Fødselsdagsønsker fra en material girl - med guldglimmer og et splash af lyserødt

Hva’ med barnebarns første sygedag?

100

Da L vendte tilbage til vuggestuen i sidste uge, efter næsten to ugers (u)frivilligt fravær; en lille uges sygdom og en uges vinterferie (med sygdom), var jeg ret klar på at tælle ned til foråret og give sygdom baghjul derfra.

Allerede inden jeg havde taget i dørhåndtaget, blev jeg mødt af første advarsel: ’Vi har skoldkopper’. Fint nok tænkte jeg, dem kan vi godt klare. De skal jo ligesom overstås på et eller andet tidspunkt og helst nu og ikke først om 5-10 år…

Da jeg havde afleveret L på stuen, vinket farvel og sendt luftkys, opdagede jeg endnu en advarsel på den anden side af døren: ’Vi har RS virus’. Og lige dér, med hånden på håndtaget, havde jeg allermest lyst til at vende om på hælene, drøne ind på stuen igen og tage ham med hjem.

Men den praktiske jeg-skal-på-arbejde-hjerne slog til og fik i stedet min hånd til at tage i dørhåndtaget og gå ud til bilen. Dog stadig med en øv-følelse i hjertet. Min hjerne forsøgte at overbevise mig om, at skulle han smittes, så var han nok allerede blevet det og så ville det alligevel ikke nytte noget at løbe af sted med ham og forsøge at flygte fra sygdom.

Hele vinteren har L grebet al sygdom, han overhoved har kunnet komme i nærheden af i vuggestuen og min optimisme i forhold til, at han nok springer over denne gang, er nærmest ikke-eksisterende. Jeg forsøger dog at bevare et håb om, at han ’vælger’ at kaste sig over skoldkopperne og ikke RS virus. Kigger ned på min nøglering, der minder mig om at sige ’pyt’ og forsøger at gentage ordet højlydt et par gange, mens jeg kigger på vejen og forsøger at slå hjernen over på det næste der skal ske; arbejde.

Efter en skøn weekend sker der så det uundgåelige i mandags, at L vågner med feber. Så er vi der igen! Hele ugen har nu stået på søvnafbrudte nætter og pylrede dage. A kom hjem fra nattevagt mandag morgen til en feberfyr og fik ikke indhentet søvn, som han skulle. Heldigvis har  vi fået hjælp her og der af farmor og farfar. Helt ærligt, hvad skulle vi dog gøre uden bedsteforældre (og faster) i nærheden? Jeg har ikke været ansat 9 måneder endnu, så jeg har ikke ret til barns første sygedag. Men den del af kontrakten har L overhørt…. Jeg kan i hvert fald konkludere så meget, at han har tænkt sig at udfordre den forhindring 😉

I det hele taget er det jo virkelig sjældent at ens barn kun er syg 1 dag.. Hatten af for dem, der ikke har hjælp i nærheden. Jeg ved ikke hvad vi så skulle gøre. Passe 2 stk fuldtidsarbejder ville vi i hvert fald ikke kunne gøre. Vi er endda så privilegerede at A har skiftende arbejdstider, så han endda har hverdage hvor han har fri….

De sidste måneder har været helt vildt hårde, med sygdom på skift, nærmest konstant. Hvis ikke drengene var ramt, så var vi, og aller’helst’ samtidigt.. Det er I nok mange derude, der kan nikke genkendende til. Jeg håber sådan, at foråret har en masse andet godt at byde på 😉

Der har været en del debat på det seneste, i forhold til det samfundsmæssige aspekt i, at vi gerne skulle få mange børn, men at det er ret svært at få arbejdsliv og småbørnsliv til at gå op. En debat, jeg synes er vigtig og som helt sikkert også er relevant for mig.

Det er jo en kæmpe og mangesidet diskussion, om vi burde gå på arbejde eller om vi hellere skulle blive hjemme og passe børn, især mens de er små. Det store problem for mig er, at det kan føles lidt som om ’samfundet’ forventer, at man kan begge dele. Både bidrage til arbejdsmarkedet og tjene penge til ‘kassen’ og samtidig producere (mange) nye hænder, der kan tage over, når vi engang bliver trætte… Det kan godt være en udfordring at gøre begge dele, det kan jeg i hvert fald skrive under på 😉

I den forbindelse har jeg et spinkelt ønske: Jeg drømmer om at man kunne indføre barnebarns første sygedag. Det ved jeg i hvert fald min mor ville elske at have mulighed for – og jeg kender også 3 små gutter, der ville hilse det hjerteligt velkomment 😉

Hvem ved, måske det kommer en dag… (helst mens jeg også har små børn 😉 )  Håbe kan man jo altid… Det er i hvert fald et ønske, jeg gerne sender videre til politikerne 😉

   

5 kommentarer

  • Birgitte

    Jeg er mormor og en af de første til at stemme for bedsteforældres mulighed for at få barnets 1. sygedag👍🏻
    Samtidig er jeg dagplejer og møder jo derfor ofte nogen pressede forældre, der kommer med et barn en dag eller 2 før de er helt klar og derfor smitter med snot og hoste- og så kører det jo i ring.
    En meget vigtig debat at tage. Vi vil jo gerne ha en masse dejlige børn til at tage over når vi bliver gamle😊 God weekend og mange tak for en god og vedkommende blog- med en masse skønne og velsmagende opskrifter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det bedste ville jo være at alle forældre kunne få de fridage de har brug for i forbindelse med deres børns sygdom så de kunne blive helt raske inden de blev sendt tilbage til smittekilderne…Det er en skrue uden ende ellers…Og efterhånden som vi bedsteforældre skal arbejde til vi er 70 – så er det er en yderst vigtig debat –

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine DH

    Åh, ja det er en vigtig diskussion! Og én ting er den udfordring man står overfor med syge børn, men endnu større synes jeg det er at tale om hvilke børn vi “skaber” -altså hele debatten om robuste børn, overkrav, normeringer i dagtilbud osv. Tror at vi (også med økonomiske briller på) kan sparre os for meget på den lange bane, ved at bruge mange ressourcer på de mindre børn!
    Nærheden fra bedsteforældre under sygdom ville bestemt være et skridt på vejen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vores forældre er alle pensionerede men har for travlt med deres eget liv til at hjælpe….. åh, jeg er så træt af det. Når jeg blir mormor/farmor vil jeg hjælpe alt jeg kan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    Vi er i skrivende stund ved at gøre skoldkopperne færdige.. og har været igennem influenza – den med 7 sygedage for barnet, lungebetændelse og almindelig hoste/feber/snot omgange x 3.. jeg har kun været ansat i 4 måneder, men har heldigvis haft barnets første sygedag siden start, men har nydt at min mor er sygmeldt, svigerfar er pensionist og farmor gerne også arbejder hjemme. Min mand er studerende, og har kunne tage det meste, men efter flere omgange giver det også meget fravær. Jeg glæder mig til at de får en del bedre immunforsvar – forhåbenligt

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdagsønsker fra en material girl - med guldglimmer og et splash af lyserødt