Weekendlykkeglimt – ny tradition, sne, morgenhygge og en syg lille mus

089005 078 fullsizeoutput_1005087 098 103 114 122 img_6420199 185 215 218

Fy for den, hvor går tiden hurtigt! Selvom drengene tæller ned til d. 24., så synes jeg nu, at tiden gerne må gå lidt langsommere. Synes slet ikke jeg når noget af alt det, jeg gerne vil (og skal). Og som jeg nævnte forleden, så spænder sygdom også ben for os…

W kom heldigvis på benene igen i løbet af lørdagen, men L blev ved med at få tilbagefald med feber on/off og nogle svære (vågne) nætter med meget hoste. På trods af feberforhindringer og snot, formåede vi alligevel at få det bedste ud af weekenden. Er faktisk overrasket over, hvor meget energi L trods alt kan have, når han sover dårligt om natten, og har feber, der kommer og går, som vinden blæser. Han nød helt at komme på (løbe)cykeltur-gåtur, omend det var pivkoldt. Så kan man heldigvis komme hjem og nyde et dejligt varmt bad bagefter 🙂

A var på vagt lørdag nat, så jeg var alene på skansen og rendte i pendulfart mellem soveværelset og L’s værelse indtil kl. 01.30, hvor han endelig faldt i søvn nogle timer…
Om morgenen hyggede drengene og jeg med morgenmad og sunde bananvafler (og kaffe!), mens A sov. Og, nå ja, så vågnede vi jo også op til sne, der selvfølgelig skulle udforskes. Drengene fik lavet en snemand, helt selv, og som bonus; røde kinder 🙂

Om eftermiddagen var det tid til vores nye tradition, som vi startede sidste år; at bage og dekorere honningkagehuse (som slet ikke indeholder honning…)
Drengene stornød at lege med glasur og krymmel – og at smage på det hele bagefter. Det er faktisk en virkelig hyggelig lille tradition, vi har fået skabt i vores egen lille familie 🙂 Så selvom min samvittighed skreg, at jeg burde læse læse læse, så valgte jeg alligevel at prioritere julehyggen lidt også….

Nu er mandagen allerede snart gået. Jeg skal vist tidligt i seng i aften – hvis jeg får lov…

God aften derude!

Bedst som man tror, det ikke kan blive værre….

020
Tjener, der er en isbjørn slash hund i min kakao…
022 030
Roulade i julehumør
018 028 052
Juleboller med marcipan og appelsin – opskriften er her
046

Kender I det? Man tænker, at nu kan der vist ikke fyldes mere på. Nu kan det da ikke blive værre… Nu må det snart vende igen… Selvmedlidenheden er helt i top. Og så tipper læsset… Men der er ikke andet at gøre, end at fortsætte med 120 i timen…?

Sådan har jeg haft det de sidste par uger….

Pensumlisten har været massiv og jeg har følt mig bagud konstant. Oveni det har der (selvfølgelig) været forelæsninger, fremlæggelser, studiegruppearbejde og så liiiige den første skriftlige opgave, der skal godkendes, før jeg kan få lov at gå til eksamen.

Hele sidste uge var L hjemme med feber on/off, massiv hoste og snot. I mandags, da han endelig var af sted igen, ringede de ham hjem med feber over middag. Sikke en mavepuster.Både mandag og tirsdag nat var A på vagt, og L var vågen flere timer begge nætter, så jeg havde følelsen af (trætheds)tømmermænd i kroppen i går.

I går morges, da W stod op, var det så også med buldrende feber, der gjorde, at han lå klynkende på sofaen hele dagen. Av, hvor havde jeg ondt af ham.

Heldigvis havde jeg studiedag i går og kunne hygge om de små nisser. Og så måtte alle kneb i brug, for at få lokket lidt mad i dem.
Der blev bagt juleboller og lavet varm kakao med flødeskum – for W elsker flødeskum overalt på jorden 😉 Og så lavede jeg en kakaoroulade med banan, som også er en af hans (mange) favoritkager 🙂

Det var såmænd helt hyggeligt at samles om bordet alle 5, på trods af feberudfordringer. Og W blev inspireret til at spise og drikke lidt.

Og bedst som man tror, at det er tid til at kapitulere og kaste sig på sofaen, efter alle unger er puttet og madpakkerne smurt, så…. ringer min farmor og fortæller om en helt masse ting, der skal handles på. Og så vågner L og ligger vågen i 2 timer (hvilket ellers aldrig sker) – og SÅ går man i seng, og håber på det bedste…

Men altså – det kan jo altid blive værre! Det blev jeg mindet om (igen) i morges, hvor der igen igen var sket en ulykke på vejen til studiet. Men sådan er livet jo så dramatisk, finurligt og ustyrligt… Og med til at give én lidt dårlig samvittighed over selvmedlidenheden (som vel nok alligevel skal have lov til at være der indimellem?)

Nå, nu vil jeg ihvertfald glæde mig over, at L ser ud til at være nogenlunde frisk igen, nyde at A og jeg ikke er ramt af sygdom (endnu – 7-9-13) og at jeg har ‘weekend’ i eftermiddag 😉

Rigtig god torsdag derude!

071021

Lykkeglimt med jul på – og julekager i massevis…

011017
Rudolf med den røde tud….
028033006035051138133
Kanelkrans – lavet med udgangspunkt i denne opskrift
003009013107
Hostemus <3
116
Legegruppekage
120
Og bløde boller
121273
Smuk afslutning på 1. december
279007
Pebernøddefabrikken
165
Nedtællingen til jul…
014

En god portion lykkeglimt med juledrys er, hvad jeg har i ærmet til jer i dag – og kage. Kage i massevis 🙂

I sidste uge havde S sin legegruppe med hjemme – 3 drenge fra klassen. Det var første gang han skulle prøve det selv, efter at have været tilskuer til W’s i 3 år.
Han havde ønsket sig en kage med juletræer og bløde boller til. Jeg endte med at bage en chokoladekage og pifte den op med bananflødeskum og friske bær – og så en skov af marcipanjuletræer på toppen (der var virkelig hurtige at lave)
Opskriften på chokoladekage gemmer sig i øvrigt lige her og de bløde boller (med eller uden chokolade) gemmer sig her

A var på vagt både lørdag og søndag og jeg havde en massiv pensumliste, der skulle læses og derudover en opgave, der skulle skrives, så jeg var heldig at få hjælp af både min mor og A’s forældre og søster.
Lørdag formiddag mødtes jeg på biblioteket med en studiebuddy, til hyggesnak og opgaveopstart. Det er virkelig rart at have en at mødes med, selvom det er en individuel opgave. Om eftermiddagen sad jeg med hovedet i bøger og computer, for at så startet godt på opgaven. Om søndagen hyggede drengene og jeg med pebernøddebagning og snemandsspisning. Slet ikke nogen dum måde at afslutte en hård weekend på 🙂 – og så hjalp det lidt på mit manglende julehumør, som jeg skrev om i indlægget forleden

Hele sidste uge var L hjemme, fordi han hostede voldsomt meget. Bedst som vi regnede med, at han var godt ovenpå igen, og klar til en ny uge i vuggestuen, ringede de i går eftermiddags, at han havde feber. Come on altså, som om der ikke er rigeligt at se til i forvejen! Nu synes vi lige, vi havde gjort alt hvad vi kunne for at sikre, at hans immunforsvar havde fået en pause! Men som altid; sygdom er man ikke herre over!
Krydser virkelig fingre for, at det er det sidste sygdom, vi skal have overstået, inden julen for alvor banker på døren.

Nu må jeg hellere komme tilbage til min opgave, inden jeg skal af sted til ergonomiundervisning for første gang. Det skal nok blive spændende 🙂

Rigtig god december-tirsdag til jer!

P.S. Hvis du vil have lidt (mere) julekageinspiration med opskrifter til, har jeg samlet 15 af mine favoritter i dette indlæg

Jeg vil være en perfekt uperfekt rollemodel for mine børn!

Sponsoreret af Cartoon Network

058071

I dag vil jeg dele nogle af mine tanker med jer, i forhold til det at være en perfekt uperfekt rollemodel for sine børn… Noget jeg faktisk har gjort mig rigtig mange tanker om i årene løb….

Cartoon Network, som mange af jer måske allerede kender fra et hav af forskellige tegnefilm, har netop lanceret en ret sød video, der handler om, at børn har brug for ægte, uperfekte rollemodeller, som de kan genkende og spejle sig selv i. Så kan de nemlig være naturlige, spontane, kreative og fantasifulde – som de jo er!

Inden jeg fortsætter, synes jeg lige, I skal se videoen:

Da jeg viste videoen for drengene, poppede der mange sjove ideer og spørgsmål op hos dem. S ville gerne vide, om jeg nogensinde har tegnet på væggen, som han gjorde for noget tid siden. Og selvom jeg ikke var underlagt en løgndetektor, så svarede jeg ærligt, at det tror jeg også, jeg har gjort.
Hans øjne lyste op og så sagde han: ‘Så er jeg ikke det eneste barn, der har gjort det’.
Det fik mig til at tænke på vigtigheden af at huske at fortælle dem, at jeg godt kan forstå, hvorfor de ‘kommer til’ at gøre noget – så de ikke føler sig helt forkerte. Og så bagefter fortælle dem, at det ikke er okay – for det er jo også en del af forældre-jobbeskrivelsen.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville sætte (mine) ord på den nye video, var jeg ikke i tvivl. Jeg får nemlig ofte (søde) kommentarer, der går på, at jeg må være den perfekte mor, hustru osv. Men jeg vil virkelig gerne understege; det er jeg ikke – for ingen er perfekt!

Billeder på Instagram og her på bloggen er kun et lille udklip af helheden. Jeg samler på lykkestunder, fordi de giver mig energi til og mod på livet. Jeg forsøger at leve med en positiv indstilling til livet og forsøger at få øje på de fine ting, der omgiver mig (omend nogle af dem kan være godt gemt).
På Instagram og her deler jeg, for det meste, små og store lykkeglimt og rare stunder, fordi jeg tror på, at det er det vigtigste at have fokus på. Jeg får ikke energi af at dele (eller se på) sure underbukser, støv og skrigende unger. Men det er også en del af livet, det får bare ikke lov til at fylde.
Mine børn ser dog det hele – også det ‘uperfekte’ og upolerede… Jeg tror slet ikke de tænker på, at jeg er en perfekt mor. Jeg er ‘bare’ deres mor. Og de ville elske mig, uanset hvad jeg gjorde eller ikke gjorde. Det er jo det fantastiske ved børn! Men det er også et stort ansvar, vi som forældre dermed får!
Jeg elsker at forkæle dem, og gøre noget særligt ud af vores stunder sammen, men det er ikke noget de kræver. Jeg gør det, fordi jeg har lyst, og fordi det giver mig energi.

Selvom nogen måske tror det, så har jeg ingen intentioner om at være en perfekt mor. Jeg vil ‘bare’ gerne være en god, kærlig, nærværende mor, der kan være en god rollemodel for mine børn.
Når den ene af dem siger: ‘Det kan jeg ikke’, forsøger jeg at understege overfor ham, at han kan! Jeg viser ham, at jeg også gør nogle ting, der er svære og som jeg ikke har lyst til. For hvis han kan se, at jeg gør det, så håber jeg han lærer, at han også kan! Handlinger siger oftest så meget mere end ord…

Jeg kan ikke huske, at mine forældre nogen sinde satte ord på, at de ikke orkede eller havde lyst til at tage på arbejde (selvom de måske gjorde det…?) Men sjovt nok, så har jeg fra tid til anden tænkt på, at jeg skal huske at gøre det overfor mine børn. For de behøver ikke vokse op i den tro, at voksne aldrig har en dårlig dag eller altid synes, det er fedt at klare alle pligterne. For jeg synes det er helt okay at have en øv-dag eller skulle noget i skolen (eller på arbejde) som man ikke er særlig vild med. For sådan er livet. Jeg tror ikke på, at der er nogen der går gennem livet helt uden øv-følelse.
Så længe den ikke tager overhånd, så skal der også være plads til den.
Indimellem siger drengene, at de glæder sig til at blive voksne. Så kan de gøre lige det, der passer dem. Og jeg kan sagtens huske den følelse, fra da jeg selv var barn. Men jeg forsøger at fortælle dem, at det altså ikke er en dans på roser at være voksen, for selvom man må gøre det man vil, så kan man ikke altid gøre det. Og med voksenlivet følger også (sure) pligter. Uh, jeg ville ønske jeg kunne overbevise dem om, at de skal nyde at være børn!

Vores samfund er på mange måder ved at udvikle sig til et perfekt samfund, hvor alle skal se perfekte ud, være glade og ikke begå fejltagelser. Men det er, i min optik, et virkelig dårligt billede på virkeligheden. Mine drenge skal ikke vokse op med et billede af, at man skal være perfekt.
De skal have lov til at se kroppe, som de er skabt – med rynker, buler, ar og skæve tæer….
De skal vide, at det er okay, ikke at vide hvad man skal med resten af sit liv. At det er okay at sadle om undervejs. Og det er både A og jeg såmænd også fine billeder på…
Og så skal de fortsætte med at være bevidste om deres følelser. Både de gode og de svære. De skal have lov til at være både glade og sure og alt det indimellem. For alle de følelser rummer både A og jeg også.
Vi skal fortsætte med at kunne snakke om de svære ting, som sorgen over at mangle sin morfar eller frygten for det, der kan ske…

Selvom drengene er langt fra voksne endnu, så er der allerede mange ting, som A og jeg kan genkende fra os selv, i dem. Om vi vil det eller ej, bevidst og ubevidst, så påvirker vi jo, som forældre, vores børn 🙂

Og hvad vil jeg så egentlig sige med alt det her?
At det er vigtigt, at vi husker at være ærlige, ‘gennemsigtige’ og umiddelbare – især overfor vores børn. For ellers risikerer vi, at de føler sig forkerte. Fordi de ikke kan genkende deres følelser og tanker i andre. Man skal turde (og huske) at lade maskerne falde. Vise vejen og samtidig pakke dem ind i kærlighed undervejs. Så er jeg ret sikker på, at det ikke kan gå helt galt! 🙂
Og så kan man jo også lade dem spejle sig i skæve karakterer fra film og tegnefilm i ny og næ – for de har noget andet at byde på end os andre 😉

Drengene og jeg fik faktisk en virkelig fin samtale ud af at have set videoen og lege løgndetektor bagefter – det kan også anbefales 🙂

Viser du dine uperfekte sider overfor dine børn?

15 opskrifter på lækkert julebag – mine favoritter samlet ét sted :)

105
Islagkage med chokoladebunde. Pyntet med chokoladejuletræer – opskriften er her
124

Flettede julehjertesmåkager – opskriften er her
202
Spiseligt juletræ a la kanelsnegle – opskriften er her
007
Julet othellolignende lagkage med kirsebær – opskriften er her
jul-for-pilfingre5
Chokoladecupcakes forklædt som små rensdyr – opskriften på cupcakes er her
Derudover er der brugt chokoladekringler til gevir, glasur og pebernødder til pynt 🙂
spelt-pebernodder-en-vinder1
Pebernødder med speltmel – opskriften er her
1
Juleboller med marcipan og appelsin – opskriften er her
164
Luciaboller – smager også godt, selvom det ikke er den 13. december 😉 – Opskriften er her

Glædelig 2. december derude!
Mon I, ligesom mig, har planer om at skulle julehygge helt vildt i løbet af weekenden? Jeg er godt nok i fuld gang med at skrive den første individuelle opgave, der skal godkendes som forudsætning for, at jeg kan få lov at gå til eksamen til januar, men jeg håber og satser på, at den ikke skal overtage hele min weekend…. 😉

Jeg har samlet 15 af mine bedste juleopskrifter i indlægget her, så det er nemt at lade sig inspirere til lidt julebag og weekendhygge 🙂
Så er det bare at vælge – men det kan jo være en svær nok opgave i sig selv. Jeg har ihvertfald lyst til at kaste mig over det hele lige nu… Måske jeg skal lade det være op til drengene at bestemme, hvad de synes, vi skal starte med…

Som mange af jer måske allerede ved, så baserer jeg mine opskrifter på speltmel, men de kan også sagtens bages med hvedemel i stedet. Jeg har i øvrigt skrevet et indlæg om mel, som kan læses lige her

Inden jeg hopper tilbage til min opgave, vil jeg ønske jer en rigtig herlig weekend, der forhåbentlig byder på masser af rarhed og lykkestunder <3
Har I mon spændende (bage)planer for weekenden?

P.S. Husk at hoppe forbi indlægget fra i går og deltage i konkurrencen om et gavekort på 3000 kr til lækkert boliginteriør!

084
Runde æbleskiver med speltmel – opskriften er her
135
Hindbærsnitter – på den julede måde 🙂 Opskriften er her
01
Julede specier med chokolade og orange – opskriften er her
opskrift-paa-sproede-brunkager-med-speltmel0
Brunkager med speltmel – opskriften er her
040
Honningkagehuse, der kan dekoreres på alverdens fine måder – opskriften er her
5
Honningkager – opskriften er her
sproede-vanillekranse-med-speltmel61
Vanillekranse med speltmel – opskriften er her

Older posts