Inspiration til børnefødselsdage / temafester - et tilbageblik på mange timers sjov

8 års fødselsdagsfest – Badminton med en snert af fodbold

Badmintonfest på en smuk, solrig dagLagkage efter fødselarens ønske: Jordbær-, mango-, brombærmousse, vanillebunde og chokoladeganacheFastelavnsboller med solbærskumLagkage med chewy browniebund, stikkelsbær- og havtornmousse, blød chokoladekagetop, flødeskumskant og badmintonbaneBløde flagboller med rødbedeBrombærsnitterKnækbrød, grøntsagsstave og et 8-talMüslibarer – det er jo en sportsfest 😉

Det smukke solskinsvejr i går havde en helt særlig årsag. Vores mellemste lykkespire fyldte nemlig 8 år og havde inviteret familien til fødselsdagsfest.

Når man fylder år, og har badminton på hjernen, så ligger det ret meget til højrebenet at vælge det som tema for sin fødselsdagsfest 🙂
Traditionen tro så udvælger fødselaren herhjemme et tema for fejringen, og S havde valgt, at han ønskede sig en badmintonfest med en snert af fodbold. Han er nemlig tosset med badminton, og nyder at komme til træning et par gange om ugen, og nu også til stævner i weekenden. Ja, han vandt såmænd en sølvmedalje i lørdags, dagen før sin fødselsdag 🙂
Han holder dog også samtidig lidt fast i sin fodboldtræning, så det blev indarbejdet en smule i temaet.

Umiddelbart tænkte jeg, det ville blive nemt at komme på ideer til festen, for jeg er selv gammel badmintonpige, og elsker stadig alt ved spillet. Men undervejs blev jeg alligevel lidt udfordret ift at finde på. Jeg synes dog, det endte helt fint og S var ovenud tilfreds og glad.
Den helt store fondant-mester bliver jeg dog aldrig. Jeg er egentlig heller ikke særlig vild med at spise det – det er drengene dog, så de synes, det er okay, når jeg bruger det 🙂 Det kan selvfølgelig også noget i forhold til dekorationer og sjov. Men jeg synes smagene er meget vigtigere end kun det udenpå. Og når jeg tænker dybere over det, så er det da også den helt rette tilgang til livet, ik? At det er det indeni, der tæller 😉

S havde nogle ønsker til, hvilke kager jeg skulle bage. Traditionen tro skulle der, helt bestemt, kagemand på bordet. Det er en af hans yndlingskager – nok også på grund af slikket 😉 Derudover er hindbærsnitter efterhånden også en tradition – og som bonus kan de varieres i det uendelige, så de passer til festens tema.
Og så havde han ønsker til de forskellige mousser, der skulle i lagkagerne. Egentlig ret hyggeligt at drengene nu har ønsker og ideer til kagerne, så det ikke kun er mig, der kan og skal finde på.

Kagerne blev pyntet med fjerbolde, ketchere og en badmintonbane. Bollerne blev bagt som fødselsdagsflag og forkælet med (tand)smør og syltetøj.
Nu var det jo en sportsfest, så der var også knækbrød, grøntsagsstave og müslibarer på bordet 😉
Og i glas og krus var der kaffe og sportsvand (hyldeblomstsaft)

På bordet lå der medaljer, slidte fjerbolde og en gammel ketcher, og nogle af drengenes pokaler var også sat frem. Ned fra loftet hang der også både en stribe af fjerbolde og ketchere.

Nu er W lidt i vildrede, for det er fra ham, S har adopteret sin badmintonmani. Han synes, det skulle være temaet for hans 11 års fødselsdag til sommer – men mon ikke han kommer på noget andet, der også bringer glæde. Som Harry Potter festen sidste sommer 🙂

Da S gik i seng om aftenen, proklamerede han, at det havde været ‘verdens bedste dag’ – og så kunne jeg ikke ønske mere for ham. Det fortjener han <3

 

Her er links til opskrifter:
Hindbærsnitter // Kagemand af vandbakkelse // Fastelavnsboller // Lagkage med mousse // Knækbrød

Opskrifterne på flagboller og müslibarer er undervejs 🙂

Og hvis du har lyst til at se mere fra de mange andre temafødselsdage, vi har holdt, så klik her

1 kommentar

  • Katja Astrup

    Det ser så flot ud det hele, der er ingen som gør det så godt og smukt som dig 🙌🏻 Det lyder som om S havde den bedste fødselsdag 🇩🇰

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til børnefødselsdage / temafester - et tilbageblik på mange timers sjov