En blog om at være mor, hustru, husejer, shopaholic og alt derimellem. Hang til lister, sort humor, sarkasme og lidt for mange indskudte sætninger. På incredibaby skriver jeg om alt det der optager mig, og engang imellem overtager min mand tasterne for en stund. Jeg elsker madlavning, shopping, lækkerier, skønhed og meget meget mere. Og så elsker jeg de sociale medier, og min iPhone.
Jeg hedder Nanna og jeg er 35 vintre. Jeg er mor til 3 skønne tøser. Mine tvillinger på 8 år og lillesøster på 5 år. Min blog handler om mig, os, kærlighed, trang til rejser & oplevelser, min hang til mode, min bage lyst, lækre opskrifter og hverdagsliv.
Tak, fordi du læser med
Navnesnak.dk - Her finder du alt om navne og mere til. Vi skriver om navnehitlister, unikke navne, gamle navne, om dåben, dåbsgaver, barselsgaver - ja og en masse andet!
Selvom æblesæsonen ikke blæser derudaf for fulde gardiner, er det nu stadig en hyppig ingrediens i madlavningen herhjemme.
Da jeg i weekenden fik en kasse lækre, saftige, danske æbler foræret af min mor gav det næsten sig selv at en æblekagetærte måtte stables på benene til søndagshyggen ing? :o)
Super let at lave og smager skønt f.eks. indtaget i solen ovenpå en gang knoklearbejde i haven, præcis som vi gjorde det i søndags hos mine forældre ;o)
Du skal bruge 3 æbler (gerne danske, økologiske) 1 spsk. sukker 1 spsk. Kanel 1 spsk. Citronsaft 2 æg 125 gr. smør 90 gr. sukker 180 gr. mel 1 tsk. Bagepulver 50 gr. Marcipan 1,25 dl. Mælk
Creme Fraiche, flødeskum, skyr eller lignende
Sådan gør du Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Bland æblebådene med sukker (1 spsk), kanel og citronsaft (så undgår man, de bliver brune af andet end kanelen) og stil dem til side mens du laver dejen
Tænd ovnen på 175 grader varmluft, klips et stykke bagepapir fast i bunden af en lille springform (ca. 21 cm) og smør kanterne med smør
Pisk smør og sukker godt sammen. Riv marcipanen og bland det godt sammen med smør og sukker. Pisk et æg i ad gangen og sørg for at det er rørt godt ud før du tilsætter det næste. Bland mel og bagepulver i en skål og rør det i kagemassen skiftevis med mælken. Pisk det hele godt sammen til en ensartet og luftig masse.
Hæld ca. 2/3 af dejen op i springformen og fordel det jævnt. Læg æblebådene tæt rundt i hele kanten og i midten. Fordel det sidste dej oven på æblerne. Læg endnu et lag æbler rundt i kanten og i midten.
Sæt kagen i ovnen i ca. 60 minutter til den er gennembagt og gylden
Servér med flødeskum, creme fraiche eller lignende on the side J
Hej Maria
I “sådan gør du” delen har jeg forklaret hvorfor der står sukker to gange 🙂
Der skal bruges 1 spsk til at vende æblerne i, de 90 gr. skal i dejen
God fornøjelse hvis du kaster dig ud i det og rigtig god dag
Har du prøvet denne opskrift af med spelt?