Lyndessert - Pavlova med marcipan, chokolade, nødder og bær

En grimasse der kan passe..

Hverdage og fridage…

De sidste par dage er blevet brugt i haven. Min mand er så sød at knokle fra morgen til aften med at bygge højbede til mig. Jeg glæææder mig til vi skal have plantet dem til med lækkerier
Vi har researchet en smule på det og fundet ud af at lærketræ er det bedste til formålet. Det holder i maaange år i modsætning til alt mulig andet (ubehandlet) træ. Det dur nemlig ikke med trykimprægneret da det afgiver stoffer til jorden…

I går skulle min bror holde afslutning i den virksomhed han var tilknyttet under sit studie og havde “bestilt” mig til at bage kager.
Nu da ovnen var tændt blev det også lige til en rabarber/æble/jordbær crumble til min hårdtarbejdende mand i haven – det blev modtaget med glæde :o)

Gerimax har sendt en pakke med energi og jeg har sat Anders til at teste pillerne så han forhåbentlig kan holde energiniveauet oppe hele sommeren så endnu flere projekter kan blive udført haha :o)

Drengene har selvfølgelig også været med i haven. De stornyder det.
Men jeg synes det kan være lidt svært at lægge hovedet i de rette folder, når William kommer anstigende, stolt og storsmilende, med en regnorm som i mine øjne nærmere ligner en slange..
Men jeg skal jo ikke smitte knægten med min angst for kryb, så jeg forsøger at smile og sige wow og få flettet ind i samtalen at jeg synes det er en super god ide at putte den tilbage i busken :o)

I dag siler regnen ned, jeg forsøger at se det positive i det; så slipper jeg da for at vande haven i dag..

Rigtig god onsdag!

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyndessert - Pavlova med marcipan, chokolade, nødder og bær