Boligglimt - kom med indenfor i stuen

De 10 mest populære opskrifter i 2016

070070 009195

Vil du se, hvilke 10 opskrifter der var de mest populære her på bloggen sidste år?

Når jeg indimellem kigger på tal og statistikker, for at blive klogere på, hvad det er I godt kan lide, så er det altid mine opskrifter der er allermest besøgt. Mange af jer er også søde til at fortælle mig, at de bliver brugt flittigt. Det gør mig altid så glad, for det er noget af en tidsrøver, men I gør det tiden værd, når I bruger dem 😉

I dag fik jeg lyst til at se på de 10 opskrifter, der har været mest populære / mest besøgt i 2016. Måske der er en eller flere, du ikke har kigget nærmere på endnu? 😉

  1. Kagemand af vandbakkelse – også en klar favorit herhjemme! Vi laver den i stort set alle tænkelige former og pynter efter alle kunstens regler. Det er sådan en lækker kage, som stort set alle kan lide 🙂
    Opskriften er her
  2. Den du ved nok kage – en klassiker hos mange, vil jeg tro 🙂
    Opskriften er her
  3. Hjemmelavet tilbehør til hotdogs – så er hotdogs altså lidt mere lækre at spise, hvis du spørger mig.
    Opskrifterne er her
  4. Verdens – måske – nemmeste muffins. Endda uden fedtstof. Kan laves på 5 minutter og smager skønt. En af de ældste opskrifter på bloggen, men en ongoing favorit, både herhjemme og blandt jer.
    Opskriften er her
  5. Mexikansk kyllingelasagne – en anderledes, spicy udgave af den klassiske ret. En sikker vinder på middagsbordet herhjemme
    Opskriften er her
  6. Pizza! Need I say more? Vores favorit nummer 1 herhjemme. Og sådan vil det nok blive ved at være, altid. Drengene ELSKER det – og det gør jeg også, når altså det er den hjemmelavede slags, der er på bordet! Mums. Sprød bund og fyld efter mavehjertet, så bliver det ikke meget bedre.
    Opskriften er her
  7. Pommes Anna, på den hurtige måde. Forkælelseskartofler på den lækre, knap så sunde måde. Ikke desto mindre, er det perfekt tilbehør, når der skal gøres lidt ekstra ud af middagen.
    Opskriften er her
  8. Nem chokoladekage med banan. Sådan en opskrift der er god at have i baghånden, når der skal søndagskage på bordet eller man skal medbringe lidt lækkert, f.eks. på picnictur, til kollegaerne eller sammenskudskagebordet.
    Opskriften er her
  9. Islagkage med brombær- og daimis og lækre nøddebunde. En dessert der smager godt, ser festlig ud og som kan laves i forvejen. Dét er ikke sådan at kimse af 😉
    Opskriften er her
  10. Lynhurtige kokosmakroner, der kan laves, nærmest når (de uventede) gæsterne kører ind i indkørslen. Herhjemme er 4 ud af 5 VILDE med kokos og hver gang vi bager dem, er de væk, nærmest før de får chokolade i bunden. Mums
    Opskriften er her

Hvis du vil se endnu flere opskrifter, er der en samlet opskrift-oversigt lige her
Og hvis du vil inspireres til lækre retter ud fra billeder, så er der et opskriftindex med billeder her

Nu bliver det sjovt at se, hvilke opskrifter der kommer til at hitte i 2017.
Hvis du har specifikke ønsker til noget, så skriv endelig. Jeg vil altid gerne høre fra jer. Uden jer, var det jo slet ikke sjovt at blogge!

God søndag derude

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boligglimt - kom med indenfor i stuen