Lykkeglimt: Blonder, rester, hverdag, knokleri og naturlig skønhed i baghaven
Blomsten fra julebordet, der bliver smukkere og smukkere – og bedst af det hele; minder mig om min far <3
På vej til 60 års fødselsdagsfest…
… i regnvejr
Rester fra nytårsmenuen gjorde 1. januar noget nemmere at komme igennem…
Den bedste start på den sidste juleferiedag
Opskriften på verdens bedste (og nemmeste) morgenboller er lige her
En anden af mine fine julegaver – klik her og se to mere…
Vores smukke baghave
Mit hjørne når der skal skrives opgave og eksamensterpes
Når hovedet kræver frisk luft, gør det bestemt ikke noget, at det også er pænt!
Søndagsskriveri
Ristet rugbrød har altid gjort mig blød i knæene 🙂
Når man lige finder en solstråle…
Søndagspandekager – et koncept, der kan anbefales! Opskriften på pandekager er lige her
Wow, sikke en smuk start på ugen, med frostklart vejr og den fineste solnedgang i baghaven!
Jeg håber, det er et billede på, hvordan ugen kommer til at forløbe. Indtil videre er den faktisk startet helt fint, på trods af mandagstravlhed, logistikudfordringer, børnehavebekymring og en anelse træthed.
Sidste uge var halv fornøjelse, halv arbejde. Det var lige til at holde til, omend det var liiidt hårdt at komme i omdrejninger igen. Især det med at skulle sætte vækkeuret til 5.30, har jeg ikke savnet – eller at smøre madpakker… Men det hører jo med til hverdagen, som alt i alt er helt okay…
Det meste af weekenden gik med opgaveskrivning for mit vedkommende, mens drengene hyggede hos farmor og farfar og A var på vagt. Til vejledning i dag blev jeg (heldigvis) bekræftet i, at jeg er på helt rette vej. Så nu skal jeg have skrevet opgaven færdig, rettet den igennem og afleveret. Én bekymring mindre – altså når den (forhåbentlig) er godkendt, that is…
Efter to dage med eksamensterperi og opgaveskrivning blev jeg rastløs, og kom til at lave om på billedvæggen herhjemme. Men det må I vente med at se… 🙂 (Der er dog et lille sneak peek på Instagram @mormedmegetmere)
Vi afsluttede weekenden med pandekager til dessert og det var slet ikke dumt 🙂
Rigtig god januaruge til jer. Tænk engang, nu er vi allerede en uge inde i det nye år!
Ingen kommentarer endnu