3 års fødselsdagsfest – med Gurli Gris tema

3 års fødselsdagsfest med Gurli Gris tema – så er lykken altså gjort! Fødselsdagsbarnet havde (traditionen tro) valgt fødselsdagstemaet, og derefter gik min planlægning i gang, i et forsøg på at ramme plet 🙂
Jeg glædede mig vist lige så meget som drengene til at indbyde til fest. Det er jo ikke dem, der tvinger mig til at gå all in. Jeg kan bare ikke lade være. Jeg hygger mig gigantisk med at udtænke kager og pynt, og nyder at slå hjernen fra og stå i køkkenet og røre, piske og opfinde.
Kunne jeg leve af det, gjorde jeg det! Aftenen før fejring glæder jeg mig som et lille barn til juleaften! Kan næsten ikke vente med at skulle stå op og pynte kagerne færdig, og sætte det hele på bordet. Det er lidt magisk, når det hele står klar og det kun er gæsterne, der mangler 😉
Da L så bordet og kagerne efter sin middagslur, udbrød han helt spontant ‘Wow’, og gjorde mig blød om hjertet. Drengene betragtede det hele med store øjne og nysgerrige fingre, der ikke kunne lade være at mærke, røre og undersøge.
Vejret var perfekt til fejring – først i skyggen indenfor, og sidenhen i haven, med kølige bobler og fodboldspil på grønsværen.
Og da eftermiddagen var blevet til aften, var der tre trætte og glade drenge, der var klar til drømmeland.
Om halvanden måned skal W fejres og temaet fastlagt for længe siden. Det er heldigt, for så føles det ikke helt så tomt og ‘slut’ 😉 Nu kan jeg gå i gang med forberedelserne til den næste fejring 😉
Rigtig god dag derude!
P.S. Jeg arbejder på et indlæg, hvor jeg uddyber de forskellige kager, ideer til udsmykning og viser perlepladerne close up, så de evt. kan efterlignes 🙂 Stay tuned…
Update – indlægget med tips og ideer er lige her
Wow hvor er det flot og sikke meget forskelligt, man ville da nyde at komme til fødselsdag hos jer. Sikke en spændende og flot blog du har