Lykkeglimt: Topping-overload, sommerbidder og sprød bund

133
Kyllingeboller i karry – opskriften er her
123
Vi går ikke ned på topping herhjemme 🙂
015
Årets første danske økojordbær
060
Fredagsslik!
058
Hjemmelavet issandwich i mundrette bidder – opskriften er her, mums!
051 035
Sprød bund! Opskriften er her
027 026
Fredagsforkælelse vi aldrig bliver trætte af!
024 009 008
Stadig vild med den hjemmelavede t-shirt, jeg lavede, da vi skulle til Paris.
I kan se drengenes i dette indlæg, hvor der også er link til min DIY
084
Besøg i haven…
024
Stikkelsbær på vej – UHM!
022 075-text

Weekenden bød på andet end fejring af et nyt liv og navn

Fredag samledes vi omkring bordet i køkkenet til pizzaer og sommerdessert. I stedet for at blive hurtigt færdige med at spise, i tide til Disneysjov, besluttede vi os for at optage det og slå uret fra. Det var en virkelig rar, tiltrængt stund, med tid til snak og sjove historier fra ugen der gik.

Årets første økojordbær kom i godt selskab med hjemmelavet is fra fryseren. En lækker sommerbid!

Haven er ét stort rod, med stillads, tagrester og tømmer overalt. Det afholder dog ikke vores faste besøgsven fra at komme på besøg. Men mon ikke det snart ændrer sig… 😉

I morgen skal vi nemlig hente vores nye familiemedlem. Der bliver nærmest talt minutter efterhånden. Godt vi har forlænget weekend sammen bagefter, så vi kan lære hinanden rigtig godt at kende 🙂

Mon ikke der kommer meget mere om den del meget snart. Indtil da må I have det skønt!

   

Beskyt alt det, der ikke må gå tabt….

Sponsoreret af GROHE

066073085074
Download app’en
076
Sæt batterierne i
085
Følg instrukserne via app’en – det tager kun et par minutter at installere vandsensoren

Som husejer er oversvømmelse, ildebrand og indbrud nogle af de mest skræmmende katastrofer, jeg kan komme i tanke om, som vi ikke selv er herre over. Hændelser, der kan ramme os, som kan være med til at splitte vores hjem ad og måske gøre, at vi mister mange værdifulde minder.
Ikke ting, som kan erstattes, men minder, som fotografier eller ting med affektionsværdi.

Vi har forsøgt at gardere os, så godt som vi nu kan, med brandalarmer og tyverialarm.

Udenfor raser klimaet, og en del byer har efterhånden været udsat for massive vandmængder. Mange familier har oplevet det, jeg frygter.

GROHE har netop lanceret en ny, smart vanddetektor, GROHE Sense, der alarmerer én, hvis der trænger vand ind derhjemme, steder hvor det ikke skal være. Og det behøver ikke kun være oversvømmelser fra naturen udenfor. Det kan også være hvis der er et rør, der sprænger.
Den oplevelse havde vi nemlig i vores tidligere hus, hvor vandet pludselig fossede ud under bryggersgulvet. Det var virkelig en skræmmende oplevelse, for når først der er hul på noget, så løber vandet stærkt!
Derfor har vi netop installeret den nye smarte ‘gadget’, så vi ikke behøver opleve det igen.

Udover den lille hvide ‘dims’, skal man downloade en app, der alarmerer én, hvis den opfanger vand.
Det er super smart – og man bestemmer desuden selv, hvor man vil installere den derhjemme, alt efter, hvor man frygter mest for vandskader.

Herhjemme har vi sat den i køkkenskabet under vasken. Da vi har renoveret vores køkken for et par år siden, ville jeg være ret ked af at få køkkenet oversvømmet. Trægulv og køkkenskabe tager hurtigt skade af at stå under vand, så det er rart at vide, at en næsten ‘usynlig’ spion kan underrette os, hvis der skulle ske noget, mens vi ikke er hjemme til at opdage det, og køkkenafløbet f.eks. skulle finde på at gå over sine breder.

Derudover har vi snakket om, at vi skulle have en mere til vores skab i bryggerset, hvor hovedvandledningen sidder – den der ’styrer’ vandet i hele huset. Det ville også være ret rart at få besked, hvis den pludselig ‘fik nok’ og da den er ved at være halvgammel, kunne det jo egentlig godt ske… (gisp, bare tanken…)

App’en guider én hele vejen gennem installationen, der er så nem, at selv jeg kan finde ud af det, uden hjælpe fra min mand (der ellers altid klarer den slags 😉 )

Grohe Sense senderen, der opfanger vandudslip, har et enkelt udtryk, er lille og diskret og kan nemt gemmes af vejen, så den ikke forstyrrer i rummets indretning (hvilket jeg sætter stor pris på). Hvis du gerne vil have den til at virke et sted, hvor der ikke er plads til at have senderen liggende, kan man tilkøbe et forlængerkit, med en ledning og en lille mini-sensor, der kobles på.

Bor du et sted, f.eks. med en kælder, garage, skur eller et andet rum, der er udsat i forhold til oversvømmelse, eller ejer et sommerhus, hvor du ikke kommer jævnligt og kan holde øje med vandskader, så kan den nye GROHE Sense virkelig være et godt bekendtskab!
I bund og grund er det jo meget nemmere, bedre og billigere at nå at gribe ind, inden skaden er sket, end at skulle til at reparere – nogle ting kan jo slet ikke genskabes.
Du kan læse mere om den nye smarte lifesaver lige her

Det her skal I prøve med ungerne i Kr. Himmelfartsferien!

Indeholder reklamelinks

027-2 029-2 031-2 037-2 251 264-2 266-2 268 pins-blog118040

Snart banker Kr. Himmelfartsferien på døren, og her er en idé til noget, I skulle tage at prøve at lave med ungerne 🙂
Det er helt vildt hyggeligt og vanedannende sjovt, og så er det nemt for alle!

Det er et nyt DIY pins kit fra makaku.dk, hvor man får alt det man skal bruge, samlet. Det eneste, man selv skal sørge for, er en limpistol, saks og evt. hulmaskine.
Der følger endda 5 skabelonark med, lavet af Heidi fra Den kreative sky, så man skal ikke engang tegne selv (hurra for det, for jeg er slet ikke god til at tegne) 😉

Lige nu er det mega in med pins og strygemærker på tøj, kasketter, rygsække og sko… Jeg er dog ikke så tosset med strygemærkerne, for når først de sidder der, så kan de jo ikke lige flyttes igen 😉 Derimod kan pins flyttes rundt og bruges mange forskellige stedet, og det synes drengene, ligesom jeg, er mega cool 🙂

Drengene og jeg forsøgte os med sættet i sidste uge, og vi kunne slet ikke slippe det igen 😉 Det ligger stadig fremme på bordet derhjemme, så vi kan gå til og fra det, når vi har en ledig stund.

Der kan blive virkelig mange pins og nøgleringe ud af sættet, så vi har bare lavet løs – så kan nogle af dem måske også bruges som små ekstra gaver, når drengene skal til børnefødselsdage eller lignende 😉
S ville gerne forære nogle pins til sin bedste veninde, så dem pakkede vi fint ind i små papæsker med silkepapir i bunden.

For at gøre det nemt for alle, tegnede jeg omridset af skabelonerne med Posca tuschen og klippede dem ud, og så kunne drengene farvelægge dem præcis som de synes, med de medfølgende tuscher.

Alene det at se krympeplasten skrumpe ind i ovnen er sjovt, og der blev holdt øje under hele processen 😉

Sikkerhedsnålene, der følger med sættet, er med sådan en sikkerhedsdims på, så de ikke bare lige kan gå op. Det er jo rart nok, hvis de skal sidde på drengenes jakker, rygsække og caps 😉

Hvis I har lyst til, også at forsøge jer med sættet, så kan det købes lige her
Og har man ikke en limpistol eller saks, kan det også købes med 😉
Det kan også være en idé at købe en kniv i penneform, hvis man gerne vil skære ud indeni f.eks. hænderne. Og en pakke med ekstra Poscatuscher er også en lækker forkælelse. Det er altså bare de bedste tuscher i verden og kan bruges på stort set alt! 🙂

 

Rigtig dejlig eftermiddag derude

   

En kærlighedsdag i rødt

Indeholder reklamelinks

007 015 016 021img_3507img_3509 033 049 054 070 071 076 078 082

I dag har A og jeg været til barnedåb hos min fætters datter.
En fin dag med solskin – uden drengene, så der var tid til at spise frokost og nyde et glas rødvin uden (børne)forstyrrelser – det er også værd at sætte pris på indimellem 🙂

Jeg benyttede lejligheden til at hoppe i rødt. Selvom det er en farve, der deler vandene, så synes jeg det er en smuk farve, der for mig symboliserer kærlighed. Og det er jo præcis det, vi har fejret i dag <3
W synes jeg så så fin ud, at jeg skulle foreviges, så nu får I også lov at se et sjældent syn af mig, der for det meste gemmer sig bag bloggen 😉

Om min arm hang de vigtigste datoer i mit liv sammen med det armbånd jeg fik af A til vores 6 års bryllupsdag. Det er nemt at huske, med hjælp fra de 6 sten 😉
Armbåndene med datoerne er købt her – mine er i guld med den matte overflade (de kan også vælges i skinnende), de kan også købes i sølv her – og de kan også laves med bogstaver 😉

Barnedåben var fin og afslappet, og til eftermiddagskaffen blev der serveret en temmelig fin kage, med lag af chokolade, mokka og appelsin.

Nu er vi landet i sofaen. Trætte og glade, klar til at hvile ører og fødder lidt. Der er blevet snakket om mange fine, spændende og vigtige ting denne weekend, som vi lige skal summe over sammen <3

Rigtig dejlig aften derude

Nyforelsket – i en fyr med store ører

552-text557-text
‘Se, far, han har sko på’
544-text 545-text
Kram
550-text 553-text 540-text
‘Han er min’ <3
536-textmickey-l-2
Smækkys – lige på næsen <3
mickey-l
‘Nårh, er han bare så sød?’
578-text576-text574-text
‘Se lige de store ører’

Min kavalkade, af glimt fra vores tur til Paris i starten af april, er egentlig slut – men jeg kan alligevel ikke lade være at dele de her glimt med jer også…

Af en temmelig nyforelsket L <3

Han faldt pladask for Mickey Mouse i det sekund vi trådte ind i Disneyland, og forelskelsen voksede sig kun større, på de 4 dage vi var der. Den sidste dag forærede min bror ham sin helt egen Mickey Mouse, mens vi kørte i tog rundt i parken, og billederne taler næsten for sig selv. Han blev noget så glad!

Efter vi er kommet hjem er han stadig en tro følgesvend og har såmænd også været med i vuggestue.
I går var der en af de andre børn der havde Mickey Mouse bukser på og det kommenterede L med det samme han så det – til stor begejstring for pædagogen, der var helt forundret over, at han ved hvem ‘Mie-Mice’ er 🙂

 

Rigtig god lørdag aften derude

 

Hvis I vil se mere til vores Disneyland- og Paristur, er der indlæg her:
Dag 1Dag 2Dag 3 Dag 4 Dag 5Dag 6 – Dag 7

Lykkeglimt, forårskuller og forventningsglæde

021
Når man tror, man lige kan nå at tage et billede…
002 020
Vov vov
008
Splat….
011
Rester 🙂
014 016 088 092
Friskbagte bededagshveder
095 102 143
Skyggespil
005
Dagen derpå – ristede hveder er og bliver et hit! Burde faktisk bare dem noget oftere og så bare kalde dem krydderboller 🙂
Opskriften er her
003025256010
Brødre <3
012
Alfons Åberg rester
017006002
Frisk fisk
040025024020
Nem, hurtig tøm-køleskabet aftensmad
015-text003261260275saga

Ovenpå indlægget i går, synes jeg, det var på sin plads med en omgang lykkeglimt fra ugen og weekenden der gik. Glimt af noget af alt det rare, livet byder på. Både de store og små ting <3

Weekenden gik, som bekendt, med Alfons Åberg fødselsdag, som der blev bagt kager i massevis til.

Ugen har endnu en gang været travl. Der er rigeligt at give sig til, især når A’s motorik, og mulighed for at hjælpe, stadig er temmelig begrænset, på grund af det brækkede kraveben. Vi forsøger dog at se det positive i det og finde de små gode sider ved det…

I mandags var A med L i vuggestue for at fejre fødselsdag. De havde blandt andet et 2-tal i boller med. L nød at blive fejret, lave fagter til sangene og at have sin far med derhen 🙂

Vi er for alvor begyndt at tælle ned til, at Saga flytter ind på onsdag. I søndags var A og jeg ude at besøge hende i næsten halvanden time. Det var godt nok svært at gå fra hende igen. Det bliver stort for os alle, når hun endelig må komme med hjem 🙂
Det gode ved A’s skavank er jo så, at han er hjemme til at ‘pottetræne’ hende og give hende en rigtig god start hos os <3

Nu håber jeg på en weekend med solskin og god tid. Søndag skal A og jeg til barnedåb hele dagen, mens drengene hygger med farmor og farfar. Så weekenden skal nok få ben at gå på 😉

Rigtig dejlig weekend derude!

   

Min historie med livmoderhalskræft – en stemme i HPV debatten

2017-05-17

For en uges tid siden faldt jeg over et billede på Instagram af en, jeg kunne genkende som mor til 2 piger på L’s stue i vuggestuen. Dengang kendte jeg hende ikke, udover jeg vidste, hun hedder Tine.
På hendes Instagramkonto kunne jeg hurtigt læse mig frem til, at hun et par uger forinden havde fået konstateret livmoderhalskræft. Det berørte mig dybt. Det var lige omkring årsdagen for min fars død, som i forvejen bragte så mange minder med sig, om sorg, kræft, livet og sygdom.

Da jeg mødte hende i vuggestuen den efterfølgende eftermiddag, tog jeg mod til mig og henvendte mig til hende. Mest af alt for at sige, at jeg var ked af at opdage, det hun stod i lige nu. Jeg havde bokset med mig selv, om jeg skulle holde min mund eller om jeg kunne tillade mig at vise min medfølelse og omsorg som fremmed. Men gennem mit forløb med min far, har jeg mærket på egen krop, hvor meget det betyder, at andre tør tale med én, og sætte ord på det, der alligevel fylder så uendeligt meget indeni én.

Vi endte med at få en fin snak, dér på legepladsen i solen, med små livsbekræftende størrelser, der hoppede rundt om benene på os imens, grinende og lykkeligt uvidende.

Efterfølgende har jeg fået et større indblik i Tine’s univers, både som mor og som kræftkæmper.
Lige nu kører HPV-vaccine debatten derudaf og jeg spurgte derfor Tine, om hun kunne have lyst til at dele sin historie med os – dig og mig. For jeg er garanteret ikke den eneste, der synes debatten er misvisende, forvirrende og skræmmende og som er vildt meget i tvivl om, hvad jeg skal vælge, enten på mine egne eller mine børns vegne…?

Herunder fortæller Tine sin egen historie – en stærk historie, der fik tårerne til at trille flere gange, da jeg læste den!
Jeg – og Tine – håber, at den kan være med til at nuancere debatten om HPV-vaccine. Ihvertfald bare en smule. Så det ikke kun er pigerne, der har oplevet bivirkninger, der bliver ‘hørt’.

Står du overfor at skulle træffe valget, om du selv eller dine børn skal have vaccinen, håber jeg, at Tine’s historie kan gøre valget en smule nemmere. Uanset hvad du måtte vælge! Her er ingen løftet pegefinger, blot facts fra én, der af personlig erfaring ved, hvad hun taler om.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet, så er jeg sikker på, jeg kan få Tine’s hjælp til at svare på dem!

Her får du Tine’s historie:


 

D. 5 april 2017 kl. 12:00 ændrede verden sig for altid. “Vi må desværre meddele dig, at der er fundet kræftforandringer i din biopsi…. det gør mig ondt” var lægens ord.

Det er stadig i dag en fuldstændig uvirkelig besked at få, når jeg 2 måneder forinden havde fejret min 30 års fødselsdag. “Skal jeg dø?” var den primære altoverskyggende tanke.

 

Mit forløb startede helt tilbage da jeg var omkring 22 år. Dengang døjede jeg meget med kontaktblødning, hvilket ikke er fedt når man er 22. Jeg blev tilset af flere læger, dog altid med samme svar, at alt så fint ud. Der var dog én, som mente jeg havde en polyp, hvilket udløste en henvisning til gynækolog. Gynækologen kunne ikke se nogen polyp, men kunne derimod konstatere, at jeg havde celleforandringer.
Derfra startede et forløb på omkring 1 år, med celleskrab hver 3. måned, for at holde øje med mig. Celleforandringerne fortsatte og blev til sidst moderate, hvilket vil sige de udviklede sig i en negativ retning. Denne besked ramte rigtig hårdt og gjorde mig utrolig ked af det.

På det tidspunkt var jeg 24 år og i samråd med gynækolog, beslutter jeg mig for at tage imod tilbuddet om HPV vaccinen – den kan vel ikke skade, tænkte jeg.
Gynækologen ville helst undgå keglesnit pga. min alder, og risikoen for for tidlig fødsel i forbindelse med graviditet. Allerede efter jeg havde fået første vaccine, viste mit skrab, at jeg ingen celleforandringer havde.
Det var noget af en lettelse, der lige tog 20 kg. af mine skuldre.
Jeg havde efterfølgende ingen bivirkninger af vaccinen. Derefter gik jeg til regelmæssig celleskrab dvs. hvert år eller minimum hvert 3. år, som det anbefales af Sundhedsstyrelsen.

Livet går slag i slag. Jeg møder manden i mit liv, vi flytter sammen, køber hus og jeg bliver ret hurtigt gravid, som 28 årig i 2015.

Skæbnen vil, at vi skal være forældre til enæggede tvillingepiger. Først en noget skræmmende melding at få, men samtidig vildt fascinerende. En tvillingegraviditet er en risikograviditet, og derfor blev jeg fulgt meget tæt.
Da jeg rammer 24. graviditetsuge forkortes min livmoderhals og jeg er stort set sengeliggende derfra. Det var en tid med mange bekymringer og tårer. Jeg var vildt bange for at miste mine piger. Hver aften gik jeg i seng og var taknemlig for, at endnu en dag var gået.
Uge 32 + 1 kunne kroppen ikke mere, og lægerne opdager for sent, at jeg er i fødsel. Gry og Clara bliver født ved semiakut kejsersnit og herefter følger 1 måneds indlæggelse på børneafdelingen. En meget anderledes måde at blive mor på. De vejede omkring 2 kg og brugte str. 40 i tøj – bittesmå mus.

Nu er pigerne knap 2 år og stortrives. De går i normal vuggestue og er nogle rigtige vildbasser.

Efter min graviditet får jeg opsat en spiral hos egen læge i oktober 2015. Spiralen generer mig dog en del, og efter der både er blevet scannet og undersøgt, bliver den taget ud efter et års tid, i september 2016.
I forbindelse med udtagningen af spiralen, spørger gynækologen om jeg går til regelmæssig celleskrab, hvilket jeg gør. Jeg spørger om han kan se noget, siden han spørger? Hvortil han svarer, at det blot er vigtigt, jeg går til regelmæssig skrab.
Efterfølgende ligger jeg mærke til, at jeg faktisk pletbløder en del efter styrketræning. Jeg får endelig taget mig sammen til at gå til læge i marts 2017, og får foretaget et ekstra skrab. Dette skrab viser svære celleforandringer og jeg bliver rigtig bange og ked af det.
Jeg ringer endda til lægen igen, og beder hende forsikre mig om, at jeg ikke har kræft. Hun siger, at svære celleforandringer ikke er kræft, men forstadiet til det, og jeg nok “bare” skal have et keglesnit.

Turen går herefter til gynækologisk ambulatorium til biopsi. Gynækologen siger, han kan se, jeg har et sår på livmoderhalsen, men han synes ikke umiddelbart det ser farligt ud, dog skal jeg indstille mig på keglesnit. Jeg vil få en indkaldelse på e-boks til keglesnittet, når svaret på biopsien er kommet. Der ville gå 2 – 3 uger.
Allerede knap 1 uge efter min biopsi ringer de fra gynækologisk og siger, at de gerne vil have jeg møder til prøvesvar dagen efter. Så vidste jeg godt, hvad klokken havde slået – jeg græd og græd. Skulle jeg dø? Skulle Gry og Clara vokse op uden deres mor? Skulle jeg afslutte livet inden det rigtigt var begyndt? Tusinde spørgsmål fyldte hovedet.

Jeg blev diagnosticeret i Herning, hvor de ikke er specialister i livmoderhalskræft, derfor skulle jeg afvente Skejby for opstart. Der gik 1 uge før jeg kom til Skejby, og herefter gik der yderligere 12 dage, før jeg fik svar på scanninger og undersøgelser. Ventetiden var rigtig hård!
Jeg vidste ikke hvor syg jeg var. Livmoderhalskræft har gode muligheder for overlevelse, hvis man er i det tidlige stadie 1a eller 1b. Så snart man rykker videre til de efterfølgende stadier, falder overlevelsen drastisk. Derfor er det sindssygt vigtigt, det bliver fanget tidligt.

Mine scanninger og undersøgelser viste dog, at jeg havde en tumor på 2,5 cm, som vurderes til at sidde lokalt i livmoderhalsen, dvs. stadie 1b og jeg kunne tilbydes operation.
D. 2 maj 2017 kommer jeg på operationsbordet og får foretaget en radikal fjernelse af livmoderen og lymfer. Jeg får fjernet livmoder, livmoderhals, æggeledere, toppen af skeden og lymfevæv. Jeg beholder mine æggestokke, så jeg ikke går i overgangsalder. På trods af at jeg er afklaret med, at jeg ikke skal have flere børn, har jeg været rigtig ked af det efterfølgende, fordi jeg som 30 årig er frataget muligheden for at få flere børn.
Operationen gik godt, og de tror, de har fjernet det hele.

Jeg afventer pt. svar på mikroskopi af vævet og det, de har taget ud. Risikoen for kemo og stråleterapi er der stadig, men er minimal.

Jeg troede operationen ville være nem og at jeg hurtigt var ovenpå igen, men jeg var desværre meget mærket af narkosen efterfølgende. Først 4 dage efter operationen kunne jeg stoppe med at tage kvalmestillende medicin og stå op, uden at blive svimmel. Ca. 10 dage efter operation kunne jeg stoppe med smertestillende på nær morfin til nat. Jeg skal endvidere have blodfortyndende medicin i 30 dage, fordi jeg har fået fjernet lymfer. Det foregår ved, at jeg skal stikke mig selv, hvilket var/er lidt grænseoverskridende.

Debatten omkring HPV vaccinen er på sit højeste samtidig med mit kræftforløb. Jeg følger ofte debatten på sidelinjen og jeg kan virkelig godt forstå de forældre, som fravælger vaccinen pga. de historier der bliver fortalt.

Inden jeg fik livmoderhalskræft var jeg også i tvivl, selvom jeg selv er vaccineret og har været igennem et forløb med celleforandringer.

Efter jeg har fået kræft, er jeg dog ikke i tvivl længere. Jeg er med i en gruppe på Facebook, for kvinder med livmoderhalskræft, og har derinde læst om mange skæbner.
Senfølgerne af kemo og strålebehandling er mange.

Jeg kan konstatere, at livet fortsætter efter et kræftforløb, men det er et andet liv end før. Et liv, der som minimum indebærer psykiske mén fra forløbet.
Mange kvinder, der har gennemgået stråle- og kemobehandling, får senfølger som omfatter: Følelsesløshed i lemmer, sammengroning i skeden, kroniske smerter, skader omkring blæren, hvilket gør at man skal have kateter og dermed øges risikoen for blærebetændelse, skader på tarm som kan medføre permanent stomi, lymfødem (kroniske væskeansamlinger, som er smertefulde) and the list goes on.
Man har vundet over kræften, men til hvilket liv? Så vidt jeg ved, dør man ikke af HPV vaccinen, men det gør man af kræft. Helt præcist 100 kvinder om året, både unge og gamle, dør af livmoderhalskræft. Det er 1/4 del af dem, som har sygdommen.

Hvad med de 15.000 kvinder og piger, som lige nu er i et forløb med celleforandringer?
Hvad med de 6000 kvinder og piger, der får foretaget keglesnit og muligvis føder deres barn for tidligt og skal igennem en risikograviditet?
Hvad med de 400 kvinder, der årligt får livmoderhalskræft, hvoraf 200 ikke kan opereres og skal igennem et hårdt og smertefuldt kemo/stråleforløb? Hvor er de i debatten?

Jeg har selv oplevet en risikograviditet og for tidlig fødsel. At føde for tidligt er et traume. At se sine unger ligge der med tynde arme og ben samt slanger og overvågning er ikke en ønskværdig måde at blive mor på. Det giver mig stadig våde øjne og en klump i halsen den dag i dag.

At være i et forløb med celleforandringer er psykisk rigtig hårdt, for selvom man ikke har kræft, tænker man rigtig meget på det. Det er et forløb med mange ups and downs. At være i et kræftforløb er ultimativt det hårdeste, jeg har prøvet. Uvisheden, ventetiden, tankemyldret, prøvetagningerne og operationen har været rigtig hårdt. Det er også rigtig hårdt for familie og venner, som skal forholde sig til måske at miste én, de har kær.

Som 30 årig, mor til 2, kæreste, hustru og kvinde, føler jeg, at jeg allerede nu har prøvet lidt af hvert. Det har gjort mig klogere på livet. Det har gjort, at jeg lever mere i nuet og er taknemlig for livet hver dag.
Jeg er taknemlig for de mennesker, der er i mit liv, og jeg er taknemlig for, at jeg kan skrive min historie.

Jeg håber inderligt, at jeg med min historie kan bidrage lidt til debatten, og medvirke til at forældre sætter sig grundigt ind i hvordan det er at leve med celleforandringer, keglesnit og kræft, inden valget træffes.

Kys det nu, det satans liv – det er en gave!

 


Hvis I vil se mere til Tine, hendes forløb og to søde piger, kan I følge hende på Instagram som @tinest

Derudover kan I læse meget mere på stophpv.dk her

Tak, fordi du ville dele din historie, Tine <3
Jeg håber inderligt, du får et positivt svar i morgen, og slipper for kemo- og strålebehandling!

Godt kørende

Indeholder reklamelink

039 041 046 055 059

Når man har to storebrødre man kan arve legetøj fra, mangler man ikke ligefrem noget…
Men indimellem kan det alligevel være rigtig sjovt at få noget nyt. Der er også kommet virkelig mange fine ting på hylderne, siden de var små, som kan friste 🙂

L er helt vild med at bruge sin krop og meget optaget af alt på hjul…

Derfor havde vi besluttet at forære ham den fine budcykel / Christianiacykel fra PlanToys, der udover at være virkelig pæn at se på, også er lavet af gode materialer, med omtanke for miljøet. Derudover er den gedigen og kan den holde til at blive brugt udenfor, hvilket vi synes, er et stort plus.
Den er nem for ham at cykle på, da de to hjul foran sørger for stabilitet og er derfor et godt alternativ til løbecyklen (som han også gerne drøner rundt på). Og så kan man tegne på siderne med kridt 🙂

Så snart solen antyder et strejf, vil drengene gerne ud i haven eller på vejen for at cykle og nu kan L tage sin nye budcykel med derud. Indenfor kan han køre med den uden cykelhjelm, men udenfor får han ikke lov til det, uden at have den på 😉

Han er helt tosset med at køre rundt med sine bamser, sutter, nusseklude og legemad og smiler stort imens <3

Vi købte cyklen her – fordi der altid er fantastisk service og virkelig hurtig levering!

Det var blot et lille fødselsdagsgavetip her fra!

Rigtig god eftermiddag derude!

Har I bemærket det? Mit nye yndlingshjørne

Indlægget indeholder reklamelinks
001
004006001 013 035 040 044 053 062

Måske I allerede har bemærket det?…
At køkkenet har fået noget af en overhaling i den ene ende? Der var ihvertfald allerede lidt glimt fra det, både i fødselsdagsindlægget og fra Alfons Åberg festen.

Jeg synes dog, det fortjener en ordentlig præsentation, så den får I i dag… Også selvom der mangler nogle små detaljer hist og her…

Vi var vokset ud af spisepladsen i køkkenet. Det runde bord kunne næsten ikke rumme både tallerkener til 5 og fade med mad, så vi har i lang tid gået og summet over, hvad vi så skulle finde på…

Jeg har gode barndomsminder fra min mormor og morfar, hvor vi sad på stribe på en køkkenbænk, så jeg synes det kunne være ret hyggeligt med samme koncept. Det giver også mulighed for mange flere siddepladser til små numser, når drengene har besøg eller legegruppe med hjemme fra skole.

Jeg er allerede helt pjattet med at se mine 4 kærligheder sidde side om side på bænken og spise. Det er altså et syn, der går lige i hjertet! <3

Og ja, det er mig der har bestemt farven på væggen – men det er jo også mit domæne 😉
Og faktisk – tro det eller lad være – synes drengene, at det er blevet helt vildt flot!

Jeg synes, den lyserøde vægfarve går så fint i spænd med det blå træbord. En smuk kontrast mellem det feminine og maskuline.
For at understrege helheden i væggen, valgte jeg desuden at male gerigter, fodliste og dør også.

Vores uundværlige tavle er blevet skåret til og har fået en ny plads i køkkenet. Det er slet ikke så dumt med lidt fornyelse indimellem 🙂

Lige nu stjæler stilladserne udenfor vinduerne en hel del dagslys, så jeg glæder mig til at se hjørnet i ordentligt lys, men indtil da, nyder vi det som det er.
Jeg har også planer om at sy en pude/madras til bænken, men da jeg er ved at lave den i håndsyet patchwork, går der nok lidt endnu, før den er klar til brug 😉

Bord og bænk, i den lækreste blå farve, er fra Woud.
Vi har købt det lige her – der i øvrigt leverede en helt forrygende kundeservice undervejs! Så er det altså bare en fornøjelse at handle på nettet – også varer, der koster lidt mere end et par hundrede kroner!

Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for, om der skal billeder op på væggen eller om den skal have lov til at være tom. Måske jeg i stedet skulle hænge nogle tyndt hynder op til ryggen…? Åh decisions decisions – indtil videre får den lov til at være, som den er…

Vi nyder det nye hjørne hver dag. Det er fedt at bordet er blevet så meget større, så der både er plads til lektier, avislæsning og spisning samtidigt.
Vi lever også gerne efter ‘her er altid plads til én til’ princippet, så det er jo kun fedt, at der hurtigt kan blive plads til et par ekstra omkring bordet 😉

Du kan se, hvordan køkkenhjørnet så ud før, lige her – hvor der også er et glimt af en temmelig nuser lille L 🙂

Rigtig god eftermiddag derude!

   

Her er ingen baby mere….

107
Morgenbord med morgensol
109 112
2 år!
114 120
Når man løber tør for birkes (og Netto ikke kan hjælpe én torsdag kl. 21.30), bliver chiafrø ens redning
Opskriften på thebirkes er her
123 125 127 146 184-text 200-text
Wow, en ny bog med maskiner! Lykken er gjort
216
2 år og allerede en lille kagespisende hipster-haps <3
218 245
Flot fødselsdagsvejr til de mange konfirmander 🙂
270-text
Køkkenhjælper <3
282 284
Fødselaren havde (næsten) selv valgt menuen – og det var et hit!
Opskriften på nuggets er her, på hjemmelavet ketchup her og kartoffelskiver her
290

Som nævnt i lørdags, blev L 2 år i fredags, på St. Bededag.

Han blev fejret med hele familien omkring sig. En dag lige efter hans hjerte og mave 🙂

Han nød at være i centrum og få masser af opmærksomhed fra sine brødre, der gerne hjalp med at pakke gaver op og som også havde tegnet traktorer til ham 🙂

Mens fødselaren sov middagslur i haven, gik jeg i køkkenet for at forberede lørdagens fødselsdagsfest med Alfons Åberg tema. Da han vågnede igen, gav han et nap med, især rengøring af piskerisene var lige en opgave for ham 😉

Om aftenen spiste vi alle 5 sammen og så var fødselaren også klar til drømmeland.

Tænk engang, allerede to år. Så stor og alligevel så lille <3

2 år – Alfons Åberg fødselsdagsfest

079044
Kagemand og små søde mænd – opskriften på kagemand er her
021
Jordbærlagkage med lyse bunde, marcipantop og flødeskumskant – opskriften på lagkage er her
050
Luksus romkugler – UHM! I dagens anledning med masser af farve. Opskriften er her
051
Efter sigende Alfons’ yndlingskager: Vanillekager med syltetøj – så de måtte selvfølgelig også på bordet
054
2 aar
055070
Lagkage med chokoladebunde og rabarbermousse
069061
Jordbærcupcakes med Alfons’ kat Pusser – opskriften er her
060023029037040085096089127130
2 år og allerede rimelig street 🙂
133105-text
Godt med mange hjælpende hænder 😉
135137-text121

I går blev vores mindste lykkespire 2 år!

I dag fejrede vi ham, efter alle kunstens regler, med kagefest, solskinsleg i haven og gaver i massevis. Nøj, hvor har han bare nydt dagen! Været så godt tilpas og bare ‘været’ midt i det hele. Så skønt at få lov at være tilskuer til og en del af <3

L havde (næsten) selv valgt temaet. Det oplagte ville måske have været at holde maskinfest, men det tema har jeg allerede udfordret mig selv med for nogle år siden (se bare her). L og jeg blev i stedet enige om at fylde dagen med Alfons, da vi nyder at se ham sammen på Netflix eller læse om ham i alle bøgerne, som også er blevet slidt godt med de to storebrødre.

Jeg er kæmpe fan af Alfons Åberg og det har vist smittet af på drengene 🙂

På kagebordet var der både fødselsdagsboller, kiks, frugt, 2 slags lagkage, romkugler, vandbakkelseskagemand og jordbærcupcakes.
Fordi vi blev 14, havde jeg valgt at lave det som et tag-selv-bord, da vi ikke kunne sidde ved det samme bord alle sammen.

Efter en times gaveoppakning og kage-kaffeslabberas gik vi i haven og nød solen, indtil de sorte skyer pludselig tog over og gav masser af regn og torden.

I dag er det et år siden vi bisatte min far, så det føltes på en måde helt rigtigt at samles om noget godt i dag. Min far ville ikke have ønsket det anderledes. Så i dag har vi haft alt det gode i centrum, midt i disse uger, der også byder på rigtig mange af de hårde mærkedage.

Nu er jeg træt, mæt og glad og især helt taknemmelig over at have set den lille fyr stornyde sin dag – selvom det stadig stikker stort i hjertet, når jeg tænker på, at der mangler én omkring bordet <3

Rigtig god lørdag aften derude

Lykkeglimt & 2 heldige vindere

Indlægget indeholder reklamelinks

062
Blomsterrester fra 90 års fødselsdag
152
‘Skal vi spille bold, Nala?’
077003
Når ens mand er skadet og hverdagen alt for travl…
109111
Mad der kan spises med én hånd – pølsemix
066-text
Boldspil i solskin – den fiiine cardigan er her fra
099
Lidt fredagsforkælelse til tømrerne, der er ved at skifte tag på huset
160
Favorit fredagsslik – opskriften er her
121154
Fisk i svøb
159161110
På vej om til mormor
026-text086090094
Smugkig på det nye køkkenhjørne <3
011
Hurtig, nem hverdagsmad
091169121
Fra da solen varmede så skønt – og jeg kunne lufte min nye sommerkjole – købt her (den er faktisk på tilbud lige nu)
Photocredit: William 🙂
131 008
Haveglæder
018
Et kæmpe projekt – jeg glæder mig vildt til det er overstået!
ig2-text
Bærtyv <3

Den der fredagsfølelse er godt på vej til at indfinde sig. Forlænget weekend lige rundt om hjørnet, som vi skal bruge på ene gode ting. Jeg glæææder mig <3

Inden jeg går i lillefredags-fødselsdagsmode, vil jeg lige dele en omgang lykkeglimt med jer, fra den seneste uges tid…

Dagene har været noget af en rutschebanetur, med sorg, savn og gode stunder, der blødgør hjertet en smule og genopbygger det plaster, der skal dække over smertehjertehullet.

Hver dag har været travl, både med arbejde og praktiske gøremål. Især nu, hvor A ikke er til den store hjælp. Det er synd for ham, at det lige ramler sammen med tusindvis af projekter, men det er vel egentlig aldrig belejligt at blive skadet…

Tømrerne er godt i gang med at skifte tag på huset. Vi har besluttet at gå all in på ovenlysvinduer, så det er noget af en omgang – også indenfor. Jeg glæder mig helt vildt, til det er overstået. Både fordi det bliver helt vildt godt, men også fordi det, for mig, er ret grænseoverskridende at have fremmede i huset hver dag, hele dagen. Og så er det også p… koldt at bo uden tag med det majvejr vi får serveret. Øv.. Jeg er glad for, vi trods alt valgte at vente med tagrenovering til foråret, i stedet for at have gjort det i efteråret… Brr…
Håndværkerne er heldigvis rigtig flinke, og i fredags fik de serveret lidt forkælelse på terrassen, mens solen skinnede.

Jeg regner stærkt med, at solen vender tilbage i weekenden – ellers skal jeg vist have en alvorssnak med L 😉


Og så er det vist på tide, at de to vindere af FDM medlemskaber bliver offentliggjort 🙂

Tusind tak til alle jer, der ville være med i konkurrencen om FDM medlemskaber!
De to heldige FDM vindere er:

Line M og Katrine Johannesen

Jeg sender jer en mail asap

Rigtig god dag og forlænget weekend til alle!