Lyserøde lykkeglimt, forkælelse og sensommersol

020
Fredagsforkælelse efter endnu en skoleuge – på godt og ondt
006
En skeptisk feberfyr og en filur
027031002
Lidt bling og lyserødt må der til…. (Og ja, jeg, aka frossenpinden, går allerede med uld indimellem)
Kraven kan købes her (reklamelink)
039001 056
Fra et hyggeligt madbesøg, som afslutning på vores sommerferie. Mere om det meget snart 😉
003
Drengenes valg til kagebordet, til sidste weekends vejfest
005
Opskriften på kagemand er her
102
Eftermiddagsforkælelse med bløde gulerodsboller og banan/chokoladekage
110120098123020061
Nem frokost <3
100
Seriøst – han bliver jo SÅ stor! I cool t-shirt fra sommerferieturen (han valgte selv farven – lidt godt har han alligevel arvet fra mig 😉 )
102131139
Lidt kærlighed midt i hverdagsrodet <3
209
Crazy kids <3

Apropos de lyserøde morgenglimt fra i går, fortsætter jeg lidt i samme spor i dag.

På sådan en sløv søndag, efter et par dage med feber i huset, er det slet ikke så tosset med et stort skud lyserødt 🙂
L er feberfri igen (hurra for det, håber sådan det holder!) så nu skal søndagen nydes, alt det den kan!

Vi startede dagen med medbragt morgenmad hos min mor, mens A sover efter nattevagt.
Vores internet har været lukket siden torsdag midnat, da vi er ved at skifte udbyder. Rimelig dårlig timing! Har godt nok savnet Netflix og internet de sidste par dage, især med en syg basse på armen og et par aftener alene hjemme.
Men altså; nu kan jeg da glæde mig til i morgen eftermiddag, hvor det forhåbentlig vender tilbage igen og så sætte lidt ekstra pris på det, når det er der – det er sikkert også sundt nok med en lille afvænning 😉

Nu skinner solen udenfor og om lidt skal L sove middagslur – og det skal jeg vist også 😉

Rigtig dejlig (lyserød) søndag derude!

Weekendlykkeglimt; sommersmag, kageglæde og søndagshår

007
Morgenmadshygge med drengene + ekstra overnattende gæst
014016
Skønneste årstid, hvor der kan komme masser af farverig (øko)frugt på bordet <3
026041
Udsigten til vores nye yndlingsvæg – se mere i dette indlæg
046048052
Verdens bedste boller – når jeg selv skal sige det. Giga nemme at lave. Find opskriften her
055img_4018img_4019img_4022img_4012-text061062068-text077
De her to <3
081086
Side by side <3
109
Soccermom – med søndagshår og grund til at smile <3
105 041
Temmelig afslappet type (fatter ikke hun kan ligge sådan…!)
044 046
Mandelmarengsbund på vej i ovnen – opskriften er her
051
Sommerpizzaer på terrassen
058 059 061
Sprød bund og sød/salt topping – uhm! Opskriften på pizzabund er her
062 076 084
Alt for længe siden jeg har bagt denne kage sidst. Godt jeg fik lavet om på det 😉
097176

Mere eller mindre sådan her forløb vores weekend.

Fredag eftermiddag var vi på biblioteket med L, for at hente den bogkuffert, man er så heldig at få foræret, når man fylder 2 år. Da vi var på vej ud derindefra ringede de fra fodbold, at W havde fået en bold i hovedet og var groggy, så ham måtte vi om efter 😉

Om lørdagen fik W besøg af en klassekammerat til overnatning. Der blev gumlet sommerpizzaer på terrassen, efterfulgt af trampolinspring, fodbold, iPads og nøddemarengsbund med masser af flødeskum og lækre bær 😉

Jeg forsøgte at jage den begyndende forkølelse væk med blondenederdel og søndagshår i solen, men det hjalp desværre ikke det mindste… Fik dog spillet både fodbold og spist is med drengene, i haven 😉

Vi bandt sløjfe på weekenden, med søndagstapas på terrassen, men det fortjener et indlæg for sig selv… (indtil da er der et lille glimt fra det på Instagram @mormedmegetmere)

En smule trøste-udsalgsshopping blev det også til. Sådan kan det jo gå, når man pludselig bliver tvunget til at sidde stille lidt… 😉

Der er ingen bedring i sygdommen – det hjælper nok heller ikke at jeg stresser lidt over, at jeg skal være frisk til weekenden. Øv, det er dumt! Nu må jeg smide min selvmedlidenhed væk, og begynde at sende positive tanker af sted mod mig selv!…

Hvis nogen af jer har mirakelråd mod megasejt snot og irriteret hals, så hold dem endelig ikke for jer selv 😉

Ellers må jeg bare håbe på, at en god nats søvn kan gøre underværker…

Håber I nyder sommeren derude? Rigtig dejlig aften til jer alle

Én ulykke kommer sjældent alene…. En weekend vi ikke behøver gentage…!

020

På papiret kan en forlænget Kr. Himmelfartsferie, med 4 dages fri i fuld sol, kun være godt, ik?

Jeg var bare lige lidt for kæk, da jeg skrev om L’s feber forleden og håbede, at han ville holde det for sig selv… Det var nemlig ikke kun feber, han sendte videre….

Med en halv times mellemrum, lørdag morgen, blev både A og jeg ramt af den værste omgang maveinfluenza. Shiiit mand, det er en dårlig kombi, når man lige har fået en hvalp i huset og L var frisk igen og klar på spilopper. Derudover skrev min mor, at S også var vågnet om natten med opkast og diarré og at hun også var skidt.
Pludselig kom W virkelig på arbejde….

Ved slet ikke hvordan vi skulle have klaret os uden ham. Han var bare SÅ sej til at hjælpe, hente vand, finde mad til L og sig selv, tage Saga med ud i haven, når hun skulle tisse osv. osv.
Uden at sende for mange billeder af sted mod jeres nethinder, kan jeg blot fortælle, at vi havde det temmelig skidt! Og nærmest kravlede rundt på skift, når der var noget, der skulle gøres. For så at rende ud for os selv. Frem og tilbage…

Manner, det må have været piece of cake at være syg, inden vi fik børn – jeg satte slet ikke nok pris på det dengang! 😉
Jeg er vild med mine unger og kunne ikke drømme om at skulle undvære dem, men uh hvor jeg glæder mig til, at jeg kan få lov at være syg, når jeg er syg!
Min krop skreg på at ligge i fosterstilling og bare være i fred – men hvad kan man gøre, når der er børn, der skal passes og en hvalp der skal underholdes? Og når ens mand er ramt på præcis samme tid. Det er da uheld, der vil noget!
Jeg håber også (måske naivt) på, at vi kan slippe for de her vanvittige maveinfluenzaomgange, når vi ikke har vuggestue/små børnehavebørn længere. Det er bare lidt nemmere at holde sig fra smitte, når man ikke behøver stå midt i det.

Aldrig er en weekend gået så langsomt! Hver time sneglede sig af sted. Vi talte bare ned til at kunne gå i seng igen.
Undskyld for de gange, jeg har brokket mig over, at weekenden er fløjet af sted! Jeg skal nok lade være at brokke mig igen – hvis bare vi kan få lov at have hovedet opad imens tiden flyver 😉

Men ja, jeg indrømmer blankt, at jeg havde helt vildt ondt af mig selv i lørdags! Ondt af os! At vi gik glip af årets hidtil fineste solskinsdag og skønne planer i massevis. Og det samme i går, hvor vi var helt tappet for kræfter og ikke kunne andet end (endelig) at sidde oprejse igen… Please bring back weekend – en sygdomsfri én af slagsen! Jeg skulle jo have brugt timerne sammen med mine <3

Jeg synes eller vi har taget vores andel af uheld de sidste uger… Det hele startede, da A brækkede kravebenet. Derefter har det ramt os som små stød… Hvor mange uheld skal der mon til, før vi får lidt fred igen?
Forleden ville vaskemaskinen ikke starte og selvom den kun er et par år eller 3 gammel, så har den strejket siden. Dælme surt at skulle bruge en masse penge på en ny en af slagsen, så nu er vi ved at undersøge om den kan repareres (Er så ked af, at reparationer nærmest er dyrere end at købe en ny – det gør det godt nok svært at være miljøkærlig)
En strejkende vaskemaskine er heller ikke ligefrem lykken, når man står midt i en maveinfluenzaepidemi skal jeg hilse at sige!

Jeg er udemærket klar over, at vi kunne være ramt af værre uheld! Og jeg tænker også over, at hvis det bliver ved det her, så er vi sluppet billigt i forhold til andre. Men indimellem, når man mærker livet, så kan man godt have brug for at have lidt ondt af sig selv, ik?

I denne uge skulle tømrerne gerne få sat ovenlysvinduer i og tagstenene skal – efter planen – på på torsdag. Jeg tror ikke på noget før jeg ser det, men håbe kan man jo altid!

Rigtig god uge derude! Håber jeres bliver fuld af solskin og gode stunder – ved ikke om jeg tør håbe på så meget på mine egne veje endnu 😉

Når man kun har en arm…

377

Nå, det som billederne fra fødselsdagen i lørdags ikke afslørede var, at A var temmelig uheldig i fredags og dermed var ’ude af drift’ fra fredag nat kl. 00.30 og hele weekenden… Og vil være det i lang tid endnu…

Fredag aften, mens L og jeg var midt i kagebagningen og A var af sted til old boys fodboldkamp, ringede min telefon pludselig. Det var 20 minutter inde i fodboldkampen og jeg blev derfor noget forundret, da jeg så, at det var A, der ringede. Jeg nåede at tænke, at han nok ikke ringede for at fortælle, at han ikke havde købe mælk… Han fortalte i stedet, at han var blevet tacklet af et vilddyr, var landet på skulderen og skulle en tur på skadestuen, da den smertede en del…

A’s søster havde netop hentet S, fordi de skulle op og se ham spille og nåede (heldigvis) ikke at se det ske, men kom, lige da han gik fra banen med stærke smerter.

De satte S af hjemme hos mig, på vej til skadestuen. Jeg fik en lille fyr ind ad døren, der var temmelig påvirket af at have set sin far have ondt. Og som havde set virkelig meget frem til at se sin far spille fodbold på hjemmebane. Heldigvis hjalp kram, slik og Disneysjov lidt på det…

A, den stakkel, endte med at sidde på skadestuen fra 19.30 til 00.30 og imens var jeg i køkkenet for at bage kager til min farmors fødselsdagsfest. Det endte med at blive et rimelig velassorteret kagebord, for hver gang han kom med en update, var det noget a la ’jeg venter på røntgen’, ’jeg venter på at komme ind og få svar’, ’jeg venter på at lægen snakker med sin bagvagt’ osv.

Så hver gang jeg havde hørt fra ham, kunne jeg konkludere, at jeg godt kunne nå at bage en kage mere – og en kage mere – og en kage mere 😊

Da han kom hjem, var det med armen i slynge og beskeden om, at hans kraveben var brækket. Vi satte os ned sammen og fik snakket om det hele og planlagt, hvordan vi skulle klare de næste dage, mens vi drak et glas rødvin og trak vejret ned i maven. Det var godt givet ud, selvom vi endte med at komme (alt for) sent i seng…

Desværre er det et vanskeligt brud, tæt på skulderen og han skal derfor følges tæt. Allerede i denne uge skal han til tjek på ortopædkirurgisk afdeling, der forhåbentlig kan gøre os lidt klogere på, hvor længe han skal være invalid…

 

Når man kun har en arm… (der gør mega ondt, bare man bevæger sig en smule)

 

… kan man nemlig ikke

skifte ble

bære sit barn

give andre tøj på

løfte sit barn

hænge vasketøj op

spise med kniv og gaffel

tørre sig selv på ryggen efter badet

hoppe på trampolin

spille fodbold

vaske op

cykle

køre bil

bære tunge ting ned fra loftet

gøre badeværelset rent

lægge tøj sammen

tage tøj på

sove, uden at stønne af smerte (og dermed vække sin kone)

lyne andres jakker

 

… men man kan heldigvis godt

kysse på sin kone (stadigvæk)

smile og være glad (og klare det hele mega sejt)

sidde i sofaen og dase velfortjent

tørre sig selv bagi, så det slipper jeg da for at hjælpe med 😃
Men det er lidt som at have fået endnu et barn, der skal gives tøj på om morgenen og have skåret sin mad ud i bidder…

 

Hørt hos os i lørdags:

S: ’Mooooar, far spørger om du kan komme og tørre ham’

Mig: ’Hva’? Tørre ham hvor?’

S: ‘På ryggen, han har lige været i bad’

Mig: ’Nååå – kan du ikke hjælpe ham med det?’
(Jeg undlod at fortælle, at jeg et kort øjeblik troede han mente noget andet…  😉 )

 

Nå, men inden alt det her skete, havde A sagt til tømreren, at det var okay, at de kom i dag og startede på taget… Det var inden han blev skadet og (næsten) ikke kunne hjælpe med at gøre klar til det… Men med fælles hjælp og et besøg af farfar, fik vi alligevel klaret det…

Men – jeg tager det lidt hen ad vejen – en time ad gangen. Holder humøret højt og sørger for at nusse om ham, når jeg er hjemme til det. Jeg kan jo se på ham, at han er forpint, og oveni lider ved tanken om, at han ikke kan noget.

Nu må vi bare få det bedste ud af det og forsøge at finde de små lyspunkter midt i bøvlet… Det sværeste er faktisk at skulle forklare L, at A ikke kan løfte ham op. Men han har i hvert fald en måned til at vænne sig til tanken…. (ligesom os andre) 😉

Hva’ med barnebarns første sygedag?

100

Da L vendte tilbage til vuggestuen i sidste uge, efter næsten to ugers (u)frivilligt fravær; en lille uges sygdom og en uges vinterferie (med sygdom), var jeg ret klar på at tælle ned til foråret og give sygdom baghjul derfra.

Allerede inden jeg havde taget i dørhåndtaget, blev jeg mødt af første advarsel: ’Vi har skoldkopper’. Fint nok tænkte jeg, dem kan vi godt klare. De skal jo ligesom overstås på et eller andet tidspunkt og helst nu og ikke først om 5-10 år…

Da jeg havde afleveret L på stuen, vinket farvel og sendt luftkys, opdagede jeg endnu en advarsel på den anden side af døren: ’Vi har RS virus’. Og lige dér, med hånden på håndtaget, havde jeg allermest lyst til at vende om på hælene, drøne ind på stuen igen og tage ham med hjem.

Men den praktiske jeg-skal-på-arbejde-hjerne slog til og fik i stedet min hånd til at tage i dørhåndtaget og gå ud til bilen. Dog stadig med en øv-følelse i hjertet. Min hjerne forsøgte at overbevise mig om, at skulle han smittes, så var han nok allerede blevet det og så ville det alligevel ikke nytte noget at løbe af sted med ham og forsøge at flygte fra sygdom.

Hele vinteren har L grebet al sygdom, han overhoved har kunnet komme i nærheden af i vuggestuen og min optimisme i forhold til, at han nok springer over denne gang, er nærmest ikke-eksisterende. Jeg forsøger dog at bevare et håb om, at han ’vælger’ at kaste sig over skoldkopperne og ikke RS virus. Kigger ned på min nøglering, der minder mig om at sige ’pyt’ og forsøger at gentage ordet højlydt et par gange, mens jeg kigger på vejen og forsøger at slå hjernen over på det næste der skal ske; arbejde.

Efter en skøn weekend sker der så det uundgåelige i mandags, at L vågner med feber. Så er vi der igen! Hele ugen har nu stået på søvnafbrudte nætter og pylrede dage. A kom hjem fra nattevagt mandag morgen til en feberfyr og fik ikke indhentet søvn, som han skulle. Heldigvis har  vi fået hjælp her og der af farmor og farfar. Helt ærligt, hvad skulle vi dog gøre uden bedsteforældre (og faster) i nærheden? Jeg har ikke været ansat 9 måneder endnu, så jeg har ikke ret til barns første sygedag. Men den del af kontrakten har L overhørt…. Jeg kan i hvert fald konkludere så meget, at han har tænkt sig at udfordre den forhindring 😉

I det hele taget er det jo virkelig sjældent at ens barn kun er syg 1 dag.. Hatten af for dem, der ikke har hjælp i nærheden. Jeg ved ikke hvad vi så skulle gøre. Passe 2 stk fuldtidsarbejder ville vi i hvert fald ikke kunne gøre. Vi er endda så privilegerede at A har skiftende arbejdstider, så han endda har hverdage hvor han har fri….

De sidste måneder har været helt vildt hårde, med sygdom på skift, nærmest konstant. Hvis ikke drengene var ramt, så var vi, og aller’helst’ samtidigt.. Det er I nok mange derude, der kan nikke genkendende til. Jeg håber sådan, at foråret har en masse andet godt at byde på 😉

Der har været en del debat på det seneste, i forhold til det samfundsmæssige aspekt i, at vi gerne skulle få mange børn, men at det er ret svært at få arbejdsliv og småbørnsliv til at gå op. En debat, jeg synes er vigtig og som helt sikkert også er relevant for mig.

Det er jo en kæmpe og mangesidet diskussion, om vi burde gå på arbejde eller om vi hellere skulle blive hjemme og passe børn, især mens de er små. Det store problem for mig er, at det kan føles lidt som om ’samfundet’ forventer, at man kan begge dele. Både bidrage til arbejdsmarkedet og tjene penge til ‘kassen’ og samtidig producere (mange) nye hænder, der kan tage over, når vi engang bliver trætte… Det kan godt være en udfordring at gøre begge dele, det kan jeg i hvert fald skrive under på 😉

I den forbindelse har jeg et spinkelt ønske: Jeg drømmer om at man kunne indføre barnebarns første sygedag. Det ved jeg i hvert fald min mor ville elske at have mulighed for – og jeg kender også 3 små gutter, der ville hilse det hjerteligt velkomment 😉

Hvem ved, måske det kommer en dag… (helst mens jeg også har små børn 😉 )  Håbe kan man jo altid… Det er i hvert fald et ønske, jeg gerne sender videre til politikerne 😉

Older posts