Weekend ¤ lykkeglimt

Et kærligt ¤ farverigt mavekram – Drengenes nye yndlingssalat

006 007 009

I er mange der efterspørger ‘opskrifter’ på de salater, der ofte er en del af vores aftensmadsmåltider. Og det gør mig selvfølgelig glad, at I gerne vil vide mere, så nu har jeg besluttet at lave nogle salat-indlæg, for som I nok (måske, forhåbentlig) ved, så spiser vi andet end kage og desserter herhjemme 😉

Den her salat var nærmest mere populær på bordet, end en slikskål ville have været det. Og det er altså ikke en overdrivelse! Drengene var VILDE med den. Jeg troede jeg havde lavet en stor portion, så der også ville være til min madpakke dagen efter, men skålen blev tømt. Men i den her sammenhæng er det jo kun en positiv ting 😉

Denne salat opstod ud fra det vi havde i salatskuffen, for sådan er det tit herhjemme. Jeg har som regel ikke udtænkt det helt vilde på forhånd, jeg laver for det meste salaterne på slump, mens resten af menuen passer sig selv lidt.

Denne slikskål af en salat, der farvekrammer øjnene, bestod af:

1/2 (øko) vandmelon
1/2 (øko) mango
1 moden (øko) avocado
1 (øko) majskolbe, ribbet
1/2 (øko) agurk
4-5 salatblade (fra haven 😉 )
1 (øko) gulerod
1/2 rød (øko) peberfrugt
10 (øko) cherrytomater
3 store buketter (øko) broccoli, blancheret

Dressing:
friskpresset limesaft af 1 lime
1 spsk (øko) honning
2 spsk (øko) balsamicoeddike
2 spsk god olie, jeg brugte økoolivenolie
salt og peber

Først kogte jeg majskolben og blancherede broccolien et par minutter, og lod det afkøle lidt. Imens skar jeg salat, vandmelon, agurk, peberfrugt, mango, gulerod i små, mundrette stykker og halverede cherrytomaterne. Derefter rillede jeg majsene af med en kniv og delte broccolien i små hapsere. Til sidst blandede jeg dressingen sammen og hældte den over det hele. Og så er det ellers bare med at kaste sig over det 🙂

Ville også gøre sig ret godt i pitabrød, evt. sammen med lidt tun eller kylling i små stykker

 

Rigtig dejlig september-sommerdag til jer alle!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend ¤ lykkeglimt