeg høre på dem, at de sætter pris på det. De er altid søde til at kommentere, at det ser hyggeligt, fint, rart eller anderledes ud. Og det er netop derfor, jeg gør det. For at glæde andres – og mine egne – sanser.
Jeg er nemlig ret overbevist om, at man også spiser med øjnene 🙂

Jeg får altid mange spørgsmål til stel, glas osv. Her har jeg forsøgt at samle det lidt. Og længere nede er der mere info om mange af de ting, jeg ynder at samle på 🙂
Hvis der er noget specifikt, du gerne vil høre mere om, må du endelig give lyd

Rigtig god weekend!

Muslingeskålen har jeg købt i Flying TigerBøhmiske vinglas – samlet gennem flere år. Jeg er vild med hvert og et <3 Og drømmer om endnu flere til samlingen…Floraskåle – som kan købes lige her*Marimekko og Royal Copenhagen Elements mønstre i fin foreningLoppekrukke og sommerferiekeramik med grafisk mønster blandet med kongeligt porcelænDen farvede side af skabet – blandt andet med glas af forskellig slags, der kan bruges både til at drikke af og servere desserter iLopper og arvestykker i skøn forening <3 Grønne lopper, der matcher suppemånederne godtMiddagstallerkner med smukke blomster, kan købes her*Den blå karaffel med bobler kan købes her*Vinglas og champagneglas til enhver anledning. Og så har jeg et eller andet med glasskåle på fod…Tallerken med smukt mønster, købt her – og fint glas med bobler købt her* Blå tallerken med strikket mønster, købt her og en smuk hørserviet, som min mor har købt med hjem til mig fra en ferie Smuk tallerken med liljer – købt lige her* – og mine duge i hør har jeg købt her (til en fin pris, i øvrigt)Et yndlingsloppefund, som jeg elsker at dække bord med <3

Copenhagen Cardigan – en god basic i garderoben

For nogle måneder siden flyttede der en ny cardigan ind i min garderobe. Den hedder Copenhagen Cardigan og opskriften er fra PetiteKnit. Som altid, er det min mor, der har forkælet mig med smukt håndværk <3

Kuldskær, som jeg er, har jeg allerede haft megen glæde af den. Jeg bruger gerne uld året rundt, mere eller mindre 😉

Selvom modellen er en ‘basic’, der passer til det meste, har jeg – som altid, surprise 😉 – valgt et lidt mere vovet farvevalg. En lavendel-lilla, der passer rigtig godt ind i min garderobe. Sådan er det nok, når man har mange farver i skabet. Så behøver man ikke være så ‘nervøs’ for at kaste sig ud i endnu én – for den kommer til at passe lige ind 🙂

Modellen er fin til både jeans, kjoler og nederdele. Og ret skøn med de små indbyggede lommer, der udover at være praktiske, også giver den et casual twist.
Jeg har valgt at undlade knapperne, da jeg stort set aldrig bruger mine cardigans knappet. Men det er selvfølgelig en smagssag.
Siden denne blev tilføjet, er der faktisk hoppet endnu en af pindene – så glad er jeg for modellen 🙂 Farven på den må I dog vente lidt med at se 😉

Cardiganen er strikket i to forskellige kvaliteter. Den ene er en 20% cashmere og 80% merino i farven Lilac, som jeg har købt her. Den anden er Tilia fra Filcolana. Der er også forslag til garn i opskriften lige her

Nu går jeg og overvejer, hvad næste projekt skal være. Måske en sweater af en slags, der kunne være fin til nederdele og over kjoler, nu hvor de kolde måneder nærmer sig… Har I mon noget lækkert på pindene for tiden?

P.S. Vil du se meget mere til min og drengenes strikkede garderober, så klik lige her, hvor det hele er samlet. På instagram (@mormedmegetmere) er der også et hashtag med det hele: #mormedmerestrik

Rigtig god eftermiddag

Smuk og hyggelig sommerferietur, der desværre endte lidt brat

Reklame Jesperhus

Drengenes lange sommerferie blev afsluttet med manér. Med en fin og hyggelig sommerferietur til Mors.
Siden foråret har drengene glædet sig og set frem til, at vi endelig skulle på ferie i Jesperhus. I starten af august blev det endelig en realitet, og vi flyttede ind i en af Hugos legehytter på forlænget weekend.
Siden jeg var barn, har jeg drømt om at komme til Jesperhus, men af en eller anden grund, har vejen aldrig ført os der forbi. A har været der for mange år siden, men meget er sket siden, så det var som at opdage og udforske et helt nyt, fantastisk sted.

Vi kørte hjemmefra fra morgenen, så vi kunne bruge hele dagen i parken. Vi kunne først checke ind i hytten kl. 15, så vi fik billetterne til parken og gik derop først. Vejret var fantastisk og omgivelserne fine, så der var alle muligheder for at nyde – og geare ned.

  W spotter hurtigt de sjove (vilde) forlystelserEn temmelig stolt rytter <3

Selvom vi landede midt i højsæsonen – i skolernes sommerferie – var der rart at være. Ikke som så mange andre lignende steder, hvor der er sort af mennesker og lange køer til alt. Der var en helt fantastisk ro, selvom der var mange andre besøgende end os. For mig, der elsker at have noget pænt at kigge på, var det også en fornøjelse at gå rundt i parken og se de mange smukke blomster. Drengene nød det også, omend de også havde øje for forlystelserne 😉

Formiddagen og det første af eftermiddagen gik med at opleve, spise frokost, se os omkring, slubre is og glæde os over alt det, vi skulle opleve de kommende dage.
Da vi var klar til et break og lidt nedkøling, gik vi tilbage til feriecenteret og fik nøglen til vores hytte.

Det var noget af en oplevelse at sætte nøglen i låsen, og åbne døren ind til vores sted de kommende dage. Allerede udefra afslørede huset, at det gemmer på sjov og spas. Indenfor gemmer de beskedne kvadratmeter på masser af leg. Og hver eneste centimeter er udnyttet optimalt.
Udover opholdsrummet, med køkken, spisebord og sofa, er der to soverum, en hems med soveplads og et badeværelse. Udenfor er der et klatrestativ, der fortsætter inde i hytten, hvor man kan kravle hen over det åbne fællesrum.
Drengene kravlede straks op på hemsen og videre ud i nettet. Da L var på vej ud, tøvede han en smule, da han opdagede, hvor langt ned, der var. Det tog dog ikke mange sekunder før nysgerrigheden vandt over skrækken, og han kravlede efter sine brødre.

Da vi havde pakket bilen ud, hvilet lidt og udforsket nærområdet, var det tid til at gå op i parken igen, da vi skulle til piratshow og buffet. Vi fik plads ved et langbord, og mens pirater, Hugo, Rita og Dellekaj underholdte, spiste vi aftensmad. L var fuldstændig tryllebundet af showet og glemte nærmest at få spist 🙂

Bagefter gik vi hjem til hytten igen, trætte og glade efter en begivenhedsrig dag – forventningsfulde og spændte på endnu en 🙂

 Morgensol og medbragte havregryn er en helt fin kombi Når den lune strik matcher hytten 🙂  En stolt fyr <3

Lørdag startede tidligt, med morgenmad og kaffe i solen på terrassen. Kl. 9 skulle drengene være klar til at agere dyrepasserens hjælpere. Mens resten af parken endnu lå øde hen, med kun biernes summen som baggrundsstøj, bevægede vi os ind i junglen. L fik ‘æren’ af at holde skålen med velvoksne melorme, der lå og vred sig. Mega sejt, at han påtog sig den opgave i stiv arm (synes moren, der måske selv ville have haft det lidt stramt med det 😉 )
Først fik myreslugeren og sommerfuglene mad, dernæst papegøjerne, fiskene, kæmpeskildpadderne og de andre dyr i den zoologiske have. Drengene synes, det var vildt spændende at komme helt tæt på dyrene og endda få lov at fodre dem med hånden.
En time senere var vi klar til at blive sluppet løs i parken igen. En del klogere på jungledyr. En race som Hugo vist også tilhører 🙂

Elbilerne var et hitSaga var også med <3 Et pandekagehus – og en fin udsigt til skov og vand fra parkens udkigstårn Bierne har travlt i Jesperhus – mens vi andre har travlt med at nyde  Sommerfugle og smukke blomster overalt – jeg er mega fan <3 Når man kigger ned og ser to brødre, der ser Hugo-show <3Udsigten fra min kaffeplads på terrassen

Efter en times rundtur i parken, så drengene lige kunne prøve lidt af hvert, gik vi tilbage til hytten, da Hugo skulle komme på (overraskelses)besøg.
Han ankom med stil, i sin lille bil, og gik straks i gang med at undersøge hytten og lave sjov og spas med drengene. Bagefter fik drengene lov at komme med på en lille tur rundt i området. Et sjovt besøg, der også kunne være et hit, hvis man fx fejrer fødselsdag, mens man er på ferie.

Eftermiddagen blev brugt i badeland. En af drengenes yndlingsbeskæftigelser. Me; not so much. Så – godt gift som jeg er – var A sød og tog dem alle tre med selv, mens jeg nød solen lidt sammen med Saga. Bagefter gik jeg op til badeland for at finde dem. Opdagede, at man kan gå helt ind, uden at skulle klæde om osv. Et kæmpe plus for (sådan en som) mig. Så kunne jeg sidde og se dem bade fra caféområdet og være med, selvom jeg ikke helt var med.

Om eftermiddagen gik vi op i parken igen for at få en is og nyde det skønne sommervejr. På vejen hjem gik vi ind forbi det store, nye legeland, der viste sig at være en temmelig positiv oplevelse. Jeg er ellers slet ikke fan af legeland, fordi der altid er så meget larm og helt vildt uoverskueligt, sådan et sted. Men akustikken viste sig at være helt fantastisk, og der var masser af plads til, at A og jeg kunne sætte os i fred og ro og snakke, mens drengene drønede rundt. Det er også en klar bonus, at drengene er så store nu, at de kan lege med hinanden – selv. Det er værd at nyde <3

 Brødre <3  Fantastisk fint legeland – med god akustik

Om aftenen spiste vi på restauranten i feriecenteret og hilste på Dellekaj i egen høje person, inden vi gik tilbage til hytten. Da L var puttet i køjesengen spillede vi brætspil med S og W på terrassen, indtil mørket faldt på og myggene fik overtaget.

Søndag morgen rimer på morgenmadshygge og ‘det der ekstra’, så jeg havde taget lidt af hvert med hjemmefra og besluttet mig for at teste, om man kunne bage boller i den lille ovn og lave pandekager på blusset. Det kunne man 😉

Desværre vågnede S om morgenen og var syg, og fik det ret hurtigt værre og værre. A gik i badeland med L og W, mens jeg blev i hytten med S. Til middag var vi klar over, at det kun gik den forkerte vej og at vi derfor var nødt til at køre hjem en dag for tidligt. Inden da havde jeg dog lige en ting, der skulle gøres. Jeg havde nemlig lovet L og W en hoppetur på trampolinerne, så de kom op at hænge til tørre 😉

Ærgrelsen over at gå glip af en dag i parken var selvfølgelig til at tage at føle på. Men drengene tog det faktisk rigtig fint – alle 3. Og nu har vi i stedet en revanchetur at se frem til, for vi er helt bestemt enige om, at vi må tilbage igen næste år. Måske til foråret allerede, så vi kan se parken på den årstid også.

Og de 2,5 gode dage, vi nåede at have deroppe, kan ingen ærgerlig omgang sygdom tage fra os. Drengene har snakket om turen utallige gange siden og fantastiske (ferie)minder er noget af det bedste, vi ved <3