Forlænget weekend i Syd Norge – Dyreparken og Abra Havn #1
3 banditter klar til sjov og spas
Nye kondi’er måtte der til…
Alfons var også med på tur…
Middagslur med udsigt
Virkelig smuk indsejling, som vi sad i første parket til <3
Landet midt i sørøverbyen – gensynsglæden var stor!
Vi mødte en lille ven på vejen til Dyreparken…
Cirkus Jesper – røveren fra Kardemommeby, der får sin drøm opfyldt om at blive cirkusdirektør!
Verdens bedste cirkus – uden tvivl.
Så sjovt – både for store og små. Og dygtige artister!
Fuldstændig opslugt af cirkusforestillingen <3
Da vi var inviteret på tur, markeres indlægget som reklame
Kom med på forlænget weekend i Syd Norge – til Dyreparken og Abra Havn – lige her!
Som nogen af jer måske allerede har set på Instagram (@mormedmegetmere), så var mine 4 drenge og jeg på smuttur til Norge i weekenden, fra lørdag til mandag.
Som altid, gik jeg amok med kameraet, fordi der var virkelig meget, der var værd at forevige, så jeg har delt vores tur op i to indlæg.
Her er første del 😉
Drengene havde glædet sig i flere uger og det havde A og jeg såmænd også. Vi var vildt spændte på at vende tilbage til Dyreparken og Abra Havn, som vi også besøgte sidste sommer. Et helt igennem fantastisk sted, der virkelig tog os med storm for et år siden, så vi var spændte på, hvordan det ville være at komme tilbage der til!
(Jeg kan allerede afsløre nu, at det var mindst lige så eventyrligt som sidst – og denne gang også for L, der ikke forstod så meget af det hele for et år siden)
Lørdag morgen pakkede vi drengene på bagsædet og drønede af sted mod Hirtshals, hvor vi skulle med færgen 12.30. Halvvejs på vejen kom vi til at snakke om L’s sko, og opdagede på den måde, at de lå hjemme i gangen. Årh manner, et øjebliks panik!
Da jeg også havde opdaget, at L’s laktasepiller (mod laktoseintolerans) ikke lå i bilen, som jeg troede, skulle vi også finde et apotek på vejen.
Vi endte heldigvis med at være i god tid, så vi kunne nå ind forbi Hirtshals, drøne ind på nærmeste apotek og videre til sportsbutikken og hive de første de bedste kondi’er ned fra hylden – Sko- og pillekrise afværget! 😉
Om bord på Color Line færgen fik vi plads på første række i ‘Catch me if you can’ buffetrestauranten og mens drengene kastede sig over maden, nød jeg udsigten og forsøgte at tænke på alt andet end søsyge. Der var rimelig meget modvind, og man kunne godt mærke bølgerne slå mod skibet, men vi klarede den uden massiv søsyge denne gang, og glædede os ekstra meget over, at det ikke var Fjordline, vi sejlede med, som sidste år 😉
Fra vi kørte af færgen, til vi landede i Abra Havn ved Dyreparken, gik der ikke meget mere end 20 minutter. Det er super nemt at køre derud og ret fedt, at man ikke skal køre længere, med 3 forventningsfulde banditter på bagsædet.
Vi tjekkede ind på vores sørøverværelse og gik derefter mod Dyreparken, for at spise lidt aftensmad med de andre bloggere og deres familier, der også var inviteret med, og derefter ned til Cirkus Jesper – verdens bedste cirkus, hvis du spørger drengene og mig!
Bagefter var Dyreparken lukket og vi gik tilbage til Abra Havn og hoppede tidligt til køjs, så vi var friske til endnu en spændende dag…
Bliver hentet til morgenmad af vaskeægte sørøvere
Abra Havn og det forladte skib (der er en virkelig sjov legeplads)
På vej til morgenmad – med skib og syngende sørøvere
Vender tilbage til Abra Havn som ægte sørøver – med klap for øjet og guldmønt i hånden
En lille mus der nyder udsigten fra skibet <3
Søndag morgen blev vi vækket af sørøvere, der indtog Abra Havn med skib, kanonskud og sang. Efter en forestilling på torvet gik vi om bord og sejlede til Dyreparken, hvor vi var til vaskeægte sørøvermorgenmad, med rottesuppe, piratvafler og andet godt.
På turen tilbage til Abra Havn med skibet, var vi på skattejagt, og fandt en skat med guldmønter, som drengene fik del i.
Efter et hurtigt besøg indenom vores sørøverkahyt, gik vi mod Dyreparken igen – klar til en dag med oplevelser i massevis.
Frække ræve kan også køre jeep
Togtur rundt i Afrika
Løvernes konge
Fuld fart frem – der er meget der skal ses, prøves og nydes
Vores ferielift i miniformat
Italiensk buffet til frokost
Sjov og spas i de fineste omgivelser
3 på eventyr <3
Kardemomme By <3
Så er der styr på dem – L rejste sig dog op og klemte sig ud mellem tremmerne – helt køligt 😀
Solskin mellem bygerne
Ildebrand i tårnet
Wit Wiu – loooove is in the air – selv Tante Sofie kan blive blød i knæene
De første par timer i Dyreparken gik med Afrikabesøg og savanneview, hvor vi fik set på masser af dyr, sejlet i træstammer (vandrutsjebane) og kørt i tog.
Derefter gik vi gennem Dyreparken, hvor drengene blandt andet kørte i små biler, sejlede med minifærge og kørte på slæder gennem trætoppene. S fandt pludselig modet frem og prøvede både vandrutsjebane og slæder, selvom de indebar bakker og hvin. Det var ret sejt!
Han sagde til mig: ‘Mor, jeg siger til mig selv; S, du er snart skoledreng, du kan godt og så kan jeg lige pludselig!’ <3
Og bagefter var han Så stolt og helt høj over at have gjort det (og mit moderhjerte smeltede igen og igen, og stak lidt ved tanken om, hvor store de efterhånden er…)
Efter frokost og en middagslur til L, gik vi ned til Kardemomme By, som er og bliver mit favoritområde i Dyreparken. Måske fordi det giver mig følelsen af at træde lige ind i et af mine bedste barndomsminder.
Jeg sender altid min far en ekstra, kærlig tanke, når jeg tænker på Kardemomme By, og mindes de gode stunder, vi havde, da jeg var barn, på Bellevue Teatret.
Drengene er også vokset op med historien, både på bog og cd, og er også helt vilde med universet og kender alle karaktererne og sangene, så selvom de laver teater og synger på norsk, er de helt med på, hvad der foregår.
Desværre var vejret ikke særlig godt om søndagen, der var en del regnbyger og en kold vind, men det betød også, at vi havde parken næsten for os selv. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, vel? 😉
Eftermiddagen bød på endnu flere spændende oplevelser, blandt andet behind the scenes i Hakkebakkeskoven, men mere om det i næste indlæg, sammen med en masse andet godt.
Indtil vi ses her igen – god dag derude! 😉
Hvor har du bare de kønneste unger! 😍