Minder, glimmer & lækkerier

Mandagstraditionen tro kommer her glimt fra weekenden der fløj forbi
Anders har haft weekendvagt, så ham har vi ikke set så meget til. Kunne ellers godt lige have brugt et par extra hænder til hjælp, mens jeg snuppede en kæmpe middagslur, for jeg er stadig helt kvæstet ovenpå sidste uges strabadser og kan næsten ikke overskue at en ny uge lige er startet igen, men sådan skulle det ikke være.
Det er nu heller ikke fordi vi ikke har hygget os, drengene og jeg. William var inviteret på legebesøg hos børnehavevenner både lørdag og søndag formiddag, så Sigurd og jeg har haft nogle gode timer sammen, bare os to, men det var så her jeg virkelig godt kunne have ønsket mig at han stadig sov middagslur ;o)
Lørdag var vi på Torvet og købe fisk og da vi gik forbi blomsterhandleren var jeg nødt til at snuppe de franske anemoner med hjem, for jeg bliver simpelthen så glad helt dybt inde når de står i en vase på bordet og smiler til mig og minder mig om den smukke brudebuket Anders fik bundet til mig for snart 5 (!!) år siden..
Om eftermiddagen dovnede drengene lidt på sofaen med iPads og imens så jeg mit snit til at komme i gang med forberedelserne til den nært forestående runde fødselsdag – mest af alt var det vel egentlig nok for at holde mig i gang, for havde jeg sat mig med dem i sofaen var jeg vist ikke kommet op igen ;o)
Til aftensmad havde drengene ønsket pizza og da jeg har udråbt lørdag til fiskedag kombinerede jeg de to ting og puttede laks på et par af dem. Det kunne godt komme til at ske igen ;o)
Til dessert fik vi chokolademousse som drengene havde hjulpet med at lave og vendt sammen i skålen med stor følelse og forsigtighed
Søndag havde Anders mulighed for at møde en time senere, så jeg skyndte mig at få to gange dej i køleskabet lørdag aften så vi kunne starte morgenen med stil, de 4 riddere om det runde bord
Udover boller bagte jeg syndige kanelsnegle med marcipan og resterne fik Anders med til kollegaerne, de er nu en gang bedst friskbagt :o)
Hvad har I mon fået weekenden til at gå med?
Mon du laver sløjferne på bestilling? – Der er mange som “synes godt om” 🙂
Min weekend gik med arbejde, tur til odense hvor den stod på tøsehygge, god mad og bobler i et døgns tid. Og som prikken over (- det tøsede) i smuttede jeg i Ikea på vej hjem
// Rikke //