Med tårer i øjnene…

fullsizeoutput_1554

… Nu sidder jeg her i sofaen. Helt alene. Med tårerne trillende ned ad kinderne. Med store tanker bag øjnene og en dundrende hovedpine. Med en masse tanker, der maser sig på, og som jeg har brug for at skrive ned, før jeg kan falde i søvn. Måske bliver det et forvirrende sammensurium af mærkelige, dybe, tunge tanker. Måske giver noget af det mening…
Apropos dette indlæg har i dag været sådan én, der har givet en del stof til eftertanke, og sat livet i relief.

A er taget på nattevagt, de to store overnatter hos mormor og bettemusen er kysset godnat, efter at have siddet tæt i sofaen, bare ham og jeg, en halv time og grint af Gurli Gris. For ham en rolig stund, med nærhed og varme – og grin – som så mange gange før. For mig et meningsfyldt øjeblik, der bragte ro i mit sind, og blev værdsat endnu mere end ellers.

I dag har været en hård dag. Her har flagene ikke været på halvt for HKH Prins Henrik, og vi har heller ikke fejret Valentins dag.
Vi har taget afsked. Sagt på gensyn. Til et familiemedlem, der efter kort tids sygdom måtte lukke øjnene for sidste gang. I den samme lejlighed på Hospice, som der hvor min far gjorde det.

I kirken i dag græd jeg. Både over sorgen, savnet og mindet. Over livet og døden. Jeg græd af medfølelse for dem, der har mistet deres forælder. Fordi jeg ved, hvordan det føles. Jeg græd over min egen sorg, som præsten – også – talte til, da hun snakkede så fint om kærlighedens tid og den hjemløse kærlighed. Fordi jeg kan genkende det – og mærke det så stærkt stadigvæk.

Da vi efter bisættelsen samledes til kaffe blev der sagt flotte ord og delt gode minder. Jeg blev endnu en gang mindet om, hvor vigtigt det er at huske at sige de fine ting, man tænker, til dem man holder af, mens de er her til at høre det. Ikke vente og ikke udskyde det. For det kan ende med at blive for sent. Og det sværeste er at skulle leve videre med erkendelsen af, at man ’skulle have gjort’.
Jeg synes, jeg er blevet mindet om det for ofte, de sidste par år. Jeg ville ønske, at det ikke skulle komme så tæt på, igen og igen. Det er ikke mange måneder siden vi sad i samme kirke, for at tage afsked med en af vores naboer. Men jeg må acceptere, at det er en del af livet. Der er ikke rigtigt andet at gøre, for det hjælper ikke at lukke øjnene for det og håbe, at det forsvinder igen.

Jeg er ikke længere bange for døden, omend jeg frygter, at den skal ramme dem omkring mig. I modsætning til det præsten sagde om, at vi ikke skal frygte døden, fordi vi kan mødes i Gud, så er jeg ubeskriveligt bange for at skulle undvære dem, der betyder allermest for mig. For jeg har brug for dem her – her hvor jeg er.

Mere end nogensinde før, giver det SÅ meget mening for mig, (endelig) at læse til sygeplejerske og kunne og skulle være der for andre, i deres svære stund. Det er med til at give mit liv mening.
Indimellem kan jeg dog godt blive bange for, at jeg ikke kan rumme andres sorg eller holde til at være i det, være på så nært hold til døden. Men jeg er nødt til at tro på, at jeg kan det. At min uniform giver mig styrke, og at jeg kan finde ud af at støtte dem i sorgen, uden at tage den helt ind i hjertet. På den anden side, ville jeg aldrig kunne acceptere, hvis det blev hverdag. Jeg har ikke lyst til at nå dertil, hvor døden ikke betyder noget. For det gør den. Den er uundgåelig og ensom. Men jeg vil virkelig gerne kunne være med til at gøre den udholdelig. Døden må ikke være et tabu.

Efter en dag som i dag, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvilke kendetegn der mon ville blive fremhævet til min begravelse. Lyder det skørt? Det føles lidt skørt at skrive det, men ikke desto mindre kom jeg til at fundere over det i dag, da jeg kiggede ud over bakkerne og mærkede solens stråler på kinderne.
Måske skulle det være ens livsmantra. Det man forsøger at forme dagene ud fra og leve efter.
Det man ville ønske, at andre tænkte og sagde om én – den dag man ikke er her mere.
Fordi det forhåbentlig kunne minde én om de gode ting, der er værd at holde fast i? At være glad, åben, smilende, imødekommende, klog, veltalende, sjov, lyttende, omsorgsfuld, rundhåndet, gavmild – eller hvad man nu synes, er gode kvaliteter at besidde. At huske at sige ‘pyt’ til alt det, der i bund og grund ikke betyder noget. Og bevare energien til at gøre tingene nu og ikke udskyde dem.
Jeg vil forsøge at huske det næste gang, jeg gruer for en eksamen eller en anden svær situation. Huske på, at det ikke skal vælte mig. Jeg har klaret så mange andre svære ting. Og hvis ikke det går, så går det nok alligevel..

Lige nu, som jeg sidder her, er jeg træt og indtryksmæt og tom indeni. Jeg er fyldt op og har svært ved at rumme mere. Men mine tanker holder ikke pause endnu. De er stadig i gang med at fordøje. Jeg tænker på alle dem, jeg ved, også slås med sorg og savn lige nu. Tænker på venner, der også lige har mistet, og som tog afsked i går. Jeg har det som om, jeg ikke kan rumme mere ‘liv’ og slet ikke død.
Men i morgen tidlig fortsætter hverdagen, som den plejer. Som om intet var hændt og det er dét, der er så svært at forstå. For efterhånden synes jeg slet ikke, at livet er genkendeligt længere. Det er ikke, som det var engang. Gid jeg kunne være barn igen, og mærke den naive tro på, at livet (for det meste) vil én det godt. Fyldes af den udødelighedsfølelse, jeg følte, før jeg fik børn.

Jeg savner A ved min side. Til at aflede mine tanker og dele alt det svære med. Godt han kommer hjem igen i morgen <3

   

7 års fødselsdag – skolefest, sjove kager og spiselige linealer

215148 155
2 + 3 =
196156 160
Hindbærsnitter…
222165
5 + 2 = 7 års fødselsdag 🙂
199 202 208
Bogorme, mælketænder og træstammer
214
S som kagemand, små madpakker med pølsehorn, bløde fødselsdagsboller og geografi-lagkage
286

Sidste weekend blev S 7 år, men da A var på vagt hele weekenden, havde vi udskudt ‘den store’ fejring til i går.

I år havde S ønsket, at temaet for festen skulle være skole. Man er vel lige startet i 0.a sidste sommer – og ikke skoletræt endnu 🙂

Jeg havde virkelig forsøgt at lægge hovedet i blød og komme på nogle kager, der kunne passe ind i skoletemaet. Nogle af kagerne er efterhånden blevet fødselsdagstraditionskager, men de får som regel deres eget udtryk, alt efter fejringen. I år blev hindbærsnitterne forklæde som tavler, ure, notespapir og linealer.
Chokolademuffins’ne fik små bøger, æbler, saks og rygsæk på toppen, den ene lagkage fik en cykel som dekoration og den anden blev forklædt som jordklode. Kagemanden fik form som fødselsdagsbarnet / skoledrengen 😉
Jeg ville have lavet træstammerne til blyanter, men de sidste par dage har været hektiske – med det som livet nu engang kan byde én – og de endte med at blive ’som de plejer’. Jeg har dog stadig lyst til at forsøge at udleve det, så måske jeg laver næste portion til blyanter, for at få prøvet ideen af 😉
Der blev også serveret gnavegrønt, små madpakker med grove pølsehorn og knækbrød (til den lille sult 😉 )

Om ørerne på os fløj vilde papirflyvere og på bordet var der drysset bogstaver og tal, der kunne danne ord eller regnestykker.
De der ‘flip-flap-dimser’, som vi brugte timevis på, da jeg gik i skole, blev genoplivet til stor morskab for drengene, der dekorerede dem, og skrev sjove vitser og gåder indeni.
På væggen hang et (nemt) regnestykke, jeg lynhurtigt havde klippet ud i guldkarton.

Og så var scenen ellers sat til et par timers smovseri, kaffeslabberas og fødselsdagsfejring af S, der havde både oldemødre, bedsteforældre, kusine, fastre, brødre og forældre omkring sig.

Nu er jeg spændt på at se, hvordan vi skal fejre til næste år. Men inden da, er der lige 4 andre herhjemme, der skal fejres først 😉

God søndag aften derude!

Links til opskrifterne:
Hindbærsnittertræstammerknækbrødgrove pølsehornlagkage med jordbærmoussechokolademuffins – kagemand af vandbakkelse

P.S. Hvis du har lyst til at se indlæg fra flere af vores temafester, så kan du klikke lige her

282245 248 249
Jordbærlagkage med chokolade og en cykel på toppen – når nu man er sej til at cykle i skole 🙂
256 258
En rygsæk på kagen
260 262 284
Masser af papirsflyvere, der fløj rundt om ørerne på os 😉
220 224 242172 218

Sådan en dag som i dag… Noget om meningen med livet

fullsizeoutput_1522fullsizeoutput_1521

For tiden funderer jeg ret meget over livet. Præcis så stort, som det lyder. Mange tanker rumsterer, og bliver ved med at poppe op. Måske fordi jeg nærmest dagligt bliver bedt om at forholde mig til sygdom, sygepleje og medmenneskelighed. Måske fordi flere omkring os er ramt af sygdom, med livet som indsats. Måske ‘bare’ fordi jeg er sådan én, der funderer meget – over både stort og småt…

For tiden er der især én ting, mine tanker kredser omkring. Jeg har svært ved at forstå, hvad livet egentlig er for en størrelse. Hvad er egentlig meningen med det hele?
Så meget har forandret sig de sidste par år, især i forbindelse med min fars sygdom og død. Jeg synes næsten ikke, der går en dag, hvor jeg ikke mærker livets skrøbelighed. En del af det følger med, alene fordi man bliver voksen, men jeg synes det er mere nu, end det har været tidligere.
Og selvom jeg godt ved, at man ikke kan leve hver dag, som var det den sidste, så får det mig alligevel til at tænke over, om jeg får det bedste ud af dagene. Om jeg mærker ‘nok’, at jeg lever.

Der er meget jeg ikke ved, men jeg ved dog, at jeg vil leve, til jeg dør!

Jer der har fulgt med længe, ved måske, at jeg forsøger at se lykken i hverdagene, i de små ting. Forsøger at stoppe lidt glimmer og magi ind ad selv de mindste sprækker. Selvom jeg forsøger at se lyst på tingene, kan jeg også have svært ved det indimellem. Svært ved at få øje på alt det fine.

For tiden bruger jeg mange tanker på at fundere over, hvad vi er her for. Sådan lidt eksistentiel undren. Hvad er meningen med livet?
Er det at stå op, og gøre det man plejer, gå i seng igen og gentage – igen og igen? Måske… Måske ikke… Meningen er måske (højst sandsynligt) forskellig fra person til person.
Er det at høre ens børn grine? At overkomme endnu en dag? At nyde endnu en solnedgang? At fylde maven med livretter? At bestå en eksamen? At få et kys af den, man elsker? At drikke et glas rødvin på en hverdag? At bo i det rigtige hus? At have mange penge på bankkontoen? At se verden? At have mange venner? At gøre noget, man ikke plejer at gøre? At få sine børn passet mange timer hver dag? At leve for at arbejde? At arbejde for at leve?
Der kan være store konflikter mellem hjerne og hjerte, når det kommer til, hvad der er fornuftigt og giver mening…
For mig giver det mening at være omgivet af dem, jeg holder af. Være sammen med min familie, forkæle dem og vide, at de er her for mig også. Det giver også mening for mig at blive klogere, og jeg slås ofte med mig selv, i forhold til at få tiden til at passe og blive fordelt ordentligt mellem bøger, studie, sjov og familie. For jeg kan faktisk rigtig godt lide at lære nyt og blive dygtigere. Men jeg har også brug for at lave noget andet, både alene og med dem, der bor i mit hjerte.

Selvom jeg tænker meget over det med livets mening, betyder det ikke, at jeg er trist. Slet ikke. Det er ikke en eksistentiel krise, jeg er havnet midt i. Jeg er opmærksom på mine tanker, og forsøger at finde ind til kernen. Forsøger at finde meningen – den højere mening med det hele. Det er en påmindelsen til mig selv om, at jeg skal huske at leve. Jeg er opmærksom på, hvordan jeg bruger tiden. Og mærker ofte sårbarheden over, at ingen ved, hvor længe vi er her. Det er squ vigtigt at forsøge at få det bedste ud af dagene – hvis I spørger mig.
Der går stadig ikke en dag, hvor jeg ikke mærker sorgen trykke for brystet. Hver dag betaler jeg prisen for at have elsket. Det er en del af min historie nu. Måske er det derfor, alle de store tanker fylder så meget. Måske er det sorgen, der har sat dem i gang. Måske er det fordi, jeg gerne vil forholde mig til det, jeg foretager mig, i stedet for at famle rundt i blinde.

Jeg vil gerne blive endnu bedre til, ikke at være kort for hovedet, når jeg er træt eller stresset. Øver mig stadig i at sige ‘pyt’. Jeg vil ikke bruge mine dage på at surmule eller være trist. Jeg vil være bedre til, ikke at være morgenmut (for jeg er virkelig en langsom starter og skal helst ikke sludre for meget den første time – hvilket er ret svært, når man har 3 drenge, der skal op og i gang 😉 ) Jeg øver mig og forsøger. Og accepterer, at jeg ikke kan alt altid. Jeg er også bare et menneske.

Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg når alt det, jeg når. Og det er så svært at svare på. Måske sidder jeg mindre stille end andre…? Måske fordi jeg får energi af at drøne rundt og ‘gøre’. For andre giver det måske mening at sidde stille en time og se ud på sneen, der daler. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi er jo alle forskellige. Med årene er jeg måske blevet mere effektiv på nogle områder, og kan fx have gang i en del ting på samme tid, når jeg er i køkkenet. Jeg sidder sjældent og laver ingenting mere end 5 minutter ad gangen. Jeg forsøger at få læst og lavet studieopgaver, når tiden er til det og får ikke så ofte sovet en lang middagslur, som nogle af mine medstuderende uden børn ofte gør 😉
Men om lørdagen prioriterer jeg dog at sidde i sofaen med A, når drengene sover, og se Barnaby og drikke rødvin. Det er som en tur i opladeren for mig – og noget jeg glæder mig til hele ugen! (Og de lørdage, hvor han har nattevagt, er slet ikke værd at samle på 😉 )

Sådan en dag som i dag, har jeg

… været hjemme med L, mens A sov efter nattevagt, da L jo ikke længere går i vuggestue 
… brugt morgenen på at drikke kaffe og læse mikrobiologi, mens L sad ved siden af mig og så Gurli Gris
… været på formiddagsindkøb med L
… blundet på sofaen i 20 minutter
… serveret eftermiddagsfrugt for drengene, da de kom hjem
… klippet fødselsdagspynt til festen på lørdag
… nydt at grine med og betragte L, og se (sådan rigtigt se) hvor stor han er ved at blive
… udtænkt kager til festen, der passer til S’s udvalgte tema 🙂
… været ude at gå tur i sne- og solskinsvejr
… lavet aftensmad
… glædet mig over, at jeg havde muligheden for at hjælpe med at ‘passe’ L, servere eftermiddagsfrugt for drengene og gå en eftermiddagstur i snevejret
… grinet med og nydt at se drengene lave aftengymnastik på køkkengulvet
… selv lavet både mave-, arm- og rygøvelser, fordi drengene tvang mig til det 🙂
… fået læst godnathistorie af S, der øver sig i at læse

Det er de små ting, der gør forskellen, ik? <3

 

P.S. Jeg har tidligere delt mange af mine tanker ifht livet, døden og min fars kræftsygdom. De kan læses her

   

Udklædning til fest og sjov – billige kostumer og en rabatkode!

Reklame for Kostumelandet

396 421
Lige på kornet…
459 479
Bemærk den lille garder, der sniger sig ind på Holger…
481
Bing bang, du’ død 😉 387
To soldater, der passer godt på kongen

Jeg ved ikke med jer, men jeg blev ihvertfald en smule overrasket (læs: overrumplet), da jeg opdagede, at fastelavn falder ret tidligt i år – allerede på søndag, for at det ikke skal være løgn 🙂
Lige op til vinterferien, så jeg tror faktisk, at fritteren venter med at fejre det til i uge 8, når ungerne er tilbage fra ferie. Jeg har ihverfald ikke set fastelavnsinfo på forældreintra endnu – phew, så har jeg (måske) lige et par uger ekstra at løbe på 😉

Selvom ambitionen, om at lave kostumerne selv, er der, så må jeg erkende, at det ikke kommer til at ske i år. Det ramler sammen med S’s fødselsdag og generel travlhed, nu hvor et nyt semester lige er skudt i gang, så det er umuligt at få passet ind i kalenderen.
Og apropos studiestart og nye kostumer, så rækker en SU heller ikke særlig langt, når der er 3-4-5 munde, der skal mættes, og alt det andet. Så… jeg har fundet et sted, hvor (fastelavns)kostumerne er billige og udvalget kæmpe stort. Og så har drengene ellers fået lov til at vælge, hvad de synes, kunne være sjovt at være klædt ud som i år.

De kunne ikke helt bestemme sig, så vi endte med at klikke 5 kostumer hjem. Nogle af dem kan nemlig bruges lidt ‘på tværs’ af højde og drøjde, så de kan skiftes lidt til at bruge dem 🙂

Nu kan posten jo ikke komme forbi med en kasse med kostumer herhjemme, uden at de straks skal undersøges og prøves, så i går rendte vi rundt og lignende alle mulige andre end os selv 😉 Men så kunne jeg jo passende tage lidt billeder og dele med jer – for jeg har nemlig en rabatkode til jer også! (den kommer lidt længere nede)
Som billederne allerede har afsløret, endte vi med at bestilte et kongekostume, snemanden Olaf, en ørkensoldat, en garder og Holger

Hos Kostumelandet er der virkelig mange kostumer at vælge imellem, både til børn og til voksne, og priserne er ret fine. Garder-kostumet gav jeg fx kun 101 kr for!

Så længe I ikke forventer, at kostumerne er lavet i de fineste materialer, med uovertrufne detaljer, så bliver I ikke skuffet! Men det er nu heller ikke det, jeg går efter, når jeg skal købe klæd-ud-tøj. Så vil jeg hellere, at prisen er til at overkomme, for næste år er drengene (højst sandsynligt) vokset ud af det, eller har fundet på noget andet, de hellere vil være 😉

Det var egentlig planen, at L skulle være Olaf, men da han fik det første kostume på, garderen, kunne han slet ikke forestille sig at skulle have det af igen, så det endte med at S hoppede i Olaf-kostumet, omend det stumpede en del 😉 Måske L når at skifte mening, inden fastelavnsfesterne rammer os.

Nu kan jeg ihvertfald, med ro i sindet, se frem til fastelavnsinvitationer fra nær og fjern – vi er klar 🙂

Hvis I stadig mangler kostumet til fastelavn eller en anden fest, hvor udklædning er et must, så er der her en god mulighed for at få shoppet et, der ikke tømmer kontoen, og jeg har såmænd også en rabatkode i ærmet, der sænker prisen endnu mere:

Hvis I benytter rabatkoden Mormedmere, får I 10% rabat – og handler I for mere end 499 kr, er der såmænd også fri fragt 🙂 Rabatkoden gælder hele februar 2018.

God aften derude og glædelig fastelavn!

fullsizeoutput_14a8507

Fødselsdagsfejring, traditioner og forkælelse

117
Traditionen tro – thebirkes <3
Opskriften er her
128 135-text
Når man synes, storebror trænger til et nus på kinden <3
144
7 år – ‘Mor, det er faktisk mange af mine fingre’ <3
155 157 159
Morgenhyggestund
160 247
S for…. Sød, stædig, særlig, spændstig, smækker, sårbar, sej, smuk, skør, skøn… S for Sigurd
Opskriften på pavlova er her
254 261
‘7 år, Niller, så ved man et og andet’ 😉
Opskriften på kagemand af vandbakkelse er her
265
Browniebunde med hindbær- og blåbærmousse og chokoladeglasur
288 250296 299 300 305
Fødselsdagstoget, der har været med til fødselsdag herhjemme siden W fyldte 1 år <3 En af vores første traditioner
Mange af jer har spurgt til det, det kan købes her
318

I går var en særlig dag. Vores mellemste lykkespire fyldt 7 år. Han har talt ned til dagen i flere uger (okay; måneder).
Desværre ramlede fødselsdag og A’s arbejdsweekend sammen, så vi var oppe (alt for) tidligt, for at vække S med morgensang, inden A skulle af sted.
S skulle til indendørs fodboldkamp hele formiddagen, så det gjorde ikke så meget. S havde nemlig ønsket sig ‘hygge-morgenmad’ inden, og der var lige et hold boller og en omgang thebirkes, der skulle bages og spises inden 🙂

Min mor og A’s lillesøster kom forbi, og hjalp os med at spise morgenmaden og give gaver. Og så tog faster og S af sted til kamp, bevæbnet med karamelslikkepinde til uddeling, imens vi andre gjorde klar til lagkageforkælelse.

Om eftermiddagen kom der kager på bordet. Godt nok har vi udskudt den store fødselsdagsfejring til næste weekend, så A også kan være med, men ingen fødselsdag herhjemme uden at gå all in! 😉

Vi har efterhånden en del fødselsdagstraditioner – som både drengene, A og jeg elsker <3
Fødselsdagsvækning med sang og flag, thebirkes til morgenmad, lagkage(r), kagemand af vandbakkelse, flaghejsning i haven, som er S’s yndlingskage (fordi han er vild med slik), fødselsdagstoget, der altid er på bordet og aftensmad, bestemt af fødselsdagsbarnet.

Da A kom hjem fra vagt lidt over 19, var der hotdogs på bordet. Og bagefter stod den på sofadaseri og afslapning, oven på en begivenhedsrig dag.

Nu kan S glæde sig til endnu en fejring om en uge – det er vist slet ikke så skidt, at det hele ikke blev overstået på en enkelt dag 🙂 Og jeg glæder mig faktisk også som et lille barn til at fejre endnu en gang (og bage kager i massevis)

God søndag derude

343
Fødselsdagsbarnets menuønske – med friskbagte hotdogbrød og hjemmelavet hotdogtilbehør
346
Opskriften på hotdogbrød er her og tilbehør her
364 370

Lykkeglimt – så gik der tid med det….

006
Eksamenslæsning tilsat lidt fornyet energi – hvis du vil læse, hvordan det gik til eksamen, kan du kigge forbi her
011
Majsvafler med alt godt fra grøntsagsskuffen og en kyllingefrikadelle – opskriften på vafler er her
015 025 018
Den du ved nok – opskriften er her
026
Eksamensnoter i lange baner….
028
Hvis man bare hænger i….
034 053 031 073 074 077
Yndlings
083
Harry Potter fan <3
089
Så snart han var færdig med 4’eren måtte han i gang med den næste <3
091093 097
Frisk-luft-kinder og et nysgerrigt, koncentreret blik
099 102
Sofaview…
103

En god portion lykkeglimt fra den sidste uges tid + det løse. Fra før eksamen overfaldt mig, og efter, hvor en kæmpe lettelse ramte mig og gjorde mig blød som smør. Hvor trætheden og udmattelsen overmandede mig.
Weekenden blev brugt på gode stunder, med en kop kaffe i hånden og stirren-ud-i-luften.
Jeg har virkelig nydt den sidste uges tid, uden skematravlhed og studie-to-do’s. Jeg er blevet helt forpustet, når jeg har åbnet studieplanen for 2. semester. Pyh, der er meget nyt at forholde sig til, meget nyt der skal læres. Det kan godt se lidt uoverskueligt ud. Præcis som jeg tænkte for et halvt år siden. Denne gang ved jeg dog, at det nok skal gå….
Jeg har haft brug for en lille pause, hvor jeg kunne lade mentalt op til endnu et semester. Det sidste halve år har været virkelig intenst og mon ikke det næste bliver lige så. Jeg må vist tage en lille bid ad gangen, følge med strømmen og hænge i, så godt jeg kan – så går det hele nok 🙂

I dag er min dag gået med at være tutor for et nyt hold sygeplejerskestuderende. Det er helt underligt, ikke at være ‘de nye(ste)’ længere… (og lidt vildt, at det kun er et halvt år siden, det var mig, der sad dér, helt grøn)
Nu vil jeg læse det sidste til i morgen, hvor 2. semester starter ’sådan rigtigt’, smide mig på sofaen og se ‘Alene i vildmarken’ og glæde mig til weekend, der står i fejringens tegn – men mere om det senere 🙂

God aften derude

Et lille tip: Indtil 4. februar giver Saxo 5% på studiebøger, hvis man handler for 500 kr og 10% på studiebøger, hvis man handler for over 1000 kr – og i forvejen er der rabat på mange af deres studiebøger. Og så leverer de lige til døren – det sætter jeg stor pris på, så jeg ikke også skal til at bruge tid på at hente en pakke… Rabatkoderne er SAXOSTUDIE5 og SAXOSTUDIE10

   

Afslutning i vuggestuen – og hvad skal der så ske?…

fullsizeoutput_13e0 fullsizeoutput_13e1 fullsizeoutput_13e3 fullsizeoutput_13e2 fullsizeoutput_13e4

I dag har L haft sidste dag i vuggestuen… Det indbyder næsten til en kliché: Hvor blev tiden dog af? Selv S sagde i går, at han slet ikke kunne forstå, at han er blevet så stor nu. ‘Han er jo bare stadig så nuser’. 🙂
Det var også lidt svært at forstå, for en fyr på 2,9 år, hvad det der afsked egentlig gik ud på, men det var en god formiddag, som han nød i fulde drag.
For L var det sidste dag som månebarn, og for A og jeg var det sidste dag med et barn i vuggestue – sådan sidste sidste gang. Ret syret, egentlig! 3 drenge har vi været heldige at have i vuggestuen deromme, og om et halvt års tid findes vuggestuen slet ikke længere. Så er den lagt sammen med to andre institutioner, i nye lokaler… Vi må nå at komme på besøg inden da.

I vuggestuen har de nul-sukker politik, så L og jeg måtte være opfindsomme, og besluttede os for gulerodsboller, frugtregnbue og en vandbakkelsesbund med flødeskum. Jeg havde bagt vandbakkelsen efter opskriften her, dog uden 1 spsk sukker som ellers. Og så havde jeg kogt lidt frosne blåbær sammen med lidt vanillepulver (ikke vanillesukker) og blandet i flødeskummet. Og ja, vandbakkelsen var selvfølgelig formet som en måne, med en sky bagved 🙂

Men hvad skal der så ske nu? Måske I kan huske det her indlæg, hvor jeg funderede lidt over, hvad vi skulle gøre mht. børnehavestart.

Vi har regnet og tænkt, overvejet og snakket – og til sidst kom vi frem til, at han skal arbejde som arbejdsmand. Børnearbejde er jo slet ikke så dumt, vel? 😉
Vi takkede dermed nej til den børnehaveplads, han var blevet tilbudt et andet sted. Han kan få en plads, der hvor de to store går, til 1. juni – 4 måneder fra nu. Og indtil da, skal han holde A og jeg i gang herhjemme – og lidt farfar, når A og jeg ikke har mulighed for det selv. Med A’s skiftende arbejdstider, mine studiedage og a little help from our friends, håber vi på at kunne få det hele til at gå op i en højere enhed…
Det bliver helt sikkert vildt hårdt, for det stiller store krav til os. Der skal ske noget – helst hele tiden – og vi kommer til at være meget ‘på’. Jeg håber, jeg kan få det til at passe med (meget) læsning og endnu mere ny viden ifbm. studiet. Det bliver nok lidt et puslespil til tider…
Men på trods af det, så glæder vi os også til en helt særlig tid sammen, som aldrig kommer igen – og ja, helt ærligt, vi tæller også lidt ned til 1. juni 😉 Det tror jeg også L gør, for han glæder sig til at skulle i børnehave, men trives heldigvis også godt med at være arbejdsmand.

De sidste 4 måneder er fløjet af sted, så mon ikke også de næste 4 gør det… Nu er der også kun en kort måned til foråret banker på døren. Det bliver skønt og byder forhåbentlig på masser af lyse dage med leg og sjov i haven og på legepladserne rundt omkring!

Nu vil jeg daske over i sofaen til S, der blev ringet syg hjem fra skole for en times tid siden. Hvad skulle man ellers få sine fridage til at gå med?….

God eftermiddag derude

Punktum – 1. semester som sygeplejerskestuderende

fullsizeoutput_13c4fullsizeoutput_13c0fullsizeoutput_13c2

I går satte jeg punktum på 1. semester som sygeplejerskestuderende…

Efter en januar med massiv eksamenslæsning, repetition og udenadslære kom dagen, hvor det hele skulle stå sin prøve til eksamen!
En eksamen, der både bestod af en praktisk procedure og efterfølgende eksamination i fagene fra 1. semester, med udgangspunkt i en patient; anatomi/fysiologi, biokemi, mikrobiologi, kommunikation, farmakologi, sygepleje, sygdomslære og folkesundhedsvidenskab. Et massivt pensum!

Den sidste uges tid har jeg haft vildt svært ved at sove om natten, tankerne har kværnet rundt og når jeg har givet mig selv lov til at holde fri et øjeblik, har jeg haft dårlig samvittighed og tvivlen på mig selv har kradset i overfladen igen og igen. Det ene øjeblik følte jeg mig godt tilpas i al den nye viden, det næste følte jeg, jeg havde glemt det hele.

Jeg er dybt taknemmelig over at have fundet en (læse)makker i klassen, der virkelig er og har været guld værd! Uden hende tror jeg slet ikke, jeg havde fået så meget ekstra til at sætte sig fast på nethinden, på så kort tid! Vi har brugt virkelig mange timer sammen på biblioteket. I onsdags brugte vi 9 timer herhjemme, med bøger, noter (i massevis) på væggen, kanelsnegle, kaffe (i spandevis), grin og anatomikort. Tiden fløj af sted, der blev knoklet – men på den rare måde <3

Som altid, når jeg går til eksamen, trak jeg det, jeg mindst havde lyst til at komme op i, så da eksamen var ovre, og jeg ventede udenfor døren mens de voterede, mærkede jeg nervøsiteten blusse op igen. Jeg havde svært ved helt at mærke, hvordan jeg synes det var gået. Det viste sig, at det næsten ikke kunne være gået bedre, så jeg blev helt blød i knæene, og på et par sekunder gik jeg fra at være anspændt og nervøs, til at være helt varm, lettet og glad indeni. Der blev sat et fint punktum på flere ugers (måneders) hårdt arbejde!

I går var jeg til min svigermors fødselsdag om aftenen, med gigantisk hovedpine og en underlig uro i kroppen. Lidt som dengang jeg spillede badminton, og gennemlevede kampen i hovedet igen og igen bagefter. Jeg blev ved med at spille sekvenser fra eksamen om og om igen… Og på trods af massiv træthed sov jeg elendigt i nat…

For et par dage siden synes jeg, at 2. semester var virkelig langt væk. Der var et stort bjerg foran mig, der skulle bestiges, før jeg kunne se derhen. Men nu føles det godt nok vildt, at der kun er et par dage, til det går løs igen! Nu må jeg hellere se at få købt bøger…

Jeg synes lige det var mig, der gjorde klar til 1. skoledag – og på torsdag står jeg, som tutor, og tager imod et nyt hold, som en spændt 2. semester studerende. Det er helt vildt.
1/7 af studiet er klaret – det kan ingen nogensinde tage fra mig <3
Jeg er spændt på, hvad næste semester har at byde på – sådan udover 9 ugers teori, 10 ugers klinik og en eksamen 😉

Men nu vil jeg lige nyde friheden for en stund. Jeg skal vist lige forstå det helt – at det er klaret, overstået og endte godt…
Det er helt mærkeligt, ikke at have dårlig samvittighed, men også virkelig rart! Lur mig, om ikke det går over igen snart… 😉

Rigtig god weekend derude!

Weekendlykkeglimt og nerver

001 004
Yndlingsmorgenstund
011 113 123
De her tre <3
149
Brødre
009
Mumi
019 033
Fredagsmenu, der er til at forstå 🙂
Opskriften på sprøde pizzabunde er lige her
038
Dag ud og dag ind….
043
Fiskefileter på W’s opfordring
188051 055 059
En kæmpe kanelsnegl
062 070 145

Mine nerver er ved at være temmelig tyndslidte og jeg er ved at være nået dertil, hvor jeg glæder mig til at få eksamen overstået, så min hjerne kan få lov at tænke på andre ting også, så jeg (forhåbentlig) kan falde i søvn om aftenen igen og jeg ikke behøver rende rundt med konstant dårlig samvittighed over, at jeg måske burde læse endnu mere… Jeg håber, jeg får sat et fint punktum på 1. semester i morgen. Nu må det briste eller bære. Forhåbentlig det sidste 😉

Egentlig er jeg ved at læse mine noter igennem en sidste gang, men en overspringshandling måtte det lige blive til, for min hjerne skreg på en lille pause. Det blev til en omgang weekendlykkeglimt, der på fin vis får mit blodtryk til at sænke sig for en stund.

Nu vil jeg se de sidste noter igennem, øve et par småting med A og så kaste mig på sofaen og forsøge at lade en smule op, glemme nerverne og så satser jeg på, at jeg kan falde hurtigt i søvn, så jeg kan være udhvilet til det gælder.

I morgen, på den her tid, sidder jeg forhåbentlig og fejrer min svigermors fødselsdag med et lettet i hjertet <3

God aften til jer!

P.S. I er meget velkomne til at krydse fingre i morgen – især for at jeg trækker noget af det, jeg drømmer om. Det plejer jeg nemlig ikke at have så meget held med 😉

   

Få styr på de usynlige ballademagere + en konkurrence

Annonce for Lindab Villaventilation

fullsizeoutput_13b2

Kig godt på billedet ovenfor… Kan I få øje på dem? De små ballademagere, der suser rundt og forpester luften?

Nej vel? Men lur mig om ikke de er der – i hobetal! Og formerede sig, så snart jeg tændte stearinlysene… For hyggens skyld!
Det er netop det uhyggelige ved det – hver dag render vi rundt i forurening, der er usynlig, og stiger ekstra meget præcis når man synes, det hele er så hyggeligt, varmt og dufter godt!

Kan I huske, at jeg for nogle måneder siden testede og skrev om vores indeklima herhjemme?
Hvis ikke, kan du læse indlægget lige her, hvor jeg har delt mine tanker omkring CO2, udluftning (eller mangel på samme) og om hvor (skræmmende) lidt, der skal til, før man lever i, og indånder, forurenet luft hver eneste dag…
Undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser sågar, at hvert 2. børneværelse dumper i forhold til godt indeklima. Dét er da skræmmende, synes I ikke?

Som jeg lovede i første indlæg, har en af jer mulighed for at vinde samme testsæt som jeg har brugt. Men mere om det lidt længere nede 🙂

Som jeg også nævnte i første indlæg, ventede vi på svar på vores radon-måling, der skulle fortælle os, hvordan det står til med dét herhjemme. Lige før jul kom svaret så – og jeg må ærligt sige, jeg blev lidt trist. Vores måling viste, at niveauet er for højt i forhold til de nyeste anbefalinger. Godt nok holder det sig under de hidtidige anbefalinger, men ikke efter der er kommet endnu ’skrappere’ tal og anbefalinger på bordet.
Radon er en underlig størrelse, for det er ikke noget man kan se eller lugte. Det er der bare – og kommer op fra jorden som en usynlig gift. Når man kigger på et Danmarkskort, er der nogle områder i Danmark, der er mere udsatte end andre. Vores område er ikke engang et område med meget radon, så jeg blev faktisk ret overrasket over, at vores niveau var for højt. Men nu tænker jeg, at der så må være en del andre, der også lever med en usynlig fjende derhjemme!…

Har I nogensinde fået målt radonniveauet hjemme hos jer?

På baggrund af målingerne vil vi nu i gang med at overveje, spare sammen og undersøge, så vi kan finde ud af, hvordan vi får installeret et ventilationsanlæg, så vi ikke altid selv skal huske at lufte ud manuelt. For selvom vi er blevet (endnu) bedre til at lufte ud, så er der garanteret stadig plads til forbedringer.
Og jeg vil virkelig gerne gøre mit til, at vi opholder os i rum, der er ’sunde’ for os. Vi bruger trods alt virkelig mange timer herhjemme.

Nu vil jeg glæde mig over, at vi går lysere tider i møde, hvor døren til haven står åben mere af dagen, og hvor vi har meget mere lyst til at tilbringe dagens lyse timer udendørs 🙂

Som jeg også nævnte sidst, så byd endelig ind, hvis I har erfaringer med ventilationsanlæg og lignende eller hvis I også går og overvejer, om det er noget for jer!

I kan læse meget mere om Lindab Villaventilation, hvis I klikker lige her. De har også masser af nyttig info på deres Facebookside lige her
Hvis I har lyst til at teste jeres radonniveau derhjemme, kan I købe en test her

Og så til konkurrencen….

*** Konkurrence – Vind et testsæt til at måle dit indeklima ***

En af jer kan blive den heldige vinder af et indeklimatestsæt, der indeholder en radontest og en indeklimatest.
Sættet har en samlet værdi af 1800 kr.

For at deltage, skal du være over 18 år, og skrive en kommentar til indlægget her, hvor du nævner, hvilken årstid der er din yndlings (og også gerne hvorfor) 🙂

Jeg trækker en heldig, tilfældig vinder om 4 dage, d. 27. januar efter kl. 20 – vinderen offentliggøres i dette indlæg og får desuden direkte besked!
Hører jeg ikke fra vinderen indenfor 7 dage trækkes en ny vinder.

Pøj pøj og rigtig dejlig tirsdag til jer alle!

lindab_infografik_3

Så er fastelavnsbollesæsonen skudt i gang!

158 159 170 179

Så er fastelavnsbollesæsonen skudt i gang herhjemme! Den er jo så kort, at man kan blive nødt til at tyvstarte lidt…

I torsdags var der lige rigeligt på programmet, både af planlagte og pludselige ting. Oven i hatten havde S en aftale om at have en veninde med hjem om eftermiddagen.

Da klokken slog 14 havde vi alle brug for lidt eftermiddagsforkælelse, så jeg skyndte mig at kaste en omgang lynhurtige fastelavnsboller i ovnen, og mens de poppede, fik jeg skåret lidt frugt, lavet kaffe og dækket bord til en hyggestund.

Det tager ikke meget mere end 10 minutter at lave dejen, og mens de er i ovnen, kan man piske flødeskum og dække bord. Dét er fastelavnsboller efter mit temperament – de er jo nærmest lige så hurtige at lave (hvis ikke hurtigere) som hvis man skulle i vintertøjet og af sted til bageren for at købe nogen! 😉
Og så smager de virkelig godt – man kan endda helt selv bestemme, hvilken smag man vil give dem, alt efter hvilken slags syltetøj man putter i. Haps!

Opskriften er ikke ny, men jeg synes, den fortjener at blive nævnt igen – måske I også kunne bruge en lille fastelavnsbolle til at forsøde hverdagen (eller weekenden) lidt?
Min version er (som sædvanligt) laktosefri, af hensyn til W’s laktoseintolerans, men det er selvfølgelig valgfrit, om de skal være det 😉

Klik her og kom direkte til opskriften – og her, hvis du vil lave dem i en moccaversion

Rigtig god mandag – sner det mon også der hvor I er?

184 199

Små glimt indefra & overspringshandlinger der pynter!

086070
Et par nye, bløde puder, som jeg syede før jul
079 129 162 087169
186 193 197 199
Overvejer en ny plads til P’et…
201
Eftermiddagssol
093102
Rokkefår
110113119129132138
Yndlingsvæggen – se mere til den her
124141
Det er bare en fase – så godt at huske midt i mange af livets udfordringer 🙂 Og lige nu, hvor eksamen presser sig på…
144

Lige for tiden går mange af mine timer med at sidde og læse, repetere, forsøge at huske og stirre tomt (og en anelse opgivende) ud i luften…
Hvis ikke det foregår på biblioteket, med min yndlingslæsemakker, foregår det helst i køkkenet eller stuen herhjemme.

Med 3 drenge + det løse, der er ret gode til at rode, og mig selv, der efterhånden har spredt bøger og noter overalt, kan huset hurtigt ligne en slagmark, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har virkelig svært ved at koncentrere mig, når alting roder omkring mig.

Selvom det indimellem kan være en (god, tiltrængt) overspringshandling at rydde op, så rejser jeg mig nu mest og leger tornado, for at få styr på omgivelserne, så jeg kan vende tilbage til bøgerne med ro i sindet. Forleden tændte jeg endda et par stearinlys, for at gøre eksamenslæsningen bare en my mere hyggelig – efter jeg havde fået ryddet op 😉

Mange af jer efterspørger små glimt herhjemmefra, så jeg benyttede chancen til at knipse lidt nye billeder af det, jeg sidder og kigger på, når jeg løfter blikket fra bøgerne.
Som nogen af jer måske allerede har gennemskuet, så har billedevæggen i stuen skiftet plads. Det var en overspringshandling, jeg kastede mig over for et par uger siden, da jeg trængte til en halv times pause fra bøgerne. Går stadig og drømmer om at male en af væggene, nu hvor stuens vægge ikke længere er blå, men det må blive senere – måske til sommer, når der venter en dejlig, lang ferie!

Nu vil jeg putte drengene og vende tilbage til bøgerne – og nyde, at vi lige nåede at rydde hele 1. salen op, inden der kom Disneysjov… 😉

Rigtig god aften og weekend!

P.S. Hvis du har lyst til at se flere billeder ‘indefra’, så klik lige her