Så er du advaret..
Mit klip fra i søndags er kommet i glas og ramme og hænger nu i bryggerset som en advarsel til dem der måtte komme (uanmeldt) på besøg
Jeg har mere eller mindre opgivet at holde alt ordentligt og pænt hele tiden, for det er et fuldtidsjob i sig selv (eller mere til), så hjemme hos os kan man godt se, at vi udfolder os og nyder at være, om man så må sige ;o)
Det ser måske ikke altid sådan ud på billederne, men det er nu en gang fordi jeg virkelig ikke holder særlig meget af rod!
Dog må jeg erkende at to sekunder efter jeg har støvsuget, er der atter krummer under bordet og det legetøj jeg lige lagde på plads for en halv time siden, ligger ikke længere hvor jeg lagde det og sådan er det..
Det værste var måske at acceptere det, men ih hvor er det alligevel skønt at give slip på lidt af den dårlige samvittighed…
Og så gør det også at jeg på flere områder kan slappe mere af, for jeg nægter at være sådan en mor der konstant går rundt og siger “lad nu være”, “pas nu på med det der”, “ikke spilde”, “ikke lege, det roder” osv. osv.
Er du god til at holde orden på alting eller må man også gerne rode hjemme hos dig?
Jeg kan også bedst lide når der er pænt og ryddeligt. Men min dreng kan også knapt finde ud af at rydde ud endnu, så jeg synes da vi er godt med indtil videre på trods af at vi nu er en børnefamilie. Kan dog se på det hele at jeg må slække lidt på rengørings-niveauet jo flere forskellige slags mad han prøver. Det… Sviner altså ved bordet 🙂