På formiddagstur med min håndfuld

026-text 040-text 049 052-text 065 070-text122132096-text

Jeg indrømmer gerne, at jeg synes det kan være lidt af en mundhåndfuld at smutte på tur alene med min flok af unger.
Bevares, jeg har jo selv valgt at føde hele 3 af slagsen, men det ændrer ikke ved, at jeg synes, det kan være en anelse grænseoverskridende at drage væk fra vores trygge base, og begive os ud i den store verden, bare os 4.

Ikke desto mindre gør vi det rimelig ofte, så jeg burde vel være vant til det efterhånden… Det bliver også nemmere og nemmere på mange måder, for de to store kan jo virkelig, mere eller mindre, klare sig selv 😉
Det trækker så lidt fra på nemhedsbarometeret, at L er blevet totalt anti-klapvogn og nægter at sidde i sådan én. På sin vis er det jo skønt, at han gerne vil selv, men indimellem giver det altså også sine udfordringer….
Derudover er han nysgerrigheden selv og jeg synes, han udfordrer mig på niveau med, hvad de to store har gjort sammenlagt. L er overhoved ikke bleg for at drøne rundt ‘overalt’, undersøge alting og ‘glemme’ at holde øje med, hvor vi andre er. Så der bliver brugt energi på at holde øje med ham – hele tiden.

I formiddags, mens A sov lur efter nattevagt, smuttede vi ind til byen for at købe fisk på torvet, gå et smut på biblioteket og handle ind til weekenden. En gåtur gennem gågaden var et hit, især da vi stødte på en gravko.
W er blevet glad for at låne mit kamera og det kom der lidt billeder ud af, hvor jeg – for en sjælden gangs skyld – også er med.

Drengene var (som altid, fristes jeg faktisk til at skrive, uden det skal lyde som blær) virkelig søde at have med, gode til at holde styr på hinanden og have det sjovt sammen (der er lidt videoer på Instagram fra biblioteksbesøget – @mormedmegetmere). L holder nødigt mig i hånden, men meget gerne en af sine brødre 🙂
Det er fantastisk at se deres omsorg for L, de er virkelig gode hjælpere.

I bund og grund ved jeg ikke, hvorfor jeg altid tænker det som en udfordring at smutte af sted med alle 3 selv. Måske fordi jeg synes, det er et stort ansvar at være den eneste til at passe godt på dem… Og fordi det er svært at give dem alle min fulde opmærksomhed, på det de hver især ser i mængden, og gerne vil snakke om.

Og så bryder jeg mig nok heller ikke så meget om, ikke at have kontrol over situationen – hvilket kan være lidt svært at garantere (overfor sig selv), med (et, to eller) tre børn på ’slæb’ 😉

Til trods for det, bliver mine ‘bekymringer’ altid gjort til skamme, for de vælter ingen reoler eller laver store scener midt i det hele og de brokker sig sjældent over at skulle gå eller vente 😉

Det kan være fristende at vente med at smutte ind til byen, til A er oppe og kan hjælpe med drengene eller blive hjemme med dem, mens jeg lige suser af sted. Også fordi alle ærinderne ville tage den kvarte tid… Men jeg tror også på, at drengene har godt af – og lærer noget af – at komme med og være en del af det. Og jeg lærer jo også noget – om ikke andet, så om mig selv 😀

Og hvorfor skriver jeg så alt det her? Nok fordi jeg ikke rigtig ved, om jeg er den eneste, der har det sådan her… og hvis jeg ikke er, så ved du/I ihvertfald nu, at I heller ikke er 🙂 Og nok også for at understrege, at selvom det måske ser nemt ud udadtil, så kan det godt være ‘en overvindelse’ indeni…

Sidst men ikke mindst, er det måske også for at minde mig selv om, at det går fint og at jeg godt kan! 😉 Og give mig selv, og alle jer forældre derude, et klap på skulderen og anerkendelse for det, der måske på papiret burde være lige til, men som godt kan ryste os i vores egen lille grundvold indimellem – hvad end det så måtte være, der får den til at skælve lidt…

Nu vil jeg fortsætte med at nyde dagen med banditterne, hjemme i haven, hvor der ikke skal holdes øje med biler i høj fart, spændende skraldespande, brækrester fra gårsdagens discofest eller cykler, der drøner ind og ud mellem tøjstativer.

God lørdag derude 😉

   

‘God ferie’- og forsinket fødselsdagsfejring

013
Mini oreos – opskriften er her
016357-text 374-text 435467-text479-text572
Bruschetta af friskbagt grydebrød, mozzarella og rødt på toppen
576579
Farverigt madorgie
585588600607611616620
Mazarinlignende bund med stikkelsbærmousse og mini oreos
621
Brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og mini træstammer <3
627636
Jordbærkagen! Altid en favorit – opskriften er her
658665617671672674
Jeg er temmelig vild med min mors udsigt!
684703

Årh manner, i går var en fantastisk dag – lige til gemmebogen <3

Årets (eneste) sommerdag blev nydt til fulde, med masser af god mad, kager på stribe, fødselsdag, familie, hygge, kærlighed og naturforkælelse.

Om formiddagen var A og jeg ude hos min farmor, for at holde møde med en demenskoordinator. Det føles rart at kunne hjælpe hende, især nu hvor min far ikke er her til at klare de ting <3

Bagefter spiste vi frokost med drengene og besluttede os for at drøne ned til søen og hoppe i – nogle af os ihvertfald. Jeg ved ikke hvor drengene har deres vandhundegener fra – det er ikke fra mig ihvertfald – men vandet var faktisk skønt og slet ikke så koldt som jeg havde frygtet 😉

Bagefter lagde jeg sidste hånd på en stribe fødselsdagskager. Jeg havde spurgt min svigerinde til fødselsdagskageønsker, og da jeg simpelthen ikke kunne vælge mellem dem, måtte jeg jo bage lidt forskelligt 🙂

Aftenen gik med grillmiddag på terrassen, forsinket fødselsdagsfejring og ‘god-sommerferie’ønskning, da min mor, bror og svigerinde kører på ferie i morgen, og så går det lige et par uger, før vi ses igen.
Drengene blev og overnattede hos mormor, så A og jeg gik hjem hånd i hånd, med Saga pænt ved siden af, og nød den smukke afslutning på en fin dag <3

I dag har A vagt, så jeg er alene med de 3 (4) banditter, men det er nu også okay. Nu sover L lur og jeg vil begynde at flytte ind i de nye skabe i vores nye soveværelse imens drengene spiller lidt fodbold i haven 🙂

Rigtig dejlig (sommer)dag til jer alle!

Kunsten at stikke af…

007
Nå, denne lille is? Det er såmænd bare to kugler i en vaffel! Solbærsorbet og rom/rosin by the way – og lidt softice på toppen
002 137 010 017 021
Stolt hundelufter <3
141
To brødre, der har savnet hinanden
149 159
En hund, der ikke har lært at værdsætte vandet endnu 🙂
028-text
Eftermiddagsnydning i de sparsomme solstråler – vi legede, det var sommer – for en stund 🙂
038 046
Svigermors fødselsdagsdessert
049
Når man er bage-morgenboller-ansvarlig i sommerhuset
075
Når W tager billeder (uden man ved det)
078
En båd…
083 104-text
Middagslur <3107
Når tiden skal fordrives på de lange motorveje

I lørdags kørte vi østpå, for at fejre farfars fødselsdag, hente de to store hjem fra ferie, og komme lidt væk fra vores husprojekt, der krævede lidt ekstra (ufrivillig) tørretid.

Vi landede midt i sommerhusland og gik straks mod iskiosken, for ligesom at sætte stemningen 😉

Om aftenen spiste vi fødselsdagsmiddag og delte gaver ud. A’s søstre og niece var der også, så der var fuldt hus.

Søndag morgen startede med morgenboller og kaffe i massevis – det gik ikke helt ubemærket forbi nattesøvnsmæssigt, at sove med både A, L og en hvalp, på et lille værelse 😉 Saga står helst op kl. 5 for tiden, men A var sød til at tage morgenvagten (det er han for det meste <3)

Efter formiddagsleg og gåtur til vandet, gik turen hjemad igen, med opladte batterier og tre drenge på bagsædet – sådan som jeg allerbedst kan lide det 🙂

   

Lyserøde lykkeglimt; pailletter, pink panter og hverdagsparty

071
På-tur-til-Ikea-outfit 😉
022
Friskbagt morgen – opskriften på grydebrød er her
013
Tak-for-lån-af-bil-og-trailer hapsere til A’s mormor (og os andre)
009
Opskriften på luksus træstammer er her – PRØV DEN!
009014
Stolte kavalerer fra haven pynter fint på morgenbordet <3
136152
Temmelig fræk type 🙂
073
Mumi <3
067
Fødselsdagsleftovers
264-text
Still my baby <3
(Billedvæggen er der mere om i dette indlæg – og kjolen kan købes her (reklamelink) – på udsalg)
052051
Arbejdsmand i nattøj – og senge i stuen (hrmpf)
003120
Nu uden glasskår i foden… En af dagens udfordringer
090069089
Put a cherry on it – forsinket bryllupsdagsgave fra A
215
Rester <3
251
Afskedsblomst

På sådan en – forhåbentlig – magisk mandag, er der lyserøde lykkeglimt på programmet. Det er temmelig gråt udenfor, så jeg drysser lidt med en af mine yndlingsfarver her i stedet og satser på, det kalder solen frem fra sit skjul.

Drengene er hentet hjem igen, fra sommerhusferie med farmor og farfar, og der er fart over feltet, som sædvanligt 😉

Bilen kom tilbage fra værksted i torsdags, sammen med en alt for stor regning, men nu kan den køre igen og det er egentlig rigtig rart!
Her hvor vi bor, vælter vi os ikke i offentlig transport – og bybusserne tager heller ikke lige en trailer med affald med bagpå – så det er godt med lidt bevægelsesfrihed igen.
Vi fejrede det med en tur til (og en alt for stor regning i) Ikea 😉

Hvis alt går planmæssigt (ha, hvornår har det gjort det, egentlig?) så bliver vi stort set færdige med vores husrenovering i denne uge – indendørs ihvertfald. Så er vi klar til at holde ferie meget snart, det glæder jeg mig til.

Jeg bliver altid bekræftet i, hvor meget jeg mistrives i rod, når vi laver om og renoverer, men jeg forsøger at visualisere det endelige resultat og bruge det som gulerod. Og nå ja, så forsøger jeg at tøjle mit ‘temperament’, så mit oprydnings-jeg ikke tager over og leger hvirvelvind. Det er jo i bund og grund også meget sjovere at lege så meget andet end det… 😉

Nu vil jeg hoppe ud på trampolinen med de 3 friske fyre, mens A ordner praktiske sager.

God mandag derude! Må I få en skøn én – med masser af glimmer og yndlingsfarver omkring jer 🙂

Opskrift: Oreo chokoladekiks med speltmel (laktosefri)

123 125 129 135

Hjemmelavede oreos er en virkelig god idé – om det så er som eftermiddagsforkælelse, på kagebordet eller noget tredje, så går de rent hjem!
Sprøde bunde med fløjlsblød smørcreme, der både knaser og smelter på tungen. En version uden dikkedarer, og meget mere naturlig end den supermarkedet lokker med, og som samtidig er hurtig og let at lave…

Mums altså! Fødselsdagsbarnet var ellevild med dem til sin kagefest for et par uger siden, og da temaet for fødselsdagsfesten var flødeskum og smør i rigelige mængder, passede de perfekt ind 😉

De er temmelig nemme at lave, og kan sagtens laves dagen i forvejen, så det er bare med at komme i gang. Jeg er helt sikker på, de også vil være et hit som weekendkage til kaffen eller måske som en lille aftensnack, når der skal lidt ekstra til 😉

Min version er med speltmel – hvorfor, kan du læse mere om her – men speltmelet kan sagtens erstattes af hvedemel.

Opskriften giver ca. 20-30 stykker, alt efter hvor tykke, du laver dem

Du skal bruge:

Til bundene:
150 gr. sigtet speltmel
75 gr. flormelis
30 gr. kakaopulver
1/2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. bagepulver
Et lille drys salt
135 gr. (laktosefri, øko) smør

Til smørcremen:
75 gr. blødt (laktosefrit, øko) smør
150 gr. flormelis
Et lille drys salt
1/2 tsk. vanillepulver
Evt. lidt lime- eller citronsaft

Sådan gør du: 

Først skal bundene laves:
Bland alle de tørre ingredienser. Ælt det sammen med smørret, der er skåret i tern. Dejen må endelig ikke æltes mere end højst nødvendigt, den skal bare lige samle sig.
Form dejen til en pølse (tykkelsen svarer til størrelsen på dine oreos) og læg den på køl 1 times tid.

Tænd ovnen på 170 grader varmluft.

Skær 3-4 mm tykke skiver af kagepølsen og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag bundene ca. 12-15 minutter alt efter størrelse, ovn og tykkelse.

Lad dem køle af på en rist

Pisk alle ingredienser til smørcremen sammen.
Put smørcremen op i en sprøjtepose, evt. med en stjerneformet tyl.
Fordel smørcreme på halvdelen af bundene og saml dem med en anden bund.

Læg de færdige oreos på et fad, i en skål eller kagedåse og sæt dem på køl, til de skal nydes.

TIPS!
Det er en god idé at lave dem i god tid, så smørcremen kan sætte sig på køl, inden de skal nydes – evt. med en god kop kaffe on the side 😉
De vil også gøre sig godt i miniformat, som pynt på en cupcake eller lignende

 

Som altid, vil det gøre mig rigtig glad, hvis du vil dele det med mig, hvis du afprøver nogle af mine opskrifter. Tag mig endelig på Instagram @mormedmegetmere eller skriv en kommentar her!
God fornøjelse og rigtig dejlig weekend derude!

198 208 230

Opskriften på brownie med stikkelsbærmousse (kagen til venstre for oreos’ne på billedet ovenfor) er allerede på bloggen lige her

Lykkeglimt; hverdagsmad, jordbærtyve, Barbie og favoritretter

065Langbenet skønhed <3
002 004
Efter-feber middagslur i fars seng <3
005
Alt-godt-fra-køleskabet tapas
008
En af de bedste måder at bruge halvtrist brød på <3
020 029
Salat med hjertesalat, jordbær, blåbær, blomme, vandmelon, agurk, peber og balsamico
012 043
Pickles – opskriften er her
046
Pariserbøf med hjemmelavet pickles og friskbagt speltbrød – en af drengenes absolutte favoritretter
009
015
3 på skovjordbærrov
016088-text
2 af de sødeste isspisere, jeg kender
092018022
Barndomsminder, som drengene morede sig gevaldigt med. Måske jeg alligevel skal beholde det 😉
030034
Pizza pizza pizza – for evigt en yndlings – opskriften på sprød pizzabund er her
052
Tøm køleskabet menu
048041038

Lige for tiden er der en del udfordringer, der skal bekæmpes og løses og det føles lidt, som om de hober sig op, men jeg forsøger at jage dem væk og bekæmpe dem med gode stunder og minder 🙂

Her er en samling lykkeglimt fra det sidste stykke tid. Da jeg kiggede de sidste ugers billedmapper igennem, kunne jeg hurtigt se, at der heldigvis er mange gode sager at tænke på og være glad for! Hurra for dem <3

Nu står weekenden for døren og vi skal gense de to store drenge i morgen, efter 5 dage i sommerhus med farmor og farfar. Vores husrenoveringsprojekt er (ufrivilligt) sat på standby til på mandag, så nu napper vi en weekend med afslapning og totalhygge – og det er nok også godt nok! 😉

Nu vil jeg smutte ud i regnen (hvor kom den lige fra?) og handle lidt ind, sammen med min mor, inden jeg hopper i køkkenet og laver aftensmad til mine 2 <3

Jeg er i gang med at forberede flere glimt, ord og opskrifter til jer, de skulle gerne blive klar til de kommende dage. Bloggen har også lidt lidt under vores byggerenoveringshalløj, men det skal der rettes op på nu (forhåbentlig er der nogle af jer, der stadig kigger forbi, selvom det er ferietid) 😉

Rigtig god fredag og weekend til jer alle!

   

Kom med indenfor på L’s værelse #2

110229223227228233235236237240247067 071 076 081 239083 084 088 090 098 100 102 104 106 109 114 118

Som lovet forleden, ville jeg vise mere fra L’s værelse. Som billederne nok afslører, er det indrettet til leg i børnehøjde.

I det første indlæg fra hans værelse, var der vist ikke så meget smæk på farverne, men det er langt fra sådan hans værelse ser ud hele vejen rundt. Jeg synes, det er nærmest umuligt at farvekoordinere og farvestyre et børneværelse, for det holder højst et par timer, så er alt det farverige legetøj fundet frem igen – og helt ærligt, det er jo egentlig heller ikke mit værelse… 😉

Jeg forsøger dog at finde på systemer, så det er nemt at rydde op – også for små hænder – og derudover vælger jeg møbler, som jeg godt selv kan lide at se på eller som er praktiske.

Som billederne nok også afslører, så er vi vilde med bøger herhjemme og L har en del stående i sin reol. Mange af dem er gået i arv fra storebrødrene og bliver stadig brugt flittigt.

Mange af tingene på L’s værelse er faktisk ‘arvestykker’ fra W og S, men det er kun fedt, at tingene kan få lov at blive brugt igen og igen 😉
Patchworkmadrassen, som jeg syede (i hånden) til L’s kravlegård, har fået nyt liv som legemadras på gulvet. Jeg bliver stadig glad, når jeg kigger på den <3

Efter at have måttet undvære sit værelse i flere måneder, pga. den omfattende renovering, var der gensynsglæde for alle pengene, da jeg viste L værelset forleden – i helt ‘ny’ og opryddet stand. Der er allerede blevet leget mange lege derinde og det har været helt tydeligt, at han nyder at have fået sit værelse igen. Mange af tingene har han opdaget på ny og det er jo kun en bonus 😉

Hvis I har spørgsmål eller andet, så giv endelig lyd 😉

Rigtig god aften derude – her står den på fødsler på TV2 om lidt – med et glas rødvin i hånden og så tidligt i seng – det er temmelig udmattende at renovere – især når man støder på forhindringer igen og igen…

Opskrift: (Laktosefri) Brownie med stikkelsbærmousse

165 169 172 175

Til W’s fødselsdag sidste søndag bagte jeg blandt andet denne brownie med stikkelsbærmousse. En lækker, sommerlig kage, med skønne noter af både sødt og syrligt.

I dag deler jeg opskriften på den, da gæsterne godkendte den med det samme 😉 Den kan også laves med andre bær end stikkelsbær, hvis du ikke har have eller fryser fuld af dem.
Min version er laktosefri, da W er laktoseintolerant, men almindeligt smør kan også sagtens bruges. Og som altid, er min opskrift med speltmel, men det kan sagtens erstattes af hvedemel.

For mig er smagen af stikkelsbær lig med smagen af sommer og jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg, som barn, sneg mig ned til de vildtvoksende stikkelsbærbuske ved skolen, i sommerferien, og spiste stikkelsbær i massevis – også før de egentlig var modne til det, og bærrene fik de små hår til at rejse sig, øjnene til at knibe sammen og min mund til at lave trut.

Siden da har vi altid haft stikkelsbærbuske i mine forældres have og nu også i vores egen. Gavmilde buske, der strøer om sig med stikkelsbær og som fylder skufferne i fryseren op, så vi har sommer på lager til mørkere tider.

Denne browniekage er nem at lave og kræver ikke friske bær, for at give sommerfornemmelser på tungen. Den kan derfor laves året rundt – og også allerhelst dagen før den skal spises, hvilket altid giver opskrifter en ekstra stjerne i min (festforberedelses)bog 😉

Opskriften kommer her og er til 1 stor kage – til ihvertfald 10-12 personer, alt efter hvad der ellers serveres også

Du skal bruge:

Til bunden:
200 gr. god, mørk (øko) chokolade
200 gr. (laktosefri, øko) smør
250 gr. flormelis
3 (øko) æg
100 gr. sigtet speltmel (eller hvedemel)

Til moussen:
1 spsk vand
275 gr. (frosne) stikkelsbær – eller andre bær
50 gr. sukker
1/2 tsk vanillepulver (ikke vanillesukker)
3 blade husblas
2 dl (laktosefri) fløde

Springform Ø ca. 26-28 cm
Lagkageplast

Sådan gør du: 

Først skal bunden bages:
Smelt chokolade i en skål over vandbad.
Pisk smør og flormelis luftigt med en elpisker.
Pisk æg i, et ad gangen, og pisk godt sammen.
Si melet i lidt ad gangen og rør dejen ensartet.
Hæld det smeltede chokolade i, i en tynd stråle, mens du pisker.
Tænd ovnen på 170 grader (ikke varmluft)
Klips bagepapir fast i bunden af springformen og smør kanten med smør.
Hæld dejen i springformen og bag bunden i ca. 25-35 minutter alt efter størrelse på formen og ovnen. Tjek kagen undervejs, med en tandstik, i midten af kagen. Der må godt sidde en smule fast på tandstikken, men den skal se gennembagt ud på overfladen. Pas på med at bage kagen for længe, så bliver den tør.
Lad bunden afkøle i formen og sæt den derefter på det fad, den skal serveres på.

Så skal moussen laves:
Læg husblas i blød i en stor skål med koldt vand
Kog stikkelsbær møre i en gryde med vand, sukker og vanillepulver. Sæt gryden til side, den skal bruges igen senere.
Blend det med en stavblender. Hvis du vil have en helt glat mousse, kan du si den – jeg har dog ikke noget imod at den er lidt mere ‘naturlig’.
Lad frugtmosen køle ned til samme temperatur som fløden – evt. i køleskabet eller i fryseren, hvis det skal gå lidt hurtigere.
Varm et par spsk af frugtmosen op i gryden, tag gryden af varmen og smelt husblassen i den varme bærmos. Rør det i resten af bærmosen – sørg for at få husblassen rørt helt ud!
Vend forsigtigt flødeskum i bærmosen, lidt efter lidt. Det er vigtigt, at det har samme temperatur, ellers skiller det. Fortsæt til moussen er ensartet.

Så skal kagen samles:
Sæt ringen fra springformen rundt om browniebunden, sæt et bånd af lagkageplast rundt langs kanten og klips formen fast om kagen. Hæld moussen over browniebunden, bank den forsigtigt ned i bordet et par gange, så evt. luftbobler forsvinder, læg forsigtigt lidt husholdningsfilm over kagen og sæt den på køl min. 3-4 timer men gerne til dagen efter.

Fjern form og lagkageplast, smelt evt. lidt chokolade og pynt med det ovenpå kagen.

Pynt evt. med lidt glimmer, skovsyre, små stykker karamel eller chokolade, frysetørrede bær eller lignende.

Bon appétit 😉

200 223 306

Kom med indenfor på L’s værelse

010011014018019023026030033035046048-text054115

Som I måske (nok) allerede ved, så har vi gang i et kæmpe projekt herhjemme, der efterhånden har været i gang i flere måneder…. Phew…

Taget er blevet skiftet og vi har fået lavet ovenlysvinduer i alle værelser på 1. sal i samme ombæring. En stor omgang, endnu mere når man samtidig skal bo i huset, og bruge det, med alt hvad der til hører, med 3 drengene med krudt bagi 😉

Vi har rykket rundt og flyttet på ting i ét væk, dækket af og flyttet tilbage, ryddet op, smidt ud, sendt utallige sække til genbrug osv. osv. Nu vi var i gang, kunne vi lige så godt gøre det ordentligt…
Den sidste uges tid er gået med at spartle, sætte filt op, male osv. osv. Nøj, et arbejde! Men ih, hvor bliver det godt! Vi begynder endelig at kunne se en ende på det, og jeg er i fuld gang med at indrette, imens jeg sorterer og rydder op og ud. Jeg tror, det ender med, at jeg har været hele huset igennem, når vi engang kan kaste os på sofaen og juble over, at vi er i mål – apropos sofa, så er det helt galt med den, men mere om det senere…

I dag kom turen til L’s værelse. For efterhånden længe siden, før renoveringen gik i gang, købte jeg noget tapet til hans værelse, som jeg har ventet spændt på at kunne sætte op. I formiddags kastede jeg mig over det og det tog ikke lang tid før værelset var helt forandret. Jeg er helt vild med det – og det er L heldigvis også 😉

Jeg synes, det giver hygge og ’særlighed’ til sovehjørnet og skaber lidt hulestemning i den ene ende af værelset.
Det nye ovenlysvindue er helt formidabelt lækkert og vi nyder alle, at der nu kommer lys fra to verdenshjørner. Jeg er vild med lys – men jeg er nok ikke den eneste der har det sådan? 🙂

Hele dagen i dag er, udover tapetsering, gået med oprydning, rengøring og forberedelse til i morgen, hvor vi – endelig – skal have lagt trægulv i det sidste værelse nedenunder. Død over gulvtæppet – det har jeg ventet på, siden vi flyttede ind. Det bliver drøngodt!

Hvis jeg skal være helt ærlig, så går jeg rundt med sommerfugle i maven hver dag for tiden, og glæder mig til at vågne hver morgen, fordi der skal ske så meget fint. Godt nok er det hårdt arbejde og knokleslid, men det er det hele værd!

Apropos uheld, så var jeg så smart at træde et glasskår op i foden i dag, selvfølgelig lige på det tidspunkt, hvor A var ude at køre. Efter flere forsøg på at få det ud, måtte jeg ringe til ham og få ham til at komme hjem og hjælpe. Det ville bare ikke ud. Men – selvfølgelig fiksede han det, han er jo min helt <3 🙂

Nu tænker jeg, jeg har taget en for holdet og at vores ulykkesrække må være fuldendt i denne omgang, ik? 😉

De to store er drønet i sommerhus med farmor og farfar i dag, så de næste par dage er der kun 1 ud af 3 til at rode til, når jeg har ryddet op – jeg satser på, jeg så kan få taget flere billeder af alt det nye, der sker herhjemme. Det bliver så godt og jeg vil rigtig gerne dele det med jer! 🙂

Den anden del af L’s værelse må jeg også se at få vist frem – meget snart. Imens kan I se, hvordan det så ud før, lige her – der er godt nok sket lidt, og jeg synes det nye vindue gør en verden til forskel 😉

Rigtig dejlig aften derude

   

Forfulgt af uheld…? (og noget om en tur i Den gamle by)

097095 099104 105 106125130134
Hotter
141
Sig Jolly til din cola
160157151150143161173174176189162193
Hvis man skulle mangle lidt inspiration…
194198199

Årh manner, godt jeg ikke vidste hvad dagen ville bringe, da jeg åbnene øjnene i morges. Så tror jeg, jeg var blevet liggende. Jeg troede ellers vi havde været igennem vores stime af uheld – i ved det med at ‘et uheld kommer sjældent alene’…

Startede morgenen med at vågne fra et virkelig forfærdeligt mareridt om min far – sådan et mareridt hvor jeg græd som pisket i søvne, og som tog lang tid at vågne ordentligt fra. Måske blev mareridtet plantet i min underbevidstehed i går, da jeg fandt et håndskrevet kort fra ham, da jeg ryddede op på S’s værelse…

I dag havde vi planlagt en fridag fra renovering af 1. salen og fået min mor til at passe L, så vi kunne have de to store ‘for os selv’, inden de tager i sommerhus med farmor og farfar i næste uge.
Da vi kun har en halv sofa tilbage i stuen, havde vi besluttet at køre til Aarhus for at se på sofa og kombinere det med en hyggelig tur i Den gamle by. Det er mange år siden A og jeg har været der sidst og vi kunne begge godt tænke os at opleve den nye 70’er udstilling og se den sammen med drengene.

Da morgenen startede lige rigeligt vådt, besluttede vi os for at drøne forbi Ikea på vejen ind til byen, for at samle et par småting op. Derefter kørte vi videre mod Bolia, for at se på sofaer derinde. Da A er på vej til at tage sidste meter i sin parallelparkering går bilen ud. Og derefter kan den ikke startes igen. Gisp!

Efter et par timers venten, hvor drengene og jeg ser på sofaer med et halvt øje, mens A snakker med Falck mekanikeren, finder vi ud af, at bilen ikke kan komme med os hjem. Den skal køres hjem på en ladvogn. Manner, jeg frygter allerede den store regning fra værkstedet. Men altså, kan vi glæde os over noget, må det være, at vi endelig får brugt det vejhjælpsabonnement, vi betaler ret mange penge for hver måned.

For at det ikke skal være løgn, så falder hælen af min sko, mens vi går rundt og ser på sofaer og jeg tænker dér, om det er en ny stime af uheld, der er startet… I så fald håber jeg, at to var nok i denne omgang…

For at turen ikke skal være næsten spildt, beslutter vi os for at blive og få min bror til at hente os senere.
Derefter går vi op til Den gamle by og bruger et par timer på at spise lidt hurtig frokost ved pølsevognen og se på udstillingerne. Især 70’er udstillingen var vi helt forgabte i – som billederne nok også afslører 😉

Da vi slet ikke nåede at se alt det vi gerne ville, besluttede vi os for at ombytte vores indgangsbilletter til et årskort, så vi kan komme igen alt det vi har lyst til. Jeg har også en drøm om at opleve jul i Den gamle by 😉

Inde i mit hoved havde jeg forestillet mig en super hyggelig dag med de to store, hvor vi fik shoppet ny sofa, spist lækker frokost på en skøn café i solskin og nydt at have ‘al tid i verden’ i Den gamle by. Men… sådan skulle det ikke lige være, men sådan er livet jo også…

Nu er vi landet herhjemme igen – uden en bil. Vi har spist rubbere til aftensmad og drengene er puttet. Jeg er dødtræt, synes altid det drøner helt vildt, når der sker noget (stort og) uventet på den måde. Nu må vi vente til på mandag med at høre, hvor stor en operation bilen skal igennem, før den er god igen.

Nu vil jeg sætte mig forsigtigt i den halve sofa (og krydse fingre for, at den ikke braser sammen 😉 ) og så håbe på en god nats søvn lidt senere, uden afbrydelser og ubehagelige mareridt…

God aften derude

Tanker om det med børn og mobiler…

085-text 089-text

I søndags fyldte W 9 år… (Gisp)

Det eneste han ønskede sig, var en mobiltelefon…

Vel egentlig forståeligt nok, når mange af hans klassekammerater har en allerede. Men… Jeg synes godt nok det var en stor beslutning, om han skulle have sit ønske opfyldt eller ej – for det kan jo ikke gøres om. Har han først fået en mobiltelefon, så er der ingen vej tilbage…

Jeg har det faktisk virkelig ambivalent med det…

På den ene side, så synes jeg, det er rart at tænke på, at jeg nemmere vil kunne få fat på ham eller høre fra ham, når han er kommet godt frem, hvis han selv skal til noget.

På den anden side, så er jeg slet ikke klar til, at det er sådan han skal til at kommunikere. At han skal til at snuse til den kæmpe store digitale verden, med alt det, der venter derude, af både godt og skidt.

Da vi ikke har nogen fastnettelefon, er det efterhånden ved at være nødvendigt med en ekstra mobil, så han kan få fat i os, når han (snart) skal til at være lidt alene hjemme.

Derfor kom A og jeg frem til, at vi ville give ham en mobil i fødselsdagsgave og opfylde hans største ønske – men en mobil som er ’vores allesammens’. Som har en fast plads herhjemme, og som ikke skal med i skole. Som vi kan give ham med, hvis han skal noget, hvor den ’passer ind’.

De sidste par dage har han luftet Saga selv, og dér har det været smart at kunne sende en mobil med ham, hvis nu der skulle ’ske noget’.

Han vil rigtig gerne kunne skrive med sine venner, og jeg tænker, det er fint nok at være i nærheden, når han starter på det, for det er trods alt en helt anden måde at kommunikere på, end når de er sammen. Der har tidligere været et par små-misforståelser, når de har skrevet sammen via de spil, de spiller på iPads. Åh ja, fagre nye verden – også for os forældre! 😉

Allerhelst ville jeg gerne have ventet et år mere, inden han fik en mobil. Da han, på sin fødselsdag endda, for to år siden fik konstateret laktoseintolerans, mærkede han på egen krop, hvordan det er at være anderledes. Og selvom jeg støtter ham, og forsøger at gøre det til ‘no big deal’, så har jeg erfaret, at det for en 8-9 årig bare kan være virkelig svært, ikke at være som alle de andre, alle ens venner. Det kan gøre ondt i sådan et lille hjerte. Så måske var det også med til at skubbe til min/vores beslutning. At han skulle have en mobil ligesom ‘alle de andre’, så han ikke også var anderledes på det punkt… (ikke dermed sagt, at jeg synes alle skal være ens – overhoved ikke! Det er mest på de her punkter, hvor man f.eks. ikke kan spise det samme som de andre til fødselsdage osv. at jeg har mærket, at det kan være svært og noget han tænker over – bare lige for at få det på plads 😉 )

Vi har til at begynde med deaktivere safari på den, så han ikke kan google og finde ting og sager på nettet. Og derudover har vi købt et børnemobilabonnement, der hjælper os med at holde styr på forbrug osv. Og så må vi tage den der fra…
Og så har vi snakket med ham om, at han ikke må give sit nummer til nogen, han ikke kender. Og at han i det hele taget skal tænke nøje over, hvem han giver det til.

Da han åbnene gaven i søndags, blev han helt utroligt glad. Hans øjne strålede og de første par beskeder fra mormor, farmor, farfar, fastre og morbror tikkede hurtigt ind og gjorde ham ekstra glad. Han læser sms’er helt uden problemer og svarer lystigt. Selvom jeg også er ret skeptisk over denne nye ‘mobilkultur’, så tror jeg på, at den trods alt er med til at styrke hans læsning og stavning – og måske også lærer ham noget om, hvordan man læser ‘hverdagssprog’, så han ikke kun møder det skrevne sprog fra bøger, hvor man oftest skriver anderledes….

Nu skal han til at have ansvar for en dyr mobil (han fik dog A’s gamle, men det er stadig en værdifuld ting) og det er i sig selv en ting, der skal læres. Den må ikke bare blive væk eller ligges alle mulige (og umulige) steder.

Som jeg sagde til ham, da han havde fået mobilen, og om aftenen spurgte til, om han måtte have den med i ferie-fritter: Jeg sagde, at han skulle huske på, at det også er nyt for A og jeg at have et barn med en mobil. Vi skal også lige lære, hvordan man gør og hvad man kan og må. Vi skal også lige vænne os til det, og med tiden kan reglerne sagtens ændre sig, i forhold til hvordan de er nu, men vi må tage det lidt hen ad vejen. Og det virkede som om han forstod, at han også lige kunne vende det om i hovedet, og tænke på, at det også er nyt for os. Og at vi faktisk heller ikke aner noget om det – endnu.

De sidste 4 dage – nu med mobil 😉 – er gået rigtig fint. Den ligger fint her i stuen, når han er hjemme og også når han sover og så bliver den tjekket i ny og næ. Indimellem spørger han, om han må skrive til mormor, farmor osv. Han vil gerne lige fortælle dem, at han har luftet Saga selv osv. 🙂
I går, da han var blevet præsenteret for sit helt nye værelse, optog han en lille video og sendte rundt til sin familie – fordi han var så stolt af sit nye værelse. Og det synes jeg faktisk er helt okay. Lige på det punkt, forsøger jeg blot at imødekomme al den teknologi, der er blevet opfundet siden ‘jeg var barn’. Jeg synes jo også det er skønt at dele med andre, så hvorfor skulle han ikke også synes det 😉
Så må det være min opgave som forælder at finde balancen, så det ikke tager overhånd…

Hvilke tanker har I gjort jer omkring børn og mobiler?

Og apropos W’s nye værelse, så er jeg nødt til at stikke af igen, for der står flere renoverings/indretningsprojekter og venter, inden vi for alvor kan skyde ferien i gang. Drengene har sommerferie fra i eftermiddag, så vi har travlt 😉

Rigtig god fredag derude

Lykkeglimt; sommersalater, bandit, feber, godter og afskedskage

005Nå, jamen så slipper jeg da for at pakke ud efter Norgesturen… (Bandit… <3 )
001009
Feberfyr, gået kold på sofaen – sker ellers aldrig <3
012
Havegodter
015
Leeeet’s get ready to cruuuuumble!
017
Sommermad <3
021
Salat med hjertesalat, vandmelon, skovjordbær, jordbær, agurk, broccoli, brombær, oliven, mozzarella og balsamicoglaze
004045 053
Haps!
003
Økogris flankeret af sommerbidder
007 012
Stolte kavalerer fra haven
018
Pakkerier til Norge – med hjemmestrik fra min mor, der blev færdig lige i rette tid <3
001
Morgenmad med sommer på <3
013
Afskedskage – læs hvorfor lige her
007
Tøm køleskabet aftensmad a la tapas
013
Godt og blandet
015

Mere eller mindre sådan her så sidste uge ud, op til og lige efter vores smuttur til Norge

Jeg nyder stort, at sommeren (trods alt) giver os masser af lækre frugter, bær og grøntsager. Der kommer gerne en, to, tre salater på bordet om aftenen – heldigvis også til stor fryd for drengene, der lystigt kaster sig over dem 🙂

Når vi skal ud at rejse og når vi lige er kommet hjem igen, skal der altid tænkes ekstra kreativt for at få det bedste ud af det, køleskabet byder på, men det er en sjov udfordring, synes jeg. Og giver nogle kombinationer, jeg måske ellers ikke var kommet på 😉

Da vi kom hjem fra Norge nåede L kun på lynvisit i vuggeren, inden han blev ringet hjem med høj feber. Først i går var han helt på højkant igen og klar til at komme af sted et par dage, inden han går på laaaang sommerferie. Jeg satser på, vi har snuppet vores sommerinfluenzaer for i år 😉

Mens drengene er af sted i denne uge, knokler jeg på 1. salen, med at male, spartle, sætte filt op og ikke mindst rydde op og ud! Pyh, sikken et arbejde. Men jeg vil så gerne have gjort klar til at kunne indrette, så vi kan gå på sommerferie sammen uden at have et kæmpe renoveringsprojekt hængende over hovedet. Tror også drengene trænger til at få deres værelser tilbage, så de kan trække derop i ny og næ (eller også er det mest os voksne, der trænger til, at de kan trækkes derop i ny og næ 😀 )

Jeg glæder mig til at kunne vise meget mere fra vores kæmpe projekt – det bliver drøngodt og jeg har så mange sommerfugle i maven over det. Det er rart med sådan en gulerod, når det hårde, støvede arbejde trækker tænder ud 😉

Rigtig dejlig onsdag til jer alle – forhåbentlig med masser af solskin