Solskinssøndag

Om bekymringer og ting der bare skal overstås…

001

I dag har jeg lidt ondt af mig selv… Jeg glæder mig ihvertfald til klokken slår 11 og jeg forhåbentlig er kommet godt ud på den anden side igen…

Da jeg var en lillebitte spirrevip fik min far konstateret diabetes 1. Så langt tilbage jeg kan huske har han derfor altid været afhængig af insulin og det har været en helt naturlig del af vores familieliv, men jeg har selvfølgelig også set på nærmeste hold hvad det indebærer at have sukkersyge.
Desværre betyder det også, at jeg i mine graviditeter har en øget risiko for at udvikle graviditetssukkersyge og derfor skal have lavet en glukosebelastningstest. Mon ikke I er en del derude, der ligesom mig har været så ‘heldige’ at skulle igennem det?

Hvis ikke du kender til det, kan jeg kort fortælle, at det går ud på at tjekke om kroppens insulin selv kan klare et sukkerchok. Hos lægen møder man fastende, drikker et glas sukker (bogstavelig talt, det svarer til en stor pose matadormix, men smager slet slet ikke sådan…) og sidder så ellers pænt og venter i venteværelset i to timer, hvorefter ens blodsukker måles vha. en blodprøve. Kroppen skal så helst have klaret den massive sukkermængde selv.

Jeg tror det er meget forskelligt hvordan man reagerer på det, har ihvertfald hørt fra nogen at de ikke synes det var slemt, men jeg har med gru tænkt på dagen i dag, siden jeg blev gravid. De to foregående gange har jeg haft det virkelig dårligt, følt at min krop var ved at kollapse dér midt i venteværelset, men forsøgt at berolige mig med, at jeg trods alt er omgivet af mennesker, der forhåbentlig ved hvad de skal gøre i så fald 🙂
Pludselig finder man ud af hvor lang tid to timer egentlig er! Bare det at skulle være fastende til godt op ad formiddagen er en skræmmende tanke for mig, men forhåbentlig overlever jeg også denne gang – og uden en ny diagnose med hjem i tasken, tak!

Jeg er helt vildt bange for at få konstateret graviditetssukkersyge, da det så også forøger min risiko for at udvikle ‘almindelig’ diabetes efterfølgende. Håber og krydser for, at alt ender godt i dag og at jeg forhåbentlig kan fejre et veloverstået tjek med (kæmpe) frokost sammen med A 🙂
Tasken er bevæbnet med blade og patchwork, der forhåbentlig kan forsøde ventetiden – og en rugbrødsmad, der skal nedlægges så snart jeg får Go til det 😉

Nå, men som om det ikke er nok, så kom der brev fra sygehuset for et par uger siden, at jeg skal på besøg deroppe på torsdag og have indsprøjtning med anti-D.
Min blodtype er en af de mere sjældne, nemlig rhesus negativ, hvilket kan give problemer hvis baby i maven er rhesus positiv som sin far. Denne gang har den lille bandit i maven også besluttet sig for at adoptere sin fars blodtype, hvilket gør at jeg skal have en indsprøjtning med anti-D både nu og efter fødslen, for at undgå at jeg danner antistoffer der i værste tilfælde kan nedbryde hans blod.
Egentlig er det ligetil, så længe man sørger for at få sin indsprøjtning. Men mine graviditetshormoner gør alligevel, at jeg bliver bekymret og nervøs. Tænk nu hvis.. I brevet er remset diverse forholdsregler op, som kan komme på tale i sjældne tilfælde. Jeg regner selvfølgelig ikke med at jeg skal være et af de sjældne tilfælde, men tænk nu hvis…
Selve indsprøjtningen er nu ikke noget jeg gruer for, har efterhånden prøvet en del der var meget værre og jeg kan jo tage det som opvarmning til fødslen 😉
Men bekymringen… Den sidder dér i baghovedet… Og forundringen over vores fantastiske natur. Tænk at den lille fyr i min mave kan få blodtype som sin far, selvom han vokser inde i mig. Det er så vildt!

Ja, det blev en lang omgang fra mig i dag, og så lige en mandag morgen! Sejt hvis du læste med helt herned 🙂
Jeg vil ønske jer alle sammen en rigtig skøn, ny uge. Må den bringe det bedste med sig

   

7 kommentarer

  • Håber det hele gik fint. Jeg er en af de “heldige” der gennemgik sukkersyge i graviditeten meget tidligt. Og jo jeg stortudede da jeg fik beskedden – havde simpelthen ikke set det komme. Men jeg kottede alt sukker og hvid brød. Skar ned på mit frugt og spise generelt godt – endte med at klare mig uden insulin på trods af at lægerne var sikker på at det var eneste vej.
    Testen er ikke sjov og bliver det aldrig – men jeg var overrasket over at det “ikke var værre” med sukkersygen. Og det positive var at vi fik ekstra scanninger så jeg så min lille Frøken meget ofte og kunne følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] weekendstarter-dag.. En uge med både skiftende vejr og humør, og meget på programmet, ihvertfald følelsesmæssigt. Både i forhold til babytanker og min fars sygdom. Nu er vi mere end klar til at holde weekend […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] lidt skal jeg have fat i lægen og have svar på den lede glukosebelastning fra i mandags. Uh, jeg er spændt og håber virkelig på negativt (altså positivt) svar […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard.

    Ej ludbehandlet er hun dog ikke blevet hahaha men LYS behandlet :)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard.

    Håber du har overstået glucose belastningen i fin stil. Jeg er selv rh neg og pigernes far rh pos. Jeg har fået anti D efter alle4 fødsler men trods det var både nr 2 og nr 4 theseus immuniseret og jeg skulle derfor føde på OUH istedet for Sønderborg sygehus. Det lyder alvorligt men de er utroligt dygtige nu til dags. Nr 2 blev født godt 3 uger før tid( alm fødsel) og blev ludbehandlet i 14 dage, så kom vi hjem.

    Nr 4 var lidt mere kompliceret. Fødte 6 uger før tid og
    Hun var mere medtaget . Lille bitte på 2100g og lå i dobbelt lys i 4 uger. Var for træt til at amme, fik sonde og til sidst sutteflaske.

    Det er heldigvis sjældent de bliver immuniserede når mor har fået anti D,
    Men vil bare med mit skriv berolige dig, at det altså også går godt når en sprøjte ikke helt er nok.

    Held og lykke med resten af graviditeten og rigtig god fødsel.

    Du er velkommen til at spørge,
    Hvis du får brug for det.

    Venlig hilsen Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kære Pernille,
    Jeg læser flittigt din blog, men kommenterer aldrig, men det bliver jeg da vist lige nødt til idag:-) Jeg er ligesom dig rhesus positiv, og begge mine drenge er rhesus positive. Ved første graviditet opdagede de det først efter (!), jeg havde født. Så der fik jeg jo ikke indsprøjtningen i tide. Anden gang gik der også lidt kludder i det. Men, jeg fik dem begge gange, og alt gik som det skulle. Jeg kan virkelig godt forstå din bekymring, men vil blot fortælle dig, at alt er gået lige som det skulle her, til trods for lægesjusk. Håber det kan give dig lidt ro. Og pøj pøj med det hele idag, sådan noget skal bare overstås, ikk:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Hej.

    Lidt positivt – for nogen:)

    Jeg lå lidt over glukosebelastningen, det var nok til at jeg skulle tjekke mit blodsukker hverdag. Min far havde sukkersyge og jeg var lidt over bmi. Jeg var også meget nervøs og mange tanker gik gennem mit hovede. Der har intet været med mit blodsukker efter jeg fuldstændig har ændret madvaner. Jeg er endda sluppet af med hovedpine og oppustethed:) sunde madvaner betyder alt for mig nu:) Nu har man jo også en lille i maven som man skal tænke på:) og hey – man får ekstra scanninger, det er da lidt bonus at få sin lille pjevs at se:) Men du kan jo også være heldig slet ikke at have forhøjet blodsukker. Jeg vælger bare at se lidt positivt på det:) Og jeg har det bedre end nogensinde før:)

    Pøj pøj med det hele:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solskinssøndag