Guld i vindueskarmen

g1g2g3Et lille kig i vindueskarmen med ønsket om en rigtig god weekend til jer alle!

Den fine messingkrukke faldt jeg over for et par uger siden i genbrugen til 20 kr. Jeg synes den er ret fin, og passer lige ind i “guld temaet” ovenpå. Den kan vist lige gemme på en hemmelighed eller to… 😉

I morgen skyder jeg en lækker forskønnelses give away i gang. Håber vi ses her igen dér 😉

Har I dejlige weekendplaner? Jeg håber på masser af afslapning, magasinlæsning, patchwork, fremvisning af 1. salen, kage, lækker mad, en god film og måske lidt shopping 🙂

Godt & Blandet

Sol og forårsstemning i stuen
Mandeforkælelse
Posten kom forbi med vitaminer til hele familien
Efter vellykket fremlægning i tirsdags tillod jeg mig selv en times alenetid inden jeg hentede drengene
Tirsdags Treat – bnanpandekager med skyr & jordbær/æblecoulis
To skønne køkkenassistenter
Lækre chokoladenyheder fra Anthon Berg der på forunderlig vis forsvinder alt for hurtigt…

Godt & Blandet fra de sidste dage.

I mandags røg 2. rokketand og vi fik igen brug for tandfe-tandposen. William synes hun skulle have et takkebrev med på vejen denne gang. Han sagde hvad der skulle stå, jeg snakkede med ham om hvilke bogstaver han skulle skrive, og så skrev han ellers det fineste brev. Og jeg blev endnu en gang mindet om at han virkelig er ved at være en stor dreng, der nu kan skrive bogstaver og formulere skønne sedler :o)

På én og samme dag kom der både vitaminpiller og chokolade med posten. Muligvis en perfekt kombi, det er vel bare et spørgsmål om at tage lidt af det ene og lidt af det andet og håbe at det på den måde går op i det samlede regnskab ;o)

Endnu en skøn overraskelse fik jeg da jeg kom hjem. Anders havde brugt sin fridag på at male karme, et hængeparti vi har haft siden vi flyttede ind. Jeg var derfor nødt til at drøne af sted efter hans yndlingschips og øl og overraske ham med det da drengene var puttet. Toppet op med en omgang nakkemassage foran fjerneren :o)
Nu jeg havde et ærinde i byen gik jeg lige forbi børnegenbrugsen. Jeg har de sidste år ledt med lys og lygte efter to bøger fra min egen barndom, som jeg holdt meget af at få læst højt. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne da de pludselig stod dér foran mig i reolen – endda begge to på én gang.
For 18 kroner barndomsminder måtte straks med hjem og drengene var lige så begejstrede som mig og vi læste dem flere gange mens vi gnavede æbler og hyggede os :o)

Rigtig god dag til Jer alle – er det ikke bare skønt at det er lille-fredag? Jeg glæder mig ihvertfald til weekenden banker på igen ;o)

Formland set med min linse…

Lækre kobbersager fra Base212
Smukke sæber fra Badeanstalten
Ja-hatte fra Kasia Lilja
Smukt univers skabt af rocollecion.dk
Et (sjældent) billede af mig
Chokolade – som mænd kan lide det?

Stadig mættet af både ind- og udtryk fra gårsdagens besøg på Formland UP/Graded – altså på den gode måde forstås..

I går var jeg inviteret til at deltage i en bloggerfrokost på Formlandmessen i Messecenter Herning og det var en rigtig skøn dag fyldt til randen med inspirerende mennesker, tanker, ord, billeder, oplevelser og god karma

Udover forskellige spændende foredrag, blandt andet af Mille Fly og Anette Eckmann, og en hyggelig frokost med løssluppen snak henover bordet, var der også tid til gå rundt og snuse til sig fra de forskellige udstiller og de mange trendzoner som messecenteret, i samarbejde med dygtige stylister, altid gør meget ud af.
Det var super skønt at snuse ny designinspiration og samtidig rigtig sjovt at møde de andre bloggere og dermed mennesket bag skærmen :o)

Sammen med Kristina og Mette var jeg nede i craftboden og lave drømmefangere. Simpelthen så hyggeligt selvom jeg slet ikke kan hamle op med Mettes kreativitet – hvis ikke I kender Monsterscircus skulle I tage at slå et smut forbi – men sæt lige et par timer af til formålet ;o)

Jeg var af sted i 6 timer og da jeg kom hjem var jeg helt rundtosset af træthed og positiv energi – det hjalp nu nok ikke på det at jeg, på vejen hjem skulle købe stort ind i Føtex, hjem og lave fiskedunser med tilbehør og bage 3 fødselsdagskager til fødselsdagsfest i dag, men da jeg landede i sofaen kl. 21 med et glas rødvin og min mand ved min side var jeg gennemglad :o)

Ovenover har jeg plukket lidt i al den inspiration jeg blev udsat for i går. Jeg har virkelig forsøgt at begrænse mig, for i guder hvor fik jeg taget mange billeder, men der var nu også mange fine ting der fangede min linse

Nu vil jeg lukke weekenden ned med endnu et afsnit af Arvingerne i selskab med min mand og håbe jeg kan sove når jeg putter mit hoved på puden.. I morgen er nemlig en dag der kalder på sommerfugle – udover at Sigurd fylder 3 år!
Men mere om det i morgen..

Valgflæsk, morgenhygge og et lille (varmt) tip

Om tirsdagen er det store gymnastikdag og begge drenge er af sted på hver deres hold. Det giver altid lidt udfordringer i forhold til aftensmad, det skal være nemt og hurtigt.
I tirsdags blev det til grydebrød med laks og æg og nogle af brødskiverne blev ristet i ovnen med pesto og mozzarella. Selvom det skal være let behøver det ikke være kedeligt, vi er fan af madder herhjemme :o)

Da Anders og jeg skulle se valg om aftenen havde jeg smækket en roulade sammen til lejligheden og hældt lidt rosé i glassene. Det var godt at have lidt at skylle alle tallene ned med :o)

Sigurd har været hjemme med feber hele ugen, det er hårdt at starte i børnehave og blive udsat for en masse nye baciller :o)
Egentlig virker feberen ikke til at påvirker ham så meget, han ville meget hellere i børnehave sammen med storebror, så vi hygger alt det vi kan :o)

Både Sigurd og jeg er nogen værre frossenpinde, så vi går helst med uld hele efteråret og vinteren igennem. Ja, jeg er faktisk mega uld-fan :o)
Bilka har lanceret en ny børneuld kollektion der hedder Smårollinger. Super lækker kvalitet og ret så pænt at kigge på, hvilket jo er en vigtig faktor når man skal have det på hele tiden :o) Og så er der bomuld på bagsiden, så det ikke kradser.
Det gode ved uld er at det justerer sig efter kropstemperaturen og absorberer sved, så de kære små ikke render rundt med kolde, våde body’er.

Og nu til tippet: Jeg opdagede til min store glæde i går aftes, at der i dag og i morgen er 40% rabat på alt tekstil i Bilka, så Sigurd og jeg udnyttede sygedagen og har været på uld-storindkøb i dag. Nu har både Sigurd og jeg uld(strømpe)bukser og undertrøjer til de kolde dage :o)
Der var faktisk en smule sne i morges da vi vågnede, så det kunne ikke være mere belejligt :o)

Og så kom vi til at gå forbi juleafdelingen, hvor der er 25% på alt og pludselig lå der 5 ruller glimtende og temmelig smart gavebånd i vognen også.. Sådan kan det jo gå når man har været skade og julenisse i tidligere liv :o)

Rigtig god eftermiddag til Jer alle
Og husk at deltag i Lyn Give Away’en her og Kay Bojesen Give Away’en her

Kalendergaver – må man det?

Som jeg viste i dette indlæg er Williams kalender klar til pakker. Og nu er pakkerne klar til kalenderen.. :o)

Det er altid sådan lidt svært med kalendergaver. Er det okay? Lærer man sine børn at være utaknemmelige, forvente og forkælede? Gør man dem en bjørnetjeneste?
På den anden side så kan jeg stadig genkalde den følelse af forventningens glæde fra da jeg var lille og stå op til en lille pakke hver morgen. Om det så var et lille stykke chokolade eller legetøj..
Så her hos os er der altså forskel på almindelig hverdag og december. Og egentlig er det nok mig der glæder sig allermest, drengene ved ikke at der venter 24 pakker til dem (endnu) og jeg nyder at kunne give dem det, at have muligheden for det. Det kunne også have været 24 hjemmelavede ting, hvis jeg kunne sy tøj havde jeg nok puttet det i nogle af pakkerne, måske det skal være mit nytårsforsæt..

Ligesom sidste år har jeg samlet gaver ind i løbet af året, når jeg er faldet over et exceptionelt godt tilbud, f.eks. Lego æsker til 25 kr!
Da jeg var på outletmesse sidst kom jeg forbi en legetøjsbod hvor man kunne fylde en pose med legetøj for 100 kr. Dér sikrede jeg mig lige stort set alle kalendergaverne. Der var både plads til tallerkner, hagesmække, træfigurer, piratsvedbånd, hånddukker, kalejdoskoper, puslespil, bolde, musikinstrumenter, blyanter, trædomino, snurretoppe, tatoveringer, lineal, pinball, legegulemønter osv.

Jeg har holdt mig under 200 kr pr pakkekalender og det synes jeg egentlig er helt godt. Det kan godt betale sig at være ude i god tid indimellem :o)
Jeg synes ikke nødvendigvis at drengene skal have kastet masser af store gaver i nakken hver dag, men det må på den anden side meget gerne være andet end slik og også meget gerne noget man kan bruge til noget.
Derudover får drengene ikke så store julegaver af os, de får så rigeligt i forvejen juleaften, at de ikke mangler noget og egentlig kan de slet heller ikke kapere flere pakker på en gang. I stedet får de så en cykelhjelm når de mangler, tøj osv…

Nu er alle pakkerne pakket fint ind og nummereret. Så er der bare tilbage at få dem hængt op, men det må jeg hellere vente med lidt endnu, så det ikke frister små pilfingre over evne :o)

Hvad er din holdning til kalenderpakker?