Opskrift: Pitabrød med spelt, der er nemme at bage!

DIY: Opbevaring af frugt i køkkenet – og en lille rundtur i kaffehjørnet

045 035 038 057 084

For et par uger siden, da jeg viste et glimt af køkkenets kaffehjørne, på Instagram (@mormedmegetmere), var der flere, der skrev og spurgte, hvor frugtkurven var fra.

Det blev så startskuddet til dette indlæg 🙂

I lang tid havde jeg lidt svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle gøre af frugten og hvor jeg skulle få plads til det i køkkenet.
Ens køkkenbord kan hurtigt blive fyldt op, hvis der skal stå skåle, dimser og dutter overalt. Af samme grund havde jeg et ønske om at finde en god løsning til krydderier, olier osv., der helst skal være lige ved hånden, når jeg laver mad. Den løsning, jeg først kom på for nogle uger siden, har jeg vist i dette indlæg.

Vi spiser mange grøntsager og frugter i løbet af en uge, og jeg synes egentlig, det er synd at gemme det hele væk. En del af ‘oplevelsen’ er for mig også at se på det, og blive fristet/inspireret af det på den måde. Det er ofte fordi ungerne får øje på bananerne, æblerne osv. at de spørger, om ikke de må få én.

Efter lang tids søgen, faldt jeg tilfældigvis over en passende kurv i Søstrene Grene, til den løsning jeg havde leget lidt med i hovedet noget tid. Jeg havde nemlig en drøm om at lave et ophæng a la de der grøntsagstrådkurve mange af os (nok) er vokset op med… De der runde metalkurve i 3 etager – kan I huske dem?

Ved hjælp af kurven med hank, en krog i loftet og en kraftig lædersnøre, tog det ikke mange minutter at få styr på sydfrugterne, dog i en lidt anden udgave, end den jeg husker fra 80/90’erne 😉

Så nu hænger frugterne altså der lige så fint og pynter lidt, og er stadigvæk lige ved hånden 😀
Det ekstra smarte ved hængekurven er, at den giver luft til frugterne, så de holder bedre…

I får lige lidt flere skud af køkkenet nu jeg er i gang. Og så vil jeg ønske jer rigtig dejlig eftermiddag og aften.

Her står den på lektielæsning og madlavning, inden A smutter til hundetræning og drengene skal puttes. Jeg ser frem til en aften med tid til en smule ‘ingenting’, efter 3 hektiske dage. Det trænger jeg faktisk (virkelig meget) til, inden en ny, travl dag venter i morgen 🙂

092 097110

   

2 kommentarer

  • Anne

    Lækkert køkken I har. Har du måske et billede, så man kan se hele køkkenet. Vi skal have nyt køkken og søger inspiration. Kan nemlig se, at den du viser meget godt ligner det hjørne vi ikke ved hvordan vi skal lave.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Pitabrød med spelt, der er nemme at bage!