Weekendlykkeglimt: Mega madpakke, skovtrolde, uld, flora og frisk luft

Min guide til uundværligt bageudstyr – og -15% på det hele!

Jeg får ofte spørgsmål angående bageudstyr, tyller, chokolade, kagepynt, udstikkere, springforme osv. Jeg har efterhånden lidt af en samling i mine køkkenskabe og skuffer. Og med tiden fundet ud af, hvilke ting der er mere eller mindre uundværlige. Nogle ting kan helt sikkert undværes mens andre er ret gode at have, hvis man gerne vil kunne bage lidt af hvert 🙂
I dag har jeg lavet en lille guide til det bageudstyr, jeg anbefaler, alt efter hvad man gerne vil lave.

Og nu hvor julen snart banker på, er der måske noget udstyr, nogle udstikkere, nogle pastafarver, noget pynt eller lækker chokolade, der skal klikkes hjem?

Og det – måske – bedste af det hele er, at jeg netop har opdaget, at der lige nu er -15% på det hele! Dét er altså værd at tage med (ja, jeg har allerede en pakke på vej 😉 )!
Rabatten gælder til og med i morgen, d. 9. november, så vent ikke for længe. Jeg spår, at nogle ting kan blive udsolgt (hurtigt). Derudover er der lynhurtig levering og gratis fragt ved køb over 500 kr.

Herunder er min guide til bageudstyr med mere:

Chokolade, pastafarve og kagepynt:
Det er sjældent, man finder den lækre chokolade fra Callebaut på tilbud, men i dag er heldet med os 🙂 Det hele kan købes lige her. Jeg er især glad for denne mørke variant 54,5%, der gør sig godt både i chokolademousse, browniebunde, smeltet til pynt eller fyldte chokolader. Men den lysere udgave med 33,6%, den hvide chokolade* og den lyserøde Ruby er også virkelig lækre.
Det kan måske virke voldsomt at købe 1 eller 2,5 kg chokolade, men hvis man omregner det til prisen pr. 100 gr, kan det meget bedre betale sig, end at købe det i det lokale supermarked. Og chokoladen fra Callebaut kommer tilmed i chokoladeknapper, så det er klar til at blive smeltet eller brugt i cookies, chokoladeboller osv.

Hvis man kaster sig ud i at temperere chokolade er et digitalt madlavningstermometer et must. En skål til at smelte chokolade over vandbad er også en god idé. Jeg bruger denne, og den er god.
Og så er denne decopen, med 4 forskellige tyller, også rigtig god, fx hvis man vil skrive med smeltet chokolade eller lave ‘dryp’ ned langs siderne på en kage.

Krymmel, chokoladekugler og andet spiseligt pynt kan findes lige her. Perfekt til fx lagkager og moussekager som den ovenfor.

Hvis man gerne vil farve glasur, smørcreme eller lyse bunde, er pastafarve svaret. Der er et kæmpe udvalg lige her. Jeg har altid ‘basisfarver’ på lager, og blander ud fra dem.
Og hvis man gerne vil lave små moussebomber, der kan pynte på lagkager, er en silikoneform som denne eller denne uundværlige.

Tyller, blomstersøm og kagefolie:
Man kan hurtigt købe sig fattig i tyller, for der er så mange fine, sjove og dekorative. Der er dog nogle, der er gode at have øje for før andre, hvis man gerne vil starte et sted og udvide med tiden 🙂
 Hvis man gerne vil lave roser, som på kagen ovenfor, er denne tyl perfekt til formålet.   Hvis man skal lave blomster med større blomsterblade, er en tyl som denne rigtig god. Små tyller, der kan lave ‘stjernedupper’ som ovenfor, er også fint til lidt af hvert. Fx denne eller denne
En hel tynd, rund tyl som denne er også en god idé, hvis man fx. vil lave små prikker eller skrive tekst på kagen eller fx på et marcipanbåndUdover tyller til blomster og stjerner kan jeg også godt lide dem jeg har, der kan lave blade. Det giver lidt ekstra til blomsternes udtryk. Jeg har både denne og denne

En tylkobler, som denne i stor eller denne i lille, er også god at have. På den måde kan man skifte tyl på sprøjteposen, så man kan bruge samme smørcreme men skifte facon på det, der kommer ud 🙂
Og så er blomstersøm også en nærmest uundværlig ting i samlingen, hvis man gerne vil øve sig i at lave smørblomster af forskellig slags.

Til samling af lagkager og moussekager bruger jeg altid kagefolie indeni bageringen. Det fås i både 8 cm og 12 cm i højden, alt efter hvor høj en kage, man vil lave 🙂 Det kan vaskes af, og holder derfor i lang tid.

Kageforme, bageforme, silikoneforme, bagerist og udstikkere: 

Til medaljer bruger jeg en lille, rund udstikker som denne, til top og bund
Udstikkere kan jeg ikke få nok af. Som I måske ved, så elsker jeg at give vores hindbærsnitter sjove former, alt efter anledning. Der er et stort udvalg lige her og det sværeste er at begrænse sig 🙂Små runde tærteforme med løs bund er uundværlige herhjemme. Både når der skal laves desserter og grøntsagstærter. Jeg har derfor 8 forme af denne slags, så jeg kan lave tærtebunde nok til alle 🙂Tærter, både søde og salte, er et hit herhjemme og jeg har derfor flere forskellige størrelser af de runde forme med løs bund. Også en 24 cm og en 28 cmOg så har jeg også en aflang form og en firkantet, fordi jeg synes det er fint, indimellem at bage andet end runde kager 🙂Til firkantede kager og lagkager bruger jeg denne form, der kan justeres i størrelsenRunde springforme har jeg også i et utal af størrelser. De er gode til alle mulige slags kager!Til lagkagebunde bruger jeg runde bageringe, fx denne på 20 cm.Hvis man gerne vil smøre smørcreme på kagerne eller glatte dej ud, er små spatler også et must. Jeg er både glad for denne og denne, som jeg både har brugt til at smøre og glatte kagen med og til at male blomsterne på med, på ovenstående billede.

Og så er en bagerist temmelig uundværlig, hvis man skal afkøle småkager osv.

 

Jeg håber, at ovenstående guide var anvendelig. Hvis der er noget, jeg har glemt, eller andet I gerne vil vide, så skriv endelig!
Og ellers kan jeg kun anbefale jer at kigge lidt rundt på siden, for der er virkelig meget, der vil gøre det endnu sjovere at gå i køkkenet – og meget mere, end jeg kunne have med her!

 

God fornøjelse med bagningen og rigtig dejlig weekend derude!

P.S. Hvis I mangler inspiration til, hvad der skal bages, så kig forbi mit opskriftindex lige her. Der er masser at vælge imellem 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendlykkeglimt: Mega madpakke, skovtrolde, uld, flora og frisk luft