Forfulgt af uheld...? (og noget om en tur i Den gamle by)

Kom med indenfor på L’s værelse

010011014018019023026030033035046048-text054115

Som I måske (nok) allerede ved, så har vi gang i et kæmpe projekt herhjemme, der efterhånden har været i gang i flere måneder…. Phew…

Taget er blevet skiftet og vi har fået lavet ovenlysvinduer i alle værelser på 1. sal i samme ombæring. En stor omgang, endnu mere når man samtidig skal bo i huset, og bruge det, med alt hvad der til hører, med 3 drengene med krudt bagi 😉

Vi har rykket rundt og flyttet på ting i ét væk, dækket af og flyttet tilbage, ryddet op, smidt ud, sendt utallige sække til genbrug osv. osv. Nu vi var i gang, kunne vi lige så godt gøre det ordentligt…
Den sidste uges tid er gået med at spartle, sætte filt op, male osv. osv. Nøj, et arbejde! Men ih, hvor bliver det godt! Vi begynder endelig at kunne se en ende på det, og jeg er i fuld gang med at indrette, imens jeg sorterer og rydder op og ud. Jeg tror, det ender med, at jeg har været hele huset igennem, når vi engang kan kaste os på sofaen og juble over, at vi er i mål – apropos sofa, så er det helt galt med den, men mere om det senere…

I dag kom turen til L’s værelse. For efterhånden længe siden, før renoveringen gik i gang, købte jeg noget tapet til hans værelse, som jeg har ventet spændt på at kunne sætte op. I formiddags kastede jeg mig over det og det tog ikke lang tid før værelset var helt forandret. Jeg er helt vild med det – og det er L heldigvis også 😉

Jeg synes, det giver hygge og ‘særlighed’ til sovehjørnet og skaber lidt hulestemning i den ene ende af værelset.
Det nye ovenlysvindue er helt formidabelt lækkert og vi nyder alle, at der nu kommer lys fra to verdenshjørner. Jeg er vild med lys – men jeg er nok ikke den eneste der har det sådan? 🙂

Hele dagen i dag er, udover tapetsering, gået med oprydning, rengøring og forberedelse til i morgen, hvor vi – endelig – skal have lagt trægulv i det sidste værelse nedenunder. Død over gulvtæppet – det har jeg ventet på, siden vi flyttede ind. Det bliver drøngodt!

Hvis jeg skal være helt ærlig, så går jeg rundt med sommerfugle i maven hver dag for tiden, og glæder mig til at vågne hver morgen, fordi der skal ske så meget fint. Godt nok er det hårdt arbejde og knokleslid, men det er det hele værd!

Apropos uheld, så var jeg så smart at træde et glasskår op i foden i dag, selvfølgelig lige på det tidspunkt, hvor A var ude at køre. Efter flere forsøg på at få det ud, måtte jeg ringe til ham og få ham til at komme hjem og hjælpe. Det ville bare ikke ud. Men – selvfølgelig fiksede han det, han er jo min helt <3 🙂

Nu tænker jeg, jeg har taget en for holdet og at vores ulykkesrække må være fuldendt i denne omgang, ik? 😉

De to store er drønet i sommerhus med farmor og farfar i dag, så de næste par dage er der kun 1 ud af 3 til at rode til, når jeg har ryddet op – jeg satser på, jeg så kan få taget flere billeder af alt det nye, der sker herhjemme. Det bliver så godt og jeg vil rigtig gerne dele det med jer! 🙂

Den anden del af L’s værelse må jeg også se at få vist frem – meget snart. Imens kan I se, hvordan det så ud før, lige her – der er godt nok sket lidt, og jeg synes det nye vindue gør en verden til forskel 😉

Rigtig dejlig aften derude

2 kommentarer

  • Sandra

    Pernille, der ser bare aldrig rodet ud på dine billeder 😅 Enten har du eksemplariske unger ellers knipser du bare virkelig godt👍🏻😀 god arbejdslyst

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Sikke et fint værelse – jeg er vild med tapetet og helt pjattet med sengetøjet 😊 Hvor er de to ting fra? Glæder mig til at se resten af værelse – du har bare sådan er god stil!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forfulgt af uheld...? (og noget om en tur i Den gamle by)