Her er ingen baby mere....

Har I bemærket det? Mit nye yndlingshjørne

Indlægget indeholder reklamelinks
001
004006001 013 035 040 044 053 062

Måske I allerede har bemærket det?…
At køkkenet har fået noget af en overhaling i den ene ende? Der var ihvertfald allerede lidt glimt fra det, både i fødselsdagsindlægget og fra Alfons Åberg festen.

Jeg synes dog, det fortjener en ordentlig præsentation, så den får I i dag… Også selvom der mangler nogle små detaljer hist og her…

Vi var vokset ud af spisepladsen i køkkenet. Det runde bord kunne næsten ikke rumme både tallerkener til 5 og fade med mad, så vi har i lang tid gået og summet over, hvad vi så skulle finde på…

Jeg har gode barndomsminder fra min mormor og morfar, hvor vi sad på stribe på en køkkenbænk, så jeg synes det kunne være ret hyggeligt med samme koncept. Det giver også mulighed for mange flere siddepladser til små numser, når drengene har besøg eller legegruppe med hjemme fra skole.

Jeg er allerede helt pjattet med at se mine 4 kærligheder sidde side om side på bænken og spise. Det er altså et syn, der går lige i hjertet! <3

Og ja, det er mig der har bestemt farven på væggen – men det er jo også mit domæne 😉
Og faktisk – tro det eller lad være – synes drengene, at det er blevet helt vildt flot!

Jeg synes, den lyserøde vægfarve går så fint i spænd med det blå træbord. En smuk kontrast mellem det feminine og maskuline.
For at understrege helheden i væggen, valgte jeg desuden at male gerigter, fodliste og dør også.

Vores uundværlige tavle er blevet skåret til og har fået en ny plads i køkkenet. Det er slet ikke så dumt med lidt fornyelse indimellem 🙂

Lige nu stjæler stilladserne udenfor vinduerne en hel del dagslys, så jeg glæder mig til at se hjørnet i ordentligt lys, men indtil da, nyder vi det som det er.
Jeg har også planer om at sy en pude/madras til bænken, men da jeg er ved at lave den i håndsyet patchwork, går der nok lidt endnu, før den er klar til brug 😉

Bord og bænk, i den lækreste blå farve, er fra Woud.
Vi har købt det lige her – der i øvrigt leverede en helt forrygende kundeservice undervejs! Så er det altså bare en fornøjelse at handle på nettet – også varer, der koster lidt mere end et par hundrede kroner!

Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for, om der skal billeder op på væggen eller om den skal have lov til at være tom. Måske jeg i stedet skulle hænge nogle tyndt hynder op til ryggen…? Åh decisions decisions – indtil videre får den lov til at være, som den er…

Vi nyder det nye hjørne hver dag. Det er fedt at bordet er blevet så meget større, så der både er plads til lektier, avislæsning og spisning samtidigt.
Vi lever også gerne efter ‘her er altid plads til én til’ princippet, så det er jo kun fedt, at der hurtigt kan blive plads til et par ekstra omkring bordet 😉

Du kan se, hvordan køkkenhjørnet så ud før, lige her – hvor der også er et glimt af en temmelig nuser lille L 🙂

Rigtig god eftermiddag derude!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er ingen baby mere....