Børnevenlig sommerferie i Danmark - dag 6 og 7

Lykkeglimt, godter og stress over, at tiden rinder ud…

004
Helt-alene-stund – aaaahhhh
001
Biograftur i sofaen
015
Lækker stikkelsbær/rabarbertærte med crumble – opskrift her
027
Vores gulerødder fra højbedet afspejler meget godt verden – store, små, skæve, sjove, skøre, sammenflettede…
030
Rester på den gode måde – nogle af dem gemt i en friskbagt tærte, som altid er min redning på travle dage – opskriften er her
034
Salat med spinat, gulerødder, vandmelon, agurk, blåbær, feta og balsamico
043 005 019 069
Luftige burgerboller med en smule grovhed – uhm! Opskriften er her
072
Så er computeren på plads til studiestart – gisp, det koster gysser at skulle til at være studerende
169
Burgerbollerne skulle bruges til fiskeburgere – mums, en god mundfuld!
175 001
Ristet rugbrød med ost – er og bliver en af mine favoritter!
027
En lille fisk, der kom med hjem fra vores sommerferie i Skallerup
148
Det eneste gode ved det her ‘sommervejr’ er, at jeg kan lufte min nye yndlingsjakke (kan købes her – reklamelink)
141
Photobombed 🙂
212
Speltotto med laks on the side – jeg er vild med det! Opskrift her
181
Et projekt, der tager sin tid – men det er også okay 🙂
179171

Godmorgen derude!

Så er weekenden allerede godt i gang – vi har, som altid, været tidligt oppe 😉
Inden jeg hopper ud i lørdagen, sådan for alvor, vil jeg lige dele en god portion lykkeglimt med jer, fra den seneste tid.

Drengene har været af sted i skole og vuggestue i denne uge, så jeg har haft en smule alenetid mellem praktiske gøremål. Det har været SÅ skønt! Selvom jeg synes, vi har haft en virkelig god sommerferie sammen i 5-6 uger, så kunne jeg mærke til sidst, at både drengene og jeg trængte til hverdag.

Hver dag føles lidt som en nedtælling til noget virkelig vildt og stort… Jeg forsøger at nyde, at jeg har et par uger endnu, inden min (meget) nye hverdag starter. Men på en måde glæder jeg mig vildt til at komme i gang, og forhåbentlig finde ud af, at det er det helt rigtige 😉 På den anden side har jeg en smule stressfølelse i maven, fordi jeg synes, der er så meget jeg skal nå, inden min ‘frihed’ bliver frarøvet mig og lektier er det eneste på min to-do…

De sidste par dage har A knoklet med at lægge gulv i gangen – det sidste indendørs renoveringsprojekt i denne omgang. Det er blevet vildt godt, nu skal vi bare lige på plads igen rundt omkring, så kan vi for alvor nyde alt det, vi har knoklet med de sidste måneder. Det er tiltrængt. Og fedt at være i mål indenfor, inden alt det nye venter.

Nu venter der et par store projekter udenfor – vi render vist aldrig tør for projekter – og hvis vi gør, så finder vi nok på noget 😉

I dag er der masser af skæg på programmet, vi skal nemlig holde vejfest. A og jeg er blandt arrangørerne, så udover at skulle hygge, skal vi også lige sørge for, at tingene glider. Jeg har brugt de sidste par dage på at arrangere små ‘lege’ rundt i gaderne. Det skal nok blive sjovt. Det er første gadefest, mens vi bor her, så jeg ser frem til at lære nogle af vores ‘genboer’ bedre at kende.

Hvad har I mon af planer for denne lørdag?

God weekend ihvertfald

4 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg er lige nødt til st spørge om I selv har lavet jeres radiatorskjuler? Den er meget fin! Er lige flyttet ind i et 70’er hus og er ikke helt vild med vores radiatorer.
    Held og lykke med studiestart, det klarer du sagtens! Vh Cecilie (som også er spl😉)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Cecilie
      Mange tak, det håber jeg ihvertfald 🙂
      Jeg er også træt af vores radiatorer… Tror godt min mand kunne lave dem selv, men vi når bare aldrig rigtig dertil på to-do listen, så jeg endte med at købe en på røverkøb.dk. Tænker, jeg skal spare sammen til endnu flere 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Også vejfest her – elsker vejfest 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnevenlig sommerferie i Danmark - dag 6 og 7