Min søndag #1 - makakuDAY

Opskrift på (laktosefri) marengslagkage med skildpaddeskum

014 013 010

Herhjemme er det en fast tradition, at der skal lagkage på bordet, når en af os har fødselsdag. Hvilken slags lagkage, er dog helt op til fødselaren 😉

Da S fyldte 6 forrige weekend ønskede han sig marengslagkage og i stedet for én med chokoladeskum blev det i stedet til en med skildpaddeskum, lidt a la disse lækre chokoladekager.
Ummenum, den blev lææææker! Sprød marengs og fløjlsblød skum, der smelter på tungen. What’s not to like?

I er flere der har efterspurgt opskriften (og det forstår jeg jo godt 😀 ) så den kommer her:

Du skal bruge: 

Til marengsbundene:
175 gr. flormelis
1/2 tsk eddike
3 bægre æggehvider (a 1 1/4)
100 gr. marcipan

1/4 l (laktosefri) fløde
Frisk (øko) frugt, f.eks. jordbær, hindbær, blåbær eller brombær

Til skildpaddeskum:
1/4 l (laktosefri) fløde
2 store eller 5 små skildpadder (dem med romcreme)

Evt. lidt grofthakket chokolade, små skildpadder eller små chokoladekugler til pynt
Det ser også skønt ud at drysse lidt flormelis gennem en sigte, i et fint lag, udover kagen

Sådan gør du:

Start med at lave skildpaddeskummet, så det kan køle af:
Kom fløden i en skål og varm det op over vandbad. Smelt skildpadderne i den varme fløde til en ensartet masse. Det skal ikke koge, men skildpadderne skal smelte helt. Læg film ovenpå massen, så der ikke kan dannes kondens, når den køler ned og sæt skålen i køleskabet. Den skal være helt gennemkold, før den kan piskes til skum.

Så er det tid til at lave bundene:
Tænd ovnen på 150 grader (ikke varmluft)
Start herefter med at rive marcipanen.
Pisk hvider, eddike og 75 gr. flormelis til det er stift. Tilsæt de sidste 100 gr. flormelis og pisk igen til det er stift, pisk gerne nogle minutter til det er godt stift og blankt.
Vend marcipan forsigtigt, men hurtigt, ind i hviderne med en gummidejskraber
Fordel marengsen på bageplader beklædt med bagepapir. Tegn evt. cirkler med en blyant og tallerken, så du får lavet dem lige store. Husk at vend bagepapiret om, så blyantstregen vender nedad.
Sørg for, at det er ligelidt fordelt, også i højden, så de bliver bagt ensartet.
Bag bundene i ovnen (ikke varmluft) en ad gangen ved 150 grader i 25-40 minutter, alt efter tykkelse og ovn, til de er svagt gyldne ovenpå

Vask og tør bærrene, så de er klar til pyntning

Lad bundene køle af, inden du samler lagkagen

Når bundene er bagt og skildpaddemassen er kølet af, er det tid til at samle lagkagen.
Pisk skildpaddefløden til skum, pas på med at piske for meget, det skal ikke blive grynet og ‘hårdt’. Pisk derefter fløden til blødt skum også.
Læg en bund på et (fint) fad. Smør flødeskum eller skildpaddeskum på og fordel frisk frugt ovenpå. Læg en bund på og gentag. Fortsæt til du har brugt alle bundene.
Læg et sidste lag skildpaddeskum på toppen, pynt med bær og evt. andet sjov. Jeg kunne ikke lade være at drysse lidt grofthakket chokolade ud over kagen 😉

Opbevar kagen tildækket og køligt, til den skal nydes. Det er dog bedste at servere den rimeligt hurtigt efter den er samlet, så skummet og frugterne ikke når at gøre bundene helt bløde…

God fornøjelse med bagningen og rigtig god eftermiddag

 

P.S. Giv endelig lyd, hvis du kaster dig ud i en lignende lagkage. ‘Tag’ mig gerne på Instagram  @mormedmegetmere eller skriv en kommentar, det gør mig altid så glad at se eller høre, at I kan bruge mine opskrifter.

044

   

2 kommentarer

  • Mathilde

    Hej🙂
    Ser lækker ud! Kan man lave bundene dagen før og i så fald hvordan skal man opbevare dem ved du det?
    På forhånd tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Mathilde
      Tak skal du have. Ja, du kan godt bage bundene dagen før, jeg anbefaler dog at bage dem på dagen 😉 Men hvis du bager dem dagen før, skal du opbevare dem i en lufttæt beholder eller evt. på køkkenbordet, tildækket med et viskestykke. De må ikke komme på køl, da de så suger fugten fra køleskabet til sig og så bliver de bløde og seje.
      God fornøjelse med bagningen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min søndag #1 - makakuDAY