Julelykkeglimt – Hygge, sprøde småkager, yndlingsdessert og spiselige nissehuer

Indeholder reklamelink

 Decemberhygge  Sprøde pebernødder – opskriften er lige her Fineste juletallerken, som jeg har købt lige her Aftensmaden når jeg er alene på skansen med de 3 nisser: Risengrød og friskbagt rugbrød – opskriften på rugbrød er her Sprøde brunkager til eftermiddagskaffen – opskriften er her  Hjemmelavet julepynt, der giver mig smil på læben Yndlingsdessert <3  Eftermiddagshygge med ældste mus <3  Nissemænd på den nye tavle Julede specier med chokolade og appelsin – efterhånden en juleklassiker herhjemme. Opskriften er her (og den er nem!)  Julede kokosmakroner – opskriften er her – og blot tilsat pastaarve  Gensyn med julehjerter fra sidste års julebord  De sødeste brunkagevogtere, der sjældent siger nej, når man spørger, om man må tage en mere 😉

Endnu en portion julelykkeglimt fra den første juleuge.
Der er blevet smovset og hygget – bagt og smagt.

Lige nu knokler jeg for at blive færdig med min eksamensopgave inden juleferien står for døren. Jeg ville elske at kunne gå på juleferie med god samvittighed og kunne holde fri fra skolearbejde – sådan ægte! Jeg håber, det lykkes!

Imens forsøger vi at få det bedste ud af dagene og drømmer om frost og sne i stedet for vådt gråvejr. Det har jo været så mørkt de sidste dage, at man kunne komme helt i tvivl om det var dag eller nat….

A har haft døgnvagt to dage i denne uge, så drengene og jeg har spist risengrød og rugbrød mens vi har set julekalender. Det er nu hyggeligt at gøre noget andet, end vi gør, når vi er samlet alle 5.
Vi har også fået bagt både brunkager, kokosmakroner og specier (og spist en del af dem).

I morgen har vi planer om at bage honninghjerter og besøge farfar og morfars gravsteder med hjemmelavede nisser, som vi har malet og skrevet på i dag. Mere om det in another afsnit 😉

Rigtig god aften derude – og glædelig juleweekend til jer alle

Afslutningen på 2. semester som sygeplejestuderende – hvordan gik det egentlig?

 Lagkage med lyse- og chokoladebunde, stikkelsbær- og jordbærmousse, smørcreme og medicinsk udstyr af forskellig slags 😉
Dryp dryp – brownie med skildpaddemousse, friske bær og bloddryp  Banankage med hvid chokoladeganache, friske hindbær og erytrocytter (røde blodlegemer)

Nå, jeg synes egentlig at jeg skylder en afslutning på det indlæg, jeg skrev før sommerferien, da jeg stod midt i klinikken på 2. semester.
Men først vil jeg lige starte med at sige TAK til alle jer, der skrev til mig, både mails og her på bloggen. Det var rart at høre, at jeg langt fra er den eneste, der har stået med de mange modsatrettede følelser og tvivl.

Heldigvis skete der en masse i de efterfølgende uger. Og som nogen af jer måske også har opdaget sidenhen, så er jeg stadig sygeplejestuderende 😉
Da halvdelen af tiden var gået, ca efter de første 5 uger, var det som om, noget ændrede sig. Sådan nærmest over night. Måske var det fordi, jeg pludselig følte, at jeg faktisk kunne noget. Måske fordi jeg fik nye, større udfordringer. Eller fordi jeg pludselig kunne løse en hel del ting selvstændigt. Måske fordi jeg var blevet bekræftet i, at jeg sagtens kunne ‘være i det’. Også i de svære situationer. Måske også fordi at en del patienter bekræftede mig i, at jeg havde gjort en forskel for dem – lille som stor. Måske det hele i én stor pærevælling.
Jeg vidste godt inden, at jeg ville få svært ved at være fuldstændig ny til alting. De første uger var alt, hvad jeg gjorde, nyt. Og fuldstændig ukendt for mig – stort set. Det var virkelig grænseoverskridende.

Men pludselig føltes det anderledes, og selvom jeg stadig syntes, der var en masse ting, der var udfordrende, så fandt jeg mig til rette i det. Præcis som jeg kender mig selv, så kan jeg åbne op og blomstre, når jeg føler mig tryg. Og da nogle ting blev kendte, kunne jeg bedre overskue endnu flere udfordringer og sværere og sværere opgaver. For ja, selvfølgelig kan man ikke starte første dag op med en kompliceret patient. Det er nødt til at komme hen ad vejen – og vejen dertil er vigtig at være til stede i, for den skal danne grobund for det næste.

De sidste 5 uger af klinikken lærte jeg en helt masse nyt – både med hænderne og med hovedet. Og jeg fik prøvet rigtig mange ting af. Både (svære) samtaler med patienter og pårørende, at stikke, anlægge nasalsonde, kateter og en helt masse personlig pleje. Jeg observerede, dokumenterede, reagerede. Og var også med til det, der skal ske, når livet ikke er mere. Jeg fik virkelig udfordret og afprøvet mange af mine sygeplejekundskaber og fandt ud af, at jeg godt kan!
Og så fandt jeg lige så stille også ud af, hvilke sygeplejersker, jeg kunne (og gerne ville) spejle mig i, og nogle af dem var helt fantastiske til at lære fra sig, stille spørgsmål, vejlede og lade mig få lov at være en del af det hele.

Da jeg var godt i gang med klinikken, skete det, som nogen af jer måske kan huske? A’s akillessene sprang og han blev lænket til sofaen med en kæmpe støvle om benet. Det var afsindigt hårdt at skulle mestre både studie og familieliv på samme tid, og i den sidste måned af klinikken var jeg mere eller mindre alenemor til 4, heldigvis med hjælp fra familie, når det kunne lade sig gøre.
Det var trods alt heldigt, at jeg var blevet gladere og mere tilpas i klinikken, inden det skete, for jeg tror ikke, jeg kunne have jongleret med min egen tvivl og utryghed samtidig med at skulle have styret alt det derhjemme.

Da de 10 ugers klinik var veloverstået og for-eksamen/forudsætningskravet for at måtte gå til eksamen var bestået, ventede ‘kun’ den afsluttende eksamen på skolen. Den gik helt fantastisk og derefter ramte lettelsen. Og en meget lang, tiltrængt sommerferie!
Det var faktisk ret vildt at gå på sommerferie og tænke på, at det første år ud af 3 1/2 var klaret. Og endnu vildere at tænke på alt det, jeg havde lært på ‘bare’ et år!

Som afslutning på klinikken havde jeg 3 kager med til personalet på afdelingen. Og da det var en medicinsk, hæmatologisk afdeling, jeg var på, blev det temaet for kagerne 🙂

Det som jeg ved, jeg får sværest ved, (også) fremover – så længe jeg læser – er at skulle omstille mig. Igen og igen. Når man endelig er ved at føle sig lidt kendt på afdelingen, har lært kollegaerne at kende og kan finde rundt, så er det videre. Enten tilbage på skolebænken eller videre til en anden klinik, et andet sted. Det er helt vildt hårdt! Og så er det også hårdt at skulle være på fra 7-15 hver dag og derudover hele tiden være reflekterende ift. egen læring, skulle dokumentere alting i praktikportalen og læse ret mange siders litteratur ved siden af. Det er ikke en dans på roser. Men så længe det også er givende at være i klinik, så er det til at overleve. For heldigvis er jeg ikke sådan én, der giver op, selvom den løsning indimellem virker som den mest håndgribelige.

Nu kan jeg snart skimte afslutningen på 3. semester. Hvordan det er forløbet, må få plads på et andet tidspunkt, for det har trukket tænder ud på alle tænkelige måder. Men jeg er her endnu – og kæmper videre!

Rigtig god aften derude – og glædelig 3. december

 

P.S. Hvis du har lyst til at læse flere af mine tanker, om det at være sygeplejestuderende, så klik lige her

Årets første julesmåkage-bag og eftermiddagshyggelig onsdag

 Krusene med de små ‘ører’ har jeg købt her til en fin pris

I går sagde W, at jeg snart måtte bage nogle julesmåkager – og sådan en udtalelse tager jeg selvfølgelig meget alvorligt (man skal jo lytte til sine børn – og han satte såmænd bare ord på mine tanker ;))

Når der står studiedag på skemaet, er det også godt at have noget at arbejde hen imod. Fx at man må kaste sig over småkagedejen, når de næste dages pensum er læst 😉
Da drengene kom hjem i eftermiddags, var der derfor friskbagt grydebrød, sprøde, flettede småkager og andet godt på bordet. L havde været på juletur med børnehaven hele dagen, ude i skoven (i det kolde, blæsende vejr), så jeg tænkte, det også var lykken, at byde på varm kakao til at varme indefra.

Årets første omgang julesmåkager holder dog højst sandsynligt ikke så længe, for de er allerede ved at være udryddet, men så har jeg jo en undskyldning for at bage igen snart.
W har også en drøm om, at vi snart skal bage pebernødder, men det kan han heldigvis selv være med til at styre (og trille) 🙂

Opskriften på de flettede julehjerter er lige her, opskriften på æbleskiver med speltmel er her og opskriften på grydebrød er her

Rigtig god aften derude

Køkkenabstinenser og julestemning, der ikke kan holdes inde længere…

Vi har været på farten hele weekenden, hvilket har resulteret i lidt køkkenabstinenser… Da mandagen pludselig bød på et par ‘ekstra’ timer, blev jeg nødt til at give efter for både køkkensavn og julestemning.

Da jeg kom hjem fra skole havde jeg halvanden time, inden jeg skulle hente W og S. Jeg skyndte mig at lave dej til boller, stege 20 pandekager og lave en portion jordbærmousse. Da jeg havde hentet drengene, og W også var kommet hjem, fik jeg bagt bollerne og samlet pandekagelagkagen, og så var der kun tilbage at varme kakao, piske flødeskum og sætte os til bords 🙂

A har været på vagt hele dagen og aftenen, så jeg har været alene med drengene. S skulle til badmintontræning kl. 17-18 og W kl. 18.30, så vi tog alle 4 af sted til S’s træning, i stedet for at køre frem og tilbage, og så kunne W blive der efterfølgende. Det kræver lidt at få logistikken til at gå op – især når man er alene på skansen 😉

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at forberede mig til de kommende dage, og glæde mig over, at det har været en hyggelig (man)dag med smil og grin – værd at samle på midt i en turbulent tid <3

 

Pandekagelagkagen er den første jeg har lavet, nogensinde. Pandekagerne er lavet efter denne opskrift. Og snemændene er lavet af små bløde speltboller og pyntet med øjne, næser og halstørklæder af ‘sure bånd’.

Weekendlykkeglimt og slutningen på en æra

 Opgaveslutspurt i formiddagssolen Kys i lange baner Yndlings chokoladeboller – opskriften er her  Muslibarer til badmintonspillerne   Pink kagebord Træstammer af den lækreste slags – opskriften er her Othellolagkage på en ny måde – der smagte lidt af risalamande. Haps Et sidste farvelkys og kindnus  Store, glade dreng <3 Huxi  Årets første – opskriften på æbleskiver med speltmel er her
De smukke tallerkner med julemotiver har jeg købt her Rester

Weekenden startede med en eksamensslutspurt, og fredag formiddag blev derfor brugt foran computerskærmen. Kl 12 blev opgaven afleveret og dét skulle selvfølgelig fejres, så jeg gik i køkkenet og satte gang i alle mulige kager 🙂

A var på vagt, S legede hos en klassekammeratinde og W var til fødselsdag, så det var bare L og mig om eftermiddagen. Vi smovsede chokoladeboller, tog det stille og roligt og nød lidt alenetid.

Lørdag morgen tog A på vagt igen og W, S og jeg satte kursen sydpå til badmintonstævne, mens L blev hjemme hos farmor. 6 timer senere var vi hjemme igen, med 2 guldmedaljer og en bronze i bagagen 😉
Det (og eksamensafleveringen) fejrede vi med (lyserøde) kager en masse. Der skal jo lidt lyserødt og glimmer til at veje op for al mandehørmen herhjemme 😉

Jeg havde både lavet en nyfortolkning af en othellolagkage med jordbærmousse, hindbærmarmelade og vanillecreme, der smagte lidt a la risalamande i kageform. Haps! Derudover var der en portion træstammer, små jordbærmousse’pølser’ (ja, en anden gang skal de måske ikke være lyserøde 😉 ) på sprød mørdejsbund, en sprød tærte med chokoladeganache og mousse med glaze, chokoladeboller og sprøde marengskys med tivolistriber.

Om aftenen var vi inviteret til Mortens aften and hos A’s mor, og da A havde fri kl 19, sluttede han sig til os omkring bordet.

Søndag endte med at blive en stor dag, både for den yngste lykkespire herhjemme og for os forældre. Vi sagde farvel til sutterne. Vi har egentlig haft intentioner om det i lang tid, men de sidste måneder har budt på så mange skift og omstillinger, at det har været svært at finde det rigtige tidspunkt. Først børnehaveskift og dernæst da vi pludselig mistede A’s far. Det føltes forkert at tvinge ‘en tryghed’ fra ham.
Dertil kommer at L er en enormt (stædig) viljefast fyr, der har sine helt egne meninger. Og selvom han i perioder stort set ikke brugte sin sut, var han ikke klar til selv at sige helt farvel til den.
L havde dog sovet uden sut de to foregående nætter, fredag og lørdag, så (endelig) virkede det som det perfekte tidspunkt. Nu var han klar til at vinke farvel til dem!

Vi kørte ned i parken, hvor de to storebrødre også har hængt deres sutter op i sin tid, og med smil på læben hang han sutterne på træet, gav dem et sidste kys og kindkram og sagde så ‘farvel mine sutter’ og løb over mod legepladsen. Bagefter tog vi af sted til legetøjsbutikken, hvor værktøjskassen ventede. Han var ikke et sekund i tvivl om, at det var dét han skulle vælge som sin ‘belønning’.

På vejen hjem kørte vi forbi drengenes nye ‘fætter’, Huxi. Min bror og svigerinde har føjet en lille dværggravhund til familiestamtræet og drengene er fuldstændig forgabt i ham – og han i dem 🙂 Han er også ret svær at stå for, hva?

Om eftermiddagen fejrede vi slutningen på en æra med årets første hjemmelavede æbleskiver og så blev der ellers repareret, skruet og banket til den store guldmedalje 🙂

Om aftenen gik det fint med at falde i søvn uden sutterne og det samme i går aftes. Han er nu sej. Når først han beslutter sig for noget, så er det sådan det skal være <3 Nu venter vi så på at han beslutter sig for, at han ikke skal bruge ble mere 😉
Store dreng! (Ja, den kliché måtte jeg altså have med!)

God aften derude