‘God ferie’- og forsinket fødselsdagsfejring

Mini oreos – opskriften er her
Bruschetta af friskbagt grydebrød, mozzarella og rødt på toppen
Farverigt madorgie
Mazarinlignende bund med stikkelsbærmousse og mini oreos
Brownie med hindbærmousse, skildpaddeskum og mini træstammer <3
Jordbærkagen! Altid en favorit – opskriften er her
Jeg er temmelig vild med min mors udsigt!
Årh manner, i går var en fantastisk dag – lige til gemmebogen <3
Årets (eneste) sommerdag blev nydt til fulde, med masser af god mad, kager på stribe, fødselsdag, familie, hygge, kærlighed og naturforkælelse.
Om formiddagen var A og jeg ude hos min farmor, for at holde møde med en demenskoordinator. Det føles rart at kunne hjælpe hende, især nu hvor min far ikke er her til at klare de ting <3
Bagefter spiste vi frokost med drengene og besluttede os for at drøne ned til søen og hoppe i – nogle af os ihvertfald. Jeg ved ikke hvor drengene har deres vandhundegener fra – det er ikke fra mig ihvertfald – men vandet var faktisk skønt og slet ikke så koldt som jeg havde frygtet 😉
Bagefter lagde jeg sidste hånd på en stribe fødselsdagskager. Jeg havde spurgt min svigerinde til fødselsdagskageønsker, og da jeg simpelthen ikke kunne vælge mellem dem, måtte jeg jo bage lidt forskelligt 🙂
Aftenen gik med grillmiddag på terrassen, forsinket fødselsdagsfejring og ‘god-sommerferie’ønskning, da min mor, bror og svigerinde kører på ferie i morgen, og så går det lige et par uger, før vi ses igen.
Drengene blev og overnattede hos mormor, så A og jeg gik hjem hånd i hånd, med Saga pænt ved siden af, og nød den smukke afslutning på en fin dag <3
I dag har A vagt, så jeg er alene med de 3 (4) banditter, men det er nu også okay. Nu sover L lur og jeg vil begynde at flytte ind i de nye skabe i vores nye soveværelse imens drengene spiller lidt fodbold i haven 🙂
Rigtig dejlig (sommer)dag til jer alle!
Sikke et fint indlæg 🙂 Man bliver helt glad!
Derudover er jeg altså nysgerrig for at høre – det fine lyserøde fad/tallerken, som jordbærkagen er på, hvilket mærke er det mon fra? 🙂
Tak for en altid hyggelig blog!