Farverig leg med verdens bedste brødre

Lykkeglimt

344567800100100212

Weekend og hverdag – eneste forskel er at de to store har fri 🙂
Så er der endnu mere tid til hygge og nydning og små hjælpende hænder, der gerne vil give en hånd med på puslebordet, men vi længes efter sommer og solskin i massevis…
Heldigvis er rabarberne i haven ligeglade med det manglende sommervejr, så vi kan stadig få smagen af sommer til dessert 🙂

I lørdags var vi til sommersjov i Sigurds børnehave. I solskin med regn på, med medbragt madpakke og solbriller, hvis nu…

Weekenden blev afsluttet med pizza og et afsnit af Orange Is The New Black, der netop er vendt tilbage på Netflix.
De 4 sæsoner af Downton Abbey fik jeg slugt alt alt for hurtigt i ammehjørnet, åh jeg har helt abstinenser efter mere, så en ny sæson af OITNB landede på rette tidspunkt, omend det er noget af en kontrast 😉

Nu er den nye uge allerede godt i gang. Der er planer på kalendertavlen alle dage, men det er ene gode ting, som jeg glæder mig til at gribe.

Ønsker jer en god (valg)uge – har du styr på hvor du skal sætte dit X på torsdag?

5 kommentarer

  • […] Som nævnt i går, er der masser af dejlige ting på programmet denne uge. Blandt andet den traditionelle valgaften hos mine forældre. Jeg står for menuen, der byder på valgflæsk a la flæskestegssandwiches med hjemmebagte burgerboller og jordbærkage til dessert. Forberedelserne er i gang, så jeg ikke skal stresse over det på torsdag, hvor lillebror og jeg får formiddagsbesøg af en anden lillebror og hans mor. Dejligt at have masser af gode ting at glæde sig til […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når du nu er færdig med de serie kan jeg anbefale Call the Midwife til ammehjørnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Bang

      Tak 🙂 Har desværre allerede slugt alle tilgængelige sæsoner af den. Virkelig også en skøn serie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørnemor

    Sikke en dejlig blog og sikke nogle skønne billeder. Er først kommet til for nylig men elsker dine indlæg, måske fordi jeg selv går og venter på at der kommer endnu et familiemedlem. Kan se at du har en fin hængevugge i stuen, har selv overvejet det til lillesøster der kommer om et par måneder men er i tvivl om jeg vil få den brugt. Hvornår bruger du din?
    Mange hilsner Bjørnemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Bang

      Tusind tak for de flotte ord og velkommen til 🙂
      Vi bruger den hver dag, i dag er lillebror 5 uger og han sover ihvertfald en daglig lur i den. Han nyder at ligge der og sove og stadig være tæt på os 🙂
      Pøj pøj med lillesøster 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farverig leg med verdens bedste brødre