Nem, lækker Chokoladekage med banan

Weekendglimt

6128234578910111

Weekend i langsomt tempo – lige hvad vi trængte til

I sidste uge var A på arbejde i London mandag-torsdag, så vi trængte alle 4 til at bruge tid sammen, uden de store planer. Synes efterhånden vores hverdage er pakket godt og grundigt med arbejde, praktiske gøremål, fodboldtræning, gymnastik, forældremøder, græsslåning, madlavning, madpakker, skoleintra, legeaftaler osv.
Det er vigtigere end nogensinde, indimellem at have 0 planer på programmet og jeg nyder mine aftener i sofaen… Måske det også er det begyndende mørke der indbyder mere til det

På weekendens madplan stod blandt andet mexikansk kyllingelasagne, salat med rødbede, rucola, jordbær, æble, salte mandler og parmesan, pinky (som Sigurd siger) laksedeller med bagte rodfrugter, friskstegte fiskefileter til frokost, saftige danske økojordbær, hjemmelavet is the-banana-kind-a-split-way, pulled chicken med fladbrød og morgenforkælelse med thebirkes og grydebrød.

Når jeg tager til fiskemanden på Torvet om lørdagen, holder der også altid en blomsterbiks lige ved siden af, og i lørdags havde de mine absolutte yndlings, franske anemoner, som min brudebuket også var fuld af, så de måtte selvfølgelig med hjem.

Nu er ugen for alvor skudt i gang igen. Jeg håber det bliver ugen hvor det sidste store møbel til 1. salen bliver leveret! 🙂

Rigtig god dag til jer alle

3 kommentarer

  • Katja Astrup

    De er så skønne de birkes :0) og franske anemoner er også en ynglings hos mig men jeg syntes det er så sjældent min blomsterhandler har dem.. Dejlige billeder og mad som altid..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er dine birkes bare alt for seje – de må da skabe jubel hos ungerne?
    /tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Bang

      Tak Tina. Ja det gør de. Drengene er som regel med til at vælge hvilke figurer der skal på dagens omgang og de går meget op i det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem, lækker Chokoladekage med banan