Luksus kiksekage med chokolade og nougat

Velskabt – webshop anbefaling

11L

Godmorgen!
Vi er tidligt oppe i dag, så mens bollerne bliver færdige i ovnen og alle 3 drenge leger på tæppet i stuen, vil jeg lige dele mine sidste onlinekøb med jer og min begejstring for en fin webshop 🙂

Jeg kan godt lide at shoppe i ‘mindre’ webshops, støtte dem der tør kaste sig ud i iværksætterlivet og også dem der køber lidt anderledes hjem.
Jeg faldt for nyligt over webshoppen Velskabt, der har fokus på kvalitet, økologi, design, miljø og bæredygtighed. Alle sammen ting der også vægter højt hos mig når jeg køber ind, især til drengene! Og så er servicen i top og leveringen hurtig, hvilket også betyder en hel del, hvis du spørger mig
Det var også hos Velskabt jeg fandt ansigtsmaling uden kemi, som vi brugte i efterårsferien og igen til halloween

Både W og S har en holdning til deres tøj – altså ikke af den økologiske slags – men en holdning til hvordan det ser ud 🙂 Så jeg er for det meste nødt til at høre deres mening inden jeg hiver pengene frem. Og derfor shopper jeg ofte på nettet, så jeg kan spørge dem inden. Det er ret sjældent at vi har tid til at rende i butikker sammen – og det er heller ikke lige dét de brænder for!

S så trøjen fra Mini Rodini med påfugle på og var solgt med det samme og det samme var jeg. Den er muligvis tænkt som en ‘pigetrøje’ men det tager vi os nu ikke af. Og L fik også én, det synes S var det eneste rigtige – og så må mine drenge være sådan nogen der går i ens trøjer, det kan da også være ret hyggeligt når det er str. mini og str. mellem 😉

S valgte også en lækker uldtrøje fra Engel. Han er en frossenpind ligesom mig og nyder heldigvis også at gå i fine uldtrøjer 🙂

Jeg har længe været på udkig efter en badeand til når L kan sidde selv i badekarret. Den fra Hevea er lavet af naturgummi og lukket, så der ikke kan samle sig vand og skidt indeni der mugner, det er altså et ret stort plus!

Apropos ænder, så rapper mit ande-æggeur og fortæller at bollerne er færdige.
Rigtig god søndag til jer alle. Mon I har spændende eller afslappende planer..?

 

P.S. Det er allerede i aften, at vinderen af denne give away bliver trukket, så husk at hoppe forbi 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus kiksekage med chokolade og nougat