Lad børnene stå for madlavningen! Her er mine tips og tricks…

Reklame for Kokkens Hverdagsmad


Jeg får rimelig ofte spørgsmål i forhold til, hvordan jeg inddrager drengene i madlavningen, så i dag vil jeg dele mine tips og tricks til at tage børnene med i køkkenet.

Jeg er stor fortaler for at tage børnene med i køkkenet og inddrage dem i madlavningen. Jeg synes, der er virkelig mange fordele ved det!
For det første er det en god mulighed for at være sammen, mens der bliver lavet noget praktisk. Hvis man kan lære sine børn, at det faktisk er sjovt (og ikke en kedelig pligt) at lave mad, har man gjort dem en stor tjeneste, synes jeg. For mad skal man jo have (og lave) resten af livet 😉

Det er også en god investering, så de kan klare sig selv. Det kræver lidt ekstra tid i starten, men det er godt givet ud. Og det går såmænd hurtigt og stødt fremad (de er så dejligt lærenemme, de kære pus), de bliver mere øvede og selvkørende og til sidst er det bare virkelig skønt at have et eller to ekstra sæt hænder til hjælp.
På den måde kan man også hjælpe dem, så de ikke er helt nybegyndere, hvis og når de engang står i et køkken i en anden sammenhæng, f.eks. på hyttetur, i skolekøkkenet eller på besøg hos familie eller venner.

Det kan også være en fin anledning til at lære at samarbejde, uddelegere opgaver eller modtage instrukser. Der er virkelig meget matematiktræning i det, ifht stege- og kogetider og mængder osv. At læse – og forstå – en opskrift kan i sig selv være svært.

For mig er der altså mange gode grunde til at involvere de små hænder i køkkentjansen.
Det er også et vigtigt våben i forhold til kræsenhed, fordi det skærper sanserne, og så vil jeg virkelig gerne opdrage mine 3 drenge til at kunne klare sig selv. Til at kunne lave mad selv, når de engang flytter hjemmefra og forhåbentlig også inden, så de kan blive ansvarlige for en maddag. Og gøre dem bevidste om, at de har et valg. At de måske (forhåbentlig, bare indimellem) vil gå i køkkenet i stedet for at vælge den lette (dyre og usunde) take away løsning.
Når vi er i køkkenet, er det desuden en god stund for os til at snakke om løst og fast undervejs og det sker ofte, at vi ender med at snakke om, hvor tingene kommer fra, om dyrevelfærd, økologi osv. Altså på børnesprog forstås 🙂

Men… jeg ved også godt, at det tager tid at lave alting fra bunden, og at det kan være ret svært at finde tiden til det, i en travl børnefamilie-hverdag. Det har derfor været en fornøjelse at kunne sætte drengene til at lave mad de sidste par uger.
Vi har nemlig haft måltidskassen fra Kokkens Hverdag klar på køl. Hverdagsretter, der er nemme at gå til. Og det er nu, jeg har fået valuta for den tid, jeg har haft investeret tidligere. For de har fra dag ét kunnet lave maden selv.
Men jeg tænker, at måltidskasserne også kan være en oplagt mulighed for at lære sine børn at lave mad, uden det behøver tage hele aftenen. Fordi det er nemt og overskueligt, for både store og små.

Her har jeg samlet mine tips til at have børn med i køkkenet: 

  • Involvér dem i processen – fra indkøb/planlægning til udførelse, servering og præsentation af menuen
  • Tag dem med på indkøb, så de får en forståelse for, hvad ting koster og hvor man finder de forskellige ting
  • Kig i kogebøger med dem. Det giver mange (nye) ideer og mod til at prøve nye retter, når de kan se det endelige resultat på forhånd
  • Lad dem skære, røre, skrælle, snitte, hælde op, måle af, klippe, vende, si, piske osv. – alt efter alder og kunnen
  • Hav køkkengrej der passer til børn; knive der ikke er for skarpe og som man holder godt om og evt også et forklæde, så det ikke gør noget, at man griser sig lidt til undervejs
  • Smag på det hele undervejs. Jeg oplever, at når mine drenge selv har været med til at lave maden, så spiser de det med fornøjelse. Også de grøntsager, de ellers plejer at vrænge på næsen af
  • Bland leg ind i madlavningen. Leg tvkøkken, klæd jer ud med kokkehuer og overskæg, sip kulørte drinks imens, snak til grøntsagerne – lad dem have det sjovt imens, så madlavning bliver en god oplevelse
  • Snak om de farer, der er i køkkenet, på en afdramatiseret måde, så de får forståelse for hvad de skal passe på, være opmærksomme på og holde sig fra
  • Snak om råvarerne undervejs. Hvad der er sundt og usundt, så de får en forståelse af, hvad der er godt at spise og hvad man skal holde igen med
  • Er du træt og kan mærke, at du har mest lyst til at gøre det selv, så vent med at invitere dem med, til en anden dag. Det skal gerne være en god oplevelse 🙂
  • Acceptér at de går lidt til og fra – alt efter alder og koncentrationsniveau
  • Brug lidt tid på at anrette maden pænt også. Man spiser også med øjnene
  • Snak om krydderier, de 5 grundsmage (surt, sødt, salt, bitter, umami) osv. undervejs og lad dem smage til
  • Hold styr på hygiejnen og sørg for at hænderne bliver vasket, især når der veksles mellem kød, grøntsager osv. Forklar hvorfor, så er det nemmere at forstå, hvorfor det er vigtigt 🙂
  • Ros kokken, både undervejs og bagefter – måske nok det vigtigste punkt. Motivation er alfa og omega 😉
  • Affind dig med, at det måske ikke lige bliver skåret eller formet, som du ville have gjort det – og at det kan grise lidt ekstra
  • De pligter vi andre kan synes, er lidt sure, synes mange børn faktisk er ret sjove; f.eks. at vaske op, sætte i opvaskemaskinen og dække bord. Så hvorfor ikke lade dem gøre det (og passe på med, ikke at smitte dem med vores åh-det-er-en-kedelig-tjans-følelse) ? 🙂
  • Og så er det nok meget godt at huske det gamle ordsprog; hvor der handles laves mad, der spildes… 😉

Hvis du har lyst til at tage børnene med i køkkenet uden at skulle starte helt fra bunden og bruge lang tid på det – i en i forvejen presset hverdag – så har du mulighed for at teste måltidskasserne fra Kokkens Hverdagsmad med rabat:

Brug koden Mormedmere20 – og få -20% på den første måltidskasse. Tilbuddet gælder resten af juni 2018 (og kan ikke kombineres med andre rabatter).

Vil du læse mere om måltidskasserne og vores anmeldelse af dem, så klik her

Rigtig god aften


Den stolte kok <3

Haps – smagsprøver undervejs 🙂

Lykkeglimt – Fars dag, sorbetcardigan, sommerkage og eyecandy


Fars dag kagen – en mørdejstærte med ekstra pift

Gæt en yndlingsfarve… 🙂

Pizzanight på terrassen

Opskriften på pizza med sprød bund er lige her

Fødselsdagsforberedelserne er så småt skudt i gang – mon I kan gætte temaet? 🙂

Sommermad a la mormor

Et stk færdig mohairdrøm

…. Og endnu en godt i gang… Min mor er temmelig sej <3

Klar til weekendroadtrip
Sommerkage med alt godt fra haven – det er denne opskrift på chokoladekage, jeg har brugt
Eyecandy

Det er vist ved at være lidt tid siden, jeg har delt en omgang lykkeglimt sidst, så de kommer her. På en halvsøvnig søndag, der har budt på minimale planer herhjemme efter et par begivenhedsrige dage (se mere på Instagram @mormedmegetmere)

Min mor strikker mohaircardigans på livet løs. Imens har jeg travlt med at sammensætte farver og heppe. Den første er lige blevet færdig og jeg er gigafan! Opskriften har jeg købt her

De sidste par uger har trukket tænder ud. Det er måske ved at blive en lidt for fast sætning i mit repertoire? Jeg håber, sommeren byder på masser af fine oplevelser, der kan opveje de tungere.
I sidste uge blev S ramt af et voldsomt anfald af nældefeber. Da det dækkede hele kroppen, og havde spredt sig til ansigtet; mund, øjne og ører, var vi nødt til at tage forbi vagtlægen kl. 22 og få en omgang antihistaminer. Da vi kom hjem, med et inderligt håb om en god nats søvn, startede en vågen nat med L, der var skidt med feber og opkast.

Nu venter den sidste uge i klinik, inden eksamen står for døren, og derefter en laaaang sommerferie. (Noget nær det eneste positive ved at være på SU 😉 )
Jeg tæller ned – timer efterhånden. Det er ubeskriveligt tiltrængt, og jeg glæder mig, med sommerfugle i maven, til det er overstået, og jeg kan koncentrere mig fuldt ud om at arrangere en fin, rund fødselsdag for W <3

Nu vil jeg hoppe hen i sofaen og se et afsnit af The Crown, inden dagen er slut, for mit vedkommende, og den nye uge venter, når jeg slår øjnene op igen. Heldigvis kan jeg se frem til endnu en uge, hvor W står for aftensmaden. Det er ret skønt at vide 😉

Rigtig god aften derude

Tips, ideer og opskrifter til Gurli Gris fødselsdagsfest

Da L blev 3 år i midten af maj, havde han valgt, at temaet for fejringen skulle være Gurli Gris og jeg lagde derfor hovedet i blød et par måneder i forvejen, for at nå at finde på så meget sjov som muligt – med tanke på, at det skulle være (nemme) ideer, der ville være forholdvis lette og hurtige at føre ud i livet, når der også skulle være tid og energi til at starte i klinik, passe skolesager, drengenes fritidsaktiviteter, hverdagsfamilielivet i al almindelighed og alt det andet, der også tager meget af min tid 😉

Præcis som lovet, i indlægget fra L’s 3 års fødselsdag, deler jeg i dag mine tips, ideer og opskrifter til en vaskeægte Gurli Gris fødselsdagsfest.

En lyserød dug sætter hurtigt stemningen og mudderpøle, klippet af brunt karton, er også ret hurtige og nemme at gå til 🙂
Et par gummistøvler, brugt som vase, kunne også have været et hit. I stedet fandt jeg en plante, der minder lidt om græs, for at have lidt ‘blomster’ på bordet.
Gurlis gule hus lavede jeg ud af en mælkekarton, lidt papir med mere. Grisesnuder, lavet af en æggebakke, koster næsten ingenting og er sjovt, især for små næser 😉
Et par perleplader, som små fingre også kan hjælpe med at lave, kan også nemt slå stemningen an – og så er det jo i det hele taget kun fantasien, der sætter grænser 😉

Herunder har jeg skrevet lidt mere om de forskellige kager og små borddekorationer – og linket til opskrifterne også 🙂

God fornøjelse, hvis du kaster dig ud i et lignende projekt – eller måske bare én af kagerne 😉
Og skriv endelig en kommentar, hvis du har noget på hjerte, eller spørgsmål til noget af det

God eftermiddag og aften


Grisetryner lavet af æggebakker, lidt maling og elastiksnor

Gurlis gule hus – lavet af en mælkekarton, lidt papir, pap, lim og en hvid tusch

Det gule hus i en spiselig variant – lavet af vandbakkelsesdej og pyntet med slik og fondant
Opskriften på kagemand af vandbakkelse er her

Lækre luftige chokoladeboller med spelt – en vaskeægte fødselsdagsbolle, som Gurli og Gustav helt sikkert også ville elske 🙂
Opskriften er her

Flydende, iskold mudder aka kakaomælk

En lækker lagkage med bærmousse forklædt som en klæbrig og tillokkende mudderpøl
Opskriften på lagkage er her – og chokolademudderet er også en del af opskriften
Luftig jordbærlagkage med smørcreme og fondantpynt
Opskriften på lagkagen er her

Banankage med smørcreme, glasur og jordbær
Opskriften på banankage er her – og er blot bagt i en stor form i stedet. Opskriften på smørcreme kan findes her

Hindbærsnitter forklædt som dinosaurer og badeænder – helt i Gurli og Gustavs ånd 🙂
Opskriften på hindbærsnitter er her

Gurli Gris perleplader – måske kan mønstrene lures af herunder:

06.06.09 – 9 (særlige) år <3

fullsizeoutput_241a
Pre dinner snacks må der til – 9 år skal fejres med manér 😉
fullsizeoutput_2411
En ‘lille’ kærlighedsgave fra A
fullsizeoutput_2412
Lækkerier fra økoboden <3
fullsizeoutput_2418 fullsizeoutput_241b
Hjemmelavet hindbærbrus – dejligt friskt i varmen
fullsizeoutput_241d
Fejringsmiddag
fullsizeoutput_241e fullsizeoutput_241f fullsizeoutput_2422 fullsizeoutput_2421
Bryllupsdagskage til dessert
fullsizeoutput_2426
9 år – 9 bunde
fullsizeoutput_2424 fullsizeoutput_2423
Lagkage med lyse bunde, chokoladebunde, blåbær-, jordbær- og stikkelsbærmousse.
Hvid chokolademousse, jordbærmoussehjerter og friske bær på toppen
fullsizeoutput_2425

06.06.09 – en helt særlig dag, der har en stor plads i mit hjerte.
I går havde A og jeg 9 års bryllupsdag! Dét er faktisk ret vildt!
Forstår slet ikke, at der er gået 9 år, men på den anden side, så er der godt nok også sket meget siden dengang.

Det er en dag, der indbyder til at mindes. Både det fine og det svære.
Både brylluppet og alt det, den dag bød på. Og det fine i, at vi valgte at ‘vores’ dag også skulle være den dag, vi satte min fars urne i jorden, for to år siden.
På en særlig måde er han, på den måde, stadig med os på vores bryllupsdag… <3
I går kiggede jeg på billeder fra brylluppet. Fra da min far fulgte mig op ad kirkegulvet og af W og ham til festen, hvor han sad og fjollede med ham, sådan som jeg husker (og gerne vil huske) ham. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har de minder. Og at A nåede at kende ham i så mange år, så vi kan dele minderne om min far sammen.

I går fejrede vi dagen sammen med drengene. Om eftermiddagen snackede vi til den store guldmedalje – i solen på terrassen. Med friskbagte bacon/parmesan grissini, hjemmelavet hindbærbrus, frugt, nødder, chips og persillepesto on the side.

Da W kom hjem fra fodbold, spiste vi middag sammen alle 5, og bagefter kom den store bryllupsdagslagkage på bordet som afslutning på en fin dag. Drengene havde glædet sig hele eftermiddagen til den store lagkage – og nu glæder de sig til rester i dag (og det gør jeg også) 😉

Modvind og ulykker i flok

fullsizeoutput_2353fullsizeoutput_2351

Hvis ikke jeg havde (virkelig meget) andet at give mig til, så kunne jeg nemt komme til at gå rundt og hænge lidt med næbbet eller måske endda sætte mig ned og stirre tomt ud i luften…
Jeg synes efterhånden, der er lidt for meget modvind for tiden. Men ulykker kommer jo som bekendt i flok… Ihvertfald herhjemme…

I sidste uge fortalte min allerbedste studiebuddy, at hun havde valgt at melde sig ud af studiet. Det var et virkelig hårdt slag for mig, der slog mig totalt ud af kurs. En mavepuster uden lige, der kostede en del tårer. Jeg følte – og føler – at jeg pludselig står helt alene med en ‘projekt’, jeg ikke kan klare selv. Især nu, hvor jeg selv har haft mine tvivl og ambivalente tanker, var det en tryghed for mig, at vi kunne følges og dele vores frustrationer. Hive hinanden op, når det blev (for) hårdt, svært eller træls, og terpe eksamenspensum, som vi gjorde det så godt på 1. semester. Vi var et fantastisk godt team! Jeg følte, og glædede mig dagligt over, at det var begyndelsen på et virkelig fint venskab.
Nu har jeg mistet min wingman, og skal til at finde ud af at klare mig igennem selv. Jeg har mistet den tryghed, der var i, at vi var to om at klare skærene sammen. Jeg var slet ikke forberedt på, at det skulle gå sådan, så chokket sidder stadig i mig, men jeg håber, jeg formår at komme godt videre – måske efter en god, lang sommerferie…

Som jeg allerede har skrevet om her, så gav W os noget af chok for et par uger siden. I fredags styrtede han så på cykel, men cykelhjelmen tog heldigvis godt fra. Udover skrammer på kroppen, slog han en af sine (fine) fortænder ned i asfalten, og slog endda et lille stykke af. Av for den! Det gør godt nok ondt i morhjertet, at han skal være så hårdt ramt.
Han tager det dog heldigvis i stiv arm – det kunne jeg lære noget af 😉 Han var mega sej til at sidde og pille sten ud af sit sår, mens jeg gik rundt med blodsmag i munden på hans vegne, og begyndte at tvivle på, om jeg overhoved er egnet til at blive sygeplejerske. Når drengene slår sig, mærker jeg deres smerte (måske næsten stærkere end de selv gør)…!

Men ulykkerne holder jo ikke ved det….
Sidste år skrev jeg det her indlæg, og nu er vi næsten samme sted igen…

I går kom A hjem fra fodboldkamp alt for tidligt. Efter 5 minutter på banen, i den første fodboldkamp siden sidste år, hvor uheldet også var ude – i går var det dog med smerter i fod og læg og en klar mistanke. En tur ved vagtlægen blev til et besøg på skadestuen, der bekræftede mistanken. En totalt overrevet akillessene senere, ligger han nu med benet oppe og skal have hhv. gips og støvle på i min. 8 uger og derefter starte genoptræning lige så stille.
Konsekvenserne kan jeg slet slet slet ikke lige overskue, og hvis ikke jeg i forvejen havde besluttet mig for at tage en dag ad gangen, så var det vist på tide at lave den regel…

Listen over, hvad man ikke kan, når man har et ben i gips og en krykke i hver hånd, er vist for omfattende at lave. Det er nok nemmere at lave en liste over de ting, man stadig kan… 😉
Nu skal vi til at finde ud af, hvordan dælen vi kommer igennem hverdagen og sidenhen hvordan vi klarer sommer(ferie), runde fødselsdage, praktiske ting osv. Køre bil kan han jo ikke engang, og slet ikke dase i poolen, så vores kør-selv-tur til Sydfrankrig skal måske også revurderes.
Jeg forsøger at finde de positive ting ved det, men de gemmer sig godt…
Jeg ved kun, at det bliver nogle svære og udfordrende måneder, vi går i møde. Både for A og for os andre. Og det udfordrer mig, især fordi måneden i forvejen har budt på mange svære mærkedage.

Lige nu, hvor jeg endelig sidder stille efter en hektisk dag, der blev afsluttet med 3 timers naturskolearrangement med W og hans klasse, kan jeg næsten ikke holde sammen på mig selv længere. Jeg er træt!
For 2 dage siden tænkte jeg, at den forestående eksamen om en lille måneds tid var det højeste bjerg, der skulle bestiges indenfor nærmeste fremtid. Nu er udsigten udover bjergene en helt anden…
Ja, sådan er det jo med livet. Man ved aldrig, hvad der venter lige rundt om hjørnet. Men mon ikke vi nok skal klare det, på den ene eller anden måde. Hvis bare vi kan holde humøret oppe, midt i alt det, der er surt og svært, så går det nok…

Nu vil jeg hoppe i seng (selvom klokken ikke engang er 21 endnu) og glæde mig til at få weekend i morgen kl. 15. Det bliver intet mindre end fantastisk!

Rigtig god aften derude

Older posts