Weekendlykkeglimt – farvebomber, sommerdesserter, pitabar og spiselige dyr
Mexican night – når det skal være nemt, let og lækkert – og det er for varmt til at spise varm mad 😉
Finheder fra haven
Fredagsafslutning
En skålfuld hunde, fugle, kameler, kaniner og elefanter
2 små kager til min mor <3
Weekendstartskud
Grilltilbehør
Når jeg er dessertansvarlig ender det sådan her 🙂
Pavlova med sommerbær – opskriften på pavlova er her
Mazarinkage med rabarber fra haven
Islagkage med chokoladebunde og jordbær- og stracciatellais – opskriften er her
Perfekt sommermad!
… Så er pitabaren åben – og opskriften på pitabrød er lige her
Ud fra billederne at dømme, har vi nærmest ikke lavet andet i weekenden, end at spise… 🙂
Der har dog alligevel sneget sig lidt andre sjove ting ind hist og her, men indrømmet; vi har haft travlt med at køre regnbuer indenbords 😉
Fredag startede godt, med bestået ‘eksamen’ og dernæst hyggelig middag i haven med drengene, inden A måtte drøne af sted på nattevagt. Gad ellers godt lige have fejret det fine resultat med A…
Lørdag formiddag brugte jeg på at bage kager til aftenens middag. Vi var inviteret til grillhygge hos et hold genboer, og vi skulle have lidt grilltilbehør/salat med og dessert. Drengene kunne ikke hjælpe mig med at afgøre, hvad jeg skulle lave, så jeg endte med at lave 3 forskellige desserter. Så var der også lidt af hvert at vælge imellem 😉
Nu jeg var i gang med at bage, bagte jeg to små kager til min mor også. Mine forældre kunne nemlig have fejret 34 års bryllupsdag i lørdags og det skulle på en eller anden måde markeres, synes jeg. Det var såmænd også 34 år siden jeg blev døbt.
Søndag var vi i haven hele formiddagen. Vi har gang i alverdens projekter derude. Det bliver simpelthen så godt. Vi bliver mere og mere vilde med haven, for hvert år der går, og får mere og mere blod på tanden ifht at dyrke alt muligt selv 🙂
Om eftermiddagen kørte vi ned og besøgte min mormor på plejehjemmet, imens dejen til pitabrød hævede. Da vi kom hjem snittede jeg alverdens frugt og grønt, og så kunne jeg ellers erklære pitabaren for åben 🙂
Nu er mandagen allerede snart opbrugt. Jeg har dog liiige en aftale med to søde tøser inde i byen, inden jeg kaster hovedet på puden, og drømmer om, ikke at skulle op igen kl. 5 😉
Rigtig god aften til jer alle!
Ingen kommentarer endnu