Fødselsdagsønsker fra en material girl – med guldglimmer og et splash af lyserødt
Indlægget indeholder affiliatelinks
Den spanske stol // Vedhæng med sten // Øje til ørestikker // Clinique serum // Neglelak Nilens Jord // Kameraobjektiv // Tallerkner Ombria // Gasbrænder til madlavning // Varmepude // Montana trådreol messing // AYTM sofabord i messing // AYTM gulvtæppe i grå uld // Bakke i eg til badeværelset // Dørmåtte i sildebensmønster til entreen // Rosa tæppe til badeværelset // Carré fingerring // Sko med knude
I bund og grund mangler jeg jo ikke noget – som sådan. Men altså, når nu der er en fødselsdag der presser sig på, er det da meget hyggeligt at sidde og drømme lidt for en stund…
Når jeg bladrer rundt på diverse webshops og i magasiner, er der virkelig mange ting der frister ved første øjekast, men når jeg tænker nærmere over det, er det oftest ikke noget jeg har brug for (eller plads til).
Derfor er det heller ikke så nemt at lave en ønskeseddel, når nogen spørger. Udover oplevelser og hyggestunder, er der ikke så meget jeg samler på, men jeg vil dog gerne indrømme, at jeg nyder at blive forkælet og få en ny ting til hjemmet eller garderoben i ny og næ. Jeg synes det er skønt at være omgivet af lækre sager, der får mit materielle hjerte til at banke lidt hurtigere og som giver mine øjne en krammer.
Jeg synes altid det er sjovt at se hvad andre ønsker sig og drømmer om, og derfor har jeg også samlet (nogle af) mine ønsker her – nogen mere opnåelige end andre, andre mere praktiske end nogen, men ikke desto mindre er det sådan cirka de her ting, der ville glæde mit materielle hjerte lige nu 😉
Og som sædvanlig, kan jeg vist ikke løbe fra, at mit hjerte altid banker lidt ekstra for alt der er lyserødt – måske endnu mere nu hvor jeg er i klart tøse-undertal herhjemme… 😉
Rigtig god aften til jer alle
Ingen kommentarer endnu