Opskrift på bløde, røde flagboller - perfekte til fødselsdag og fejring

Jeg har været til casting til Den Store Bagedyst

Der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke får spørgsmålet: ‘Hvornår skal du være med i Den Store Bagedyst’ eller en opfordring til at sende en ansøgning. Både via mails, beskeder, hilsner her på bloggen og via Instagram. Og ‘skub’ fra de to store drenge herhjemme, der har drømt om det længe.
Og inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg allerførst starte med at sige tak til alle jer, der skriver til mig, spørger ind til det og opfordrer mig til det. Jeg tager det altid som et stort kompliment! Tak, fordi I hepper på mig og tror på mine evner!

Det er egentlig meget personligt og ‘ind-under-huden-agtigt’ for mig at skrive om det her  – og det har derfor været flere uger undervejs. Jeg har været meget i tvivl, om jeg overhoved skulle skrive det, men nu gør jeg det – så må det briste eller bære…

Netop fordi der er så mange, der skriver til mig, at jeg skal melde mig til bagedysten, synes jeg, det er på sin plads at uddybe lidt… Også selvom det betyder, at nogle af mine inderste dæmoner, som jeg hver dag kæmper for at give så lidt taletid som muligt, kommer frem i lyset. Og måske kan være svære at forstå, hvis man slet ikke kender til følelserne selv?

Som mange af jer (forhåbentlig) allerede ved, så er jeg ikke fortaler for, kun at omtale de gode ting i livet og vise ‘glansbilledet’. For sådan er livet ikke. Det er mangefacetteret. Og selvom jeg gør en dyd ud af at sætte (og holde) fokus på de små, fine, rare, gode ting og lykkeglimt i livet, så skal der også være plads til alt det andet. Det svære, tunge, triste, overraskende, forstyrrende, forvirrende, ambivalente, hårde, seje, udfordrende… Som fx død, kræft, mobning, svære valg på ens børns vegne, det at være introvert og sensitiv og meget andet, som jeg har skrevet om tidligere.
Og derfor har jeg arbejdet på at få skrevet det her indlæg…

Nå, tilbage til det, det skal handle om i dag – det med at sende en ansøgning til bagedysten.
Sagen er nemlig den, at når man gennem meget af sin barndom og ungdom får at vide, at man ikke er god nok – af de klassekammerater, man egentlig gerne vil spejle sig i og vokse (op) sammen med – så gror det desværre fast et eller andet sted dybt inde. Også selvom man forsøger at bilde sig selv ind, at det ikke gør.
Og selvom jeg godt kan glemme det, i lange perioder endda, så afhænger det også meget af, hvad det er, jeg skal. Og som nævnt i indlægget her, blev det langsomt en drøm for mig at være med i bagedysten, fordi jeg lige så stille begyndte at tro på det. Tro på at jeg måske godt kunne sende en ansøgning og have en reel chance. Fordi der var så mange, der heppede på mig. Og efter endnu en påmindelse om, at livet er nu, var beslutningen ikke så svær.
Så i slutningen af sidste år skriblede jeg noget ned, sendte det af sted, og ikke længe efter fik jeg svar tilbage, med en invitation til at komme til casting i midten af januar….

Til castingen skulle vi medbringe en kage, og jeg brugte en del tanker på at overveje, hvad jeg skulle tage med. Jeg besluttede mig for at medbringe en kage med overskriften; ‘Hvis jeg var en kage’. Så det blev en kage, der indeholdt alle mine 4 drenges favoritter, fordi de er en kæmpe stor del af mig. Og en kage som samtidig repræsenterede mig selv;. feminin, blomstret og farverig udenpå. Og med et par overraskelser indeni, som viser sig, hvis man har lyst til at få en bid.
En kage med chewy browniebund, stikkelsbær- og jordbærmousse, mangopuré og vanillebund gemt indeni og minitræstammer, romkugler og oreos på toppen.

Inden castingen havde jeg gjort mig en del tanker omkring det hele. I flere år har vi såmænd snakket om herhjemme, at det virker til at være ‘typer’, der bliver castet til programmet. Så der er ‘lidt af hvert’ i persongalleriet. Og det er også noget af det, der har gjort, at jeg ikke har sendt en ansøgning tidligere. Fordi jeg altid har tænkt, at jeg ikke var ‘spændende’, ‘anderledes’ eller ‘særlig’ nok.

Dagen oprandt og jeg ankom til et lidt dystert, dunkelt lokale hos DR i Aarhus sammen med ca. 40 andre. Alle vores kager blev sat på et langt bord og derefter gik vi i gang. Først fik vi en helt masse informationer fra casteren. Blandt andet sagde hun, at de som sådan ikke søger nogen, der er dygtige til at bage. Og jeg afslører vist ikke for meget, hvis jeg fortæller, at det (slet) ikke er kagerne, de vælger ud fra…

I stedet leder de efter ‘typer’. Og selvom casteren sagde, at de ikke som sådan går efter at sætte folk i kasser som unge, gamle, tykke, tynde, homoseksuelle, heteroseksuelle, etniske, danske, mødre osv, og derudfra sørge for at der er en fra hver kasse, så skal programmet alligevel afspejle Danmark.
Så hun startede egentlig med at bekræfte min forhåndsopfattelse. Og når jeg kiggede mig rundt i lokalet, var der mange, jeg ville vurdere til at være ‘samme type som mig’ – så vi var mange, der bejlede om den samme plads…
Hun nævnte fx også, at nogle af dem, der havde været med i tidligere sæsoner, havde haft elendige kager med til castingen, men de havde haft ‘noget’.
Jeg var allerede dér klar over, at jeg ikke ville kunne byde ind med det rigtige. Jeg tabte mig selv i det allerede inden det rigtigt var i gang. Fordi jeg skal bruge mere end 1-2 minutter på at vise, hvem jeg er. Min generthed, introverthed og mistillid til egne evner tager længere tid at nedbryde – især i så fremmede og ukendte rammer. Jeg har brug for at føle mig lidt ‘tryg’ før jeg for alvor kan spire – blomstre. Så mit eneste håb var, at deres trænede øjne ville kunne se ind bag det og se mig.

Vi brugte derefter et par timer på en præsentationsrunde, hvor vi alle sammen skulle op at præsentere vores kage, og sige et par ord om os selv, og hvorfor vi gerne ville være med. Og ud fra det, besluttede de så, hvem der var gået videre til en individuel samtale – hvor de så også ville smage på disse medbragte kager.

Jeg var en af de sidste, der skulle præsentere mig, og derefter var der pause, hvor vi kunne smage på hinandens kager og snakke sammen.
Efter en halv times tid kom de tilbage, og råbte navnene op på dem, der var gået videre…
Mit navn blev ikke råbt op….
(Jeg kunne godt skrive en masse om castingen, informationerne og oplevelsen med det hele, men det vil jeg lade være med, for det er ikke det, der er pointen med mine ord her)

Alle os, der ikke var blevet nævnt, blev bedt om at forlade lokalet hurtigt, så de kunne komme videre med dagens arbejde.
Det var først da jeg sad i bilen, ved siden af A, at det sådan rigtigt ramte mig – sådan hele oplevelsen.

Jeg følte mig SÅ forkert. Følte mig fravalgt som ‘mig’. Som om jeg ikke var god nok, spændende nok, særlig nok – som menneske altså. Alt det skidt, der engang var groet fast inde i hjertet et sted, blev revet løs og kradsede i blodet. Jeg blev virkelig ked af det!
Skældte mig selv ud og tænkte; ‘Hvor dum kan du være? Troede du virkelig, de kunne falde for dig? Og synes, du var værdig til at være med i et af Danmarks mest populære programmer? Ha! Snydt! Som om! Du skulle have holdt fast i din indskydelse – at du aldrig ville have en chance’.

AV!
Jeg blev så ked af, at jeg overhoved havde udsat mig selv for det. Følte lidt, at jeg havde stillet mig op i en boksering uden handsker på og bare afventet slagene. ‘Du vidste jo godt inden, at det ville gå sådan’…
Om jeg er hård ved mig selv? Ja! Det er måske en af de ting, jeg stadig kæmper med, efter mange års mobning. At jeg stadig skal øve mig på, ikke at overtage de andres grimme stemmer (fra dengang) og vende dem mod mig selv.
Og selvfølgelig blev jeg ked af det, for jeg var jo ikke kommet, hvis ikke jeg havde håbet på at gå videre. Når jeg gør noget, så vil jeg gerne gøre det helt. Gøre det rigtigt. Gøre det godt. Og her var det på en måde ‘out of my hands’.

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange folk har skrevet til mig og opfordret mig til at melde mig til bagedysten. Og jeg har altid tænkt: ‘Arh, det er mine kager slet ikke flotte nok til’ og dernæst ‘Men det er jo heller ikke kagerne, de vælger ud fra…. Men du er heller ikke god nok, som du er’. Så jeg har ladet være.
Pludselig føltes det helt vildt pinligt – og svært – at skulle sige højt, at jeg ikke kunne det, som mange havde opfordret mig til – og måske forventet af mig, at jeg ville kunne?
‘Desværre, jeg var ikke god nok’.
Det mest frustrerende var, at jeg følte mig fravalgt for den, jeg er. Hvis de så bare havde fravalgt mig på grund af mine (dårlige) bage kage evner. Men nej, det var mig, der ikke var den rette. Det er sådan en ting, der er virkelig svær at lave om på. Man kan øve sig på at bage og blive bedre. Men jeg kan jo ikke – og skal ikke – ændre personlighed for at blive valgt…

Efter et par dage, hvor jeg egentlig havde mistet troen på mig selv, og lysten til at bage, blev jeg stædig og sur på mig selv. Fordi livet er for kort til at have ondt af sig selv! Simpelthen. Og som A ville sige; ‘Det er dem, der går glip af noget’ <3

Pyt! (Ja, det er et ord jeg stadig øver mig i at bruge)

Samtidig med min ‘nedtur’, fik jeg ud af det blå flere henvendelser omkring muligheden for at bestille mig til at bage kager, blandt andet kager til bryllupper – hvilket vel egentlig må betegnes som værende noget af et kompliment. At få lov at bage kage til så stor og særlig en dag. At nogen kunne finde på at spørge mig om det! Det hjalp mig til at genvinde noget gejst og tro på mig selv.

Derefter begyndte jeg (igen) at fokusere på det gode i stedet. Og fokusere på, at jeg ikke behøver at være med i bagedysten for at være ‘god nok’. Og hvis jeg drømmer om at lave kager, som kan glæde andre – mange andre – så kan jeg gøre det på andre måder. Så nu drømmer jeg en helt masse – sammen med A. Og det føles godt. Og rigtigt.

Hver dag gør jeg min familie glad, når jeg får lov at forkæle dem med ‘de gode gamle’, nye eksperimenter og andet godt. Derudover får jeg dagligt ros, på Instagram, via mails og her, for mine opskrifter og (spøjse mad)ideer og dét er virkelig noget, der gør mig glad! At andre kan få glæde af det, jeg bruger så meget tid og energi på. Jeg ville blot ønske, jeg havde 100 timer i døgnet til at lave mere af den slags.

Og fremover, når jeg bliver opfordret til at sende en ansøgning til Den Store Bagedyst vil jeg (fortsat) tage det som et kompliment og sige; ‘Been there – done that. Det har jeg gjort, de ville ikke have mig’. Og det er helt okay! Og selvom det forlyder, at nogen af de tidligere deltagere har været til casting flere gange, før de blev udvalgt, så er jeg nu ret overbevist om, at det var en once in a lifetime experience for mit vedkommende.
Jeg kan måske nok bare bedre lide at blive inviteret ind, end at skulle overbevise andre om, at jeg er god nok og har ret til at være med. Ihvertfald når det kommer til sådan noget her….

Nå, nu fik jeg skrevet en masse af mine tanker ned. Som nævnt, havde jeg først ikke lyst til at sige det højt, fordi jeg havde en stærk følelse af, at jeg ikke var god nok. At det var pinligt at sige højt, at jeg blev valgt fra. At dem, jeg sagde det højt til, også ville tænke sådan om mig – fordi det er sådan jeg selv tænker om mig selv. Men helt ærligt – at blive fravalgt på baggrund af et par minutters præsentation skal ikke – ikke – slå mig ud.
Og nu har jeg i stedet italesat min sårbarhed. Og brugt de sidste par uger på at fundere over den – endnu en gang. For den har været en del af mig i mange år efterhånden, og indimellem blomstrer den op. Men altså; ukrudt forgår ikke så let…. Desværre.

Mobning har på mange måder gjort mig stærkere – og det skal det her også. Det skal være slut med at være min egen værste fjende.

Nu vil jeg dedikere 2019 til at blive året, hvor jeg løber efter mine drømme. Og hvor jeg, hver dag, øver mig i at holde af mig selv i stedet for at skælde mig selv ud og tale ned til mig selv. Så jeg tør drømme – og satse på mine drømme – og tro på, at nogle af dem faktisk kan gå i opfyldelse – fordi jeg kan. Fordi jeg er god nok. Og når jeg kommer i tvivl – for det gør jeg helt sikkert – så har jeg det her at kigge tilbage på.

Nu trykker jeg ‘udgiv’ med skælvende hænder og skynder mig at hoppe ind i sofaen ved siden af A og nyde en stille aften – måske endda med et lille glas rødvin i hånden. Det kunne vi vist godt bruge ovenpå en begivenhedsrig, spændende – og lidt nervepirrende – dag, der kan ende med at få stor betydning for os, hvis lykken (og livet) altså vil tilsmile os lidt…

Rigtig god aften derude
– og tillykke til dem, der efter 2. casting i søndags har fået besked om, at de skal være med i den nye sæson af Den Store Bagedyst

19 kommentarer

  • Caroline

    Hej, hvor er du sej at være med i en casting! Tak for en fantastik blog med masser af ideer og opskrifter, jeg er stor fan! Du gør det mega godt! Kh Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Sikken et fint indlæg.
    Jeg har været en ivrig af den danske, svenske og engelske bagedyst – bare som seer ;), men jeg er temmelig skuffet lige nu, Jeg var så naiv og tro, at det faktisk var deltagere, der (ligesom dig) var rigtig gode amatørbagere.
    Uanset hvad så er jeg en af dem, der har opfordret dig til at deltage,og jeg mener stadig, at hvis de castede efter evner til at bage, så var du selvskreven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hvor er det på alle måder fedt at du -tør- skrive et indlæg som dette.. For jeg er også en af dem der var sikker på at du kunne nå langt i den store bagedyst. For naiv som jeg er, troede jeg at det faktisk handlede om, at være dygtigst til at bage.
    Hvis det nu VAR dét det handlede om villle du jo uden tvivl være selvskreven til at deltage i dysten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Rasmussen

    Sikke en fin, indsigtsfuld fortælling. Jeg er ikke så begejstret for bagedysten, – men til gengæld vanvittig begejstret for din profil mm. 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg synes, du er både sej og virkelig dygtig. Du har en superfin æstetik i alt, hvad der er omkring dig – og meget af det er skabt ud af helt enkle midler tilsat dit trylleri. Kæmpe respekt for dig – og for at du deler historien. Du har simpelthen for meget format til passe ind i et snævert reality-tv-program.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det kan godt være at du ikke er gået videre i Den Store Bagedyst (hvilket bestemt er deres tab), men du er i hvert fald, uden sammenligning den blogger/IG´er jeg finder aller mest inspiration hos og som jeg “kopierer” ofte når det kommer til kager og idéer til børnenes fødselsdage, fastelavn etc. TAK for din fantastiske blog – du er så vanvigttig dygtig, inspirerende og idérig.
    Måske du i stedet skulle udgive en bog med idéer og tips og tricks til temafester. Jeg køber den i hvert fald meget gerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja Astrup

    Søde Pernille 💗
    Du er god nok som du er, det er helt bestemt dem der går glip af noget virkelig godt… Jeg ved præcis hvordan du må have haft det.. Jeg hepper stadig på dig både herinde og på insta 🎂💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kære Pernille. Hvor skal jeg starte, og hvordan skal jeg formulere det bedst muligt? Jeg er en af de mange, der har opfordret dig til at melde dig, og hvor det ærgrer mig, at de ikke kunne se dit potentiale og det uovertrufne overskud i dine kager. Du blæser mig bagover med din ærlighed og fine sårbarhed, og du skal bare vide, at du brænder så meget igennem her på bloggen. Ingen, der læser med her, kan være i tvivl om, at du er værd at lære at kende ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Tak fordi du deler. Det giver mig så meget indsigt og forståelse, at læse om dine tanker og følelser. Jeg glæder mig til at følge udlevelsen af dine drømme 💖

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Så sejt at du deler dette. Men tænk lige på, hvor meget du inspirerer os læsere med alt fra din måde at være mor på, hustru på, lave mad på, være familiemedlem på m.m.. at det så ikke lige var dig, de manglede i persongalleriet til TV programmet denne gang, skal du virkelig ikke lade dig gå på af… Move on! Bare synd for dem, der endnu ikke har oplevet din blog, at de bliver snydt for at blive inspireret af dine evner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bibi

    Du gør det godt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kæft du er sej!!! Det synes jeg virkelig.. Hvis du aldrig havde prøvet det af, ville du for evigt have tænkt “hvad nu hvis”…. Det kræver mod at sætte sig selv i spil, og det har du gjort både til casting og med det her indlæg. Tillykke med det, Pernille!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Pernille
    Det er ‘sjovt’ hvor stor en forskel på der er på, hvordan man ser sig selv og hvordan andre ser på en. Jeg har fuldt med et godt stykke tid hos dig…Og måden jeg opfatter dig på.. Er at jeg simpelthen syntes, at du er så overdrevet en sej kvinde! Du (I) har tre børn, der er uddannelse, blog, instagram mm. Og alligevel får du det til at se så legene let ud det hele (meget positivt ment 😉) og selvom der er (kæmpe) bump på vejen, formår du at få det formidlet på så fin en måde..At du lige gør det lidt ekstra ud af alting. Og det er virkelig noget jeg har taget til mig. Så jeg har kun highfives til dig og skynd dig at gå efter dine drømme.. Det kan kun blive godt 🙌😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har også været til casting på det samme program for et par år tilbage. Og stod tilbage med meget af den samme oplevelse som dig.
    Følte at jeg havde spildt det meste af en dag på ingenting… Og havde det ret meget som dig, inden vi overhovedet var kommet i gang. Jeg vidste godt, at jeg aldrig ville blive valgt, for jeg var ikke speciel nok… For som du skriver er de fuldstændigt ligeglade med om folk kan bage eller ej. De skal bare skaffe underholdning.
    Og jeg har det fuldstændigt som dig. Been there, done that!
    Du laver nogle fantastisk ting, og det skal du være stolt af😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor er det bare fint formuleret. Hilsen en anden introvert

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Pernille.
    Hvor er det bare flot og mega sejt, at du åbner sådan op!
    Det er en virkelig hård følelse, at tænke man ikke er god nok og ikke har fortjent sin plads.
    Du er desværre ikke den eneste med den følelse, men hvor er det godt at du har trodset den og prøvet casting.
    Jeg er en af dem der har opfordret til Den store bagedyst og 100% ville have heppet fra sofaen.
    De er simpelthen så flotte og kreative – alle dine kager og andet bagværk, som du viser frem på instagram. Din familie og venner er mere end heldige – ikke kun pga. bagværket, men også alle de andre sider du viser og byder ind med.
    Du er et kæmpe forbillede, som mor og kone og sikkert også kollega og veninde❤
    Ønsker dig og dine nærmeste alt det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Sørensen

    Hej 😊
    Kom til og følge dig ved et tilfælde for et
    Stykke tid siden , igennem min datter , som sendte et billede af dine bamseboller ,😊
    Jeg arbejder selv i et køkken , og kan sige jeg
    er så imponeret over hvad du kan og når , stor respekt for dig 😊
    Og kan kun sige , at hvis man ikke kan komme
    med i den store bagedyst med din kage , så har de ikke fortjent dig , så pyt med det 🎂.
    Tak for din ærlighed , og alle de flotte ting du laver 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Kære Pernille. Jeg har sagt det før – og jeg siger det gerne igen ☺️ Du er så beundringsværdig! …din måde at være mor og hustru på, dine evner i et køkken, din flair for indretning og din smukke måde at formulere og udtrykke dig på – om både de gode og dårlige/udfordrende ting i livet ❤️ Skidt pyt med at du ikke er en “særlig type” – det er de færreste af os – og det er tusind gange federe at have alt det “kørende”, som du har. Du er nemlig bedre end god nok – og ja, det er dem, der går glip af dine fantastiske kreationer 💪🏻👩🏻‍🍳 Kram og highfives herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har ikke læst med på din blog før, så jeg “kender” dig ikke, men kom tilfældigvis forbi. Jeg har heller ikke deltaget i casting til et TV program, men jeg kan følge dine tanker. Jeg er også blevet mobbet og selvom jeg har rejst jorden rundt alene mange gange, har udfordret min højdeskræk, gennemført en kandidatgrad og andre seje ting, så hører jeg stadig mobbernes stemmer om, at jeg ikke er god nok. Jeg er ikke god nok til at få en kæreste, jeg er ikke god nok til at få mit drømmejob, jeg er ikke god nok til at skabe mine enge muligheder (for hvorfor skulle de vælge mig?). Jeg har aktivt arbejdet på troen på mig selv, men der er stadig ufattelig lang vej igen (hvis jeg nogensinde kommer i mål). De mobbere skulle bare vide hvor meget de ødelægger andre. Tak for at dele din historie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på bløde, røde flagboller - perfekte til fødselsdag og fejring