Hvad tror I egentlig jeg laver?
Et af de spørgsmål jeg har fået stillet allerflest gange, her på bloggen og såmænd også via mails fra jer, er hvad jeg egentlig arbejder med…
Og det er såmænd ikke fordi det er en hemmelighed som sådan, jeg har haft skrevet lidt om det hist og her… Men helt klar i spyttet omkring det, har jeg nok aldrig været…
Jeg tænker at skrive et indlæg om det snart (så I kan få stillet jeres nysgerrighed 😉 ) men inden da, synes jeg det kunne være sjovt, hvis I ville være med på en lille gætteleg…
Hvad tror I egentlig jeg laver, altså når jeg ikke er på barsel eller er mor, sådan i al almindelighed…?
Jeg håber I har lyst til at komme med jeres bud på det!
Jeg tænker ofte over de store spørgsmål i livet, ja jeg er nok en tænker (på godt og ondt). Også når det kommer til ‘hvem jeg er’.
Det kunne være sjovt at høre, hvordan I egentlig ‘ser’ mig. For faktisk kan man lære en hel del om sig selv, ved at høre fra andre, hvordan man er.
(Og ja, jeg ved godt I ikke kender mig, men.. Det gør nogle af jer måske faktisk nok lidt alligevel?…)
Håber I vil lege med… Rigtig god dag
Jeg kan huske, at du engang har nævnt det, men at du sagde op, og ville noget andet…. Men jeg kan dæleme ikke huske hvad… Mener det var/er noget administrativt. Måske lægesekretær ?