Er du klar?
Det er jo temmelig snart december og 1. søndag i advent ovenikøbet. Den kære adventskrans laver jo ikke sig selv, så i går måtte jeg i gang med lys, grønt, glimmer og dims.
Måske du, ligesom jeg, er lidt sent på den og ikke heeelt ved hvordan du skal gribe det an? I så fald er min adventskransidé hermed givet videre :o)
Den fine Gloria stage fra Muuto, der kan købes hos ModernMood, fik lov at spille hovedrollen i år, så er jeg sikker på at lysene står sikkert og fast :o)
(og hvis jeg kommer til at brænde dem for langt ned kan jeg let og elegant skifte lysene ud :o))
I midten har jeg sat en skål med oasis så al det grønne pynt forhåbentlig også er grønt når vi når til 4. søndag i advent
Den fine svane fik lov at bringe lidt humor ind i årets dekoration og de små søde nisser og glimmerkugler slår stemningen an. Jeg er nemlig temmelig pjattet med både jul og glimmer
I dag skal jeg have lavet en krans til mine forældre, den bliver nok en tand mere klassisk ;o)
Nu mangler jeg bare at beslutte hvilket kalenderlys vi skal have på bordet i år. Jeg kan simpelthen ikke finde et jeg lige føler for, men nu må jeg til at tage mig sammen og få købt et.. Hvor svært kan det være..
Tænder I mon et lys pr. adventssøndag eller alle på en gang?
Den er så fin og ganske eventyrlig.
Helt klart kun ét lys pr søndag;-)