Kalendergaver – må man det?

Som jeg viste i dette indlæg er Williams kalender klar til pakker. Og nu er pakkerne klar til kalenderen.. :o)
Det er altid sådan lidt svært med kalendergaver. Er det okay? Lærer man sine børn at være utaknemmelige, forvente og forkælede? Gør man dem en bjørnetjeneste?
På den anden side så kan jeg stadig genkalde den følelse af forventningens glæde fra da jeg var lille og stå op til en lille pakke hver morgen. Om det så var et lille stykke chokolade eller legetøj..
Så her hos os er der altså forskel på almindelig hverdag og december. Og egentlig er det nok mig der glæder sig allermest, drengene ved ikke at der venter 24 pakker til dem (endnu) og jeg nyder at kunne give dem det, at have muligheden for det. Det kunne også have været 24 hjemmelavede ting, hvis jeg kunne sy tøj havde jeg nok puttet det i nogle af pakkerne, måske det skal være mit nytårsforsæt..
Ligesom sidste år har jeg samlet gaver ind i løbet af året, når jeg er faldet over et exceptionelt godt tilbud, f.eks. Lego æsker til 25 kr!
Da jeg var på outletmesse sidst kom jeg forbi en legetøjsbod hvor man kunne fylde en pose med legetøj for 100 kr. Dér sikrede jeg mig lige stort set alle kalendergaverne. Der var både plads til tallerkner, hagesmække, træfigurer, piratsvedbånd, hånddukker, kalejdoskoper, puslespil, bolde, musikinstrumenter, blyanter, trædomino, snurretoppe, tatoveringer, lineal, pinball, legegulemønter osv.
Jeg har holdt mig under 200 kr pr pakkekalender og det synes jeg egentlig er helt godt. Det kan godt betale sig at være ude i god tid indimellem :o)
Jeg synes ikke nødvendigvis at drengene skal have kastet masser af store gaver i nakken hver dag, men det må på den anden side meget gerne være andet end slik og også meget gerne noget man kan bruge til noget.
Derudover får drengene ikke så store julegaver af os, de får så rigeligt i forvejen juleaften, at de ikke mangler noget og egentlig kan de slet heller ikke kapere flere pakker på en gang. I stedet får de så en cykelhjelm når de mangler, tøj osv…
Nu er alle pakkerne pakket fint ind og nummereret. Så er der bare tilbage at få dem hængt op, men det må jeg hellere vente med lidt endnu, så det ikke frister små pilfingre over evne :o)
Hvad er din holdning til kalenderpakker?
[…] forskellige holdninger til. Jeg har skrevet om det de sidste par år også, de indlæg kan du læse her og […]