Jeg er snart helt gråhåret….

Here comes trouble <3

Øver sig i at stå på hovedet…

Peger på alt det der skal udforskes

Når man ser sin mor lægge en banan op i barnevognen, må man (selvfølgelig) straks hive sig op i armene og komme op til den gemte skat…. (jeg stod selvfølgelig klar til at gribe ham, hvis det skulle gå galt – men det gjorde det heldigvis ikke)

… takket være en lille vildmand herhjemme, der tror, at borde er til for at kravle på, og at barnevogne og møbler generelt, blot er en forhindring, der skal klares eller bestiges!
Han ser vist sine brødre gøre det ene og det andet og vil gerne kunne det samme – og mere til 🙂

Årh mand, det kræver sin kvinde (eller mand) at have ham under opsyn dagen lang. Der er fart over feltet, mildt sagt!
Han sidder helst ikke stille og hvis man lader ham ude af syne i to sekunder, kan man aldrig vide, hvad han nu har fundet på. Alting skal prøves af – og gerne mange (tusinde) gange!
Det der citat med ‘brændt barn skyr ilden’ har L altså (åbenbart) ikke læst… For selvom han har taget sine styrt fra stole osv., så fortsætter han ufortrødent med at kravle op på dem.
Og selvom vi lader ham udforske og undersøge alting, så er det som om han aldrig får nok. Han bliver ved at vende tilbage til de samme (forbudte) ting.

Egentlig havde jeg lidt den holdning, at man ikke skal indrette hele sit hjem i to meters højde, og hænge alting op under loftet, ‘bare’ fordi man får børn. Og det gik såmænd også helt fint med både W og S. De forstod et nej ret hurtigt og var aldrig ‘sådan nogen’ der kravlede op på bordene for at få fat i ting osv.
Men så kom L… Og jeg skal da ellers lige love for, at han forsøger at udfordre os og rykke grænserne hver eneste dag. Som om vi ikke havde andet på programmet, end at holde øje med ham 😉
En vaskeægte vildbasse! Jeg gruer for, hvor mange huller i hovedet og brækkede lemmer han skal opleve… På den anden side kan man sige, at han er ret sej rent motorisk og udfordrer sig selv til at blive endnu bedre hver dag – med grå hår til følge for sin mor! Jeg kan nærmest stå og kigge ind i spejlet og se dem springe frem – hvis jeg havde tid til det altså! 😉

Hvis nogen af jer har erfaring med og gode råd at dele ud af, i forhold til hvad dælen man stiller op med ‘sådan én’ der vil det hele (selvom han altså kun er 13 måneder), så kom endelig med dem! Altså udover at væbne sig med tålmodighed 😉

I dag har vi været på formiddagsbesøg i vuggestuen, hvor han starter til august. Og det gik bare super fint. Det var simpelthen så hyggeligt og rart og L rendte rundt og legede med de andre og udforskede omgivelserne, der snart bliver hverdag for ham. Åh, det var en lettelse! Nu kan vi nyde den næste måneds tid sammen og se frem mod august med spænding og glæde. For jeg tror uden tvivl det bliver godt for ham at komme derom og udforske, bruge sig selv og finde ind i en hverdag, med en masse andre små pilfingre 🙂
Når nu hans vuggestuestart falder sammen med opstart på nyt job, så er det dejligt at vide, at vi kan se frem mod det med ro i mave og hjerte <3