Efterårskager i en trist anledning

I onsdags bagte jeg kager hele aftenen. Og da jeg havde fri fra klinik kl 13 torsdag, skyndte jeg mig hjem for at pynte kagerne færdig, så de var klar til om eftermiddagen.

Torsdag var nemlig dagen, hvor vi skulle sætte urnen ned og bagefter samles hos A’s mor til kaffe og kage. En trist anledning, der skulle gøres så fin som muligt, trods alt. Og når hjertet gør ondt, må der forkælelse til…

Da jeg bagte kagerne tænkte jeg tilbage på dagen, for blot et par måneder siden, hvor jeg var travlt optaget af at bage kager til den store runde fødselsdag. Før livets manuskript pludselig blev ændret, og et (langt) kapitel forsvandt. Dengang vi levede i lykkelig uvidenhed.

I torsdags var vi 16 samlet for at mindes, så jeg havde bagt 3 kager; En Othellolagkage, en sandkage med æble og blåbær, pyntet med (endnu et forsøg på) glace og en chokoladelagkage med æble- og jordbærmousse og æblebomber gemt indeni og pyntet med blomster på toppen.

Jeg havde dekoreret kagerne med efterårsfarver og blade, for at skabe sammenhæng med kirkegårdens triste omend også smukke omgivelser.

D. 18. oktober 2018 – endnu en dato at mindes de næste mange år. En af dem, man helst var foruden. Jeg synes dog, vi fik gjort det til en fin eftermiddag, og mens vi mindedes ved gravstedet, løb de mindste af børnene grinende rundt omkring os og legede fangeleg. Livets kontraster, lige dér. Men helt i farfars ånd. Og efterårsvindens hvirvlen bar deres fine stemmer helt op til skyerne, op til ham <3