Små glimt

Årets første omgang små glimt. Lidt blandet fra den sidste uges tid, der har budt på rutschebaneture af den slags man ikke frivilligt går ind til.
Men som solen også understreger, nærmest dagligt, så er der lys og varme midt i kulden – og håb!

Vores mindste lykkespire gror (alt for) hurtigt og jeg forsøger at minde mig selv om dagligt, at jeg skal nyde det lige nu og lige her. I morgen er han allerede videre til næste punkt på sin dagsorden 😉
Jeg føler mig meget heldig, at jeg får lov at være tilskuer til al det han oplever, udforsker og lærer hver dag. Og jeg gemmer hans blik og smil i hjertet – når han ivrigt møver sig af sted, på vej på ekspedition, og alligevel stopper op i ny og næ og kigger tilbage på mig, for at sikre sig at jeg stadig er der <3

I går kom min mor forbi til morgenmadshygge, inden vi tog ud at købe ind og bagefter brugte nogen timer på Onkologisk hos min far.
I dag har jeg ’tilladt’ mig selv at tage et hvil på sofaen, med A ved min side, mens L sov formiddagslur. Han endte med at sove 3 timer, hvilket vist aldrig er sket før… Det er trættende at være på lange sygehusbesøg 😉
Jeg er efterhånden også selv så træt, at ordet i sig selv ikke rigtig rækker, så det var tiltrængt og godt med et pusterum.
Nu vil jeg bruge noget af min rastløshed på at få ordnet nogle praktiske ting. Det føles nu også meget godt at få styr på lidt af hvert. Jeg kan mærke, jeg må forsøge at få styr på det jeg kan, for der er rigeligt lige nu, jeg ikke har kontrol over…

Ønsker jer alle en dejlig mandag og en god ny uge! Pas på jer selv og hinanden derude