Home Alone

Som jeg nævnte i sidste indlæg skulle drengene med farmor og farfar i sommerhus i weekenden og udføre masser af børnearbejde med at slæbe træ, så Anders og jeg havde et par dage helt for os selv.
Desværre skulle Anders arbejde, men han havde heldigvis fri om aftenen, så jeg kunne stå klar med lækker middag
Fredag aften startede med pre-dinner snacks i form af soyamandler, kolde øl og rodfrugtchips, for der var for en gangs skyld ingen hast med at få maden på bordet
Jeg havde hentet to herefordbøffer hos slagteren og lavet lidt forskelligt tilbehør til. Super hyggeligt at have tid til at snakke sammen, nyde stilheden og hinanden ;o)
Desserten blev indtaget på sofaen med benene oppe
Lørdag drønede jeg på shopping med min mor mens Anders knoklede på arbejde (helt okay fordeling hva? ;o)), med hjem kom lidt forårsleo som jeg glæder mig til at tage i brug
Søndag morgen blev nydt i stilhed mens jeg så frem til at freden blev brudt af to glade drengestemmer. Det er skønt at have huset lidt for sig selv, men det er godt nok stille uden de to krudtugler, så det er nu også skønt at have dem hjemme igen :o)
Heldigvis viser det sig hver gang jeg er væk fra drengene (også når de bare er i børnehave) at jeg glæder mig til at se dem igen.
Om eftermiddagen spiste vi fastelavnsboller, der dog ikke blev som jeg gerne ville have haft dem, sådan går det også indimellem når jeg eksperimenterer i køkkenet. De kunne nu sagtens spises, men der er da heldigvis lidt tid tilbage at øve sig i :o)
Søndag aften, da vi alle 4 var samlet igen, stod menuen på kyllingeburgere, fritter og gnavegrønt. Jeg havde forsøgt mig med en slags paleoboller og de blev rigtig godt modtaget, min mand kommenterede ligefrem uopfordret at det smagte virkelig lækkert, så de kan nok få lov at være en god suppleant indimellem :o)
Weekenden blev sluttet af med godnathistorielæsning, nationalfølelse i tv’et, en kold øl, nyt patchworkprojekt og to smukke fyre der sov sødt ovenpå igen :o)
Håber også I har nydt weekenden?
[…] danser rotten rundt Ja altså, jeg udnyttede at drengene var ude at føjte i weekenden og fik ryddet godt og grundigt op på deres værelser. Jeg synes altid det giver mere rod en […]