Tanker om det med børn og mobiler...

Forfulgt af uheld…? (og noget om en tur i Den gamle by)

097095 099104 105 106125130134
Hotter
141
Sig Jolly til din cola
160157151150143161173174176189162193
Hvis man skulle mangle lidt inspiration…
194198199

Årh manner, godt jeg ikke vidste hvad dagen ville bringe, da jeg åbnene øjnene i morges. Så tror jeg, jeg var blevet liggende. Jeg troede ellers vi havde været igennem vores stime af uheld – i ved det med at ‘et uheld kommer sjældent alene’…

Startede morgenen med at vågne fra et virkelig forfærdeligt mareridt om min far – sådan et mareridt hvor jeg græd som pisket i søvne, og som tog lang tid at vågne ordentligt fra. Måske blev mareridtet plantet i min underbevidstehed i går, da jeg fandt et håndskrevet kort fra ham, da jeg ryddede op på S’s værelse…

I dag havde vi planlagt en fridag fra renovering af 1. salen og fået min mor til at passe L, så vi kunne have de to store ‘for os selv’, inden de tager i sommerhus med farmor og farfar i næste uge.
Da vi kun har en halv sofa tilbage i stuen, havde vi besluttet at køre til Aarhus for at se på sofa og kombinere det med en hyggelig tur i Den gamle by. Det er mange år siden A og jeg har været der sidst og vi kunne begge godt tænke os at opleve den nye 70’er udstilling og se den sammen med drengene.

Da morgenen startede lige rigeligt vådt, besluttede vi os for at drøne forbi Ikea på vejen ind til byen, for at samle et par småting op. Derefter kørte vi videre mod Bolia, for at se på sofaer derinde. Da A er på vej til at tage sidste meter i sin parallelparkering går bilen ud. Og derefter kan den ikke startes igen. Gisp!

Efter et par timers venten, hvor drengene og jeg ser på sofaer med et halvt øje, mens A snakker med Falck mekanikeren, finder vi ud af, at bilen ikke kan komme med os hjem. Den skal køres hjem på en ladvogn. Manner, jeg frygter allerede den store regning fra værkstedet. Men altså, kan vi glæde os over noget, må det være, at vi endelig får brugt det vejhjælpsabonnement, vi betaler ret mange penge for hver måned.

For at det ikke skal være løgn, så falder hælen af min sko, mens vi går rundt og ser på sofaer og jeg tænker dér, om det er en ny stime af uheld, der er startet… I så fald håber jeg, at to var nok i denne omgang…

For at turen ikke skal være næsten spildt, beslutter vi os for at blive og få min bror til at hente os senere.
Derefter går vi op til Den gamle by og bruger et par timer på at spise lidt hurtig frokost ved pølsevognen og se på udstillingerne. Især 70’er udstillingen var vi helt forgabte i – som billederne nok også afslører 😉

Da vi slet ikke nåede at se alt det vi gerne ville, besluttede vi os for at ombytte vores indgangsbilletter til et årskort, så vi kan komme igen alt det vi har lyst til. Jeg har også en drøm om at opleve jul i Den gamle by 😉

Inde i mit hoved havde jeg forestillet mig en super hyggelig dag med de to store, hvor vi fik shoppet ny sofa, spist lækker frokost på en skøn café i solskin og nydt at have ‘al tid i verden’ i Den gamle by. Men… sådan skulle det ikke lige være, men sådan er livet jo også…

Nu er vi landet herhjemme igen – uden en bil. Vi har spist rubbere til aftensmad og drengene er puttet. Jeg er dødtræt, synes altid det drøner helt vildt, når der sker noget (stort og) uventet på den måde. Nu må vi vente til på mandag med at høre, hvor stor en operation bilen skal igennem, før den er god igen.

Nu vil jeg sætte mig forsigtigt i den halve sofa (og krydse fingre for, at den ikke braser sammen 😉 ) og så håbe på en god nats søvn lidt senere, uden afbrydelser og ubehagelige mareridt…

God aften derude

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om det med børn og mobiler...