Lidt nyt at nyde..

Hej spontanitet – længe siden..!

Hele lørdagen gik jeg rundt og havde søndagsfornemmelser, så det har været lidt som at have en extra dag denne weekend :o)

Tror det var fordi jeg havde indstillet mig på at jeg skulle være alene med drengene fredag eftermiddag og aften, spise nem aftensmad osv. osv. fordi Anders havde vagt til 19.30-tiden
… Men pludselig fik han fri allerede 14.30 (det er aldrig sket før og kommer nok ikke til at ske igen..)
William blev inviteret til at sove hos mormor og morfar og så greb jeg straks muligheden for at vi endelig kunne få fejret 10 år, afslutningen på badeværelsesprojektet og hvad jeg ellers kunne komme i tanke om af gode “undskyldninger” for at stable candlelight dinner for 2 på benene :o)
Jeg skyndte mig til slagteren efter arbejde og fik fat på et par Hereford bøffer og så kørte det ellers derfra. Selvfølgelig var Anders med på ideen med det samme. Det var rigtig hyggeligt.

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har lavet en bland-selv slikpose, men det blev værdsat. (Og der var masser tilovers til de efterfølgende dage :o)) 

Ellers har weekenden budt på hyggestunder med leg og madlavning, opvask og oprydning og et par af de andre, mindre projekter på listen er blevet streget. Føles dejligt

Nu glæder jeg mig til at se hvad den nye uge har at byde på…

18 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt nyt at nyde..