Familieforøgelse….

img_2855-textimg_2821-text img_2847-text img_2848-text img_2854

I slutningen af maj udvider vi vores familie med et nyt medlem…

Da A havde fødselsdag d. 29. marts, fik han en uventet opringning, der virkelig bragte smil på læberne herhjemme. En ekstra, uventet fødselsdagsgave.

Selvom vi ventede en opringning og håbede, at den ville komme, inden vi rejste til Paris, havde vi ikke regnet med det ville ske på A’s fødselsdag.

Fremover kommer han nemlig til at dele sin fødselsdag med det nyeste medlem af familien… Og det er han heldigvis helt okay med – så må vi se, hvem der får mest opmærksomhed næste år 😉

Både A og jeg er vokset op med hund og har altid vidst, at vi også gerne ville give drengene den samme glæde, som det har været for os.
Mit vel nok stærkeste barndoms/ungdomsminde, er ‘min’ hund Belle. Jeg bliver helt varm indeni, når jeg tænker på, hvordan det var at få hende i mit liv. Det er en helt særlig følelse, der nærmest ikke kan beskrives… Som at få en betroet ven, der ved første øjekast gror ind i ens hjerte og altid er der, til at læge, når noget giver sår. Til at passe på, når man har det skidt. Til at give igen, når man har det sjovt. Til at tage godt imod én, når man kommer hjem.

Vi har samtidig vidst, at vi skulle finde det rette tidspunkt at tilføje en hund til familien. Der skulle være overskud til det. Vi er udmærket klar over, at der følger ansvar og forpligtelser med. Men det gør der jo også, når man får børn…
Nu er W ved at være så stor, at han kan hjælpe til med luftning, pasning, opdragelse osv. Og han har ønsket sig en hund i flere år efterhånden.

L er også ved at være så stor, at han kan gå med på gåturene. Samtidig er A’s vagter fine, i forhold til at han kan hjælpe ret meget med luftning osv. i hverdagene, så det ikke så ofte hænger på mig, når jeg er alene med drengene samtidig.
Vi er ikke ’sådan nogen’ der hele tiden har brug for at være spontane, så på den måde kan vi sagtens ‘rumme’ også at have en hund, der forventer noget af os. Og hvis vi skal rejse eller holde ferie, må hun enten komme med eller blive passet.

I efteråret besluttede vi os for, at det var ved at være tid til at kigge os omkring. Vi har næsten ikke været i tvivl om racen, så vi kunne hurtigt indsnævre området. Det er vigtigt for os, at det er en familievenlig hund, der (rimelig nemt) kan opdrages til at gå pænt, ikke gø og hoppe op og som har lyst til at være sammen med børn – og uden en gigalang, bamsevamset pels (der falder af).

Da vi fandt en i nærheden, der planlagde hvalpe til foråret, ringede vi til hende, mødtes med hende, blev ‘godkendt’ og skrevet på listen. Og d. 29. marts blev vores lille ny så født. En sort labradortæve, der endte med at få 7 sorte søskende og en enkelt gul 😉

Selvom vi var øverst på listen til en tæve, kan man jo aldrig være helt sikker på, hvad der kommer ud, så siden hun blev parret har vi kun kunnet glæde os halvt. Først da vi fandt ud af, at der var en tæve til os, kunne vi for alvor begynde at glæde os. Jeg glæder mig til, ikke at være den eneste pige i huset 😉

I fredags besøgte vi dem for første gang og vi havde slet ikke lyst til at tage hjem igen. Alle 3 drengene sad på rad og række og stornød at holde de små pus, ae moderen og se dem spise ved hende. De var så stolte og helt hjerteglade. Det var stort at se. Selv L var fuldstændig optaget af dem, aede dem og sagde ‘hej hej’ til dem med sin fineste lille, sprøde stemme.

Han er ret glad for mine forældres hund, og andre hunde for den sags skyld, men det var sjovt at se, hvor klar han var på at snakke med dem og hvor meget han forstod!

Nu må vi så forsøge at væbne os med tålmodighed de næste 5,5 uger, indtil hun kan flytte ind hos os. Vi må bruge tiden på at bygge rede til hende, finde madskål, hundesnor, halsbånd, hundetegn og hundekurv. Det er også en hyggelig del af processen. Derudover skal der vist hvalpesikres lidt rundt omkring 😉
Og så bor de heldigvis ikke så langt fra os og vi har fået lovning på, at vi må komme så tit vi har lyst, så mon ikke vi får set en del til hende, inden vi kan tage hende med hjem <3

Navnet har vi forresten også besluttet (for læææænge siden), men det gemmer jeg for mig selv lidt endnu 😉

Fejring

074071 028 029

De små (og store) skridt i livet bør og skal fejres og i torsdags, kan min nye baby, makaku, gik i luften, blev det fejret med makakuflødeboller.

Da jeg kom hjem, ventede der blomster og en lille pakke (uh, små pakker er altid et godt tegn, ik? 😉 ) fra A.

Han gør det ikke så tit (og han ved det godt selv – til gengæld er han ikke nærig med nus og kys, hvilket i min verden også er langt vigtigere) men når han så gør, så gør han det helt og så føles det også ret særligt <3

Jeg fik en halskæde med en firkløver. En halskæde der både symboliserer held og lykke og mit helt eget firkløver, som jeg er vild med, nu også at kunne bære om halsen <3
Jeg elsker at gå med smykker, der har en særlig historie, en begivenhed eller en kærlig tanke med sig.

Nu er jeg klar til en ny uge, med gang i den og massevis af ideer, der står i kø

Jeg håber I må få en rigtig god én af slagsen

Sunday Mood

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Min søndagsfølelse er knap så solbeskinnet og fin som forleden, da jeg nød min morgenkaffe i en solstråle, for jeg har raget L’s første omgang vuggestuepest til mig. Han blev ramt af snot og småfeber i torsdags, efter knap 2 uger i vuggestue. Ja, det var jo nærmest skrevet ind i kalenderen på forhånd. Det hører vel, desværre, til – især også med det efterårsvejr sommeren byder os…! Oveni er han ved at avle tænder, de popper frem som små popcorn i en brandvarm gryde, og irriterer det arme tandkød noget så slemt.

Jeg havde virkelig håbet at jeg kunne gå fri af sygdom, det passer bare så dårligt sammen med nyt arbejde og travlhed og en(dnu) en spændende uge i vente (og ja, måske lige netop derfor synes min krop den skulle angribes, I know…) men jeg satser på at en god nats søvn kan jage det bort igen…

A er på vagt i dag, så de to store er taget om til mormor for at hygge lidt, mens L og jeg har lidt ondt af hinanden og går og tuller lidt. Det er nu også meget hyggeligt. Vi har endda fået vasket tøj og der er handlet ind til en ny uge, så nu vil vi lave så lidt som muligt resten af dagen. Om ikke andet, så bliver jeg da ihvertfald tvunget ned i gear…

Nu tror jeg vi vil bage lidt selvmedlidenhedskage. Kage hjælper på alt, ik? 😉

Rigtig dejlig søndag derude. Håber I nyder den!

 

By the way…. T-shirten på billedet er min nye yndlings og kan købes lige her (affiliatelink)

Lykkeglimt

082
Sidste feriemorgenmad, samlet alle 5016021023
Haps-dogs011013027033064
Jeg skulle egentlig bare købe stof til en opslagstavle 🙂071091062 text
Det er ikke postmanden, drengene har deres (baby)krøller fra 😀
072
Jamen, der var jo 70%… 😉075079
Små stikkelsbær-solbær crumble tærter – uhm!
110008 010 013 027 028 047

Små glimt af lykke, fra den sidste uges tid, før vores nye kapitel gik i luften.

Jeg har haft den fineste, fedeste, vildeste uge. De første 4 (snart 5) dage på nyt arbejde er fløjet af sted og har budt på så meget godt, at jeg er helt gennemglad både i hjerte, mave og sind.
Jeg har faktisk slet ikke liiige tid til at holde weekend…. Bortset fra at træthedsniveauet efterhånden har nået et alarmerende højt niveau, der tvinger mig ned i gear og sørger for at jeg, selvom jeg egentlig har allermest lyst til at arbejde dag og nat, falder i søvn over aftensmaden og holder mig på madrassen nogle timer om natten.

Det skal nu nok gøre godt med weekendro, familienærvær, ned-i-gear-tid, en middagslur og fornyet energi, til endnu en uge, der byder på flere spændende udfordringer.

L har fået en rigtig god start i vuggestuen og det har bare givet mig endnu mere ro (i hjertet) til at kaste energi efter og fokusere på alt det nye, der også sker i mit og vores liv. Det er SÅ skønt

Rigtig dejlig weekend derude!

I dag….

054

Lige nu, når det her indlæg går i luften, er jeg på vej på arbejde på min (nye) cykel. Med et kæmpe smil på og en masse flaksende sommerfuglevinger, der kilder mit maveskind indeni 🙂
I tasken foran, i cykelkurven, har jeg en (stor) madpakke, med lidt af hvert, til den store og lille sult og en notesbog til alle de nye ting jeg skal præsenteres for.
Jeg glæder mig til jeg kan fortælle lidt mere om det hele….

Imens er L på vej til 1. dag i vuggestuen, sammen med A.

Vores første dag i et helt nyt kapitel. Første dag i resten af vores liv. En dag vi har ventet på med spænding og glæde de sidste par måneder.
Ja altså, L har nok ikke ventet særlig meget, men jeg er ret overbevist om, at han nok skal synes det er ret fedt at gå i vuggestue. Et nyt, spændende sted der skal udforskes, med en masse nye venner der skal efterlignes og laves ballade sammen med 😉

I 12 år har jeg (blandt meget andet) drømt om at kunne cykle på arbejde og det ønske er gået i opfyldelse nu. Jeg håber, at alt det andet også lever op til mine drømme – og mere til. Jeg vil ihvertfald gøre alt hvad jeg kan for, at det er sådan det bliver. Jeg bliver glad og varm indeni når jeg tænker på alle de spændende ting der venter (på) mig.
Der venter mig, uden tvivl, en masse hårdt arbejde, men jeg er også temmelig sikker på, at det bliver sjovt samtidigt og så kan det næsten ikke blive bedre, hvis du spørger mig 🙂

Jeg forestiller mig, at meget af min energi kommer til at gå til nyt arbejde og familie de næste dage og uger. Jeg kan godt huske hvor trættende det er at starte på noget nyt. Men mon ikke der i det mindste bliver plads til et lille Instagram glimt (@mormedmegetmere) eller et Snap (Mormedmegetmere) i ny og næ… Det er nok dér chancerne for et lille update er størst, så følg endelig med der, hvis du har lyst 😉

Jeg har dog forberedt lidt af hvert her til bloggen, så der bliver ikke helt stille. Der venter blandt andet endnu en omgang campingglimt og postkort fra nogle af de steder vi besøgte i ferien.

Nu vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig mandag!
Håber I får en rigtig skøn, ny uge og glædelig 1. august (ja, jeg undlader at kommentere på, hvor vildt det er, at det allerede er august 😀 )

 

Older posts