Punktum – 1. semester som sygeplejerskestuderende

fullsizeoutput_13c4fullsizeoutput_13c0fullsizeoutput_13c2

I går satte jeg punktum på 1. semester som sygeplejerskestuderende…

Efter en januar med massiv eksamenslæsning, repetition og udenadslære kom dagen, hvor det hele skulle stå sin prøve til eksamen!
En eksamen, der både bestod af en praktisk procedure og efterfølgende eksamination i fagene fra 1. semester, med udgangspunkt i en patient; anatomi/fysiologi, biokemi, mikrobiologi, kommunikation, farmakologi, sygepleje, sygdomslære og folkesundhedsvidenskab. Et massivt pensum!

Den sidste uges tid har jeg haft vildt svært ved at sove om natten, tankerne har kværnet rundt og når jeg har givet mig selv lov til at holde fri et øjeblik, har jeg haft dårlig samvittighed og tvivlen på mig selv har kradset i overfladen igen og igen. Det ene øjeblik følte jeg mig godt tilpas i al den nye viden, det næste følte jeg, jeg havde glemt det hele.

Jeg er dybt taknemmelig over at have fundet en (læse)makker i klassen, der virkelig er og har været guld værd! Uden hende tror jeg slet ikke, jeg havde fået så meget ekstra til at sætte sig fast på nethinden, på så kort tid! Vi har brugt virkelig mange timer sammen på biblioteket. I onsdags brugte vi 9 timer herhjemme, med bøger, noter (i massevis) på væggen, kanelsnegle, kaffe (i spandevis), grin og anatomikort. Tiden fløj af sted, der blev knoklet – men på den rare måde <3

Som altid, når jeg går til eksamen, trak jeg det, jeg mindst havde lyst til at komme op i, så da eksamen var ovre, og jeg ventede udenfor døren mens de voterede, mærkede jeg nervøsiteten blusse op igen. Jeg havde svært ved helt at mærke, hvordan jeg synes det var gået. Det viste sig, at det næsten ikke kunne være gået bedre, så jeg blev helt blød i knæene, og på et par sekunder gik jeg fra at være anspændt og nervøs, til at være helt varm, lettet og glad indeni. Der blev sat et fint punktum på flere ugers (måneders) hårdt arbejde!

I går var jeg til min svigermors fødselsdag om aftenen, med gigantisk hovedpine og en underlig uro i kroppen. Lidt som dengang jeg spillede badminton, og gennemlevede kampen i hovedet igen og igen bagefter. Jeg blev ved med at spille sekvenser fra eksamen om og om igen… Og på trods af massiv træthed sov jeg elendigt i nat…

For et par dage siden synes jeg, at 2. semester var virkelig langt væk. Der var et stort bjerg foran mig, der skulle bestiges, før jeg kunne se derhen. Men nu føles det godt nok vildt, at der kun er et par dage, til det går løs igen! Nu må jeg hellere se at få købt bøger…

Jeg synes lige det var mig, der gjorde klar til 1. skoledag – og på torsdag står jeg, som tutor, og tager imod et nyt hold, som en spændt 2. semester studerende. Det er helt vildt.
1/7 af studiet er klaret – det kan ingen nogensinde tage fra mig <3
Jeg er spændt på, hvad næste semester har at byde på – sådan udover 9 ugers teori, 10 ugers klinik og en eksamen 😉

Men nu vil jeg lige nyde friheden for en stund. Jeg skal vist lige forstå det helt – at det er klaret, overstået og endte godt…
Det er helt mærkeligt, ikke at have dårlig samvittighed, men også virkelig rart! Lur mig, om ikke det går over igen snart… 😉

Rigtig god weekend derude!

Weekendlykkeglimt og nerver

001 004
Yndlingsmorgenstund
011 113 123
De her tre <3
149
Brødre
009
Mumi
019 033
Fredagsmenu, der er til at forstå 🙂
Opskriften på sprøde pizzabunde er lige her
038
Dag ud og dag ind….
043
Fiskefileter på W’s opfordring
188051 055 059
En kæmpe kanelsnegl
062 070 145

Mine nerver er ved at være temmelig tyndslidte og jeg er ved at være nået dertil, hvor jeg glæder mig til at få eksamen overstået, så min hjerne kan få lov at tænke på andre ting også, så jeg (forhåbentlig) kan falde i søvn om aftenen igen og jeg ikke behøver rende rundt med konstant dårlig samvittighed over, at jeg måske burde læse endnu mere… Jeg håber, jeg får sat et fint punktum på 1. semester i morgen. Nu må det briste eller bære. Forhåbentlig det sidste 😉

Egentlig er jeg ved at læse mine noter igennem en sidste gang, men en overspringshandling måtte det lige blive til, for min hjerne skreg på en lille pause. Det blev til en omgang weekendlykkeglimt, der på fin vis får mit blodtryk til at sænke sig for en stund.

Nu vil jeg se de sidste noter igennem, øve et par småting med A og så kaste mig på sofaen og forsøge at lade en smule op, glemme nerverne og så satser jeg på, at jeg kan falde hurtigt i søvn, så jeg kan være udhvilet til det gælder.

I morgen, på den her tid, sidder jeg forhåbentlig og fejrer min svigermors fødselsdag med et lettet i hjertet <3

God aften til jer!

P.S. I er meget velkomne til at krydse fingre i morgen – især for at jeg trækker noget af det, jeg drømmer om. Det plejer jeg nemlig ikke at have så meget held med 😉

Små glimt indefra & overspringshandlinger der pynter!

086070
Et par nye, bløde puder, som jeg syede før jul
079 129 162 087169
186 193 197 199
Overvejer en ny plads til P’et…
201
Eftermiddagssol
093102
Rokkefår
110113119129132138
Yndlingsvæggen – se mere til den her
124141
Det er bare en fase – så godt at huske midt i mange af livets udfordringer 🙂 Og lige nu, hvor eksamen presser sig på…
144

Lige for tiden går mange af mine timer med at sidde og læse, repetere, forsøge at huske og stirre tomt (og en anelse opgivende) ud i luften…
Hvis ikke det foregår på biblioteket, med min yndlingslæsemakker, foregår det helst i køkkenet eller stuen herhjemme.

Med 3 drenge + det løse, der er ret gode til at rode, og mig selv, der efterhånden har spredt bøger og noter overalt, kan huset hurtigt ligne en slagmark, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har virkelig svært ved at koncentrere mig, når alting roder omkring mig.

Selvom det indimellem kan være en (god, tiltrængt) overspringshandling at rydde op, så rejser jeg mig nu mest og leger tornado, for at få styr på omgivelserne, så jeg kan vende tilbage til bøgerne med ro i sindet. Forleden tændte jeg endda et par stearinlys, for at gøre eksamenslæsningen bare en my mere hyggelig – efter jeg havde fået ryddet op 😉

Mange af jer efterspørger små glimt herhjemmefra, så jeg benyttede chancen til at knipse lidt nye billeder af det, jeg sidder og kigger på, når jeg løfter blikket fra bøgerne.
Som nogen af jer måske allerede har gennemskuet, så har billedevæggen i stuen skiftet plads. Det var en overspringshandling, jeg kastede mig over for et par uger siden, da jeg trængte til en halv times pause fra bøgerne. Går stadig og drømmer om at male en af væggene, nu hvor stuens vægge ikke længere er blå, men det må blive senere – måske til sommer, når der venter en dejlig, lang ferie!

Nu vil jeg putte drengene og vende tilbage til bøgerne – og nyde, at vi lige nåede at rydde hele 1. salen op, inden der kom Disneysjov… 😉

Rigtig god aften og weekend!

P.S. Hvis du har lyst til at se flere billeder ‘indefra’, så klik lige her

Slutspurten, på 1. semester, er sat ind

069

Så er slutspurten på 2. semester sat ind! Og hvilken spurt. Pyyyyyh….! Jeg synes, jeg har gjort alt for at følge godt med hele semesteret. Har været der til alle timer, taget noter i ét væk, læst pensum osv. osv. Men der er alligevel grænser for, hvor meget min hjerne kan huske (og lære på én gang)!

Om 6 dage skal jeg aflevere den 2. skriftlige opgave, et forudsætningskrav der skal bestås for at kunne gå til eksamen, som jeg brugte stort set hele sidste weekend på. Som I måske husker, havde jeg en lidt ambivalent følelse med den 1. skriftlige opgave.

Hver dag går med repetition, studieopgaver og praktiske øvelser på skolens ’sygehusafdeling’. Der er drøn på og min hjerne kværner løs, selv når jeg sover, tror jeg. Jeg er ihvertfald virkelig træt, når jeg vågner om morgenen 😉
Midt i aftensmaden kan man f.eks. høre mig udbryde: ‘Hvor mange procent plasma er det nu blod består af?’ – som om mine med-spisere kan svare på mine skøre spørgsmål… 🙂 Og om natten kan jeg vågne og tænke: ‘Første hjertelyd, det er da når bi- og tricuspidalklapperne lukker under ventrikelsystolen – ik?’ 😉

Det er ret vildt at tænke på, at jeg om 3 uger starter på 2. semester! Og endnu mere, at jeg skal stå og tage imod et nyt hold som tutor 🙂
Jeg er spændt på, at skulle lære endnu mere, men mest af alt tæller jeg ned til at skulle i klinik for første gang, sådan for alvor. At skulle ud at snuse til sygeplejefaget i 10 uger og have det i hænderne. Prøve alt det af, som jeg har lært. og lære en masse gennem hænderne. Det bliver virkelig rart. Jeg tænker, det vil være med til at (forhåbentlig) bekræfte mig i, at jeg er landet det rigtige sted.

Men altså… først skal eksamen lige overstås. Planen kom i onsdags og jeg er den 3. sidste ud af nogen-af-fyrre. Ikke lige det, jeg havde håbet på, men det er jo ikke noget, jeg er herre over, så sådan må det være. Pludselig er det meget konkret, og mine eksamensnerver begyndte med ét at røre lidt på sig. Mon jeg skal have kronisk uro i maven og rystende hænder indtil slutningen af måneden?…

Jeg er faktisk ved at blive en smule småskør. Det ene øjeblik tænker jeg, at det nok skal gå. Det næste er jeg overbevist om, at jeg dumper. Jeg kan mærke presset på mig selv, som en fysisk lænke omkring mit hjerte, der strammer til dag for dag. Jeg vil SÅ gerne gøre det godt, jeg vil virkelig gerne bestå (ja, hvem vil ikke det…)! Bevise over for mig selv, at jeg kan forstå de naturvidenskabelige fag, som jeg altid har haft en smule angst overfor.
Det er ikke fordi, jeg har et behov for at bevise over for andre, at jeg kan få en flot karakter. Jeg har et stort behov for at bevise over for mig selv, at jeg kan. Og jeg er dødbange for at komme til at skuffe mig selv. Falde helt til jorden og finde ud af, at jeg slet ikke har det, der skal til. I et roligt øjeblik ved jeg godt, at jeg ved noget. At jeg faktisk har lært sindssygt meget de sidste 4-5 måneder. Men jeg kan jo ikke huske det hele. Slet ikke. Og en perfektionist, som jeg er, kan have rigtig svært ved at acceptere, at det er sådan, det er. Jeg ved jo ikke, om jeg ved nok, før eksamen er ovre.
Jeg render rundt med konstant dårlig samvittighed, for jeg føler, at jeg hele tiden burde læse mere, hurtigere. Men min hjerne har brug for, at jeg giver den pauser, for ellers når den ikke at finde plads til alt det, jeg forsøger at putte på lager.

Alle er søde, klapper mig på skulderen og siger, at det kan jeg sagtens klare, det kommer til at gå rigtig fint. De er slet ikke nervøse for, at jeg ikke klarer den. Men hvad så hvis jeg ikke gør? Så skuffer jeg ikke kun mig selv? Og hvad er rigtig fint? Er det også ‘jeg bestod med nød og næppe’?

Jeg håber sådan, at jeg om et par uger går derfra med en karakter, der sender mig direkte videre til 2. semester – og helst højere end 2, for jeg synes virkelig jeg har knoklet for at gøre det bedre end det. Men jeg tør næsten ikke tænke tanken…
Jeg har brug for det skulderklap, det er at bestå eksamen, så jeg forhåbentlig, efter det, formår at tro lidt mere på mine egne evner. Hvilket i øvrigt var et af mine ønsker for 2018.

I dag har jeg været til ‘prøveeksamen’ i en praktisk færdighed. Jeg skulle forflytte en ankelopereret patient, med gips på benet. En fra min studiegruppe spillede min patient og bagefter spillede jeg patient for en anden fra min studiegruppe.
Til vores eksamen, skal vi bruge de første 5 minutter på at udføre en praktisk færdighed på en seniorsygeplejerske, der spiller patient. Og dernæst skal vi forsøge at afværge en skudsalve af spørgsmål fra en af vores anatomi/fysiologi/biokemi/mikrobiologi-lærere og en af sygepleje-lærerne. 20 minutter, hvor de stiller spørgsmål og viser os modeller, som vi så skal kunne svare på og fortælle ud fra.
Det er første gang, så vidt jeg husker, hvor jeg skal til en eksamen, jeg ikke rigtig kan forberede mig på, inde til forberedelsen. For det er ikke mig, der skal lave en disposition og derudfra styre slagets gang til eksamen. De stiller spørgsmål – om alt, vi har haft det sidste halve år – og så skal jeg kunne svare på tiltale! Det gør mig faktisk vildt nervøs. For der er godt nok meget at huske!

På vej hjem fra skole i dag, var jeg 1/2 meter fra at blive torpederet af en bil, der kørte over for rødt. Direkte ind i førersiden, lige ind i mig. På et splitsekund passerede mit liv lige revy og jeg rystede (og græd) resten af vejen hjem. Pyh, sikke en oplevelse at afslutte skoleugen med og begyndt weekenden på. Jeg er stadig helt shaky. Livet er virkelig en underlig størrelse. Det ene øjeblik fylder eksamen alt og det næste er det helt andre ting, der får ens hjerte til at slå alt for hurtigt.

Nu vil jeg sætte mig lidt, med en skive friskbagt grydebrød og en kop kaffe, og fordøje dagens indtryk, og så må jeg hellere komme tilbage til bøgerne. Jeg har på fornemmelsen, at min weekend kommer til at gå med endnu mere repetition, opgavefærdiggørelse, uendelige tankestrømme og forhåbentlig også en smule hygge og nærvær indimellem.

God weekend derude!

P.S. Tak for jeres søde forslag og kommentarer til indlægget i går. Jeg tænker, at noget af min weekend også kommer til at gå med at løse dét problem….

Lykkeglimt: Blonder, rester, hverdag, knokleri og naturlig skønhed i baghaven

037  Blomsten fra julebordet, der bliver smukkere og smukkere – og bedst af det hele; minder mig om min far <3065
På vej til 60 års fødselsdagsfest…
076
… i regnvejr
001
Rester fra nytårsmenuen gjorde 1. januar noget nemmere at komme igennem…
003 005 008 028017
Den bedste start på den sidste juleferiedag
020
Opskriften på verdens bedste (og nemmeste) morgenboller er lige her
023
En anden af mine fine julegaver – klik her og se to mere…
027 029 040
Vores smukke baghave
066
Mit hjørne når der skal skrives opgave og eksamensterpes
041091 107
Når hovedet kræver frisk luft, gør det bestemt ikke noget, at det også er pænt!
127
Søndagsskriveri
153
Ristet rugbrød har altid gjort mig blød i knæene 🙂
172
Når man lige finder en solstråle…
215
Søndagspandekager – et koncept, der kan anbefales! Opskriften på pandekager er lige her

Wow, sikke en smuk start på ugen, med frostklart vejr og den fineste solnedgang i baghaven!
Jeg håber, det er et billede på, hvordan ugen kommer til at forløbe. Indtil videre er den faktisk startet helt fint, på trods af mandagstravlhed, logistikudfordringer, børnehavebekymring og en anelse træthed.

Sidste uge var halv fornøjelse, halv arbejde. Det var lige til at holde til, omend det var liiidt hårdt at komme i omdrejninger igen. Især det med at skulle sætte vækkeuret til 5.30, har jeg ikke savnet – eller at smøre madpakker… Men det hører jo med til hverdagen, som alt i alt er helt okay…

Det meste af weekenden gik med opgaveskrivning for mit vedkommende, mens drengene hyggede hos farmor og farfar og A var på vagt. Til vejledning i dag blev jeg (heldigvis) bekræftet i, at jeg er på helt rette vej. Så nu skal jeg have skrevet opgaven færdig, rettet den igennem og afleveret. Én bekymring mindre – altså når den (forhåbentlig) er godkendt, that is…

Efter to dage med eksamensterperi og opgaveskrivning blev jeg rastløs, og kom til at lave om på billedvæggen herhjemme. Men det må I vente med at se… 🙂 (Der er dog et lille sneak peek på Instagram @mormedmegetmere)

Vi afsluttede weekenden med pandekager til dessert og det var slet ikke dumt 🙂
Rigtig god januaruge til jer. Tænk engang, nu er vi allerede en uge inde i det nye år!