‚úē
F√łdselsdags√łnsker - 4 √•r

Stikkelsbærsorbet Рsmagen af sommer

0131245

I går var vi inviteret til middag hos mine forældre og traditionen tro medbragte jeg desserten ūüôā
Jeg brugte morgenen på at overveje hvad jeg skulle finde på, mens kaffen blev drukket og hjernen endevendt for ideer. Jeg kom i tanke om en pose stikkelsbær fra mine forældres have, der lå i fryseren og hyggede sig.
Jeg besluttede mig for at gøre et forsøg med at trylle nogen af dem om til sorbet. Og så satte jeg en lækker chokoladekage i ovnen, der kunne være det søde modspil til de syrlige bær.

Det blev virkelig skønt, friskt og lækkert og sendte vores tanker på sommervandring.
Her kommer opskriften på stikkelsbærsorbet, hvis du også skulle få lyst til lidt smag af sommer ūüôā

Du skal bruge:
250 gr. vand
250 gr. sukker
300 gr. stikkelsbær (evt. frosne)
1 spsk vand
1,25 past. æggehvider (et bæger)

Sådan gør du: 
Bring vand og sukker i kog i en gryde og lad det simre ca. 5 minutter. I en anden gryde varmes 1 spsk vand og 300 gr. stikkelsbær op og simrebobler nogle minutter, til bærrene kan pureres med en grydeske. Hæld stikkelsbær op i en skål og kør hurtigt en stavblender igennem, så bærrene bliver most. Hæld den varme sukkersirup i, rør rundt og sæt skålen på køl en time eller to, til den er afkølet.
Hæld den kolde blanding i ismaskinen og kør den til sorbet.
Massen fylder ikke så meget til at starte med, men puffer op undervejs som den bliver afkølet.
Når sorbeten er så godt som færdig piskes æggehviderne stive og puttes i ismaskinen. Når hviderne er kørt ind i sorbeten puttes den i en skoldet bøtte og sættes på køl til den skal nydes. Æggehviderne gør at sorbeten bliver endnu mere luftig og let.

Isen kan nydes efter en time eller to på frys, men så er den stadig meget blød. Hvis du har tid, har isen godt af at fryse igennem natten over, så er den lettere at kugle op.

En skøn, frisk sorbet der smager af sommer, med en lækker blanding af sødt og surt til ganen.

Hvis ikke du er vild med stikkelsbær eller så heldig at have adgang til nogen, så kan alle bær i princippet bruges. Hvis du bruger meget søde bær vil jeg dog anbefale at tilsætte saften fra en citron også, da det ellers bliver en meget sød is.

Uhm, sommer i januar, det er da ikke værst hva?

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

F√łdselsdags√łnsker - 4 √•r