En kærlighedsdag i rødt

Indeholder reklamelinks

007 015 016 021img_3507img_3509 033 049 054 070 071 076 078 082

I dag har A og jeg været til barnedåb hos min fætters datter.
En fin dag med solskin – uden drengene, så der var tid til at spise frokost og nyde et glas rødvin uden (børne)forstyrrelser – det er også værd at sætte pris på indimellem 🙂

Jeg benyttede lejligheden til at hoppe i rødt. Selvom det er en farve, der deler vandene, så synes jeg det er en smuk farve, der for mig symboliserer kærlighed. Og det er jo præcis det, vi har fejret i dag <3
W synes jeg så så fin ud, at jeg skulle foreviges, så nu får I også lov at se et sjældent syn af mig, der for det meste gemmer sig bag bloggen 😉

Om min arm hang de vigtigste datoer i mit liv sammen med det armbånd jeg fik af A til vores 6 års bryllupsdag. Det er nemt at huske, med hjælp fra de 6 sten 😉
Armbåndene med datoerne er købt her – mine er i guld med den matte overflade (de kan også vælges i skinnende), de kan også købes i sølv her – og de kan også laves med bogstaver 😉

Barnedåben var fin og afslappet, og til eftermiddagskaffen blev der serveret en temmelig fin kage, med lag af chokolade, mokka og appelsin.

Nu er vi landet i sofaen. Trætte og glade, klar til at hvile ører og fødder lidt. Der er blevet snakket om mange fine, spændende og vigtige ting denne weekend, som vi lige skal summe over sammen <3

Rigtig dejlig aften derude

Hjemme igen – til ananas i egen juice

img_0376
Haps….
img_0384
img_0364 img_0365 img_0371img_0392
(Indsæt selv abe der holder sig for øjnene smiley)
img_0393

Så er vi hjemme igen – efter en uges ferie i hhv. Disneyland og Paris. Pyh, jeg er godt nok ikke pjattet med at flyve! Det er rart, den del er overstået! Og egentlig også rart at være hjemme igen.
Jeg kan rigtig godt lide at rejse, men også rigtig godt lide at komme hjem igen – det er vel egentlig slet ikke så tosset at have det sådan? 🙂

Det er ingen hemmelighed, at jeg har savnet mit køkken – det har min mave også. Det er noget af en udfordring at rejse med en bøvlet mave, desværre.

Da vi landede herhjemme kl. 15 i eftermiddags kørte A på indkøb, mens jeg fik pakket kufferterne ud og sat første vask over. Derefter gik jeg i sving i køkkenet, så vi kunne samles om det runde bord til en dejlig middag, inden vores egne, dejlige senge kalder 🙂

I postkassen lå den lokale boligavis – med en gang ananas i egen juice. Måske I kan huske, jeg nævnte, at jeg var blevet interviewet for et par uger siden… Det endte i bladet, der nu er out and about i temmelig manges postkasser – gisp… En artikel om mit arbejde.

Nu er madpakkerne til A og jeg smurt, vasketøjet hængt op og drengene puttet. I morgen kalder arbejdet igen, men indtil da, vil jeg tillade mig at holde helt fri – og dovne til lidt flimmerkasse – på dansk – med et glas rødvin i den ene hånd og A’s hånd i den anden 😉

De næste dage kan jeg nok ikke lade være at fylde bloggen med pariserstemning – det håber jeg I er friske på 😉

Rigtig dejlig aften (og påskeferie?) derude

Om mit arbejde… Mit 4. barn

krokus-blomst

Som jeg lovede i det personlige indlæg forleden, ville jeg skrive lidt mere om ‘mig’. I dag vil jeg starte ud med at skrive lidt mere om, hvad det er jeg arbejder med, som rigtig mange af jer ofte spørger til…
Jeg har haft skrevet om det tidligere og det indlæg kan I læse lige her. Sidste forår valgte jeg at sige mit daværende job op, efter min barsel med L, og det har jeg skrevet om i dette indlæg.

Når det kommer til arbejde og uddannelse, har jeg egentlig meget på hjerte. Især i forhold til det med at ‘finde sig selv’ i et job eller en uddannelse. Jeg er lige blevet 33 og kan stadig indimellem blive i tvivl om, hvad det egentlig er jeg skal lave ‘når jeg bliver voksen’… Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg faktisk var ved at skifte spor, sådan helt og aldeles, i foråret sidste år. Jeg vidste, at jeg ikke ville vende tilbage til det job jeg gik på barsel fra, men jeg kunne ikke finde noget andet, indenfor samme genre, som jeg havde lyst til. Og det med lyst, det er bare så sindssygt vigtigt for mig. Jeg er ihvertfald sådan én af den slags, der leverer meget mere kvalitet og et meget bedre resultat, hvis jeg laver noget jeg brænder for…. Jeg tror slet ikke jeg kan fungere, hvis jeg skal stå op til noget hver dag, som jeg ikke har hjertet med i…

Jeg tror også, at det med at tænke over, hvad der nu skal ske, er meget naturligt – og noget som rigtig mange oplever – når man får børn og er på barsel. Der bliver ihvertfald etableret en del nye virksomheder af folk på barsel 😉

I sommerferien, lige efter jeg havde mistet min far og mit hjerte var i tusinde stykker, dukkede der pludselig en mulighed op, jeg ikke havde forudset. En mulighed, der var ved at slippe væk, fordi jeg var helt ved siden af mig selv. Heldigvis fik jeg hanket op i mig selv og gjort noget ved det…

I virkelig mange år har jeg pendlet på arbejde og drømt om at finde et job i cykelafstand. Da en lokal virksomhed havde brug for én til at starte en webshop og opbygge et helt nyt univers, så jeg muligheden for (endelig) at komme til at arbejde med lige præcis dét, jeg har drømt om i så mange år. Jeg har altid haft en drøm om at blive selvstændig og drive min egen webshop, men den usikre økonomi og alle de praktiske spørgsmål, har holdt mig tilbage. Pludselig var der en mulighed foran mig, for at blive næsten-selvstændig. Det kunne faktisk ikke være bedre…
Efter 3 samtaler og en udførlig test, var papirerne klar og mine andre planer blev ret hurtigt skrottet. Jeg var ikke i tvivl om, at det var det her jeg ville.

D. 1. august startede jeg så på mit nye arbejde og begyndte helt fra bunden med at opbygge webshop, udvikle udtrykket, finde på navnet, fastlægge sortimentet osv. Jeg har faktisk allerede skrevet lidt om det i dette indlæg

I starten af oktober var webshoppen så langt, at den kunne gå live og jeg kunne begynde at invitere andre indenfor i ‘mit’ univers.

På en måde kan man godt sige, at jeg fik et 4. barn, sidste år i august.
Et barn ved navn makaku – som er udledt af det hawaiianske ord for kreativitet.
Jeg har brugt virkelig (virkelig) mange timer, både dag, nat og weekend, på at fodre babyen, nusse om den og sørge for, at den havde det godt og udviklede sig. Mine tanker har kræset om den stort set hele tiden og når jeg var fra den, savnede jeg den….

Selvom jeg arbejder på et kontor, sammen med andre, er jeg den eneste i virksomheden, der arbejder fuldtid med makaku.
Jeg laver de fleste ting selv, lige fra opbygning af hjemmesiden, udvikling, tekster, fotos, nyhedsbreve, sociale medier osv. osv.
Jeg får hjælp til kundehenvendelser, så det ikke kun er mig, der ‘er på’ og indimellem får jeg også hjælp til at lave kreative ideer til siden.
Noget af det eneste, jeg – næsten – ikke er inde over, er ordrehåndteringen på lageret. Det er ikke mig, der plukker og pakker ordrerne, det indgår som en del af virksomhedens ‘faste’ lager-program.

Jeg har skullet etablere en ny virksomhed i en virksomhed, der normalt arbejder på en helt anden måde og det har selvfølgelig givet nogle udfordringer, både for dem og mig. Sådan er det… Udover at være ‘den nye pige i klassen’, har jeg udfordret dem med nye rutiner og måder at gøre tingene på, og det kan godt være lidt svært… Fordi virksomheden ikke er vant til at arbejde med privatmarkedet. Men mon ikke det er sundt nok at blive udfordret…?

I midten af december skulle virksomheden, som jeg er ansat af/i, flytte i nye lokaler, og hele lageret skulle flyttes med. Et lager med flere tusinde varenumre. Hvad der skulle have taget nogle dage, endte med at give udfordringer i flere måneder og gør det stadig indimellem. Det har krævet sved og især tårer, ikke at kunne levere pakkerne som jeg gerne ville, men jeg har ikke rigtig haft noget at skulle have sagt.

Den største årsag til, at det har fyldt så meget for mig og kom helt ind under huden er, at jeg for en del, er persoliggørelsen af makaku. En del har lært makaku at kende gennem mig, blandt andet her fra bloggen. Desværre er der nogen, der har fået en dårlig oplevelse, fordi leveringstiderne pludselig blev længere, end jeg gerne ville have haft.
Jeg har desværre ikke haft magt over det og har ikke kunnet gøre noget, omend jeg virkelig gerne ville! Jeg har ikke kunnet gå ned på lageret og finde de ting, der er bestilt og sende dem. Det er et stort setup, jeg ikke kan blande mig i. Men hold da op, jeg har brugt mange tanker – og tårer – på at affinde mig med det. Som den perfektionist jeg er, har det virkelig gjort ondt.
Havde jeg vidst på forhånd, at jeg ville ende i denne situation, havde jeg måske ikke inddraget mig selv så meget i det, personligt. På den ene side, så synes jeg netop det er styrken ved makaku – at jeg står bag det 100%. Men der var lige et par måneder, hvor jeg virkelig ville ønske, at det ikke var mig folk tænkte på, når de tænkte på makaku…

Hver eneste dag løber jeg stærkt både med hænder, ben og tanker, for at holde makaku i live. Der er (næsten) kun mig til at sørge for, at det er et projekt der overlever og indimellem bliver jeg en smule overvældet ved tanken. Det er hårdt arbejde hver dag. Men det er også sjovt. Og hver eneste gang der kommer en ordre, danser jeg en lille dans indeni!

Jeg elsker at kunne få lov at udleve min kreativitet, nu både via mit arbejde og når jeg har fri. Jer der har fulgt med længe ved, at jeg elsker at lave kreative projekter og DIY’s, både i køkkenet og alle mulige andre steder.

Indimellem flyder grænserne dog sammen og jeg skal minde mig selv om at huske at holde fri. Lige nu vil jeg bare rigtig gerne sende makaku godt fra start og give den en tryg opvækst, så den forhåbentlig kan flyve lidt selv på et tidspunkt…. 🙂 Og så håber jeg da også, at jeg på et tidspunkt skal have nogle kolleger, der er lige så dedikere til projektet, som jeg er 😉

Hvis I har lyst til at følge med i makakus univers, kan I tilmelde jer nyhedsbrevet her og finde os på Instagram som @makaku.dk

Der vil selvfølgelig også fortsat komme DIY’s her på bloggen, for selvom det er en del af min arbejdsdag, kan jeg ikke lade være at fortsætte derhjemme og det må så gå ud over jer 😉

Sig endelig til eller stil spørgsmål, hvis der er andet eller mere I gerne vil vide 🙂

Rigtig god dag til jer alle

 

P.S. For en god ordens skyld vil jeg bare lige slå fast, at der bliver sendt pakker fra dag til dag igen på makaku, så I kan roligt lade jer friste 😉

Lidt om mig – hvad vil I ellers gerne vide?

mig-i-sol-2-ny

I dag er det et af de mere personlige indlæg, der har ramt bloggen.

Jeg får en del spørgsmål omkring ’hvem jeg er’, hvad jeg arbejder med, hvilken baggrund jeg har, om jeg arbejder fuldtid, hvorfor jeg har fået 3 børn, hvordan det er at have drenge osv. osv.

Jer, der har læst med længe, ’kender’ mig måske efterhånden lidt, men der er nok også mange af jer, der ikke ved så meget om, hvem der egentlig gemmer sig bag bloggen.

Jeg synes selv det er sjovt at læse om andre, og komme lidt tættere på dem. Måske der er nogen af jer derude, der har det lige som mig…?

I dag vil jeg tage hul på en ’serie’ (uh, det lyder ellers fængende hva’? 😀 ) af personlige indlæg, hvor jeg vil fortælle lidt mere om mig, hvem jeg er og hvad jeg arbejder med, når jeg ikke sidder her og skriver om løst og fast eller gemmer mig bag mit kamera 😉

Jeg har altid været glad for ord og mit yndlingsfag i skolen var dansk og diktat. Jeg er en tænker, og det hjælper mig, at grifle nogle af de mange tanker ned her i mit eget lille univers. Hvis muligt, kombinerer jeg helst mine ord med små lykkeglimt 🙂
Jeg er utrolig beæret, glad og stolt over, at så mange har lyst til at læse og kigge med. Tak for jer! Det gør det hele meget sjovere, at jeg har nogen at dele det hele med 🙂

Lidt mere om mig:

Jeg er lige fyldt 33 år

Er mor til 3 drenge fra 2008, 2011 og 2015

Gift med A, som jeg mødte i 2003 <3

Oprindeligt fra København/Sjælland, men bor nu i Jylland

Husejer

Storesøster til en lillebror

Stolt datter af min mor og min far, som jeg desværre mistede i maj 2016.

Tænker på mig selv som langhåret og drømmer om, at det kan blive det igen engang…

Mine yndlingsfarver er lyserød og blå (og sort)

Jeg driver min mand til vanvid med indretningsprojekter og kreative (skøre) ideer – men han lever med det – måske fordi vejen til hans hjerte går gennem nus og god mad, som jeg gerne deler ud af 🙂

Min største bedrift til dato må være at have født 3 drenge, der vejede præcis det samme! Det kan du læse mere om i dette indlæg

Jeg kan godt føle mig en anelse udfordret som drengemor…

Jeg elsker at gå i kjoler og nederdele, men høje hæle er jeg ikke særlig gode venner med…

Jeg tager lange, hurtige skridt (apropos det med at være uvenner med de høje hæle)
Jeg kommer hurtigt til at gå en meter foran dem jeg følges med, selvom jeg anstrenger mig for at nedsætte farten… Det kan godt være lidt en udfordring, når jeg følges med de kortbenede kiddos 😉

Jeg elsker at lave mad og viser oftest min kærlighed gennem netop dét…

Min mor er 1,52 meter høj og min far var 1 meter og nogen af 90 høj, så jeg har heldigvis arvet hans højdegen 😉

Jeg kan godt lide at tømme opvaskemaskine, men jeg hader at sortere strømper (findes der mon nogen der elsker det?)

Jeg trives bedst med orden, men med 3 unger, kan det være noget af en udfordring, og jeg arbejder stadig på at lære at trives (bedre) i rod…

Jeg elsker at holde (tema)fester, bage kager og pynte op (surprise 😉 )

Jeg er introvert (og genert) – det kan du læse mere om her

I folkeskolen blev jeg mobbet de fleste af årene. På godt og ondt har det været med til at gøre mig til den jeg er…

Jeg har, efter et par opslidende års udredning, fået diagnosen Irritabel tyktarm – det har jeg skrevet mere om her og her

Måske var jeg skade i et tidligere liv – jeg elsker ihvertfald alt der glimter 😉

Øver mig på at blive bedre til at sige ‘Pyt’

I 10. klasse gik jeg på Bjergsnæs efterskole og det var det fedeste år!

Jeg er helt vildt kuldskær, så selvom jeg gerne ville gå i kjoler året rundt, har jeg ofte bukser på om vinteren (og uldundertøj, masser af uldundertøj)

Mit blodtryk er forholdsvis lavt, hvilket ofte resulterer i, at jeg er ved at gå i gulvet om natten, når jeg skal ud af sengen for at komme ind til en lille fyr, der kalder…

Bruger str. 40,5 i sko. Mine fødder er blevet 0,5-1 nr større efter mine graviditeter – ærgerligt med de sko, jeg var glad for – men en god undskyldning for at købe nye 😉

Er pjattet med dansk møbeldesign

Den ene af vores drenge er nærmest en tro kopi af mit (især indeni)

Jeg har ikke spist smertestillende i 6 år, udover da jeg lige havde født L og havde de vildeste efterveer.

Er økoFAN/freak

Forsøger at bilde mig selv ind, at mine rynker er smilerynker 😉 😀

Helt vildt ked af mine skæve tænder.

Lider af tandlægeskræk. Det er virkelig en overvindelse for mig, hver gang jeg får en indkaldelse. Ellers kunne jeg godt overveje at få bøjle på!
Min skræk stammer helt sikkert fra dengang jeg var barn og fik boret huller uden nogen form for smertelindring!

Jeg har tidligere skrevet et indlæg med skøre facts om mig, det kan I læse her

 

Nu er det så jeres tur – for jeg kan jo godt sidde og gætte på, hvad I gerne vil vide mere om, men jeg synes egentlig det er bedre, hvis I byder ind med, hvad I gerne vil vide (mere) om – så…. just shoot!

Skriv en kommentar, så skal jeg forsøge at samle op på det i de næste indlæg i rækken 😉

Jeg håber I har lyst til at lege med…

 

Rigtig god aften

Noget om at være introvert…

209

Mange, der kun møder mig ganske kort eller i ‘professionel’ sammenhæng, vil måske ikke gætte på, at jeg er introvert.
Når andre skal sætte ord på mig, nævner de ofte ord som stærk, selvsikker og udadvendt… Ord som jeg aldrig selv ville bruge om mig selv.
Men – jeg er godt klar over, at det er sådan jeg (ofte) fremstår. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv, det er noget jeg kæmper for og med hver dag…

Når jeg træder ind i et lokale, med mange mennesker jeg ikke kender, eller kun kender sporadisk, så har jeg allermest lyst til at kravle ned i et musehul eller forvandle mig til en sommerfugl og flyve hen på skulderen af en anden. I stedet er der noget i mig, der hanker mig op og får min krop til at agere; give hånd, kigge i øjnene og smile.
Jeg er ikke særlig pjattet med smalltalk, måske fordi jeg selv synes, jeg er helt vildt dårlig til det. Hvad spørger man lige om? Jeg føler altid jeg får sagt for meget eller det forkerte… Men jeg kan jo godt lide at snakke, så når jeg holder min mund, er det måske mest fordi jeg lægger bånd på mig selv…

Hvis jeg skal fremlægge noget, hvor jeg ved, hvad jeg skal sige eller ved, hvad jeg taler om, så har jeg ingen problemer med at snakke foran en stor forsamling. Jeg har også gjort det en del gange efterhånden…. Og det er vel på sin vis en modsætning til mit introverte jeg. Jeg burde ikke kunne det. Men jeg kan godt. Det kræver ‘bare’, at jeg bruger rigtig meget energi på at gøre det, at kunne det.

Jeg misunder dem, der ‘ejer’ verden og hviler i sig selv. Dem der indtager lokalet og nyder at være i centrum. Dem der virker selvsikre. Men de er samtidig også min modsætning og jeg kan ikke spejle mig i dem.
Udover at være introvert, kæmper jeg med min sensitive side, der tænker alt for meget og de to ting sammen, kan indimellem virkelig spænde ben for mig. Men jeg tænker, at første skridt på vejen er at være opmærksom på det. Og agere efter det. Og det har jeg efterhånden arbejdet med i mange år. Det er nok også derfor, at mange oplever mig lige modsat af, hvordan jeg egentlig er indeni.

Når andre ser mig som selvsikker, måske endda som én der har styr på ‘det hele’, så kan jeg ikke genkende billedet. Men det er jo klart, for jeg er den eneste, der mærker alt det, der rumsterer indeni. Skallen udenpå afslører intet…

Som jeg har nævnt før, så har jeg ofte følt mig misforstået som snobbet, højrøvet og ‘ligeglad’, hvilket har gjort mig ked af det virkelig mange gange. I virkeligheden er jeg bare drøn nervøs, ukomfortabel ved situationen og meget genert. Jeg ville ønske, jeg bare kunne lave om på mig selv, så jeg ikke blev misforstået, men det er slet ikke så lige til. Måske nogen af jer derude kan genkende det? Jeg forsøger derfor også altid at huske mig selv på, at dem der kan virke snobbede, måske i virkeligheden bare har det som mig…

Hver dag ‘på farten’ er en udfordring for mig, der kræver mere energi for mig, end for andre, der er ekstroverte.
Jeg har et job, hvor jeg er meget ‘på’, og det kan kræve en del overvindelse. Indimellem føler jeg faktisk, at jeg overskrider min egen grænse. Både på godt og på ondt. For det er selvfølgelig også godt at overskride sin egen grænse – indimellem ihvertfald.
For nogen er det nemt at kaste sig ud i noget, fordi de lever efter filosofien ‘det værste der kan ske er, at jeg får et nej’. Jeg gad godt jeg havde det sådan. Men for mig kan det føles som om jeg bliver valgt fra, hvis jeg får et nej.
Selv en, for nogen, temmelig simpel ting som at invitere forældre ind på en kop kaffe kan være grænseoverskridende for mig. Fordi det er en situation, jeg ikke kan være herre over. Men jeg øver mig og har heldigvis også en mand, der er god til det, jeg ikke er 😉

På trods af det har jeg et udadvendt job, et job hvor jeg er på, et job, der afhænger af, at jeg er opsøgende. Senest i søndags, hvor jeg var vært for et kreativt arrangement. Jeg kunne vælge at have et job, hvor jeg var gemt væk og ikke behøvede det, men sagen er den, at jeg faktisk godt kan lide det, når først jeg har taget springet ud over kanten. Måske fordi det udfordrer mig… Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at det til tider dræner mig, fordi det kræver min energi at skulle være sådan. Det er ikke afslappende for mig, som det ville være, hvis jeg lod være… Giver det overhoved mening?

I aften er jeg inviteret til et (socialt) netværksarrangement, hvor jeg skal møde en masse jeg ikke kender. Og da invitationen kom, havde jeg allermest lyst til at takke nej. Men der er alligevel en stemme i mig, der indimellem godt kan råbe mig op. En stemme der fortælle mig, at det er synd, at jeg begrænser mig selv. Men det har taget mange år at komme der til, at jeg overdøver den anden stemme, der helst så jeg blev hjemme. Og jeg tror, det er noget jeg skal kæmpe med resten af livet. I større eller mindre grad. Det er sådan jeg er…

De sidste år er jeg blevet meget klogere på mig selv, har lært at acceptere og leve med, at det er sådan jeg er. Jeg forsøger at se det positive i det. Det er også blevet mere og mere klart for mig, hvad det er i min bagage der gør, at jeg er som jeg er. Det har blandt andet noget med mobning og sensitivitet at gøre, men det må få plads i et andet indlæg…

Nu vil jeg tage af sted og forsøge at nyde det og lade være at tænke for meget. Selvom jeg synes det er helt vildt grænseoverskridende, så klapper jeg mig selv på skulderen over at jeg gør det 😉

I aften vil jeg ikke lade min introverte stemme sejre. I aften vil jeg ud at opleve og overskride min grænse på den – forhåbentlig – god måde, så jeg kommer derfra med ny energi. For jeg kan godt.

Rigtig god aften til jer alle og tak fordi I kiggede forbi!

Older posts