Masser af følelser på spil..

Bananmuffins med chokolade

Håber I alle kom godt igennem stormen i går? Jeg synes det var ret uhyggeligt på et tidspunkt, (endnu) en af de ting i livet man ikke har nogen som helst kontrol over, man må bare afvente.. Heldigvis skete der ikke det store her omkring, vi havde også været ude søndag og pakke alt væk, binde fast osv.

I dag vil jeg dele en opskrift med Jer som jeg blandede mig frem til i weekenden. Jeg ville gerne bage nogle muffins med de halvkedelige bananer vi havde liggende men helst uden hvedemel. De blev ret lækre, så her kommer opskriften..
Jeg bagte en lille portion for jeg synes nu altså at kage er lækrest når det er friskbagt og vi kan (må) altså ikke spise 5 hver :o)

De er hurtige at smække sammen og bliver lækre, luftige og smagfulde – de var ret populære :o)

Ca. 6-8 muffins
Du skal bruge: 
65 gr. smør
125 gr. sukker eller rørsukker
2 små æg
125 gr. speltmel (jeg bruger 50 grahamsspeltmel og 75 gr. sigtet speltmel, man kan sagtens bare bruge sigtet speltmel)
1 1/2 tsk. bagepulver
1 tsk vanillepulver
50 gr. mørk chokolade
2 små modne bananer
Saft og reven skal fra 1/2 øko appelsin (kan udelades hvis du ikke lige har økoappelsiner på lager)

Sådan gør du: 
Smelt smørret og lad det afkøle. Pisk æg og sukker skummende og hvidt. Bland mel, bagepulver og vanille og rør det i dejen sammen med appelsinsaft, skal og smør.
Hak chokoladen, mos bananerne og rør det i dejen. Fordel i muffinsforme, ca. 2/3 op.
Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter. Hold øje med dem, da bagetiden afhænger af størrelsen på formene. Stik evt. en pind i en af dem når de ser færdige ud, kommer der ikke dej med op er de færdige

De fine forme fra Nicholas Vahé kan blandt andet købes her, de er super gode da de holder formen og derfor også gør det lettere f.eks. at skulle transportere kagerne hvis man vil have dem med på tur eller forære et par stykker væk. Og så synes jeg også de er ret pæne at kigge på :o)

Nyd på brunchbordet, til eftermiddagskaffen, på picnicturen eller bare når du trænger til lidt (selv)forkælelse  :o)

Må I alle få en skøn tirsdag!

   

15 kommentarer

  • Tanja

    Mums, de er gode – tak for den opskrift 🙂 Både beboere og gæster var vilde med dem. Kh. Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De så så gode ud at ungerne og jeg i går eftermiddags kastede os over opskriften og de blev rigtig lækre. Ungerne synes det var fantastisk at få lov at bage dessert på en helt alm regnfyldt tirsdag. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums de ser gode ud…
    Og hvor er det bare nogle fede forme. Har med det samme gemt linket 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj, især billed 1 skriger jo bare “efterårshygge” – de lyder bare lækre, de muffins!

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhmm elsker banan i kager.. Har prøvet din opskrift på gulerodsmuffins og de var sørme også gode :0)
    Ja den storm var lidt skræmmende, skal et smut i kolonihaven og tjekke om huset står der endnu ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh ja det gør det forhåbentlig. Og nu stormer det så igen, håber ikke det skal være kendetegnet for dette års efterår.
      Tak for de fine ord om gulerodsmuffins Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mmmn, jeg tror banankage/muffins skal være noget af det første jeg bager i min nye ovn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De ser så skønne ud! Tror måske de skal være en del af min fødselsdagsbrunch om en månedstid :-).
    Jeg tror også helt klart jeg skal se på de forme. De pynter fint på et bord.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker bananmuffins og fik også bagt nogle i weekenden på kreaturen. Og så er jeg vild med de fine forme – de må vist indkøbes:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Masser af følelser på spil..