Opskrift på grove pølsehorn & pizzasnegle

Pølsehorn og pizzasnegle er yndlings herhjemme, specielt hos drengene :o)
Jeg er dog ikke meget for de helt hvide versioner, så jeg putter gerne groft mel og kerner i – og drengene klager ikke..
Flere har efterspurgt opskriften på grove pølsehorn og pizzasnegle og jeg har nu forsøgt at få mængderne ned på papir, for jeg laver det som regel på slump..
Herhjemme er de et hit både til frokost, aftensmad, på skovtur (i haven) eller i madpakken :o)
Det skal du bruge:
1 dl skårne rugkerner
1 dl kogende vand
25 gr. gær
5 dl vand
Et nip salt
100 gr. rugmel
200 gr. fuldkornshvedemel
Hvedemel
Sådan gør du:
Kog vand i f.eks. en elkedel og sæt 1 dl skårne rugkerner i blød i en skål med 1 dl kogende vand. Lad det stå 30-60 minutter.
Når de skårne rugkerner har hvilet, opløses gæren i lunkent vand (vandet fra elkedlen er nu ved at have lunken temperatur – ellers put lidt koldt vand ved indtil kropetemperatur opnåes, hellere for koldt end for varmt)
Tilsæt rugkernerne, salt og rugmel og bland godt sammen.
Tilsæt fuldkornshvedemel lidt ad gangen og rør godt imens.
Til sidst tilsættes hvedemel lidt ad gangen og æltes godt ind i dejen.
Når dejen er smidig og glat stilles den til hævning 1 time
Derefter deles dejen i 2 og rulles ud til enten pizzasnegle, pølsehorn eller begge dele :o)
Denne gang var fyldet i pizzasneglene hjemmelavet tomatsovs, squash i tynde skiver, kylling og revet ost. Kun fantasien sætter grænser her :o)
Bages ved 200 grader varmluft i ca. 15-20 minutter (alt efter størrelse)
Pølsehornene er færdige når de lyder hule når du banker dem under bunden
Velbekomme :o)
Hej
Min søn er på sukker og hvedemels diet – der ud over prøver vi vi at minimere mængden af gær. Jeg il derfor høre dig, om ikke man kan udskifte hvedemelen i pizzasnegle med speltmel og evt lade dejen langtidshæve og derved bruge mindre gær?
Fedt med så mange spelt opskrifter 👍