Aloha! Hawaii sommer fødselsdagsfest

Aloha! Party coming up
En spiselig hawaiiskjorte – sandkage med ribs, rabarber og solbær fra haven
En sød tiki med vanillecitronbunde, solbær- og jordbærmousse og chokoladeglasur
Alohalagkage med browniebund, chokoladebunde, ribs- og jordbærmousse
Flamingo – kokosbunde, blåbær- og stikkelsbærmousse – og masser af lyserød chokoladeganache og chokolade på toppen
Et stk stor, sprød klipklap med stikkelsbærsyltetøj og lyserød chokoladeganache
Ældste & yngste <3
I tirsdags fyldte W 11 år. Han var dog på badmintoncamp hele ugen, så vores fejringer blev udskudt lidt.
I går tog vi for alvor revanche og familien kom forbi og hjalp os med at fejre ham.
I år havde han ønsket sig en sommerfest /beach party, og jeg spicede det hele en smule op med lidt Aloha Hawaii stemning oveni.
Kagebordet bød på lidt af hvert. Allermest inspireret af det, som haven byder på i rigelige mængder for tiden; Stikkelsbær, ribs, jordbær, rabarber og solbær.
Jeg fik også afprøvet en ny lagkagebund – med masser af kokos. Både fordi fødselaren (og nogle af os andre) elsker kokos, og fordi det passede ret så godt ind i temaet 🙂 Den blev virkelig lækker, omend lidt svær at skære i lige, præcise snit, men måske det kan hjælpe med lidt tyndere bunde næste gang.
Bordet var dækket med konfetti, blade og blomster lavet ud af farvet papir. Og så blev papegøjerne fra L’s piratfest genbrugt.
I tirsdags, på W’s rigtige fødselsdag, sneg vi os forbi for at fejre ham en smule på camp’en- selvfølgelig med kager under armen. Men dem må I vente lidt med at se (og ellers kigge forbi @mormedmegetmere)
Rigtig god aften – og ny sommeruge
Links til opskrifterne er her:
Lagkage med bløde, lyse bunde og jordbærmousse // Hindbærsnitter // Brownie // Sandkage med bær
Hej Pernille
Jeg er absolut IKKE enig – elsker stemningen i dine billeder! Men er da i chok over at andre kan finde på at skrive sådan til dig!?! Hold da op. Jeg er (stadig) imponeret over dine evner i et køkken og bag et kamera. Knus Pia