Lykkeglimt – og så er vi dem, der er smuttet!
Churros med frisklavet softice – dét var en god ide! Opskriften kommer på bloggen en af dagene
Yndlingsmorgenboller – opskriften er her
Altid på vej på eventyr
Sidste dag som 7-årig blev fejret med fodboldkage til holdkammeraterne
Bling bling (affiliatelink) til fødderne, når nu solen ikke vil stråle, så må fødderne jo gøre det 😉
Pizza, pizza, pizza – the never ending story. En ret vi vist aldrig bliver trætte af herhjemme 🙂
Opskriften på pizza med sprød bund er lige her
I dag er der lykkeglimt fra de sidste dage på menuen. Vi har talt ned til ferie længe, nu er dagen endelig kommet, hvor vi drager nordpå. Uh, vi glæder os!
Den sidste uge er gået med tøjvask og forhåndspakkeri. Der skal egentlig pakkes ret meget, når 5 skal på tur 😉
Og så har vi hygget med god mad og dessert på en hverdag
W har elsket at være af sted på fodboldskole, han synes vist 5 dage var alt for lidt 😉
Når nu hans fødselsdag er en del af sommerferien, snuppede han fejrings fodboldkage med til holdkammeraterne i stedet.
Weekenden stod i fødselsdagsfejringens tegn, det var lige i øjet, men savnet af min far kradsede i hjertet. Det er simpelthen så svært, at han ikke skal være her til at fejre med os længere. Godt vi har hinanden som familie, så vi kan komme gennem de her svære stunder sammen. Og mindes ham på den gode måde. ‘Som morfar ville have gjort…’
Nå, vi er dem der er smuttet. Overlader huset til søde hus-sittere, der passer godt på det, mens vi er væk. Nusser om det indenfor, slår græsset og vandet højbedene (fordi det forhåbentlig holder tørvejr hele ugen 😉 🙂 )
Jeg har forberedt et par opskrifter til jer, som kommer på bloggen i løbet af ugen, så her er ikke helt stille, mens vi nyder livet 😉
Husk, I kan følge med på vores tur på Instagram @mormedmegetmere og højst sandsynligt også på Snapchat Mormedmegetmere
Adjø og rigtig god uge til jer alle!
Ingen kommentarer endnu