Når maven indbyder til snak…

Det er sjovt, alt det man skal lægge øre til, når man render rundt med en tyk mave 🙂 Mon ikke I er mange derude der kender til det?

På det sidste har jeg hørt fra virkelig mange (fremmede), at det må være ved at være oppe over… Det er det jo så altså ikke… Eller om jeg nu er sikker på, der kun er én? Det er jeg helt sikker på.. Nogen siger også, at det må være fordi det er 3. gang, at jeg er så stor allerede…
Der er mange der er kloge på ens vegne 🙂

Jeg tager det heldigvis ikke tungt, at folk hentyder til, jeg ligner én der snart kan springe 🙂 Jeg ved nemlig at min mave (symfyse-fundus-målet for at være helt korrekt) følger de standardmål der er på vandrejournalen og faktisk er mine mål magen til da jeg ventede S, så jeg er heller ikke større denne gang, selvom det er 3.
Og så er det nok også værd at huske, at der er virkelig stor forskel på gravidmaver. Der er vel nærmest ikke to der er ens?

Selvom jeg også selv synes jeg er ved at have meget at slæbe rundt på, kan jeg godt huske at det bliver meget værre. Jeg kan trods alt stadig se mine fødder hvis jeg læner mig lidt frem 🙂 I onsdags skød jordemoderen lillebror til at veje 1200 gr, så der er lang vej endnu op til de +4000 gr mine drenge ‘plejer’ at veje når de er færdigbagte 😉

På trods af tiltagende gener, nyder jeg stadig at bære rundt på det lille liv, der bobler i maven på mig. Han tager sig (lige lovlig) mange friheder, han sparker på alle de nerver han kan komme i nærheden af, drejer og vender sig og nyder den gode plads, men det er skønt at få lov at opleve det endnu en gang

I onsdags blev jeg 31 år. Samme uge som lillebror fylder 31. uger <3
Sjove, fine tilfældigheder