Aloha! Hawaii sommer fødselsdagsfest

 Aloha! Party coming up   En spiselig hawaiiskjorte – sandkage med ribs, rabarber og solbær fra haven  En sød tiki med vanillecitronbunde, solbær- og jordbærmousse og chokoladeglasur
 Alohalagkage med browniebund, chokoladebunde, ribs- og jordbærmousse Flamingo – kokosbunde, blåbær- og stikkelsbærmousse – og masser af lyserød chokoladeganache og chokolade på toppen Et stk stor, sprød klipklap med stikkelsbærsyltetøj og lyserød chokoladeganache  Ældste & yngste <3

I tirsdags fyldte W 11 år. Han var dog på badmintoncamp hele ugen, så vores fejringer blev udskudt lidt.
I går tog vi for alvor revanche og familien kom forbi og hjalp os med at fejre ham.

I år havde han ønsket sig en sommerfest /beach party, og jeg spicede det hele en smule op med lidt Aloha Hawaii stemning oveni.
Kagebordet bød på lidt af hvert. Allermest inspireret af det, som haven byder på i rigelige mængder for tiden; Stikkelsbær, ribs, jordbær, rabarber og solbær.

Jeg fik også afprøvet en ny lagkagebund – med masser af kokos. Både fordi fødselaren (og nogle af os andre) elsker kokos, og fordi det passede ret så godt ind i temaet 🙂 Den blev virkelig lækker, omend lidt svær at skære i lige, præcise snit, men måske det kan hjælpe med lidt tyndere bunde næste gang.

Bordet var dækket med konfetti, blade og blomster lavet ud af farvet papir. Og så blev papegøjerne fra L’s piratfest genbrugt.

I tirsdags, på W’s rigtige fødselsdag, sneg vi os forbi for at fejre ham en smule på camp’en- selvfølgelig med kager under armen. Men dem må I vente lidt med at se (og ellers kigge forbi @mormedmegetmere)

Rigtig god aften – og ny sommeruge

Links til opskrifterne er her:
Lagkage med bløde, lyse bunde og jordbærmousse // Hindbærsnitter // Brownie // Sandkage med bær

Lykkeglimt – sommerstemning, selvforkælelse, sprøde lækkerier og søde typer

 Ud på tur – med bare ben  Pandekager til aftensmad – opskriften er her Selvforkælelse Aftensmad to go – opskriften på pitabrød er her Aftentur  Sprøde tærter – opskriften på lignende er her 3 retters menu på en rar fredag  3 på stribe  Søndagskylling

Der er ikke mange ord tilbage i mit hoved (eller mine fingre), for den første uge i klinik sluger de fleste af mine kræfter, men det kunne alligevel lige blive til en portion lykkeglimt.

Det er lidt sjovt at se tilbage på fine dage, hvor vi gik tur i baghaven med bare ben og sved på panden. I morges cyklede jeg af sted med vinterjakke og luffer på. Åh ja, du danske forår 😉
Heldigvis fik vi det bedste ud af de skønne solskinsdage og nød timerne udendørs.

Som jeg nævnte forleden, har A lige haft et par uger, hvor han nærmest var væk ‘hele tiden’, så en aften, hvor drengene og jeg havde snakket om at tage aftensmaden med på tur, besluttede vi i stedet at pakke det ned og tage det med ind til A. Heldigvis havde han tid til at spise sammen med os, og det var helt vildt hyggeligt! På vej hjem stoppede vi på vejen, fordi drengene også gerne ville ‘på skovtur’, så vi spiste vandmeloner i de smukke rapsmarker og nød den lave aftensol.

Derudover har vi blandt andet guflet sprøde tærter, saftig kylling med tilbehør i alle regnbuens farver, rejecocktails a la 80’erne, pandekager og meget mere. Og så måtte vi selvfølgelig fejre W’s badmintonmedalje med Sportscola’er, nu han vandt den der, hvor de kommer fra.

Nu venter der 1 dag mere på ‘min nye afdeling’, før der står weekend på programmet. Nøj, jeg glæder mig til at koble lidt fra og lade batterierne op til endnu en uge. Det er altså bare drøn hårdt at starte på ‘nyt arbejde’! (Det har jeg i øvrigt skrevet mere om her)

Rigtig god aften derude

Fødselsdags’børn’, anti-jantelov og stolthed til op over begge ører

 Fødselsdagskanelsnegle Et af fødselsdags’børnene’ – allerede 2 år (og ret nem at købe gaver til)  Forsinket fejring  Lagkage med masser af frugt – og en medalje på toppen Saga og (mumi)far som solbærsnitter  Efter kagefesten… Fødselsdagsmiddag i aftensolen  Pizza pizza pizza

I fredags var der to fødselsdags’børn’ herhjemme, der blev et år ældre. Saga fyldte 2 år og A blev – ja – lidt mere end det 😉

Fredag morgen leverede L og jeg kanelsnegle til A og hans kollegaer. Nogle timer senere kom han hjem fra vagt, og nåede lige at sove et par timer, inden vi drønede sydpå til DM i badminton med de to store. Der var derfor ikke meget fødselsdagsfejring, gavesus og lagkage over dagen. Saga var dog så forkælet, at hun fik sit største ønske opfyldt om morgenen 🙂

Efter en eftermiddag og aften med spændende, hårde, svære, tætte, svedige og nervepirrende badmintonkampe (og en hel del sejre) vendte vi næserne hjemad igen.
Kl 21.15 landede vi hjemme i køkkenet, hvor A blev fejret med gaver og et glas rødvin, og så var det ellers på hovedet i seng, så vi kunne være klar til en hel (lør)dag med badminton.
Godt nok var der ikke meget fejring over (fødsels)dagen – men drengene sørgede i det mindste for at levere god underholdning, og W kæmpede sig endda i semifinalen, efter to utroligt flotte 1/8 og 1/4 finaler. Det kan man måske godt kalde en ekstra fødselsdagsgave 🙂

Lørdag morgen drønede S, W og jeg af sted igen, mens A blev hjemme sammen med L.
Endnu en dag blev brugt sammen og nydt – med badminton, koncentration, samvær og gode snakke – og blev afsluttet med W i finalen! Dagens aller sidste kamp i hallen.
Efter en tæt og utroligt velspillet kamp, endte W med en sølvmedalje. En 2. plads til Danmarksmesterskaberne.
Og en stolt og meget rørt mor, der måtte blinke ekstra meget under medaljeoverrækkelsen.

Det har været helt fantastisk at følge hans udvikling det sidste år. Og at se ham kæmpe sig op, blandt 56 spillere fra hele Danmark, og ende på 2. pladsen i en utrolig flot finale – ja, det har været noget helt særligt for mig (og selvfølgelig også for ham). Jeg er stadig helt målløs, rørt og grædefærdig over det. Jeg synes, han er SÅ sej.

Og så elsker jeg også, at både W og S er blevet bidt af den samme sport, som jeg selv var grebet af og glad for, da jeg var barn og ung – og selvfølgelig stadig er, men ikke spiller fast længere. Det er en helt fantastisk følelse at have noget særligt at være fælles om – og at de også kan se det sjove i det, som jeg også var (og er) så optaget af.
Det indeholder også en ekstra dimension for mig og gør mit hjerte godt. Jeg føler, jeg giver dem noget af det, som min far også gav mig. Han har også kørt min bror og jeg rundt til utallige stævner og holdkampe, heppet på os, trænet os og interesseret sig for os – og den sport, der betød meget for ham også. Jeg bliver glad ved tanken om, at ‘traditionen’ bliver ført videre. Og hver eneste gang vi kører af sted sammen til stævne eller holdkamp, sender jeg ham en ekstra, kærlig tanke – og mærker hullet i hjertet, som livet byder mig at skulle leve videre med. Drengene nævner også ofte, at morfar ville have elsket at se dem spille – og da vi kørte hjem lørdag nævnte W også, at det måtte være morfar, der havde sat solen på, for at sende energi og solstråler vores vej og fejre det flotte resultat <3

Lørdag aften landede vi hjemme igen ved 19.30-tiden og så var der ikke andet at gøre, end at opfylde drengenes ønske om en tur forbi den gyldne måge og så hjem i seng. Og som W sagde, inden han lukkede øjnene, så var han ret glad for, at der var endnu en weekenddage tilbage, inden hverdagen kaldte igen.

Søndag morgen vågnede begge drenge med trætte, ømme kroppe, og vi andre med en smule søvnunderskud.
Det eneste rigtige var at gå i køkkenet og lave fødselsdagskager og så ellers lave så lidt som muligt 🙂
Jeg forsøgte at begrænse mig og endte med 3 forskellige fødselsdagskager. En mørdejstærte med stikkelsbær, blåbær og hindbær. Solbærsnitter formet som Saga og (mumi)far og en lagkage med masser af frugt og en medalje med teksten: ‘Den bedste…’. Så var der rig mulighed for, selv at slutte sætningen. Den bedste far – Den bedste Saga – Den bedste sølvmedaljevinder – Den bedste….

Om aftenen fejrede vi de to fødselarer med pizzaer i aftensolen og nød aftensolens stråler, der forsøgte at overtale os til at blive længere oppe, end vores trætte øjne egentlig havde lyst til 🙂

En helt igennem rar weekend, jeg kan leve længe på <3

Januarlykkeglimt – røde kinder, besøg af storken, brunch og abstinenser

Nytårsbrunch  ‘Må jeg ta’ en?’  Det, frisk luft gør ved én <3  Brødre <3 Udsigten til et kommende sygehus… Det nye år er startet pænt Favoritmenu – opskriften på nuggets er lige her  Storken kom forbi – vi fejrede fødselsdag på afstand med lækre, hurtige og nemme fastelavnsboller – opskriften er her  Eftermiddagssnacks – friskbagte focaccia pizzaer er altid et hit. Opskriften er her

Januarlykkeglimt fra de første par uger af det nye år.
Der har allerede været mange forskellige ting på programmet. Både sjove, spændende, dramatiske og hverdagsagtige.

Vi skød året i gang med en nytårsbrunch d. 1. januar. Vi ville så gerne gøre alt, hvad vi kunne, for at blive gode venner med året fra start 😉 Det var også en helt perfekt anledning til at få brugt resterne fra nytårsaften.

Inden skole- og børnehavelivet kaldte igen, fik vi afprøvet et par legepladser, som vi ikke kommer på så tit. Det er altid et hit at køre lidt væk og udforske ‘nye’ territorier i jagten på de røde kinder. Så går der nemt et par timer med sjov og tumleri.

Da året stadig var helt nyt, blev vi et familiemedlem rigere, og mens vi ventede på at kunne få syn for sagen, og se ham sådan rigtigt, fejrede vi fødselsdag herhjemme. Med friskbagte fastelavnsboller. Vi er nemlig enige om herhjemme, at de sagtens kan spises ‘udenfor sæsonen’ også 🙂
Et par timer før ovnen sprang i luften fik jeg bagt en ny omgang focaccia minipizzaer til madpakkerne, der dog hurtigt blev halveret i antal, da drengene kom eftermiddagssultne hjem fra skole 😉

Nu er halvdelen af den berygtede januarmåned snart gået, og jeg har allerede (eller skulle jeg skrive stadigvæk) en anelse svært ved at følge med.
Har planer om at skulle nå at nyde lidt – og lade op – inden februar og 4. semester venter. For så vidt jeg kan gennemskue på studienet, så bliver det (endnu) et krævende, hektisk semester…

Men allermest går jeg og venter på, at ovnen bliver lavet igen, så jeg kan stresse af med lidt kagebagning og madlavning. Krydser fingre for, det bliver en af de nærmeste dage, så mine abstinenser ikke behøver toppe yderligere… 😉

God aften derude

En minderig søndag – langt væk hjemmefra

Lørdag morgen blev vores familie beriget med et nyt medlem. Drengenes fætter kom til verden, og vi var selvfølgelig straks utålmodige for at møde ham. Da det krævede en tur tværs over landet, lod vi det være op til drengene, om de havde mod på det eller hellere ville blive hjemme hos mormor.
Vi endte med at køre 3 af sted; W, A og jeg. Med i en kølekasse i bagagerummet havde vi en vaskeægte fødselsdags(f)lagkage.

Kursen blev sat mod Hvidovre hospital. Sjovt nok samme sted som jeg selv blev født for (mange) år siden.
Det var hele køreturen værd at få lov at snuse, ae, holde og betragte. Og selvfølgelig også at snakke med den stolte storesøster og nybagte mor, der så brandgodt ud på trods af manglede søvn og en slidsom fødselsopstart.
Den lækre, ny fætter ‘lillebror’ (hjælp søges længere nede) lignede på mange måder vores 3 – med det fine, mørke hår og de tykke kinder. Og det bragte mange minder med sig at sidde med ham i armene. Og også at se A med ham <3
Jeg har helt bestemt giftet mig ind i en familie med seje, lækre gener, der giver fine, skønne (drenge)børn.

Inden vi vendte næsen hjemad igen, kørte vi forbi mit barndomshjem i Smørumnedre. Der hvor jeg voksede op, indtil mine forældre rev teltpælene op og bragte os til Jylland.
For nogle år siden var vi på rundtur i den by, hvor vores Jyllandsliv startede, men jeg har længe drømt om, også at vise drengene der, hvor mit liv, på så mange måder, blev formet og skabt.

W glædede sig også ligefrem til at se det, og det var et fint tidspunkt at gøre det, nu hvor vi havde lidt alenetid. Og nu hvor han har nået en alder, hvor vi kan snakke om flere, store ting og han bedre kan huske det.
Vi snakkede blandt andet om, at jeg sad på bænken, på boldbanen, foran huset, dengang Danmark vandt EM i fodbold i 1992. Det glemmer jeg nok aldrig. Og sådan har vi det nok alle sammen – os der kan huske 1992. Vi kan nok alle sammen huske, hvor vi var, da det skete? 🙂
Jeg viste ham den skole, jeg gik på de første år, og vi snakkede om, at jeg, fordi jeg ikke havde det godt (og blev mobbet), skiftede skole. Jeg viste ham, hvor min bedste veninde boede, og han sagde med misundelse i stemmen, at han ville ønske at hans bedste ven også boede så tæt på ham. Han så dér, hvor jeg en varm sommerdag skrabede knæene, så de blev helt fulde af asfalt.
Jeg viste ham hallen hvor morfar, min far, spillede badminton, og banerne, hvor han spillede tennis om sommeren, og hvor jeg agerede boldpige. Især nu hvor han også er blevet bidt af en flyvsk fjerbold, gav det en ekstra dimension at kunne vise ham det. Og en fin anledning til at sende morfar en ekstra tanke.
Og han fik set den lille svømmehal, hvor jeg gik til svømning med min far tidligt lørdag morgen. Og lægehuset, hvor min lillebror fik reddet en fiskekrog ud af kinden.
Små anekdoter fra min barndom, der blev billedliggjort og dermed gjort lidt mere virkelige.
Så meget af min identitet og den jeg er, blev grundlagt dér – langt væk fra hvor vi er nu. Og det var faktisk temmelig særligt at kunne vise ham det, og inddrage ham i det. Jeg ville bare ønske, jeg i stedet kunne rejse tilbage i tiden – og tage ham med – for at vise det ‘sådan helt rigtigt’. Men når nu det ikke er muligt, var det her en fin mellemvej 😉

Jeg har faktisk ingen dårlige minder fra mine år dér. Jeg husker det kun som noget rart – måske fordi jeg har fortrængt de knap så sjove ting med mobning m.m. Og nu, hvor jeg ser det hele med voksenøjne, kan jeg virkelig se, hvad mine forældre faldt for dengang. Et rart, trygt sted, hvor alt det, man som børnefamilie gerne vil have og har brug for, var lige i nærheden, og stadig tæt på storbyen, hvor min far arbejdede.

Køreturen hjem blev brugt på at lytte til god musik, fordøje de mange (fine) indtryk fra dagen og de mange minder, som det bragte med sig. Og vel hjemme igen spiste vi aftensmad med de to andre lykkespirer og mormor, og fortalte om dagens oplevelser.

En helt igennem rar søndag, der fejrede livet. Sådan nogen er bestemt værd at samle på <3

P.S. Hvis I har forslag til, hvad fætter ‘lillebror’ skal hedde, så kom endelig med dem 🙂 Så kan jeg sende dem videre til min svigerinde, der ikke har besluttet sig for et navn endnu og havde håbet, han blev født med sit navn i panden 😀
(Eneste ‘krav’ er, at det skal indeholde mindst to vokaler)

P.P.S. Apropos fødsler og fine babyer, så kan min 3. fødselsberetning læses lige her – og historien om mit livs vildeste bedrift (der indebærer 3 vidundere) kan læses lige her