Solskinsglimt indefra – på en dag med regn og rusk

 Når drengene bidrager lidt til indretningen Sol i stuen Glasvase med tørrede blomster, der kan købes her  Kanden, som jeg bruger som vase, kan købes lige her*. Det smukke maleri har jeg skrevet mere om her, hvor der også er glimt af stuen fra før de store vitrineskabe flyttede ind Solskin på det smukke florastel, der kan købes her (endda med rabat) Kasserne, der bliver brugt til skoopbevaring i bryggerset, kan købes her* i et hav af farver og størrelser En af mine julegaver fra A var de smukke, mundblæste skåle i lækre farverDen smukke lyserøde skål kan købes her* // Vandglasset kan købes her*, i flere forskellige, fine farver

På sådan en søndag med regn og rusk, er det rart at se tilbage på en dag, der bør på solskin og  lunende stråler i stuen.
Det er ved at være et godt stykke tid siden, at jeg har gemt en omgang glimt indefra i min virtuelle dagbog her, så det vil jeg gøre i dag . Jeg ved jo, at I plejer at synes, det er hyggeligt at blive inviteret indenfor 😉
– Og ja, det er måske nok en slags overspringshandling 😉

Jeg stornyder stadig de store vitrineskabe i stuen, som jeg var heldig at få af A i julegave forrige år. De bliver mere og mere fyldt, som tiden går, men de har heldigvis plads til meget og der kan rokeres rundt, som det lige passer 🙂 Min samling af bøhmiske vinglas vokser også stødt. Jeg køber et glas eller tre i ny og næ, som en slags forkælelse.

I stuen er der flyttet en smule forår ind i form af blomster , både af den friske og tørrede slags, tilsat keramik i glade farver og stearinlys til de (stadigt) mørke aftener.
Mindevæggen i køkkenet er der ikke pillet ved længe, men den giver stadig anledning til mange hyggelige snakke stort set hver dag.

En af drengenes julegaver fra os er også kommet op at hænge på deres værelser. Der er et par billeder af dem lidt længere nede…

I dag har jeg travlt med at læse op til i morgen, hvor jeg skal fra psykiatri til somatik i et par uger, inden jeg vender tilbage til psykiatrien igen. Det er noget af en omstilling, midt i det hele, men forhåbentlig bliver det lærerigt, trods alt. Jeg har også lige en eksamensopgave, der skal arbejdes på, så det bliver en indedag, med kaffe i hånden og bøgerne foran mig.

Håber, I får en fantastisk søndag derude. Hvis der skal søndagshyggekage på bordet, kan jeg anbefale disse lækre, nemme fastelavnsboller. De er altid et hit herhjemme (og nu får jeg lyst til at gå i køkkenet og bage, i stedet for at terpe 😉 )

  Vores uundværlige tavle i køkkenet har jeg skrevet mere om her – og mindevæggen har jeg skrevet om her Minder i bryggerset – kan man se, at de er brødre? 🙂  Solskin <3  De farverige tallerkner på nederste hylde, som der altid er mange, der spørger på, kan købes lige herEn af drengenes julegaver er blevet hængt op på deres værelser. De seje badmintonmedaljeophæng er købt her  Den smukke skål med det fineste mønster i bunden er købt her* Et tidligt forårstegn

To infinity and beyond – Space Party fødselsdagsfest

Regn og rusk udenfor – hygge og fest indenforRumraketter aka træstammerLagkage med jordbær- og mangomousse og lyse vanillecitronbundeFly me to the Moon – der som bekendt er lavet af stikkelsbærmousse 🙂HindbærsnitterTil mit månebarn <3

Forrige mandag blev mellemste lykkespire 9 år! Det virker helt vildt at skrive det. Halvvejs mod de 18. Det er svært at forstå <3
Han blev selvfølgelig fejret på dagen, men da det også var dagen hvor jeg startede i 1. klinik på 6. semester, var der rigeligt at se til. Den helt store fejring var derfor udsat lidt.

I søndags kom familien så til fødselsdagsfest. Som altid tog fejringen udgangspunkt i et tema, og denne gang havde S valgt temaet ‘Space Party’. Ud fra det havde jeg forsøgt at finde på kager, der passede til det.
Efterhånden er der forskellige kager, der traditionen tro skal på bordet når vi fejrer. De bliver dog forklædt, så de passer til temaet, fx hindbærsnitter, lagkage med bærmousse og vandbakkelse.

En af lagkagerne blev pyntet med planeter og en måne – selvfølgelig med et dansk flag 🙂 En anden blev pyntet med en måne og en tredje med en rumraket, der fyrer konfetti af. Vandbakkelsen blev forklædt som regnbue omend L mente, at regnbuer ikke hører til i rummet. Vi blev dog enige om, at man måske kan være heldig at se én på vejen derud 🙂
Der var også chokoladeboller på bordet, hindbærsnitter, træstammer forklædt som raketter og bountykugler, der udgjorde det for lækre, spiselige månesten.

Dagen forinden havde drengene hjulpet med at male masser af fine måner og planeter, der pyntede på en snor bag bordet og på dugen. Over bordet hang stjerner og glimtede.

Nu forsøger jeg at glemme lidt, at det snart er min tur til at blive fejret. Jeg synes lige, jeg er blevet et år ældre! Gisp… Det bekræfter mig blot i, at det er så vigtigt at nyde dagene. Især også når drengene fylder år, mærker jeg ambivalensen. Stoltheden og melankolien. De er blot til låns – det samme er livet. Det gælder om at nyde det, lige nu. Lige her.

Nå, det blev lidt sentimentalt. Ikke desto mindre håber jeg, at vores små fødselsdagsfejringer og hverdagelykkestunder vil være noget, de tager med sig for livet. Som små glimtende stjerner i hjertet.

Rigtig god aften og weekend!

 

Herunder er links til opskrifter:
Bountykugler // Træstammer // Hindbærsnitter // Lagkage med lyse bunde // Browniebund //Walesstang // Jordbærmousse // Stikkelsbærmousse // Sandkage med bær
Og lige her er mit indlæg med tips til uundværligt bageudstyr

 Walesstang i regnbuefacon  Månesten aka bountykugler Lagkage med brownie, chokoladebunde, blåbær- og stikkelsbærmousseSandkage med stikkelsbær, blåbær og hindbær, lagt sammen med chokoladeganache og pyntet med smørcreme med appelsinsmag

5. semester som sygeplejestuderende – med opsmøgede ærmer og antijantelov

I torsdags afsluttede jeg 5. semester og blev introduceret til 6. Det føles fuldstændig surrealistisk og vildt. Jeg forstår ikke, at det (allerede) er 2,5 år siden, mit liv tog en drejning. På den anden side så er det næsten uoverskueligt at tænke tilbage på alt det, jeg har overvundet, siden jeg startede. Jeg har det faktisk lidt som om, jeg er stået på et tog, og glemt at stå af igen i tide… Og nu er jeg kørt for langt og der er ingen vej tilbage…
Om en uge venter et travlt og udfordrende studieforår med 20 ugers klinik, 3 forskellige steder. Hvor jeg ‘snart er sygeplejerske’ og skal kunne ting. Argh, jeg er godt nok både spændt, nervøs og en lille smule overvældet allerede.

5. semester har været teoretisk, kun afbrudt af 2 ugers klinik, hvor jeg var i hjemmesygeplejen. Inden jeg startede på studiet var jeg ret overbevist om, at de mange klinikperioder ville blive dem, jeg så mest frem til. Det har siden hen vist sig at være helt anderledes. Jeg synes, det er vanvittigt hårdt at være i klinik. Udover at der er meget at lære, er der masser af nye ansigter, et nyt speciale, nye omgivelser og eksamener undervejs. Derudover er jeg teoretisk og kan rigtig godt lide at lære og sætte mig ind i ny viden og bruge det videre.

Derfor var 5. semesters mange skoleuger ikke afskrækkende, heldigvis.
Selve semesteret har været vidtfavnende og vi har været ude i en del forskellige hjørner af teori og praksis. Det har været delt op i 3 forskellige temaer, blandt andet med fokus på akut, kritisk og kompleks sygepleje og forskningsmetodologi.

Siden midten af december har der stået minibachelor og eksamen på skemaet. Vi har knoklet i studiegruppen og lært helt utrolig meget af hele processen. Det har været en virkelig god måde at afslutte det teoretiske semester på. Og faktisk også en virkelig god forberedelse til den bachelor, der efterhånden kan skimtes i horisonten.

Jeg er ualmindeligt taknemmelig for at være i en studiegruppe med 2 fantastiske piger. Vi gør hinanden stærkere og holder hinanden i gang, når det hele føles en anelse uoverskueligt. Og så supplerer vi hinanden virkelig godt. Jeg har den rareste ro i maven ved tanken om, at vi skal følges det sidste stykke også. Det betyder virkelig meget at have nogen at læne sig op ad og udvikle sig sammen med.

I tirsdags kulminerede en travl skrive- og eksamensperiode med mundtlig eksamen, og bandt den fineste sløjfe på semesteret. Og på det ‘almindelige’ studieliv, som det har set ud i lang tid efterhånden – afbrudt af klinikperioder. Nu er der ikke mere reel teoretisk undervisning tilbage. Hele 6. semester går med klinik og på 7. venter en valgfagsperiode efterfulgt af bachelorskrivning. Det er helt skørt at tænke på! Vores hold skal samles til enkelte undervisningsting, men ellers er vi spredt og har gang i hver vores. Om under et år skulle jeg gerne være uddannet sygeplejerske, hvis tingene går efter planen. (Man ved aldrig med livet, har jeg efterhånden lært, men jeg håber, at det skal være sådan – og jeg vil kæmpe for det til det sidste 😉 )

Siden nytår har vi, i studiegruppen, mødtes til opgaveskrivning herhjemme. Omkring spisebordet fra morgen til eftermiddag. Vi har knoklet og hygget os med det. Og jeg har kunnet sørge for lidt af hvert, så der var energi til at knokle videre 😉
Drengene kom hjem fra skole hver dag og hilste på og så os arbejde. Det har faktisk været en virkelig fin ting. For jeg vil gerne vise dem, at tingene ikke kommer af sig selv. Men at det kan gå godt, hvis man smøger ærmerne op og knokler for det. De har fulgt med i processen og været interesserede. Også om morgenen, da jeg skulle til eksamen og de ønskede mig pøj pøj og var så søde – sagde at det hele helt klart nok skulle gå 🙂 Og om eftermiddagen, da de kom hjem, og som det første spurgte spændte, om det var gået godt.
Det var fedt at fejre det fine resultat med dem og se dem stolte. Fedt at vise dem, at det betaler sig at arbejde for det. Og jeg glæder mig helt ubeskriveligt til den dag, de skal med op på skolen og være med til at afslutte det hele <3 Det er min gulerod gemmer alt det, der er svært, hårdt, trist, uoverskueligt og ‘for meget’.

Inden eksamen, når nerverne har overtaget, tænker jeg altid på min far. Finder styrke i, at når jeg kunne gå igennem den svære tid, det var, at se ham være syg og dø, så kan jeg også gå til eksamen. Uden sammenligning i øvrigt.
Og bagefter, når eksamensrusen har lagt sig, bliver jeg altid ramt af en svær melankoli og et savn, der skærer hjertet midt over. I tirsdags ramte det, da jeg sad alene i bilen på vej ud efter W. Pludselig trillede tårerne og klumpen i halsen faldt ned og lagde sig som en tung skygge om hjertet. Jeg ville give alt for at min far kunne være her og dele det hele med mig.
Hvorfor tog jeg ikke springet noget før? Jeg kunne så godt have brugt hans gode råd og vejledning. Har så meget jeg gerne ville høre hans mening om. Men sådan er livet – uforudsigeligt. Og ej at forglemme, var det netop hans sygdomsforløb og død, der gav mig det sidste skub… Så det kunne ikke have været anderledes, omend jeg ofte drømmer om det.

I tirsdags var en ambivalent dag. En glædens og lettelsens dag, der netop af den grund også gjorde ondt. Og hvis der er noget, jeg er god til, så er det at underkende mig selv. Tale ned til mig selv, når noget ikke lige går, som jeg synes, det burde. Men i tirsdags var jeg faktisk stolt af mig selv. Sådan helt ægte. Det sker ikke særlig tit, og det var en vild følelse. Også at lade mig selv føle det! Jeg lyttede ikke til skyggerne fra fortiden, der altid har skullet fortælle mig, at jeg ikke var god nok.
Jeg er stolt af den minibacheloropgave, vi har afleveret. Stolt over processen og over eksamen, der satte det fineste punktum på det hele. Jeg gik derfra med så meget ros i hjertet, at jeg ville ønske, jeg kunne komme det på flaske og gemme det til senere. For jeg ved, at jeg er (for) dårlig til at huske på det. Men måske det hjælper at skrive det ned… Så kan jeg ihvertfald kigge tilbage på det.

Nu venter en uge uden fast skema. Hvor jeg skal have læst op på det, der venter lige om hjørnet. Og ladet batterierne op til endnu et sejt træk. Det hjælper heldigvis at tænke på, at forårets lys og lunere dage følger med.

Udover at fejre afslutningen med mine drenge, har jeg, som tidligere nævnt, min helt egen tradition, når et semester er veloverstået. Jeg nåede aldrig at finde det helt rigtige efter 4. og nu er 5. også krydset af – så jeg må på jagt x 2 🙂 Det er heller ikke helt dumt at have det at se frem til.

Rigtig god aften

P.S. Hvis du vil læse om tidligere semestre, så klik lige her 🙂

Nytårsbordet 2019 – farverigt, festligt, glimtende og håbefuldt

 Den rustfarvede dug i hør har jeg købt her  De smukke vandglas med bobler har jeg købt her*. Glassene, som jeg har brugt til orkideerne, er her fra

Glimt i massevis fra årets sidste aften. Fra dengang, hvor det nye år stadig ventede helt uprøvet og sprødt på den anden side.
Selvom vi ‘bare’ var os og min mor, skulle vi ikke gå ned på farver, knallerter, glimmer og festlighed.
I forhold til julebordet lod jeg farverne fylde endnu mere – fordi det er værd at hylde farver og godt humør på årets sidste dag. Med håbet om, at det må sætte standarden for det nye år.

Bordet blev dækket med hørdug, blondeløber, messingbestik, farverigt konfetti, guldserpentiner, blomster og levende lys. Servietterne blev foldet som smokingskjorter og pyntet med en butterfly i guld, præcis som for nogle år siden.

De smukke bøhmiske glas blev sammensat i en farverig kombination sammen med boblende vandglas og champagneglas.

Håbet om, at det nye år skulle være farverigt og festligt, har ikke helt holdt stik endnu. Tværtimod faktisk. Men vi har heldigvis mange dage til at rette op på det. Jeg satser på, at det hjælper lidt på det hele at få afleveret vores eksamensopgave og klaret den mundtlige eksamen, omend der venter endnu et hektisk semester lige bagefter. Om ikke andet, så sætter jeg min lid til, at foråret bringer lys og lykke med sig 😉 På papiret har 2020 – ja, faktisk hele det nye årti – ihvertfald masser af fine ting at byde på.

Rigtig dejlig aften derude!

 Det lilla vandglas med bobler har jeg købt her*

Tanker om det nye årti – og en glædesliste

Godt nytår! Håber, I alle fik taget godt afsked med det gamle, er kommet godt ind i det nye og har fået startet fint på januar også?
Et nyt år bringer altid masser af tanker med sig, for mit vedkommende. Jeg bliver både sentimental og optimistisk. Får lyst til at sætte mig nye mål og ser frem til at forfølge lyset, der langsomt vender tilbage. Glæder mig til at udforske det nye år, der venter. Sprødt og ubrugt. Nyt og fint. Mystisk og uforudsigeligt.

Jeg gør mig mange tanker om året, der gik. Mærker minderne igen. Nogle rarere end andre. Nogle oplevelser må gerne forsvinde med året, vi tager afsked med. Andre må gerne bestå, så længe som muligt. Det er vel egentlig ret meget essensen af livet…

Jeg har meget på hjerte, der stadig fylder, fra året der gik. Men jeg vil lade det dvæle lidt endnu, og i stedet se fremad. Det nye år – og nye årti – har meget at byde på. Det er nok kun en brøkdel, vi allerede kender til. Men der er ihvertfald meget godt i vente, som er værd at glæde sig til.

Jeg fik lyst til at lave en lille glædesliste, der samtidig fik mig til at tænke lidt ekstra over alt det fine, vi har at se frem til og håbe på. Og alt det vilde, uforståelige, fantastiske, angstprovokerende og og og, der også venter…
Det giver et dejligt endorfinskud at lave sådan en liste, og det er slet ikke så dumt, på sådan en grå januardag 😉
Jeg laver ikke nytårsforsæt, for hvis der er noget, jeg gerne vil have anderledes, vil jeg ikke vente på et nyt år til at kickstarte det. Derimod vil jeg gerne glæde mig til små og store begivenheder. Og drømme – i alle størrelser.

Så – here goes. Min glædesliste (der også indeholder skræmmende milepæle):

I det nye årti…

  • fylder 2 af vores 3 drenge 18 år! Og får (måske) kørekort… Dét er godt nok en vild tanke
  • afslutter både W og S folkeskolen
  • skal L starte i skole, og vi siger dermed farvel til børnehavelivet, der har været en del af vores hverdag i mange år efterhånden
  • skal der holdes konfirmationer – hvis drengene har lyst til det
  • håber jeg, at jeg bliver bekræftet i, at de sidste 2,5 års studie ikke har været ‘forgæves’
  • skal A og jeg fejre kobberbryllup
  • skal vi fortsætte med at fejre både store og små glæder
  • fylder både A og jeg 40 år (gisp!)
  • skal jeg blive endnu bedre til at sige ‘pyt’
  • vil jeg sørge for, at mine smilerynker bliver større…
  • håber jeg, at de fleste dage vil være fine – at håbe, at alle dage vil blive det, er vist livsurealistisk
  • bliver jeg (forhåbentlig) færdig som sygeplejerske
  • vil jeg fortsætte med at engagere mig i det, som drengene brænder for
  • håber jeg, at det bliver livet og ikke døden, der kommer til at fylde. Det trænger vi alle til…
  • skal der ses utallige timers badminton i haller i Danmark – og måske i udlandet…
  • vil jeg lære at strikke. Basta
  • håber jeg, at jeg finder mit drømmejob som sygeplejerske. Måske dér, hvor jeg skal i klinik lige om lidt…
  • skal jeg udleve flere af mine (store) drømme
  • håber jeg, at vores husdrømme bliver opfyldt
  • vil jeg øve mig i selvkærlighed
  • skal vi måske prøve at komme på skiferie med drengene for første gang
  • vil jeg blive ved med at minde mig selv om, at alting er til låns – ikke mindst vores drenge, der vokser mellem hænderne på os
  • fortsætte med at nyde, at drengene elsker at bruge tid sammen med os
  • skal jeg bage kager i massevis
  • kan det være, jeg skal læse videre
  • vil jeg øve mig i at nyde tingene, som de er, mens de er, i stedet for at stræbe efter ‘det næste’
  • håber jeg, at W får opfyldt sine skoledrømme
  • glæder jeg mig til, fortsat at være rigtig meget sammen med min familie
  • vil jeg gerne prøve at fejre jul i et Winter Wonderland med vaskeægte sne et sted…
  • ønsker jeg allermest, at mine 4 drenge får deres drømme til at gå i opfyldelse <3

Og så er der selvfølgelig alt det andet rare, der også følger med et år – eller 10. Årstidernes skiften, ferier, nydning, hverdagslykke, grin, gode oplevelser, glædestårer i øjenkrogen, varme hjerter og taknemmelighed – blandt andet.

Jeg håber, at det nye år(ti) bliver alt det vi – og I – drømmer om og håber på. Og meget mere til!
Er der noget særligt, I ser frem til i det nye år(ti)?

Godt nytår!

P. S. Jeg læste en artikel forleden, der påpegede at vi ifølge matematikken første starter det nye årti næste år – altså i 2021. Men anyways, jeg lader det nye årti starte nu 🙂